De øgede privatiseringer i sundhedssektoren underminerer lægeløftets krav om at behandle patienter efter behov og ikke efter pengepung.
Sådan lyder den skarpe kritik fra Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, som administrerer de offentlige sygehuse.
»Incitamentet til at behandle patienter ligger mere og mere i den økonomiske bundlinje og ikke i, hvad der giver mest sundhed. Derfor bliver det stadigt sværere for lægerne at overholde lægeløftet,« siger Bent Hansen.
Han fremhæver de populære private sundhedsforsikringer og høje takster til privathospitalerne som den direkte årsag til, at løftet bliver sværere at overholde.
Lægeløftet er den ed, som nyuddannede læger aflægger, og som er en forudsætning for at opnå autorisation som læge. Det antages oprindeligt at være skrevet af Hippokrates, en af lægevidenskabens grundlæggere, for næsten 2.500 år siden.
I den gældende danske udgave fra 1815 lyder det blandt andet:
»... at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.«
Kritikken fra Bent Hansen kommer i kølvandet på, at tidligere formand for Etisk Råd overlæge Ole J. Hartling advarer imod sundhedsforsikringernes konsekvenser for den lige adgang til behandling.
»I dag kan man ikke opfylde en af grundtankerne i lægeløftet. Nu handler man nemlig efter, hvem der kan betale, og ikke efter, hvem der har behov,« siger Ole J. Hartling.
Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, mener ikke, at den enkelte læge bryder løftet i sin direkte kontakt med patienten. Men han er enig i, at den øgede markedsgørelse af sundhedssektoren gør det stadig sværere at behandle de sygeste først.
»Man burde prioritere udelukkende efter behov. Men de økonomiske incitamenter ved at behandle bestemte patientgrupper først spiller stadig mere ind. Det sætter den faglige prioritering ud af kraft,« siger Jens Winther Jensen.
