Læsetid: 4 min.

Undskyld, hvilket projekt er der i at støtte FARC?

I går begyndte retssagen mod den danske organisation Fighters+Lovers, der er anklaget ved Højesteret for blandt andet at støtte den colombianske guerillabevægelse FARC
Colombianske soldater slæber afsted med tilfangetagne FARC-kvinder i februar. Glem alt om kvindekampsromantik, FARC-s syn på kvinder er yderst primitivt og dyrisk.

Colombianske soldater slæber afsted med tilfangetagne FARC-kvinder i februar. Glem alt om kvindekampsromantik, FARC-s syn på kvinder er yderst primitivt og dyrisk.

Carlos Duban

6. marts 2009

TEGUCIGALPA, HONDURAS - FARC optræder på både USA og EU's terrorlister, hvorfor det ifølge den relativt nye danske terrorlov, er forbudt at støtte FARC. Det har Østre Landsret allerede dømt Fighters+Lovers for tilbage i september 2008.

Dengang som i dag er spørgsmålet alligevel, om FARC nu også er en terrororganisation, eller om de er en legitim friheds- og bondebevægelse, som Fighters+Lovers hævder. I en sådan vurdering lægges der ifølge straffelovens paragraf 114, den særlige antiterrorlov, vægt på, om organisationens medlemmer begår drab mod civile, vold, frihedsberøvelse, etc. Listen er lang og FARC kan krydse af for de fleste punkter.

Senest i februar i år likviderede FARC yderligere otte indianere af Awá-folket i Colombias Nariño-provins. Indianerne er ifølge FARC stikkere for den colombianske regering og derfor legitime mål i deres kamp mod samme styre.

Som stort set alle andre humanitære organisationer og internationale watch-dogs har Human Rights Watch fordømt mordene med følgende ordlyd:

"FARC's mord på omkring 17 indianere af Awá-folket (i løbet af 2008 og 2009, red.) er et klart bevis på organisationens fuldstændige manglende respekt for civile liv og deres manglende respekt for de mest basale principper bag menneskerettighederne."

Human Rights Watch skriver samtidig, at ofrene har været udsat for tortur inden likvidering og mindst to af ofrene var mindreårige.

Involveret i narkokrig

En anden forklaring på mordene er, at Awá-folket uheldigvis bor langs én af de vigtigste narkoruter igennem Colombia og ud til Stillehavet. Dermed er de blevet en del af den narkokrig, som alene sidste år kostede mere end 10.000 menneskeliv i den mellemamerikanske region. En narkokrig, som en række af Latinamerikas bedst informerede journalister og eksperter på området dokumenterer, at FARC er en meget vigtig del af.

Senest har den mexicanske journalist Jorge Fernández Menéndez i sin bog fra november 2008, Las FARC en Mexico, detaljeret redegjort for, hvordan FARC og flere af de mexicanske narkokarteller samarbejder om at smugle kokain fra Colombia og op igennem Mellemamerika til Mexico - og med USA som endestation.

Kidnapninger

En anden side af FARC er de utallige kidnapninger, der fortsat i dag gør Colombia til ét af Latinamerikas, og dermed et af verdens, farligste lande at opholde sig i.

Afhængig af valg af kilde har FARC siden 1996 kidnappet mellem ca. 1.500 og knap 7.000 personer. Grunden til den store usikkerhed er, at FARC ikke er den eneste bevægelse i Colombia, der står bag kidnapninger. Det samme gør andre militære grupper som ELN og AUC ligesom den "almindelige" organiserede kriminalitet også står for en del ofre.

Én af de mest berømte ofre for FARC's kidnapninger er den tidligere præsidentkandidat i Colombia, Ingrid Betancourt. Og selv om Ingrid Betancourt med sit fransk-colombianske slægtskab tilhører en form for elite i Colombia, så kan hun næppe beskyldes for at være en del af det neoliberale og undertrykkende parnas, som FARC siger, at de kæmper imod. Tvært imod.

Inden Ingrid Betancourt under sin valgkamp blev kidnappet af FARC, havde hun sat sig op mod hele den etablere politiske elite i Colombia - altså samtlige FARC's modstandere.

Men hun havde også som erklæret politisk mål, at gøre en ende på FARC's hærgen. Og i modsætning til Colombias nuværende præsident og høg, Álvaro Uribe, ønskede Ingrid Betancourt, at et opgør med FARC skulle være fredeligt.

Dyrisk kvindesyn

Det kostede hende seks år i fangenskab hos FARC, der blandt andet gjorde hende denne observation rigere:

"Hos FARC har kvinder stort set ingen rettigheder. De kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Skulle de blive gravide, tvinges de til at abortere. Får de alligevel et barn, bliver det taget fra dem kun seks måneder gammelt. Herefter bliver de opdraget militært, så de er klar til kamp i 12-13 års alderen," forklarer Ingrid Betancourt som et svar på den meget revolutionsromantiske forestilling om kvindekamp i uniform, som også præger myten om FARC. I dag har Ingrid Betancourt sagt farvel til en politisk karriere og i stedet meddelt, at hun hellere vil bruge sin tid på at støtte folkelige bevægelser for demokrati og fred i Colombia.

Som hun siger til potentielle FARC-sympatisører:

"For nogle kan FARC måske repræsentere en romantisk tanke om en guerillabevægelse - som bevægelserne fra 1960-70'erne og med et stænk af Che Guevara melankoli. Men unge, der tilhører venstrefløjen og er fulde af indignation over den sociale uretfærdighed, bør i stedet se på de venstrefløjsregeringer (i Latinamerika, red.), der er kommet til magten på demokratisk vis," siger Ingrid Betancourt.

Med eller uden en strafudmåling fra den danske Højesteret grænser det derfor til både det kriminelle og perverse, at danske sympatisører, der ønsker at støtte en eller anden kamp for social retfærdighed, gør netop FARC til svaret på denne kamp.

Særligt i år 2009 i et Latinamerika, hvor de sociale revolutioner buldrer for fuld demokratisk damp stort set alle andre steder end hos de efterhånden noget støvede militære bevægelser som FARC.

Over de seneste år er det således lykkedes Bolivias Evo Morales, Venezuelas Hugo Chávez, Ecuadors Rafael Correa, Chiles Michelle Barchelet, Argentinas Cristina Fernández, Brasiliens Lula og flere andre "røde ledere" at blæse til demokratisk kamp imod den enorme sociale uretfærdighed på det latinamerikanske kontinent.

Dele af denne kommentar er tidligere bragt på http://www.information.dk/blog/jesper-lovenbalk-hansen

Her kan også læses et svar fra Fighters+Lovers.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

SPØRGSMÅLET OM PROPORTIONER OG AKTUALITET MELDER SIG

FARC har et stort synderegister på samvittigheden. Ingen tvivl om det, og det skal skrives igen og igen. Men der er ikke tale om noget, der bare ligner de former for terror Danmark, USA og Storbritannien står for, med den ulovlige krig de indledte for olie i Irak, og som har kostet hundreder af tusinde livet.

Og når man taler om Colombia, så ville det også være på sin plads at nævne, hvad selve regeringshæren i Colombia står for. Den er nemlig mindst lige så svinsk eller endda meget værre end FARC.

Terrordefinitionen kan smøres ud over os selv, men den kan ikke tørres af ved at henvise til andres terror, lige som andres terror heller ikke kan tørres af med vores terror. Men det, der er værd at tale om, er proportioner, proportioner og atter proportioner.

Statsterror, dvs. den terror overmagten udøver, er altid, altid og altid ufatteligt meget værre end den de undertrykte kan klare. Således driver fremmed blod ud af kæften på Anders Fogh Rasmussen, Toni Blair og Bush når de åbner munden. Terrorstaten Israel med dens nyligt 1400 helt friske ofre på samvittigheden, skal heller ikke glemmes, når vi f.eks. hører en Arne Melchior tale om sin principielle modstand mod proportionerne i terrorstatens forbrydelse mod Palæstinenserne.

Når vi her i vor del af verden fordømmer terror, så er det bare så hykleri. Medier, borgere og retssystem er fløjtende ligeglade med de uhyrligheder, vi selv har begået. Østre landsret har afvist at realitetsbehandle anklagerne mod statsministeren og regeringen for brud på grundlov og international ret i forbindelse med den ulovlige krig i Irak, med den begrundelse, at det ikke rager almindelige borgere, om landets ledere overholder grundloven. Men samme retssystem kan godt finde ud af at definere FARC som terrororganisation. Fantastisk bekvemt!

Pårørende, til uskyldige ofrer for hærens amerikansk støttede politik i kampen over de sidste 40 år i Colombia, demonstrerer i dag mod at hæren har bortført og myrdet deres familiemedlemmer, iklædt dem guerillaens kendetegn, for herefter på falsk grundlag at tage sig betalt af USA, der belønner hæren med kolde kontanter for hvert nedlagt medlem af FARC.

Dagbladet Ínformation fokuserer på FARC´s uhyrligheder, berettiget og helt legitimt, men på en dag hvor der netop demonstreres verden over mod den Colombianske hærs fremgangsmetoder over for civilbefolkningen i sit eget land.

http://www.elpais.com/articulo/internacional/Colombia/marcha/falsos/posi...

Havde det ikke været mere relevant at skrive om det i dag. Så kunne man have bragt dagens artikel en helt anden dag. Der er jo ikke noget dagsaktuelt i den?

Andreas Trägårdh

Informations artikel om F.A.R:C. er en ideologisk tilrettelagt probaganda. Den er mangelfuld, ensidig og så er der helt klare usandheder.

Der er ikke demokrati i Colombia.

Den Colombianske regering forfølger, terroriserer og myder politiske modstandere den dag i dag.

Sidste gang F.A.R.C. tog initiativet til at gå den demokratiske vej, ved at stille op til valg, endte det i et blod bad.
Regeringens militser nedslagtede 4000 unge venstreorienterde studenter politikere. Der var tale om regulære henrettelser af forsvarsløse politiske studenter aktivister.
Mordene blev udfærdiget meget grafiskt, til skræk og advarsel for resten af befolkningen.
De unge studenter blev forfulgt og tortureret, brændt, lemlæstet og skindet. De blev slæbt halvt levende efter militære køretøjer, skudt og slået ihjel med kædesave og hakket ned med køller og macheter.

Der forgår stadig nedslagtninger af lokalbefolkningen over alt i Colombia.

http://www.marxist.com/colombia-massacre-uribe040305.htm

Andreas Trägårdh

Du mener AUC?

AUC der arbejder sammen med Colombias regering, udgør en del af statsterroren i landet. AUC er desuden støttet af USA, herunder div. virksomheder bla. CSC (ja cykel-sponsoren), støtter den højreextremistiske organisation med kommunikation, satelit, økonomi, logistik, våben, udstyr, helikoptere, træning samt trænet personel.

Andreas Trägårdh

Hvorfor skrive Information ikke en dybde gående artikel om Colombias regering. Om den terror og vold der begåes imod befolkningen, imod oppositionen og mod fagforeneingslederne i landet.
Hvor skriver Information ikke om de 400 fagforeningledere der er blevet mydet af Regeringen i Colombia.

Torben Mark Pedersen

Hvorfor skal venstrefløjens vold altid relativeres med henvisning til, at der er andre, der er langt værre?

Hvorfor har den yderste venstrefløj en selektiv moral? Undskylder mord på civile, kidnapninger, vold og narkohandel, når den begås af venstreorienterede, men tager afstand fra selvsamme forbrydelser begået af højreorienterede.

Ethvert anstændigt menneske må tage afstand fra enhver form for mord på civile, civile kidnapninger, vold, voldtægt, børnesoldater uanset om den begås af den ene eller anden side i en konflikt.

Dermed også afstand fra en terrorgruppe som FARC

Steen Rasmussen

@ torben Mark Pedersen

Du skyder helt ved siden af. Citat fra mit første indlæg:
"Terrordefinitionen kan smøres ud over os selv, men den kan ikke tørres af ved at henvise til andres terror, lige som andres terror heller ikke kan tørres af med vores terror. Men det, der er værd at tale om, er proportioner, proportioner og atter proportioner. "

Din kategori "venstreorienterede" virker i øvrigt eksplicit som din egen idiotiske undskyldning for ikke at forholde sig eksplicit til en skid. Fordummende ideologisk betinget dovenskab kalder jeg det.

Venligst Steen

Hele fredag formiddag i Højesteret brugte anklager og forsvarere på at procedere for og imod vold, demokrati, modstandsbevægelse m.v. uden at undskylde noget som helst. Vanskeligheden bestod i føre (VU's) sag for/imod fightersandlovers aktivitet i henhold til antiterrorlovens §114 og placere de tiltalte i forhold til US. Foreign Terrorist Organization Table, i denne forbindelse nr.37. Statsterrorisme er ikke omfattet af listen, men bliver måske aktuel ved Menneskerettighedsdomstolen.
¨

Henrik Jensen

Nu er FARC jo ikke lige populær alle steder. Hvis man kan spansk er bogen "La paz en colombia" god at få forstand af - FARC og dens leder Tirofijo, får i dén grad bøllebank af forfatteren.

Han hedder forresten Fidel Castro.

Ulrik S. Kohl

Jesper Løvenbalk mener, at Fighters+Lovers befinder sig på grænsen til ”det perverse og kriminelle” fordi vi fastholder, at FARC er en legitim befrielsesbevægelse og ikke en terrorgruppe. Debatten er vigtig, men ærgerligt nok er Jespers oplysninger om FARC i flere tilfælde ikke særligt godt underbygget.

Frem til den 25. marts behandler Højesteret T-shirtsagen mod Fighters+Lovers. I den anledning har den amerikanske Latinamerika-ekspert og sociologiprofessor James Petras skrevet en kronik om FARC, som kan læses her: http://modkraft.dk/spip.php?article10033
Petras fremhæver, at FARC spiller en positiv rolle ved at skabe handlingsrum for de folkelige og demokratiske bevægelser, som Colombias styre så brutalt forfølger. Ifølge Petras har ”Colombias eneste erfaring med fri og åben politik”, fundet sted i et område under FARC’s militære beskyttelse. Er dét ikke et fornuftigt projekt at støtte?

Fighters+Lovers budskab er, at det skal være lovligt at vise solidaritet med befrielsesbevægelser. Vi mener at terrorstempling af en legitim modstandsgruppe som FARC blokerer for den politiske forhandlingsløsning, som er nødvendig i Colombia.

Sagt helt firkantet eksisterer FARC, fordi det i Colombia er lettere at lave en guerilla end en fagforening. Colombias nuværende regering har ansvar for henrettelser af mindst 400 fagforeningsfolk. Fordi der ikke er et reelt demokratisk rum opstår der væbnede befrielsesbevægelser som FARC.

Målet kan ikke hellige midlerne i en frihedskamp. Men der er mange grunde til at FARC’s modstand mod det colombianske styre ikke kan affejes som ”uretmæssigt” ( -det var vist det udtryk Byretten brugte, da den i 2007 frikendte Fighters+Lovers for terror-støtte:
http://www.information.dk/151829

Befrielsesbevægelser består af mennesker af kød og blod, der kan begå fejl. Det skal frem i lyset, men det skal konteksten også. Det gør den beklageligvis ikke i Jespers kommentar.

Et enkelt eksempel handler om likvideringen af 8 personer, som FARC mener var stikkere. Menneskerettighedsfolk bekræfter, at der er en stikker-problematik i det pågældende indianske lokalsamfund
http://www.modkraft.dk/spip.php?article9920

Hvis FARC-medlemmer har mishandlet uskyldige civile er det naturligvis helt uacceptabelt. Men Jesper glemmer at fortælle, at situationen er meget omstridt, og at det er uopklaret hvem, der har ansvaret for hvad. Derfor har en række medlemmer af EU-Parlamentet netop opfordret til en uafhængig international undersøgelse, underforstået fordi man ikke kan stole på den colombianske regerings udlægning – der øjensynligt ligger til grund for kritikken af FARC
http://www.onic.org.co/actualidad.shtml?x=35784

Problemet er at der foregår en propagandakrig, hvor Colombias regering rutinemæssigt beskylder FARC for massakrer, som regeringen selv står bag. I de seneste år har internationale domstole gentagne gange kendt den colombianske stat skyldig i denne form for forbrydelser og løgne, se fx:
http://www.zmag.org/znet/viewArticle/15059

Et andet eksempel handler om kvindeundertrykkelse i FARC. Ifølge Jesper er bevægelsens syn på kvinder ”yderst primitivt og dyrisk” og kvinder har ingen rettigheder i guerillaen. Det rimer dårligt på den kendsgerning, at en kvinde (Olga Lucía Marín) har stået i spidsen for FARC’s diplomatiske kontakter i Europa, herunder til det danske Folketing.
http://www.humanite.fr/1999-01-07_International_Olga-Lucia-Marin-combatt...

Som sit sandhedsvidne fremhæver Jesper den tidligere FARC-fange Ingrid Betancourt, der af forståelige grunde har et horn i siden på guerillaen. Garry Leech, der er redaktør af den ansete Colombia Journal, som bestemt ikke kan beskyldes for at være FARC-venlig, fremhæver imidlertid det stik modsatte billede, nemlig at der i FARC faktisk er store bestræbelser for at gøre op med kvindeundertrykkelse, se fx reportagen: Life in a FARC Camp http://www.colombiajournal.org/colombia263.htm

Dette skal i øvrigt ikke forstås som et forsvar for kidnapningen af Betancourt. FARC’s idé om at kunne presse Colombias regering til at løslade nogle af de mange tusinde politiske fanger i landet ved til gengæld at kidnappe ledende politikere var forkert. Det har guerillaen fornuftigvis også indset, og har løsladt de tilbageværende politiker-fanger.

Jespers beskrivelse af FARC og Colombias narko-problem er også helt skævt. Den colombianske regering gør sig store anstrengelser for at skabe et billede af FARC som en slags mafia. Det kan være belejligt nok at skyde skylden på andre, samtidigt med at en række af regeringens top-politikere selv bliver undersøgt for deres deltagelse i mord- og narkoaktiviteter sammen med det dominerende paramilitære narkomafia, som beskrevet af The Nation: http://www.thenation.com/doc/20070326/segura

At såvel FN som uafhængige forskere har et noget andet syn på hvem der har ansvaret for den colombianske kokain-eksport end hvad Jespers kilde hævder, kan man få en idé om i denne baggrundsrapport om FARC og konflikten i Colombia, som forsvaret har fremlagt i T-shirtsagen:
http://www.information.dk/files/fakta/FARC_modrapport.pdf

Venlig hilsen Ulrik S Kohl, aktiv i Fighters+Lovers og tiltalt i T-shirtsagen

Steffen Dickhudt Christensen

Hvordan man i sin vildeste fantasi kan støtte personer/grupper som gør skade på andre, det fatter jeg bare ikke!

Jeg kan godt se, at dette er er lidt gammel debat, men jeg kan ikke lade være med at kommentere.
ALLE brugerne på denne side, der sympatiserer med FARC aner simpelthen ikke, hvad de snakker om. Det er SÅ tydeligt at I er nogle stakkels fyrer, der mangler "en god sag" at gå op i.
Prøv at bosæt jer her i Colombia (blot et par måneder), så vil I finde ud af, at I er fuldstændig fejlinformeret.
Held og lykke.

For en god ordens skyld: Jeg sympatiserer heller ikke med de brud på menneskerettighederne, som den colombianske regering eventuelt begår.

Mange hilsner
Den Lille Colombianer