Læsetid: 4 min.

Patienter med privat sygeforsikring kommer foran på de offentlige sygehuse

Med en privat sundhedsforsikring får mange danskere hurtigere en operation i det offentlige sundhedsvæsen. Læger med job begge steder foretager de nødvendige forundersøgelser på private klinikker, hvorefter de opererer de samme patienter på et offentligt hospital - Foran andre
Med en privat sundhedsforsikring får mange danskere hurtigere en operation i det offentlige sundhedsvæsen. Læger med job begge steder foretager de nødvendige forundersøgelser på private klinikker, hvorefter de opererer de samme patienter på et offentligt hospital - Foran andre
2. marts 2009

Læger med dobbeltjob i både det private og offentlige har fundet en ny fidus til at skaffe folk foran i køen: De laver forundersøgelser af patienterne på deres privatklinik, mens de opererer dem på et offentligt hospital. Dermed slipper deres patienter for at stå i kø til forundersøgelse og diagnosticering, der ofte er årsag til lang ventetid på behandling i det offentlige.

Falck Healthcare er en af de virksomheder, der benytter sig af denne praksis. Det sker som underleverandør til forsikringsselskaber, der udbyder private sundhedsforsikringer. Jonatan Schloss, direktør i Falck Healthcare, oplever nemlig ofte, at deres læger har dobbeltjob:

"Der er næsten ingen læger i det private sundhedsvæsen, der ikke også er ansat i det offentlige sygehusvæsen. Langt de fleste læger på privathospitaler er jo konsulenter, som har deres faste arbejde i det offentlige," siger han.

Jonatan Schloss bekræfter også, at visse speciallæger, som tilser patienter med en forsikring, også arbejder på et offentligt hospital - og derfor kan få patienten hurtigt til operation, fordi de kan skippe køen til forundersøgelsen.

"Ja, det sker jævnligt. Men jeg har ikke lige tal på, hvor ofte," siger Johan Schloss, der formoder, at denne praksis er mest udbredt inden for ortopædi eller reumatologi - altså ryg, skuldre og knæ, hvor der sker flest operationer i det private.

Burde forbydes

At den metode til at skaffe forsikringspatienter til hurtigere behandling bliver mere udbredt, bekræfter flere læger, som Information har talt med. Det gælder for eksempel Ole J. Hartling, overlæge på Vejle Sygehus:

"Jeg kender godt til den praksis, og den bryder jeg mig bestemt ikke om. For den er jo med til at skubbe de svage patienter bagest i køen," siger han.

Lægernes egen organisation retter også en hård kritik af den praksis:

"Det er en uskøn måde at udnytte systemet på. Her kortslutter man den almindelige procedure for komme til operation på sygehusene. Man skal jo ikke kunne betale sig til at komme forrest på listen til operation i det offentlige," siger Niels Siebuhr, næstformand i Foreningen af Speciallæger (FAS).

Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Finn Diderichsen, mener, at det med det samme bør forbydes:

"Det er jo en åbenlys uretfærdighed, når patienter der har en privat sygeforsikring med hjælp fra de her læger, kan komme hurtigere til i det offentlige," siger han.

Udbredt praksis

På sygehusene i Herlev og Hvidovre kender man også til fidusen med, at den samme læge laver forundersøgelser i det private og dermed sørger for, at patienten kommer hurtigt til behandling eller operation på det offentliges regning. Men her er metoden lidt anderledes: En patient kontakter et privathospital, betaler 400-500 kroner for en forundersøgelse. Så har vedkommende ret til at blive opereret inden for en måned på grund af behandlingsgarantien (som er midlertidigt suspenderet frem til sommer på grund af strejkerne sidste forår, red.).

Men da Herlev og Hvidovre hospitaler ikke har kapacitet til at operere alle patienter inden for denne måned, bliver de oftest sendt tilbage videre behandling på den privatklinik, hvor de i første omgang fik lavet forundersøgelsen.

Omvejen omkring det offentlige hospital har den konsekvens, at patienten bliver opereret på det offentliges regning.

Og ifølge ledende overlæge på Herlevs ortopædkirurgisk afdeling, Steen Mejldahl, bryder denne praksis med princippet om, at patienter skal opereres efter behov - og ikke efter pengepung:

"Vi ser håndgribelige beviser på indikationsskred som følge af dette her," siger overlæge Steen Mejldahl til Ugeskrift for Læger.

Han advarer også mod, at denne praksis fører til overbehandling, altså at patienter opereres for lidelser, hvor risikoen for bivirkninger overstiger behovet for selve operationen. Ifølge visitationssygeplejerske Karin Plauborg har praksisen stået på i et par år og er i dag så udbredt, at Herlev Hospital nu i snit én henvisning om dagen fra privathospitaler.

Privat finansiering problem

Næstformand i Dansk Selskab for Ortopædkirurgi, Benn Duus, der også er ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital, oplyser, at hans afdeling ofte får henvisninger fra privathospitaler.

Han mener, at problemet består i, at der er stor forskel mellem taksterne for behandlingen på private og offentlige sygehuse. Det virker som en ansporing til økonomisk tænkning:

"Der er et problem i den konstruktion, at en patient bliver undersøgt - måske for egne midler - og derefter bliver henvist til det offentlige og efterfølgende henvist til det samme private sted, når der er så mange penge imellem. Privathospitalet har en interesse i at få lov til at operere, fordi den økonomiske gevinst er så stor. Derfor er det grundlæggende problem, at der er så stor forskel på, hvordan det offentlige og det private honoreres. Det private er jo i stand til at honorere deres speciallæger langt bedre end det offentlige, nogle gange med det dobbelte," siger Benn Duus, næstformanden i Dansk Selskab for Ortopædkirurgi, til Ugeskrift for Læger.

Finn Diderichsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, understreger, at det i høj grad er den private finansiering af sundhedsydelserne, der har skabt problemet.

"Den ulighed vi har i adgangen til sundhedsvæsnet handler mindre om, hvorvidt det er private eller offentlige aktører, der udfører selve ydelsen. Det er jo det, at man har åbnet op for privat, kommerciel finansiering i sundhedsvæsnet, der har skabt problemerne. Den kunne man i lang udstrækning have undgået, hvis bare alt var indordnet under sygesikringen," siger han.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for denne tema serie.
Herefter kan jeg ikke lade være med at bemærke DF forstillelse, som den lille mands vogter, når de ikke ville kæmpe for Skattekommissionens anbefaling om at sundhedsforsikringerne IKKE skulle være fradrags berettede.

Søren Kristensen

Helle Thorning-Schmidt kalder skatteforliget udansk. Det er det her også. Giv os Danmark tilbage, altså ikke Sygesikringen Danmark. Men Danmark Danmark.

John Fredsted

Jeg frygter fand'me efterhånden at blive gammel i dette sørgelige lille land, hvor solidariteten er ved at falde helt fra hinanden.

Men da det nu ikke kan være anderledes, kunne man så ikke i det mindste bevillige mig retten til en omgang pentobarbital, som man afliver dyr med, så jeg i det mindste kan opnå kontrol over, hvornår og hvordan jeg kommer herfra?

Jens Carstensen

Ja, man jo kun håbe, at krydset ved næste folketingsvalg kan være med til at ændre på en meget uheldig udvikling. Den en-strengede model Danmark har vist mange aflæggere efterhånden.
Der bliver drevet privat virksomhed med snablen langt nede i de offentlige kasser(som Uffe E udtrykte det en gang); at det er muligt at gøre den slags, indenfor et område som sundhed er utilgiveligt. Hvordan ændre det, er vel spørgsmålet ?

Hvor ville det være klædeligt med nuanceret jounalistik istedet for denne propaganda mod det private initiativ. Det er for ensidigt at dække ét billede, som lødige journalister undrer det mig, at Information vil lægge navn til populistisk journalistik fremfor at afdække hele området.

Intet monopol har nogensinde fungeret optimalt; de fleste glæder sig over, at KTAS' monopol blev brudt og lige så med Danmarks Radio m.fl., den frie konkurrence flytter os fra sovepuden og bør derfor hilses velkommen.