Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udvisningsforslag i strid med menneskerettighedsdom

Forslagene i en længe ventet betænkning om administrative udvisninger strider mod en ny dom fra Menneskerettigheds-domstolen. Dommen faldt efter, at arbejdsgruppenbag forslagene havde afsluttet sit arbejde
Indland
13. marts 2009

Hvis de danske politikere gennemfører de forslag til et nyt system for udvisning af terrormistænkte udlændinge, som en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet offentliggjorde onsdag, kan Danmark komme på kant med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i begyndelsen af februar og læner sig i sine forslag tæt op af en engelsk model, hvor særligt sikkerhedsgodkendte advokater får forelagt hemmeligt bevismateriale, uden at de terrormistænkte udlændinge selv får mulighed for at tage stilling til anklager eller beviser.

Men ifølge en ny dom, som Menneskerettighedsdomstolen afsagde i slutningen af februar, strider dét mod menneskerettighedskonventionens grundlæggende retsgarantier.

"Man har lænet sig op af en kontroversiel ordning, som er meget kritiseret i Storbritannien - og som nu delvist er blevet underkendt af Menneskerettighedsdom-stolen," siger chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS.

Kritik i England

Han beklager, at arbejdsgruppen ikke har haft lejlig-hed til at tage den nye dom - som man godt vidste var på vej - med i overvejelserne. Desuden har man undladt at omtale, at to parlamentari-ske udvalg i England har kritiseret det hemmelige retssystem. Hvis betænkningens anbefalinger bliver gennemført, som de ser ud nu, risikerer regeringen at blive underkendt i Højesteret, mener han.

"Og skulle det komme så vidt, så er der i særdeleshed en risiko for, at systemet bliver underkendt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg".

Som repræsentant for Foreningen af Udlændingeadvokater sad advokat Synnøve Falk-Rønne med i arbejdsgruppen - men endte med ikke at tiltræde den endelige rapport.

Beslutningen skyldes ikke mindst en betænkelighed ved det engelske system, som rapporten er inspireret af.

"Og det et synspunkt, der bliver bakket op af dommen fra Menneskerettighedsdomstolen," siger hun.

"Man behøver ikke have en juridisk embedseksamen for at forstå, at hvis man ikke ved, hvad man bliver be-skyldt for og ikke har kend-skab til, hvilke beviser der bliver fremlagt, så er det ikke en ordentlig rettergang".

For Synnøve Falk-Rønne handler diskussionen ikke om, at terrormistænkte personer skal slippe for straf - tværtimod:

"Hvis man har planer om at myrde Kurt Westergaard eller sprænge en bombe på Nørreport, så skal man selvfølgelig fremstilles for en dommer, fængsles, tiltales, straffes og eventuelt udvi-ses. Og det kan man allerede inden for de regler, vi har i dag," siger hun.

Unødvendige forslag

Det samme siger forsvarsadvokat Thorkild Høyer. Han henviser til, at retssystemet allerede i dag kan håndtere hemmelige oplysninger - også uden at forsvarerne har forbud mod at kommunikere med deres klienter.

"Og der er ikke et eneste eksempel på, at beskikkede advokater har lækket oplys-ninger fra retsmøder for lukkede døre. Derfor er de her forslag helt unødvendige," siger han. Argumentet for et nyt hemmeligt retssystem er, at det vil give en bedre retssikkerhed for terrormistænkte personer, når det er en dommer, der skal tage stilling til, om de skal udvises - i modsætning til i dag, hvor det er myndighederne.

"Og det er da rigtig, at det er en marginal forbedring i forhold til det helt uholdba-re system, vi har i dag. Men det er en maksimal forrin-gelse i forhold til hele den retsstilling, der må være udgangspunktet," siger Thorkild Høyer.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil ikke kommentere, om eller hvordan den nye menneske-rettighedsdom vil få indflydelse på de endelige lovforslag. Men i en mailkorrespondance med Information understreger hun, at sådanne domme "altid studeres me-get grundigt, og med største selvfølgelighed medtages i overvejelserne".

"Jeg har bemærket mig, at en række af ordførerne støt-ter ideerne. Jeg vil meget gerne have et bredt flertal, og jeg vil i henseende til menneskerettighederne og alt andet kunne se mig selv i spejlet," skriver Birthe Rønn Hornbech.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Udvisningsforslag i strid med menneskerettighedsdom"

Det betyder ikke så meget, for siden 2001 gælder rmenneskerettighederne ikke længere i Danmark, i det omfang de strider mod VKOs interesser.

Og i det omfang ar nogen stadigvæk skulle have ernergi til at klage over det, vil de som bekendt blive gjort opmærksom på, at der ikke er noget at komme efter...

At demokrati og selvbestemmelse er en menneskerettighed for et folk i en nation er nok ikke mere tilfældet.

Diktat og diktatur udefra erstatter retten til selv at bestemme.

Lokalt demokrati må vige for diktatorisk smagdommeri og udefra.

Næste skridt kan blive 25% af globens befolknings religion, hvis det kommer til at stå til selvsamme internationale diktatoriske bande mod lokal national demokrati og selvbestemmelse.

Lokal selvbestemmelse er ej mere en menneskerettighed.

Pånær i de primitive lande.
Dér er intet at komme efter.

Martin Kaarup

@Per Thomsen. Nemlig.

Det kommer sig af, at stemme på partier som sætter virksomheder og geopolitiske venner i første række, mens mennesker og det danske værdigrundlag kommer i anden række.

Hvis danskerne ønsker deres værdier tilbage er løsningen simpel - stem på partier som sætter mennesker i første række.

Martin Kaarup:

"Hvis danskerne ønsker deres værdier tilbage er løsningen simpel - stem på partier som sætter mennesker i første række."

Det kan godt vise sig at, at det er lettere sagt end gjort, Martin. Der er mig bekendt kun to af slagsen tilbage, hvis "partier som sætter mennesker i første række", er de partier, der stadigvæk insisterer på at føre en anstændig udlændingepolitik. Begge partier ligger jo desvære og roder nede omkring spærregrænsen...

Herre Jemini!

Per Thomsen

En befolkning har den regering og de politikere de ønsker - spørgsmålet er bare - hvorfor skal vi andre straffes? ;-)

Niels Mosbak:

"En befolkning har den regering og de politikere de ønsker - spørgsmålet er bare - hvorfor skal vi andre straffes? ;-)"

Svart er nok langt hen ad vejen, måske nok hævde, at har "den regering og de politikere de ønsker", men at man bestemt ikke kan sige det samme om vores massemedier.

Det er en kendsgerning at massemedierne har en enorm indflydelse på, hvor folk ender med at sætte deres kryds på valgdagen. Det er på samme måde en uomgængelig kendsgerning, at massemedierne ikke har nogen demokratisk legimitimitet, i den forstand at de står på valg.

Det er markedet og den rå kapitalmagt, der afgør hvem der kontrollerer massemedierne, og dermed hvilken politisk og ideologisk vinkling nyhedsformidlingen får. det er jo i virkeligheden langt fra demokratisk!

Derfor lever vi heller ikke i et demokrati men i et "mediekrati". Forskellen på det danske demokrati og Silvio berlusconis Italien er på ingen måde så stor, som de fleste nok går rundt og forestiller sig...

Niels Mosbak:

"En befolkning har den regering og de politikere de ønsker - spørgsmålet er bare - hvorfor skal vi andre straffes? ;-)"

Svart er nok langt hen ad vejen, at man måske nok kan hævde, at befolkningen har "den regering og de politikere de ønsker", men at man bestemt ikke kan sige det samme om vores massemedier.

Det er en kendsgerning at massemedierne har en enorm indflydelse på, hvor folk ender med at sætte deres kryds på valgdagen. Det er på samme måde en uomgængelig kendsgerning, at massemedierne ikke har nogen demokratisk legimitimitet, i den forstand at de står på valg.

Det er markedet og den rå kapitalmagt, der afgør hvem der kontrollerer massemedierne, og dermed hvilken politisk og ideologisk vinkling nyhedsformidlingen får. det er jo i virkeligheden langt fra demokratisk!

Derfor lever vi heller ikke i et demokrati men i et "mediekrati". Forskellen på det danske demokrati og Silvio berlusconis Italien er på ingen måde så stor, som de fleste nok går rundt og forestiller sig...

Niels B. Larsen

"Hvis de danske politikere gennemfører de forslag til et nyt system for udvisning af terrormistænkte udlændinge, som en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet offentliggjorde onsdag, kan Danmark komme på kant med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol."

Så må vi melde os ud af konventionen.

Vi SKAL have hel og fuld selvbestemmelse over, hvem vi ønsker her i landet - og specielt, hvem vi ikke ønsker.

Martin Kaarup

@Per Thomsen

Ja, det er jo befolkningens valg, at de skal ligge nær spærregrænsen.

Jeg tror ikke der er chancer for, at de pågældende partier bliver betydningsfulde i nær fremtid, men mange mindre partier kan jo danne fælles front og forsøge at indgå i en kommende regering.

@ Niels B. Larsen:

Det er jo vås. Når de eksisterende regler giver os de samme muligheder, er der tale om signalpolitik af værste skuffe. Danmarks renomé i forhold til indvandring er efterhånden ved at være trukket så langt ned i lokummet, at det er pinligt at sige, at man er dansk.

At det skulle være skadeligt på nogen måde, at give folk en retfærdig rettergang og dømme dem for det, de evt. har gjort er den eneste løsning. Alt andet er underminerende for vores retssystem, vores demokrati og et skråplan uden lige. Perspektiverne for, hvor vi kan ende med den eksisterende mentalitet er ligeledes skræmmende.

Derudover tilslutter jeg mig til fulde Per Thomsens "Mediekrati". Den magt i forhold til politik, der i øjeblikket ligger hos medierne er skævvridende, netop fordi medierne ikke er styret af demokratiske interesser. Det er samspillet mellem politikere og medier, der genererer en stor del af denne problematik; det handler ikke længere om, hvad der er fornuftigt og sagligt, men snarere om at undgå "dårlig presse". Derfor står politikerne på nakken af hinanden med fordømmelser, når enkeltsager sætter fokus på uheldige begivenheder. Stærke mediebilleder af svigt på plejehjem? øget kontrol. Dårlige læseevner i folkeskolen? flere test. Osv. osv. osv. - Det er skruen uden ende.

At folk i den grad kan hidse sig op over truslen på Westergaards liv, det fatter jeg heller ikke. Nej, man må ikke slå folk ihjel, bevares, men hvordan er det lige, at det truer den nationale sikkerhed? Det er jo en storm i et glas vand. Og hvis vi kærede os så meget om Westergaards sikkerhed, hvorfor så ikke bare holde truslen hemmelig? Personligt tror jeg ikke, han er spor mere sikker i dag (med "tuneseren" i Sandholm osv.), end han havde været, hvis sagen ikke var blevet blæst op.
Og hvis PET har beviserne i orden, jamen så kan vi jo med god samvittighed håndtere dét. I øjeblikket famler vi i nogle store og uhyggelige gråzoner, hvor PETs ord er lov (læs: = udvisning); så meget tiltro får jeg aldrig til noget efterretningsvæsen, beklager.

Niels B. Larsen

Hvis det er umuligt at udvise en udlænding - en hvilken som helst udlænding - på grund af en eller anden konvention er konventionen forkert på den.

Det bør være ethvert suverænt lands helt suveræne ret at udvise en hvilkensomhelst udlænding til dennes hjemland. Uanset konsekvenserne for vedkommende.

Udlændinge er ikke et fremmed lands ansvar.

Mona Blenstrup

Og en udlænding er jo ikke bare en udlænding.

I Westergårdssagen drejere det sig om en udlændidng, der ikke er berettiget til at være her, han tåles kun.

Og med denne udtalelse vil jeg ikke tages til indtægt for at dømme nogen uanset rettergang eller ej.

Men det må være et lands egen ret til at ville have eller ikke have en bestemt person i sit land.

Ville vi have huset HItler, Idi Amin eller Saddam?
De fik jo heller ingen rettergang og var forfulgte i hele verdenen, men vel egentligt også mennesker.

Bre eksempler ikke oplæg til debat om personerne elelr sammenligning med den uværende sag.

Nu er det jo ikke engang sikker eller bevist at Westergaard overhovedet var i fare...

Det er interessant at se hvordan debatten om menneskerettigheder forandrer sig.

Så længe vi kunne/kan bruge dem som moralin-surt våben med højt opløftet pegefinger mod andrem, som f.eks. gamle Sovietunion, Cuba, Iran, Saudi-Arabien, så længe er de vigtigere end det tilsvarendes lands egen skikke og love.

Men så snart det forhindrer os selv i at gennemføre hvad en populistisk, let manipulerbar vox populi forlanger, så er de pludslig gammeldags, forældede, farlige.

Det er din holdning.

Cairo-deklarationen forhindrer Danmark ikke i at gennemføre og overholde FN-Konventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention overfor de mennesker der opholder sig her.

Niels B. Larsen

@ Thomas Holm

Nej, men FN-Konventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention forhindrer os i at gøre hvad vi finder ret og rimeligt.

Derfor mister flere og flere troen på disse konventioners berettigelse i den nuværende udformning.

1. Jeg sagde ikke "kun". Men hentydede til at de er/var ach så vigtige som moralsk med-argument når man fra højre og derovre talte om disse lande.

2. Jo vi kan. Ved at vedvarende og konstanr påpege dem, ved at hjælpe mennesker fra disse lande hvis menneskerettigheder er blevet vanrøgtet/frataget/misagtet og ved at respektere dem herhjemme.

At din nabo er en forbryder giver ikke dig frit lejde at selv blive til en. Det argument dør i enhver halvvejs anstændig børneopdragelse senest i dagplajen.

Udvisningsforslag i strid med menneskerettighedsdom

Det er ikke udvisningsbegrebet der er i konflikt med menneskerettigheds konventionen, EF lovgivningen eller Metock, det er administrativ udvisning der er det.

Det gælder for alle administrative afgørelser der medfører manglende retslige demokratiske domsafgørelser, hvor den anklagede ikke selv har givet sit samtykke.

Regeringen, Dansk Folkeparti, med Birthe Rønn Hornbæk som frontfigur, er således endnu engang ved at gøre danmark til grin i udlandet, med en ny uigennemtænkt lovgivning.