Røde Kors: Behandlingen af torturofre er fagligt uforsvarlig

Asylansøgere, som har været udsat for tortur, får ikke en tilstrækkelig behandling, når de kommer til Danmark. Sådan lyder kritikken fra flere danske læger. En af dem er cheflæge i Røde Kors, Ebbe Munk Andersen. Han er frustreret over de regler, som lægerne arbejder efter, når de henviser torturofre til behandling.

"Når vi tilrettelægger en behandling for asylansøgere, der har været udsat for tortur, er vi bundet af en ramme på 15 timer hos en psykiater eller 12 timer hos en psykolog. På den tid og i asylprocedurens rammer kan vi ikke nå andet end at yde en smule støtte, men ikke en egentlig rehabilitering," siger cheflægen.

Han peger på, at det administrative arbejde er en barriere for en tilstrækkelig behandling.

"Røde Kors har fået en sum penge til at betale for de første tre behandlinger hos en psykolog. Men er der behov for yderligere behandling, skal vi i hvert enkelt tilfælde søge om en bevilling hos Udlændingeservice," siger Ebbe Munk Andersen og tilføjer, at Røde Kors dog for det meste får en bevilling, når der er tale om et torturoffer.

"Hvis vi derudover har brug for mere, skal vi søge igen, og hver gang vi søger, går der fire-fem uger, før vi får svar. Nogle gange betyder det, at vi må stoppe behandlingen, fordi vi simpelthen ikke har bevilling til mere. Det er ikke fagligt forsvarligt," siger Ebbe Munk Andersen.

Langt fra alle opdages

I 2008 kom 2.380 asylansøgere til Center Sandholm i Danmark. En rapport fra Amnesty International konkluderer, at omkring 45 procent af asylansøgerne i Danmark har været udsat for tortur.

Men ifølge Ebbe Munk Andersen svarer det langt fra til det antal asylansøgere, der er i behandling. Speciallæge og medlem af Amnesty Internationals lægegruppe Claes Kjær har et bud på, hvorfor det ikke er alle torturofre, der kommer i behandling.

"Når flygtninge ankommer til Center Sandholm, bliver de spurgt, om de har været udsat for tortur. Men der bliver ikke lavet en egentlig torturundersøgelse, og det gør det umuligt at tilrettelægge en behandling, som er specifik rettet mod den enkelte person," siger Claes Kjær.

Kontorchef i Udlændingeservices forsørgelseskontor, Pernille Brinch Nissen erkender, at ikke alle torturofre bliver opdaget.

"Alle asylansøgere får et lægetjek, når de ankommer. Men det er ikke en torturundersøgelse. Derfor er det klart, at der vil være nogle, der har været udsat for tortur, som ikke bliver opdaget".,

Som medlem af Amnestys lægegruppe er Claes Kjær med til at lave torturundersøgelser af asylansøgere i forbindelse med asylsager. Undersøgelserne laver lægegruppen frivilligt, når de får en henvendelse fra en flygtningeadvokat.

"Man kan så spørge, hvorfor Amnestys læger ikke bare undersøger alle, der har været udsat for tortur. Det ville vi også gerne. Men det er ikke vores opgave at lave gratis arbejde for regeringen. I lægegruppen mener vi, at det er regeringens opgave at sørge for, at de undersøgelser bliver lavet," siger Claes Kjær og understreger, at der via Amnestys undersøgelser kommer oplysninger frem, som set fra et lægeligt synspunkt er afgørende for at kunne stille en diagnose og dermed tilrettelægge den rette behandling.

Strider mod lægeløftet

Claes Kjær er ikke i tvivl om konsekvenserne af de manglende undersøgelser.

"Det betyder, at der kan gå år, før der er nogen, der tager sig af torturofrene. Og jo længere tid, der går, jo værre bliver deres tilstand".

Ifølge Claes Kjær kan undersøgelserne kun blive udført, hvis Røde Kors har personale og ressourcer nok i centrene.

Amnesty Internationals lægegruppe har tidligere i Ugeskrift for Læger gjort opmærksom på asylansøgernes manglende rettigheder. I dag er det ifølge Udlændingeservices regler kun muligt for en asylansøger at få hjælp, hvis der er tale om en "nødvendig, smertelindrende eller uopsættelig" behandling. Ifølge Claes Kjær strider reglerne mod det lægeløfte, som læger skal leve op til.

"Som læger er vi forpligtet til at tilbyde asylansøgere de samme muligheder for behandling, som vi tilbyder et hvilket som helst andet menneske - hvad enten de har dansk statsborgerskab eller ej. Så det er derfor uantageligt, at der er begrænsninger på sundhedsbehandling herunder psykologhjælp, og at Røde Kors gentagne gange skal søge om bevillinger til en enkelt person" lyder det fra Claes Kjær.

Politisk modstand

Overlæge på Psykiatrisk Center Gentofte Morten Ekstrøm forstår godt, at begrænsede behandlingsressourcer gør det svært for Røde Kors' læger at hjælpe de mennesker, der har været udsat for tortur. Men han er ikke i tvivl om, at det er den grundlæggende lovgivning på området, der spærrer for torturofrenes mulighed for et liv uden psykiske sygdomme.

"Om de får 10 eller 12 konsultationer hos en psykolog, gør ingen forskel. Det handler om, at asylansøgerne skal have en afklaring i forhold til deres fremtid. Vi skal behandle dem humant, og det gør vi ikke ved at nægte dem, at de kan bo udenfor centrene, lave deres egen mad og få et arbejde. Hvad er fidusen ved at reducere asylansøgerne til inaktive, passive individer," spørger overlægen og svarer selv.

"Man vil helst sætte folk i en så pauver situation, at de ender med at foretrække at tage tilbage til krig og tortur. Men det betyder, at vi fratager asylansøgerne deres mulighed for at føle sig som ligeværdige mennesker".

Cheflæge i Røde Kors,Ebbe Munk Andersen, er enig med Morten Ekstrøm.

"Det er i virkeligheden ret begrænset, hvad vi kan gøre for at hjælpe torturoverleverne. For alle undersøgelser viser, at den bedste måde at hjælpe dem på er via adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og socialøkonomisk stabilitet. Men ønsket om, at asylansøgere skal have sådanne grundlæggende rettigheder, møder stor politisk modstand i Danmark".