Læsetid: 3 min.

Universitetsledere mangler opbakning fra ansatte

Universiteternes har store problemer med ledelsen, viser ny undersøgelse fra Danmarks Forskningspolitiske Råd. Rådet anbefaler mere medindflydelse. Andre vil gå endnu videre og genindføre valgte institutledere
23. marts 2009

Universitetets ledere har fået mere magt og højere løn, men de mangler agt. Det slår Danmarks Forskningspolitiske Råd fast i sin nye årsrapport.

Forskerne oplever en enstrenget ledelse, der ikke lytter og heller ikke er i stand til at skærme de ansatte mod det stigende antal nye tiltag, der kommer udefra. Formanden for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Asbjørn Børsting, mener, det går imod en helt indlysende logik på de fleste arbejdspladser:

"Engagerede medarbejdere, der bliver taget med på råd, er det, man gerne vil have. På universiteterne er det, som om man er gået den modsatte retning af alle andre, men vi mener, at enhver organisation og virksomhed risikerer at få store problemer, hvis ikke ledelsen forsøger at engagere og involvere folk," siger Asbjørn Børsting, der til daglig er administrerende direktør i DLG - Dansk Landbrugs Grovvareselskab.

Rådet har undersøgt universitetsledernes og -forskernes holdninger til styreform og frihedsgrader på universiteterne, og på den baggrund anbefaler de, at medarbejderne igen får mere indflydelse i institutbestyrelser og akademiske råd.

Vælg institutlederen

De lovpligtige institutbestyrelser blev afskaffet med universitetsloven fra 2003, mens fakultetsrådene, der i dag hedder akademisk råd, mistede de fleste af deres beføjelser. Dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, Svend Hylleberg, vil gå endnu længere:

"Langt hovedparten af forskere har intet ønske om at ødelægge deres karriere med et job som institutleder, derfor skal der være gode muligheder for at forske imens. Hvis vi skal være bred opbakning til institutlederen, så er det nødvendigt med en form for faglig identifikation. Derfor tror jeg, det ville er rigtig god idé med valgte ledere på institutniveau som på amerikanske universiteter," siger Svend Hylleberg og tilføjer, at institutledere - ligesom dekaner og rektorer - også burde være professoregnede for at kunne opnå legitimitet hos de ansatte.

De radikales forskningsordfører, Marianne Jelved, bakker op om valgte institutledere og genindførsel af institutråd:

"Den viden og ekspertise, som universiteterne har, er altså ikke i ledelsen, derfor bliver vi nødt til tage forskernes oplevelse af at være udsat for topstyring meget alvorligt." Hun mener, at valgte institutledere vil kunne sikre bedre kommunikation med og mere respekt over for medarbejderne.

Inddrag de ansatte

Professor Susan Wright, der har forsket i effekterne af universitetsloven i Danmark, mener, det er nødvendigt at genindføre en form for institutbestyrelser, fordi afskaffelsen af institutbestyrelser og -nævn har efterladt både ansatte og ledelse i et tomrum, hvor de mangler et forum for vigtige diskussioner om arbejdspladsens fremtid.

Kravet om institutbestyrelser blev sløjfet for at give plads til stærk ledere, der kunne føre deres beslutninger ud i livet uden at skulle spørge de ansatte og studerende om lov.

"Der er ingen, der ønsker at spilde tid på dårlig ledelse. På den anden side er spørgsmålet, om det giver svage ledere at tage sine ansatte og studerende alvorligt. Universitetet er et sted, der kræver, at folk føler sig involveret, hvordan skal de ellers levere den bedste forskning og undervisning," spørger Susan Wright.

Hun peger på, at der findes andre muligheder end institutledere valgt direkte af de ansatte eller valgt direkte af topledelsen.

"Institutledere bliver flere steder i USA f.eks. ansat efter en nøje høring blandt de ansatte omkring, hvilken type leder, instituttet har brug for og en meget seriøs research efter en person med de rette evner," forklarer Susan Wright. Også Forskningspolitisk Råd anbefaler større vægt på udvælgelsen af de bedste ledere. Videnskabsminister Helge Sander mener ikke, at der kan laves om på grundtanken bag universitetsloven om ansatte ledere og en bestyrelse med eksternt flertal. Han er dog enig i, at ledelse er et stort problem på universitetet - og mange andre steder.

"I 2009 er ledelse stadig et af de største problemer, fordi vi ikke har udstyret vores ledere med gode nok kompetencer, derfor er det rigtigt af rådet at tage emnet op. Vi er åbne over for justeringer af universitetsreformen, men vi kan ikke ændre på selve reformen," mener videnskabsminister Helge Sander, der dog vil afvente resultaterne af evalueringen af universitetsloven, der kommer senere på året.

Læs årsrapporten på: www.fi.dk/publikationer/2009/danmarks-forskningspolitiske-raads-aarsrapport-2008

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu