Læsetid: 7 min.

Den store byfest i Roskilde er slut

Konkursen i Roskilde Bank er blevet et symbol på den tvivlsomme ageren i de seneste år i en branche, der ellers ynder at tale om etik og moral. Bankens årlige generalforsamling udviklede sig til en byfest for 32.000
7. marts 2009

Det var den store begivenhed og blev kaldt for byfesten, når tusinder af borgere i Roskilde troppede op til den årlige generalforsamling i Roskilde Bank.

Men det var langtfra nok, når den lokale bank i sin vækstsyge skulle vise sig frem. Bankens erhvervsklubber havde besøg af de, som i forvejen var kendt i medierne. Udover værter på tv-programmer som Peter Kær fra Hvem vil være millionær? med sit konferencier-gen, danske rapstjerner lagde også kokken Claus Meyer, tidligere landsholdstræner Seep Piontek, soldaten og Bubbers ven B.S. Christiansen og tidligere chef på DR og nu chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, vejen forbi.

Det er slut nu.

I Roskilde og omegn måtte mere end 30.000 aktionærer i resterne af den lokale bank sidste torsdag konstatere, at konkursbegæringen blev indgivet. Aktierne er værdiløse.

Dokumentar udsendelsen Bankerot på DR1 i onsdags satte fokus på bankens enorme udvikling fra at være det det lokale pengeinstitut til at være med på top-10-listen over store danske. Og dernæst hvordan filmen knækkede med den enerådige direktør Niels Valentin ved roret. I sin iver for vækst og jagt på høj løn kørte han med alt for høj fart mod afgrunden. Frem til foråret 2007 var han den stærke mand.

Blændværk

I dag er det nemt at sige, at det måtte gå galt med kæmpe lån uden de store sikkerheder til den eksplosive ejendomsbranche.

Men i Roskilde som så mange andre steder var det store samtaleemne bolig og friværdi.

Flere steder er der fokus på Roskilde Banks storhed og fald. Morten Jeppesen, udgaveredaktør på Dagbladet Roskilde, udgiver i næste uge bogen Blændværk.

Han har fået stor ros for sine artikler om banken med fokus på at belyse bankens specielle forretningskultur, hvor en vigtig del af cocktailen bankdirektøren var med en løn på mere end fire millioner kroner om året, der oveni havde en lukrativ optionsordning. I praksis køb af billige aktier, der kan sælges på et senere tidspunkt. Er kursen steget, er millionfortjenesten lige ned i foret. I 2008 skulle kursen være så høj som mulig for, at han kunne indkassere gevinsten.

Ramt af granatchok

"Da banken krakkede i sensommeren sidste år, gik byen i en form for granatchok. Det var uvirkeligt for mange, naturligvis fordi mange af de 32.000 aktionærer bor i byen. Byfesten var et tilløbsstykke, og man var på en måde godt dum, hvis man ikke var aktionær. Aktiekursen steg, og mange købte for at købe flere aktier for lånte penge eller med børneopsparingen. I dag virker mange bitre, men også skamfulde over at have tabt pengene," siger han.

Bankens ledelse lagde ikke skjul på begivenheden i regnskaberne:

"I 2006 kunne Roskilde Bank melde om vækst over hele linjen og 12. rekordresultat i træk. For første gang var det muligt at tilmelde sig generalforsamlingen elektronisk via www.roskildebank.dk. 2006 var desuden også året hvor vi måtte tage en ekstra hal i brug i Roskilde-Hallerne, fordi 2.374 forventningsfulde aktionærer havde tilmeldt sig generalforsamlingen."

Banken havde et utroligt blankpoleret image, forklarer den nybagte forfatter:

"Den virkede som en hybrid. En art nødhjælpsorganisation og finansiel virksomhed på en og samme tid. 70 - 80 procent af det lokale sportslivs sponsorater kom fra Roskilde Bank. Det var her og der og alle vegne. Symbolværdien var ikke til at tage fejl af."

Men det var tilsyneladende ikke nok at bakke op bag det lokale kulturliv og sportsklubberne, afholde konfirmand-modeshow, invitere til ølsmagning med mere.

I regnskabet for 2007 står, at det blev endnu et "succesrigt år i Roskilde Banks Erhvervsklub, som nu har 800 medlemmer". Fem møder var blevet afholdt med gæster som sociolog Henrik Dahl, håndboldtræner Ulrik Wilbek og livsstilsekspert Henrik Byager.

Show men ingen vækst

Men talkshow er trods alt ikke tilstrækkeligt til at banke en aktiekurs op. Det kræver vækst, større volumen, flere udlån er vejen frem.

På Kystvejen i Hornbæk ligger nogle af de største sommerhuse i Danmark. Et hus her er en solid måde at gøre sig bemærket som velhaver i erhvervslivet. Naturligvis har den midtsjællandske banks største kunde med et lån på godt en milliard kroner sin sommerresidens her.

Hans permanente adresse er - eller nærmere var - en kæmpe villa med udsigt over Sundet fra den ligeledes prominente Vedbæk Strandvej. For den forhenværende ejendomsmatador, Kenneth Schwartz Thomsen, 35, blev erklæret konkurs i september 2008. Mod at hjælpe til med at rydde op i sit bo, har han fået lov at bo i sommerhuset.

Da DR Dokumentar mødte ham, var det ikke sommer men en mørk og forblæst aften i det tidlige forår. På vejen uden for huset stod han lidt småfrysende i sorte cowboybukser og blusen i samme farve.

Mens andre handlede lejligheder og villaer for at tjene hurtige penge i boligboblen, handlede han med ejendomme. Satte dem i stand og byggede flere lejligheder til med hjælp fra polske håndværkere.

Lånte en milliard

"Roskilde Bank var frisk," siger han samstemmende med flere af bankens øvrige tunge kunder.

"Jeg var blevet for stor til en filial af Jyske Bank, så min revisor hjalp til med at komme til Roskilde Bank. Over noget tid købte jeg ejendomme for cirka en milliard med penge lånt i banken. Da ejendommene steg i pris, kunne jeg i stedet få dem belånt i BRF Kredit. En langt bedre forretning. Jeg overvejede at nedbringe mit engagement med Roskilde Bank, men det ønskede banken ikke. Jeg kunne i stedet låne et tilsvarende beløb som før mod pant i mine ejendomme."

I praksis betød det, at den unge forretningsmand stod med et større trecifret millionbeløb i hånden, der også blev investeret. Men det betød også, hvilket er langt mere vigtigt, at ledelsen Roskilde Bank havde givet slip på at være den første, der havde sikkerhed i ejendommene, hvis de skulle sælges, mod nu at være næst i køen. Risikoen for kæmpetab, hvis det gik galt, skærpedes voldsomt.

Men med banken var det fuld fart fremad, der var travlt med at strø om sig med nye filialer udover Sjælland også med en fin adresse ved siden af Rundetårn i København.

Der var så meget fart på, at selv om Schwartz Thomsen var bankens største kunde, så mødte han aldrig bankens direktør, fortæller han. En kilde med årelang erfaring i bankdrift mener, at det siger en del mere om bankens ledelse end om ejendomsspekulanten.

Med sin livsstil på de dyre adresser på Sjælland, havde Kenneth Schwartz Thomsen ikke overraskende også en forkærlighed for store biler. De var købt på meget lempelige betingelser. Uden dansk registreringsafgift, da bilerne i hvert fald i teorien skulle køre mest i Tyskland.

Det er meget tvivlsomt, om det skete. Skattemyndigheder tvivlede og havde et godt øje til hans efter dansk standard imponerende bilpark.

Privatgæld på tre mia.

Ved en koordineret aktion med bagmandspolitiet konfiskerede Skat i juni 2008 blandt flere biler en Lamborghini, en Rolls-Royce, en Porsche og en Bentley. Sagen vil formentlig få et retsligt efterspil, oplyser kurator.

Sker det, vil tiltalen være krav om fængselsstraf for groft skattesvig. Dertil kommer en skattebøde på et tocifret millionbeløb til et bo, hvor gælden i forvejen er tre milliarder.

Men set med Schwartz Thomsens øjne handler det egentlig om noget helt andet. Han mener, at aktionen også var koordineret, så pressen kunne deltage, hvilket fældede ham.

"Så var det slut. Kort tid efter, at jeg var på forsiden af aviserne, fik jeg meget få bankdage til at indfri mit engagement i Roskilde Bank, hvad jeg som flere andre naturligvis ikke kunne så hurtigt. Det giver sig selv."

Flere gange er det nævnt, at der er værdiløse Roskilde Bank aktier i Schwartz Thomsens bo for mere end 100 mio. kr. købt for lånte penge. Måske ikke et så stort beløb i hans forretning, men de blev købt på særegne betingelser i dagene op til nytår 2006 - 2007. Selv siger han, at det var en "noget for noget" handel og at der var tale om et beløb på 123 mio. kr.

Hvad den hurtige foretagsomme og nu fallerede forretningsmand imidlertid ikke vidste, var, at han ikke var alene om at få prakket aktier på.

Banken havde udset sig en række storkunder, der skulle købe aktier for lånte penge i Roskilde Bank.

Kontrakten lå klar, da de trådte ind i banken, og det skulle med bankens øjne ske, inden regnskabet for 2006 skulle gøres op. De store kunder mener, at de reelt set fik håndjern på. Beskeden om, at skal vi handle, er det nu, ellers kan vi opsige det andet engagement, du har hos os nu og her, lå i luften.

I en fart skulle der sælges for cirka en kvart milliard. Den bagved liggende forklaring var, at bankernes vagthund, Finanstilsynet, krævede, at der skulle flere penge i banken af hensyn til bankens soliditet.

Hvis ikke havde ledelsen allerede på det tidspunkt været tvunget til at aflevere nøglerne til banken til tilsynet. Banken var således i livsfare for at miste selvstændigheden, der var alfa og omega for selv at bestemme.

Nogle få måneder efter de stærkt kritisable aktiehandler valgte Niels Valentin i foråret 2007 at forlade sin stilling. Hverken Valentin eller Schwartz Thomsen valgte at deltage i DR-udsendelsen.

Hvor meget bankdirektøren fik ud af salget af sine optioner, er uvist. Selv siger han, at det er et beskedent beløb. Et tocifret millionbeløb lyder det fra anden side

I øjeblikket er flere undersøgelser i gang. Rigsrevisionen og Finanstilsynet hver især, og muligvis også Bagmandspolitiet vil se nærmere på Roskilde Bank.

Men efter et tab på cirka ni milliarder kroner er den storstilede byfest ovre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu