Læsetid: 4 min.

Uligheden steget markant under VK-regeringen

De rigeste ti procent af befolkningen har fået langt flere penge mellem hænderne end de fattigste, siden VK-regeringen trådte til, viser en analyse fra AE-rådet. Men det er en sideeffekt af højkonjunktur og nødvendige reformer, siger topministre og Cepos
30. marts 2009

En ny undersøgelse af uligheden i Danmark får den varme debat om forskellen mellem rig og fattig til at blusse yderligere op.

Ifølge en analyse, som AE-Rådet offentliggør i dag, er forskellen mellem de højest- og lavestlønnede ti procent af befolkningen steget markant, siden VK-regeringen trådte til i 2001.

Mens de lavestlønnede kun har opnået en fremgang i den disponible indkomst på 2.200 kr. om året, har de højestlønnede fået over 60.000 mere mellem hænderne.

Og også relativt set har de højestlønnede fået mest - nemlig en fremgang hvert år på gennemsnitligt 3 procent af deres indkomst, mens de fattigste har måtte nøjes med kun at få gennemsnitligt en halv procent mere hvert år.

"Man kan sige, at det først og fremmest er politiske beslutninger, der har givet mere ulighed", siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AE-rådet.

Han henviser til de skattelettelser, VKO-flertallet har givet i perioden, samt til indførslen af de mere fleksible lånetyper på boligmarkedet, som har fået ejendomspriserne til at sige voldsomt.

SF: Bevidst politik

"Det er først og fremmest kommet den rigeste del af befolkningen til gode. Samtidig kan vi se, at de fattigste i 2002, 2003 og 2006 ligefrem oplevede et fald i deres disponible indkomst," siger han.

Analysen er baseret på de allernyeste tal for de disponible indkomster i Danmark, og de går ikke længere frem end til 2006. Efterfølgende er yderligere skattelettelser trådt i kraft - men samtidig er konjunkturerne også vendt. Det er derfor usikkert, hvordan uligheden har udviklet sig siden.

"Men det står i hvert fald klart, at vi oplevede de allerstørste stigninger i uligheden i 2005 og 2006. Og skattereformen fra i år vil i sig selv øge uligheden lige så meget som den steg i 2006," siger Jonas Schytz Juul.

Analysen udløser fordømmelse af regeringens økonomiske politik fra både Socialdemokraterne og SF.

"Det her dokumenterer endnu en gang, at regeringen er ligeglad med uligheden i Danmark. I en periode med en historisk fremgang har man bidraget til, at forskellen mellem rig og fattig er blevet større," siger finansordfører Morten Bødskov (S).

Og SF's finansordfører Ole Sohn betegner udviklingen som "resultatet af bevidste politiske handlinger".

"Virkeligheden er, at denne regering og DF med sine skattelettelser åbenlyst har været med til at gøre de rigeste rigere og de fattigste fattigere. Det er den store fordelingspolitiske kamp, vi er i gang med," siger han.

Hjort til modangreb

I regeringstoppen vil hverken beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) eller undervisningsminister Bertel Haarder (V) afvise AE-rådets analyser.

Men Claus Hjort Frederiksen går direkte til angreb på oppositionens gentagne kritik af, at regeringen kun vil øge uligheden.

"Det er fordrejet og propagandistisk. I valget mellem, om vi skal sikre folk arbejde, eller om det var bedre med arbejdsløshed, ved jeg godt, hvad jeg vil vælge," siger han med henvisning til, at der i regeringens tid er kommet små 40.000 kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Claus Hjort understreger, at han er stolt over den store sociale lighed i det danske samfund - men betegner hele lighedsdiskussionen som "selvmodsigende".

"Hvis der i samfundet er økonomisk vækst og stigende beskæftigelse, boligpriser og aktiekurser, så stiger uligheden også, selv om vi alle bliver rigere. Det omvendte er den økonomiske krise vi står i nu. Den vil gøre os alle fattigere, men få ligheden til at stige," siger Claus Hjort Frederiksen. Bertel Haarder er enig.

"Jeg har intet som helst at skjule, når det gælder ulighed. Når der er flere, der uddanner sig og dermed er på SU, og når det skal kunne betale sig at arbejde, så giver det en større ulighed på kortere sigt. Men på længere sigt er det med til at komme uligheden til livs," siger Bertel Haarder - blandt andet med henvisning til det kontanthjælpsloft, som regeringen har indført for at "motivere" flere ledige til at arbejde.

Han betegner det som et "forældet" syn på samfundsudviklingen, hvis man alene fokuserer på, hvad forskellen er i befolkningens indtægter.

"Det altafgørende er, at folk kommer i job. Det er jobmulighederne, der gør borgerne rigere - og den største fattigdom er mulighedsfattigdommen," siger Bertel Haarder.

Ude af proportioner

I den liberale tænketank Cepos betegner direktør Martin Ågerup lighedsdebatten som "ude af proportioner".

"Når nu vi er verdens mest lige land, er det så nødvendigvis så stort et problem, at uligheden stiger en smule?" spørger han.

Ifølge OECD var Danmark, allerede inden krisen ramte, på vej til at blive et lavvækstland. Dét er en langt større trussel mod velfærden end ulighed, siger Martin Ågerup - og det kalder på "vækstorienterede reformer".

"Nogle af de reformer betyder, at uligheden bliver større - men til gengæld sikrer de velstanden i samfundet for alle. Og da er det lidt spøjst, at en bivirkning af noget godt bliver udlagt som noget meget alvorligt," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Næ, man da godt mene som CEPOS gør, men CEPOS overser totalt, at deres løsninger begunstiger de rige (for nu at kalde dem for det), ligesom de totalt overser, sammen med Claus Hjort, at de 40.000 kontanthjælps-modtagere, der er kommet i arbejde, er de første der ryger, når krisen for alvor slår igennem; de har nemlig ingen som helst uddannelse.

De skattelettelser, der er givet, har i alt været på ca. 20 mia. - de er stort set alle givet til den rigeste del af befolkningen ud fra den holdning, at den rigeste del af befolkningen vil købe aktier og investere pengene fornuftigt i virksomheder mm. - men se, dette er jo slet slet ikke tilfældet. I stedet for bruger den rigeste del af befolkningen pengene til et enormt (luksus)forbrug, som igen går ud over betalings-balancen - og handels-balancen.

Casper Jensen

Karsten....

Jeg var nu af den opfattelse at de riges "overforbrug" var med til at øge produktionen og salg af varer i detailhandlen, og derved skabe flere jobs.

Når der er højkonjunktur hvor alle i samfundet bliver rigere, så er det naturligt at de rige vil blive rigere, end de fattige. Dette er ikke ensbetydende med at der er noget galt, det er bare sådan vikligheden fungerer.

Folk glemmer nogle gange at de er de rige som holder hjulene i gang, ved at de betaler meget skat til statskassen, de er innovative, de skaber jobs etc. alle disse ting kommer også de lavere stillede i samfundet til gode.

Hvis man prøver at udjævne uligheden ved at sætte en dæmper på de riges muligheder, gør man Danmark en bjørnetjeneste, ved at man derved sænker den generelle rigdom, og derved også sænker de lavere stilledes resourser.

Slettet Bruger

Jeg bekymrer mig langt mindre om ulighed end om fraværet af klare minimumsgarantier og livsvilkårene for de dårligst stillede, og kan derfor ikke lige se, hvordan alle i samfundet skulle være blevet rigere under højkonjunkturen, eksempelvis gennem udhuling af folkepensioner mv, som en undersøgelse sidste år påviste ved årlige reguleringer sammenholdt med prisstigningerne, og ikke mindst med fødevareprisernes himmelflugt.

Eller hvordan alle bliver rigere, hvis dette ”alle” også omfatter folk, raske såvel som syge ramt af sociale begivenheder, kontanthjælpsloft, starthjælp, 300 timers regler osv. Eller ramt af en stigende mængde kommunalt bureaukrati med ressourcer under pres, hvor de glitrede handlingsplaner i virkelighedens verden oftere drukner i skærmarbejde, udskiftninger i personale, stress samt 7-8 kommunale kokke samtidigt på sagen, gerne dyppet eller druknet i ursuppen hos en såkaldt ”økonomisk sagsbehandler”, i hvis regnestykker ikke indgår faktorer så som omkostningerne ved ikke at tackle problemerne i tiden, selvom de kan øjnes på mange års afstand. Eller at alle skulle være blevet rigere ved, at:

"Det er først og fremmest kommet den rigeste del af befolkningen til gode. Samtidig kan vi se, at de fattigste i 2002, 2003 og 2006 ligefrem oplevede et fald i deres disponible indkomst,"

Altså snarere mere velfærd eller rettere flere penge og forbrug til middelklassen, og angående de gode resultater, som uden oliemilliarder vistnok blegner kraftigt, så blev der under forrige regering også skabt 200,000 nye arbejdspladser, herunder til en masse langtidsledige akademikere med ”håbløse” uddannelser i forhold til daværende efterspørgsel på arbejdsmarkedet, og med en virkning trods borgerlige partiers mangeårige vrede imod arbejdsmarkedsreformer og offentlig indblanding.

For resten steg uligheden også under den forrige regering, men stadigvæk: Hvad kan man bruge gennemsnitsbetragtninger til, hvis man er helt på røven og langt under middel?

Uligheden stiger i højkonjunkturer fordi formueværdier i ejendom og aktier stiger med optimismen og derfor mere end økonomien, og omvvendt i lavkonjunkturer. Ulighed er ikke Danmarks problem - vi er verdens mest lige land. Lavvækst er Danmarks største problem - for nogen, andre synes at det er ligegyldigt og vil hellere leve i et grønt frilandsmuseum. Vælgerne afgør, hvilken vej vi skal gå - de utilfredse må kæmpe imod eller smutte.

John Fredsted

Med udtalelser som "Hvis der i samfundet er økonomisk vækst og stigende beskæftigelse, boligpriser og aktiekurser, så stiger uligheden også, selv om vi alle bliver rigere" og "Nogle af de reformer betyder, at uligheden bliver større - men til gengæld sikrer de velstanden i samfundet for alle" synes Claus Hjort Frederiksen og Martin Ågerup blindt at tro på, at "når det regner på præsten, så drypper det på degnen".

Denne "Trickle down myth", som den omtales i New Scientist, http://www.newscientist.com/article/mg20026786.600-special-report-does-g..., holder bare ikke. Den er et skalkeskjul for grådighed.

Søren Nørbak

Spændende læsning, især disse to citater fra teksen:
"de lavestlønnede...har opnået en fremgang i den disponible indkomst på 2.200 kr. om året, har de højestlønnede fået over 60.000 mere mellem hænderne."
og
"Og SF's finansordfører Ole Sohn betegner udviklingen som "resultatet af bevidste politiske handlinger"..."Virkeligheden er, at denne regering og DF med sine skattelettelser åbenlyst har været med til at gøre de rigeste rigere og de fattigste fattigere.".

Hvordan er de fattigere blev fattigere når gruppen har fået en fremgang i den disponible indkomst på 2.200 kr. om året?

Slettet Bruger

Stigninger i nødvendige omkostninger såsom bolig, el, medicin og fødevarer, vejer tungere i nogles økonomi, men begrebet ”de lavestlønnede" lyder lidt misvisende, hvis det omfatter folk udenfor arbejdsmarkedet, (de borgerlønnede?).

Hvis de fattigste bliver fattigere under højkonjunkturer, hvad er så håbet for disse? Særlig langt kan de næppe rejse på en ældrecheck, og det ville jo heller ikke være godt for støttepartiet.

De fattige bliver fattigere under højkonjunkturer, fordi uligheden stiger, og fattigdom er et relativt begreb. Ligheden stiger med økonomisk nedgang, så længe middelklassen har noget at tabe. I Kina er Gini-koefficienten steget kraftigt med middelklassedannelsen, fordi en stor del af befolkningen stadigvæk er udenfor velstandsstigningen. Overklassen er normalt så velkonsolideret, så den er i stand til at beholde en pæn del af sin formue selv i dårlige tider.

"Folk glemmer nogle gange at de er de rige som holder hjulene i gang, ved at de betaler meget skat til statskassen, de er innovative, de skaber jobs etc. alle disse ting kommer også de lavere stillede i samfundet til gode."

Syret.

Hvornår har en rig nogensinde holdt nogen hjul i gang for almindelige mennesker, f,eks. hentet deres affalt, repareret deres kloakker, passet deres syge, fejet deres gader og udført alle de helt almindelige, dagligsdags og substantielt betingede funktioner, som er en forudsætning for, at vi kan få mad, tøj på kroppen, et sted at bo og i øvrigt leve en ordentlig tilværelse?

lej, papasset deres kloakkero

John Fredsted

Bemærk lige "... de lavere stillede i samfundet til gode" [min kursivering] i det af Erik Rolfsen Nissen netop bragte citat af Casper Jensen. Hvad mon det siger om sidstnævntes menneskesyn?

Den rigeste procent betaler 8 procent af de samlede indkomsskatter. Dermed betaler de til utroligt mange nettobidragnydere!

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Fredsted

Du glemmer bare at inflationen er på omkring to pct i indeværende år. 2 pct gør ingen forskel. Folk har jo ikke engang råd til at købe rugbrød længere!

Og hvad er det egentlig der får inflationen til at stige? Det var f.eks. sygeplejeskernes dejlige strejke sidste år, som godt nok resulterede i lønforhøjelser men i virkeligheden fik de ikke meget ud af det i kroner og ører.
Hertil kom at strejkekassen skulle fyldes op igen. Resultatet af lønstrejken var altså et stigende kontigent og en højere inflation som udhulede deres lønforhøjelse. Flot Hr. Kristensen og Fru. Kruchow.

@Erik Rolfsen Nissen

Din forståelse af hvordan samfundet hænger sammen er legendarisk. Det er mig en gåde, hvordan du kan komme med sådan en banal fabulerende påstand.

Slettet Bruger

Olav Nielsen

Der er forskel på ulighed og så reelt at blive fattigere.

”Samtidig kan vi se, at de fattigste i 2002, 2003 og 2006 ligefrem oplevede et fald i deres disponible indkomst,"

Jeg er ikke økonom, men læser det som at der har været tale om konkrete fald i den del af indkomsten, som en person har tilbage efter at have betalt skat.
Iøvrigt er en del ydelser faktisk blevet skåret via kontanthjælpsloft, starthjælp, 300 timers regler etc.

Ellers er det for nogle grupper ren fantasi bare at kunne smutte, som du udtrykker det. Hvad angår det at kæmpe imod, så afspejles det muligvis også gennem forråelse og kriminalitet. Den burde i stedet være raslet ned i en periode med høj beskæftigelse, og ellers har det ikke skortet på regeringens opmærksomhed, ideer og løfter til at bekæmpe den siden 2001.

Hvad angår håbet for de folk, som er blevet fattigere under en højkonjunktur, så er det ironisk hvis det skulle være en solid krise og større 'vælgerpotentiale'.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Realitetssans siger du? Hvad med at du selv fandt den? Igen er du uforskammet, det var du også sidste vi stødte på hinanden.

Som om at folk med en høj indkomst ikke bidrager til samfundet?!!

Jeg er selv studerende og mærkeligt nok har jeg ikke ondt i den bagerste af over at jeg tjener færre penge end andre.

@Thomas Jørgensen

Nu har vi både den med, at det er de rige, der holder hjulene i gang og at det var sygeplejerskerne, der er skyld i inflationen.

Hvorfor er det nu lige mig, der har en legendarisk forståelse af, hvorledes samfundet hænger sammen og fremsætter fabulerende påstande?

Thomas Ole Brask Jørgensen

Jeg ved udmærket at der er personer i vores samfund som godt kunne bruge hjælp, jeg vil bare ikke være med til at slå plat på dem der virkelig har et reelt behov.

Jeg så den rige, økonomiske overklasse berige sig selv yderligere ved at tildele sig selv helt fantastiske lønninger og bonusordninger og sælge CDS og andre mystiske værdipapirer til hinanden eller til nogen, som ikke havde forstand på den slags, og tage samfundene som gidsler til deres økonomiske transaktioner, da det gik galt.

Hvilken samfundsnyttig indsats var det nu lige, de udførte og hvordan var det nu lige, de holdt hjulene i gang?

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Erik

Hvis du læser mit indlæg korrekt. Så kan du se at jeg siger, at strejken var én af årsagerne til en stignig i inflationen. Det undlader du mærkeligt nok at bemærke. så jeg kan kun sige, touché.

Det er måske dem på kontanthjælp, dagpenge og andre overførselsindkomster der holder hjulene i gang? De producerer intet af værdi for samfundet. Det er der intet galt i! Alle kan være så uheldige at blive arbejdsløse. At påstå at folk på overførselsindkomster holder hjulene i gang er grotesk, og du ved det godt inderst inde.

Inger Sundsvald

Uanset om man hedder Jørgensen, Olsen eller Schrattenbach er det den samme smøre:

”Det er mig en gåde, hvordan du kan komme med sådan en banal fabulerende påstand.”

Dét vil jeg kalde for uforskammet.

Get real!

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Inger S

Det her: "Find din menneskelighed og din realitetssans frem, hvis du har nogen."

@ Fredsted

Det var en fejl! Undskyld. Det var til Inger.

@Thomas Jørgensen

Hvilket belæg har du for at påstå, at strejken blandt sundhedspersonalet var en medvirkende årsag til inflationen. Hvor stor en medvirkende årsag?? 1 %, 10% eller 100%? Jeg var af den opfattelse, at inflationen i første række skyldtes stigende råvarepriser på det internationale marked, blandt andet et resultat af en oliepris, der næsten tangerede 150 $ pr. barrel. Også prisen på fødevarer steg dratisk på internationalt niveau, og det er hævdet, at en de vigtige årsager hertil, var (de rige) spekulanters spekulation i fødevarer.

Så meget for deres samfundsmæssige nytte og deres relation til at holde hjulene i gang. Så ingen tvivl om, at de rige bidrager til samfundet - og det på mere end en måde.

Jeg påstod ikke, at folk på overførselsindkomsger holder hjulene i gang, selvom man ikke skal være blind for, at også deres forbrug er en faktor i et samfund som vores. Jeg omtalte overhovedet ikke dem på kontanthjælp, dagpenge eller andre former for overførselsindkomster. Nogle af dem producerer formentlig lige så lidt af værdi for samfundet som de rige, men samtidig skal man være opmærksom på, at den, der har råd til at spekulere i fødevareprisernes fluktuation - og muligvis være en medvirkende årsag til, at de stiger - gør meget større skade end en person på bistandshjælp, som kun har råd til at tænke på, hvorledes det nu løber rundt.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Inger S

Uanset om man hedder Inger Sundsvald eller Josef Stalin eller Vladimir Iljitsj Lenin er det altid den samme smøre.

Nu har jeg aldrig brugt alias. Det diskuterede vi vist sidste gang vi havde en verbal kamp. Hvis disse personer giver udtryk for et liberalt samfundssyn så deler jeg sandsynligvis deres synspunkter.

Jeg er helt reel. Jeg beskylder ikke nogen for noget de ikke er.

Inger Sundsvald

Thomas Jørgensen
Nu har jeg jo ikke dermed beskyldt dig for at være de omtalte personer. Kun at det er samme smøre og festlige beskyldninger.

Vi er alle lige, men der er forskelle m h t hvad vi interesserer os for (fodbold, rejser, kunst, filosofi, poker o s v) og m h t hvad vi vil leve af og uddanne os til og i det hele taget bruge vores liv til.

Der er ogsaa forskelle m h t om vi er foedt sunde eller med et handicap (sukkersyge f eks ).

Nogle af os er kvikke og energiske og andre er afslappede og tager tingene som de kommer.

Nogle ser godt ud andre ligner et naesehorn.

Vi er med andre ord alle forskellige , men vi har samme menneskelige vaerdi og vi er lige for loven,

Der er ikke noget maerkeligt i at nogen tjener flere penge end andre.

En god professionel fodboldspiller og en god pop-sanger faar fortjent en mega stor betaling, og en fin hjertekirurg ,en god entreprenoer , en god virksomhedsleder, en god kunstner og en god haandvaerker faar ogsaa mere i kassen end andre.

Det er da rimeligt nok ?

Et samfund helt uden oekonomiske forskelle har vi i Nordkorea - der er alle (bortset fra den politiske top ) lige fattige . Saadan et samfund proevede Pol Pot ogsaa at lave i Campuchea.

Danmark er stadig det oekonomisk set mest indkomstudlignede land blandt de rige lande.

Hvis vi vil blive ved med at have en vaelfaerdsstat, der har raad til at tage sig af de svage, saa skal der altsaa flere penge til - og de skaffes ikke ved at brandskatte den gode fodboldspiller, popstjerne virksomhedsleder , designer, haandvaerker o s v.

Vi skal istedet give dem, der vil goere en ekstra indsats ,et incitament til at arbejde mere - saa stiger skattegrundlaget og saa bliver der flere penge til de svage. Incitamentet er , at man faar lov til at beholde lidt mere af det man tjener ind.

John Fredsted

Erik Rolfsen Nissen: "... samtidig skal man være opmærksom på, at den, der har råd til at spekulere i fødevareprisernes fluktuation - og muligvis være en medvirkende årsag til, at de stiger - gør meget større skade end en person på bistandshjælp, som kun har råd til at tænke på, hvorledes det nu løber rundt."

Hørt!

Slettet Bruger

Det bliver i længden, under en lavkonjunktur, nok sværere at overbevise de fattigste om, at de bare skal være lidt fattigere for at vi andre kan få råd til velfærden, underforstået til bedre sundhedsforsikringer og flere skattelettelser - for at kunne tiltrække arbejdskraft, som det vist hedder.

Som overbetalt i flere interessante jobs har jeg gennem årene uden at spekulere i fradragsmuligheder alligevel haft flerdobbelte månedlige rådighedsbeløb i forhold til eksempelvis buschauffører i stressede jobs uden medindflydelse, men med trælse passager og overhyppighed inden for alle former for kræft samt med et større og mere håndgribeligt Ansvar hvad angår andre menneskers liv og førlighed.

Men jeg har nu aldrig rigtig følt trang til at klage over, at det er mig, som holder alle hjulene i gang og betaler for meget i skat af min retfærdige løn.
For resten ønsker jeg ikke at leve i et land, hvor det primært er penge og grådighed, som skal trække arbejdskraft til landet. Så hellere satse på nogle andre typer eller kombinationer med mere livsindhold end blot hurtige penge. Det kræver muligvis et bedre samfund med lavere kriminalitet, forråelse og et bedre rygte udadtil, så der er noget at arbejde på.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Erik

"Hvornår har en rig nogensinde holdt nogen hjul i gang for almindelige mennesker, f,eks. hentet deres affalt, repareret deres kloakker, passet deres syge, fejet deres gader og udført alle de helt almindelige, dagligsdags og substantielt betingede funktioner, som er en forudsætning for, at vi kan få mad, tøj på kroppen, et sted at bo og i øvrigt leve en ordentlig tilværelse?"

Du omtaler ikke folk på overførselsindkomster, det er korrekt. Det ligger implict i linjerne, fordi hvilke associationer giver sådan et indlæg ikke? Devisen må være, at de velbeslåede laver ikke noget som helst for fællesskabet, de har nok i sig selv og er fuldstændig ligeglade med resten af samfundet.

Hvem er det lige der lider afsavn, angiveligt grundet rige menneskers asociale holdninger, det er de fattige. Det er ikke som du postulerer den 'almindelige mand' fra middelklassen der lider afsavn. Vedkommende har til dagen og vejen og mere til. Har tøj på kroppen og råd til forbrugsgoder en gang imellem. En sådant hjem kommer jeg fra. Et ganske almindeligt middelklassehjem, hvis vi absolut skal dele folk op i klasser og ikke i socialgrupper. Det er tilsyneladende de velbeslåede som er skyld i, at de mindre bemidlede og lavere uddannede skal 'feje' op efter de rige som oveni købet ikke vil lade dem få del i det gode liv. De selvsamme mennesker som ønsker lavere skatter(for at beholde deres egne surttjente penge), reduktion af overførselsindkomster i form af dagpenge, kontanthjælp mm.

Tværtimod er det hele vores sociale system og arbejdsmarkedslovgivning som det er galt med. Begge fokuserer nemlig på, at alle skal have fuldstændig lige rettigheder, og véd du hvem det går udover? De fattige! Det ville være meget mere rimeligt, hvis hjælpen går til de mennesker som har et reelt behov.

Jeg medgiver at der sikkert er en hel del rige mennesker uden nogen form for pengemæssige bekymringer, som ikke laver dagens gode gerning, men deres penge er i mange tilfælde placeret i danske banker og er således samfundsgavnligt da deres indlån er med til at bankerne kan foretage udlån, som du og jeg kan nyde godt af.

Det er almen viden at hvis offentligt ansatte eller privat ansatte det er et fedt, vi taler om mange mennesker her, så stiger inflationen. Skriv eller ring ind til økonomiministeriet, så skal de nok give dig svar.

Det er korrekt at den høje oliepris bidrog til inflationen i verdenen omkring os, bare ikke i Danmark, da vi er selvforsynede. Vi tjente faktisk rigtigt mange penge på den høje oliepris.
Nu skal det siges, at den med de rige spekulanter højst kan være en del af svaret på de stigende priser for fødevarer.
En anden bridragende effekt var den amerikanske regerings støtte til bønderne der lod deres majs gå til produktion af biobrændsel samt den voldsomme tørke i Australien, det større forbrug af kød i Kina mm.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Rettelsesblad

(...) at hvis offentligt ansatte eller privat ansatte i form af overenskomst får lønforhøjelser(...)

Det er mine pølsefingre, undskyld.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Denne artikel er sakset fra 180 grader og er bidrag til diskussionen om inflation.

Nu truer inflationen
Politisk oveforbrug og lave centralbankrenter risikerer at gøre din opsparing meget mindre værd.

Risikoen for høj inflation lurer ude i horisonten.

Selv om den finansielle krise lige nu truer med at sende økonomierne i bakgear og prisudviklingen i deflation, kan inflation inden for en kort årrække blive et massivt problem, skriver dagbladet Børsen. Baggrunden er, at alverdens politikere for øjeblikket øger det offentlige forbrug, mens verdens centralbanker kører med meget lave renter.

Et lille b

Søren Nørbak

Til flere:
Selv korrigeret for inflation har der STADIG været en vækst i realindkomsten bland de laveste 10% i det danske samfund, siden Fogh regering er kommet til. Igen: GENERALT har det danske folk, også de fattigest 10%, fået flere pengene til sig selv siden 2001.

Til Thomas Jørgensen:
Du smider perler for svin, de fleste på den her debat har argumenter der holder lige så meget vand som en svamp af jern.

Casper Jensen

Det kan godt være min formulering ikke var helt korrekt.

Selvfølgelig holder alle der deltager i arbejdsmarkedet hjulene igang, rig som fattig.

Jeg forstår dog ikke at folk er forargede over at der er ulighed i samfundet. Faktum er at mennesker er forskellige, og derfor vil der altid være ulighed, pga folk har forskellige ambitionsniveauer. At prøve at udligne denne ulighed vil være en umulig kamp, da man ikke kan ændre på menneskets forskellige niveauer af selvrealisering i deres liv.

Til alle dem der er forargede over der er ulighed Danmark vil jeg gerne spørge:
Havde det være ønskværdigt at udligne denne ulighed? og hvordan skulle dettte gøres?
Skal vi sætte en dæmper på de "riges" udfoldelses-muligheder på arbejdsmarkedet?

Som andre også har påpeget i denne debat, så er det muligt at uligheden er steget, men den den danske befolkning som helhed (rig og fattig) er blevet rigere siden Foghs regering kom til magten.

Skal regeringen ikke have et lille klap på skuderen for at have skabt en rekord stor højkunjunktur, som har kommet alle i samfundet til gavn?

Slettet Bruger

Jeg er næsten fløjtende ligeglad med ulighed, men har helt andre ønsker for et bedre og friere samfund uden overflødigt bureaukrati, men afløst af nogle klart forståelige minimumsgarantier og færre ordninger, der griber på tværs af hinanden, hvilket desværre ikke dækkes af nogle partier.

Det er falsk tryghed med det nuværende system, hvor mange skatteborgere lever i lykkelig uvidenhed om velfærdssamfundets solide sikkerhedsnet, men alt for ofte, når behovet opstår, efterfølgende må konstatere at det var en myte.
Eller andre som pludselig må erkende, at de oven i deres problemer også skal studere socialjura for at kende deres rettigheder for at hjælpe de fortravlede sagsbehandlere. Eller andre, som ender med at kæmpe imod systemet og synker dybere og dybere i takt med at skemaerne udfyldes og de behandles som papirer. Stadigvæk finder jeg det bemærkelsesværdigt, at:

”I 2002, 2003 og 2006 havde de ti procent fattigste ligefrem et realt fald i deres indkomster”

At det så over nogle gennemsnits betragtninger med et standardiseret forbrug bliver 2.200 mere årligt efter en 5 års periode, det lyder stadigvæk ikke imponerende pr. måned.
3 dårlige og 2 rimelige år under en højkonjunktur til en gruppe, hvor der i forvejen ofte må spares på medicinudgifterne for at få de til at løbe rundt, og hvor en lille stigning ved januar måneds regulering næsten omgående ædes op af tilsvarende reduktion i varmetilskud.
Og så det dækker det stadig over, at de nederste 10 procent danske fattigrøve er en uens gruppe og omfatter personer ramt af flere nye stramninger indført de senere år, og særligt tilfælde hvor det ikke har været muligt at presse pågældende i arbejde, men kun ud i nedsatte ydelser.

For resten var 2006 det sidste data år i rapporten, hvor Børsen sidste år i april refererede fra en prognose for 2008:

”Dem uden for arbejdsmarkedet får ingen fremgang i år, skriver Danske Bank. Reelt er der tale om en nedgang i købekraft for folk på overførselsindkomster som folkepension, kontanthjælp eller førtidspension, der i år stiger år med 2,9 pct., som er den såkaldte satsreguleringsprocent. Det er mindre end inflationen, der ifølge Danske Banks prognose er 3,1 pct. ”

Angående inflation i forhold til satsreguleringer, så er det næppe en særlig god nøgle, eftersom det vel kan dække over fødevarestigninger på langt over 3,1 procent opvejet af lavere inflation på mindre nødvendige goder.

Slettet Bruger

Sorry. Det var noget dårligere end jeg kom til at formulere det:

”Samlet havde de ti procent fattigste 2.200 kr. mere til forbrug i 2006 sammenlignet
med 2001”

Vel 440 kroner om året eller 36,67 pr. måned.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Henrik

"Jeg er næsten fløjtende ligeglad med ulighed, men har helt andre ønsker for et bedre og friere samfund uden overflødigt bureaukrati, men afløst af nogle klart forståelige minimumsgarantier og færre ordninger, der griber på tværs af hinanden, hvilket desværre ikke dækkes af nogle partier."

Jeg er enig og kan kun sige, jeg ønsker faktisk ikke at reklamere for partiet, at det er noget som Liberal Alliance arbejder på internt.(jvf arbejdsprogram på partiets hjemmeside.)

Da Thor Pedersen sagde vi kunne købe hele verdenen, så lukkede han sine øjne for de store indtæger som Danmark havde haft i forbindelse med de høje oliepriser. Hvis staten ikke havde haft disse massive indtægter, så havde Hr. Pedersen slet ikke haft mulighed for at komme med en, efter min mening, plat udtalelse.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Det betyder blot at staten kun i ringe grad er i stand til at producere et overskud eller for den sags skyld et budget der balancerer - uanset regeringens partifarve.
Det skyldes at der i Danmark er skabt en velfærdsstat som griber ind i næsten alle af borgernes forhold. Både mht regulering men så sandelig også ydelerse for dit og dat. Det betyder at udgifterne er ligeså store, hvis ikke større end indtægterne.

Slettet Bruger

Thomas

Det overrasker mig noget, hvad du siger med Liberal Alliance, eftersom jeg til dato kun har hørt om lavere skat. Og dette uden minimumsgarantier lyder for mig temmelig ubehageligt.

Jeg kunne i princippet gå med til noget i retning af begrænsede eller ingen fradragsmuligheder, flad(ere) skat samt en slags borgerløn med ret til anvisning af en nogenlunde beskeden bolig, som kan betales indenfor beløbet, foruden diverse sundhedsomkostninger og altså klarhed over, hvor dybt man egetnligt kan synke uanset hvad.
Dermed også væk med de mærkelige ordninger som kontanthjælp i 17 udgaver, efterløn, førtidspension, folkepension, underlige ægtefælleregler osv og farvel til hensyntagen til diverse øvrige indtægter, formuer samt folk der forsøger at placere deres opsparing under dørmåtten, i bankbokse, Luxemburg eller i tvivlsom kunst.

Jeg så også en analyse sidste år, hvor man fraregnede olieindtægter, og det så ikke særlig godt ud for forretningen Danmark i en periode med høj beskæftigelse!

Sider