Læsetid: 2 min.

V-folk savner klar NATO-melding fra Fogh

Venstre står i et vadested, indtil Anders Fogh Rasmussen melder ud, om han vil være NATO-generalsekretær, mener flere V-folk
Anders Fogh Rasmussen (V) bør snart afklare, om han fortsætter karrieren i NATO eller bliver i Danmark, mener flere V-folk.

Anders Fogh Rasmussen (V) bør snart afklare, om han fortsætter karrieren i NATO eller bliver i Danmark, mener flere V-folk.

Keld Navntoft

10. marts 2009

Det skader Venstre, hvis det ikke snart bliver afklaret, om statsministeren skal være NATO's næste generalsekretær.

Sådan lyder det nu fra flere lokale Venstre-formænd rundt omkring i landet.

"Lad os få ryddet bordet, få det afklaret og komme videre," siger Hans Buur, der er formand for Venstre i Halsnæs Kommune, til Ritzau. Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger selv, at han "ikke er kandidat" til posten som NATO's generalsekretær, men rygterne er de seneste uger taget til i styrke. Flere unavngivne NATO-kilder mener, at Fogh er favorit til at overtage posten. Imens venter den danske befolkning og Venstres bagland på en afklaring.

"Jeg mener, at man kan leve med det i en uges tid endnu. Så synes jeg også, at der skal en afklaring til," siger den lokale V-formand.

Også på Fyn venter man på en udmelding fra Anders Fogh Rasmussen. Formanden for Venstre i Odense mener, at de politiske processer bliver sat på stand-by, så længe Fogh rygtes væk fra Statsministeriet. "Der er ingen røg uden brand. Jeg må sige, at jeg synes, det ville være mere gavnligt, hvis vi fik en afklaring. Alting står stille i Folketinget, når der verserer sådanne rygter," siger V-formanden i Odense, Cornelis Ten Veen.

Ifølge den velansete tyske avis Süddeutsche Zeitung ønsker både Storbritannien, Tyskland og Frankrig, at NATO's kommende generalsekretær bliver Anders Fogh Rasmussen. Ifølge avisen mangler kun USA's endelige billigelse, før vejen er banet.

Må holde linjen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen indbyder i dag til sit ordinære pressemøde i Statsministeriet. Her vil han utvivlsomt blive spurgt til sine fremtidsplaner, men Venstre-formanden på Lolland ser ingen grund til, at Fogh skal ændre sit hidtidige standardsvar.

"Nu er han startet, så han bliver vel nødt til at holde linjen, indtil tingene er afklaret, siger Niels Ole Kainø.

Flere meningsmålinger har på det seneste spået tilbagegang for Venstre. Det går ikke ubemærket hen i Venstres bagland, men der er samtidig forståelse for statsministerens håndtering af sagen blandt flere af de lokale formænd.

"Jeg har jo godt kunnet læse meningsmålingerne, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at det påvirker på den måde, men omvendt tror jeg ikke, at en sådan proces kan gribes meget anderledes an, siger formanden for V i Herning Kommune, Christian Eckardt Aagaard.

Det ventes, at der senest ved NATO-topmødet den 3. og 4. april er en afklaring om, hvem der skal afløse hollandske Jaap de Hoop Scheffer som NATO's generalsekretær.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Var det ikke enklere at tage den naturlige konsekvens af DK's politik i de senere år:

Sammelæg dog embederne som Danmarks' statsminister og chef for NATO til et og samme embede - så bliver Fogh jo også fri for at tælle på knapperne.

USA er som bekendt den største militærmagt i NATO. USA indstilller ifølge en amerikansk avis Canadas forsvarsminister som kandidat til Natogeneralsekretærposten.

Tyrkiet er NATOS næststørste militærmagt. Ifølge tyrkiske journalister, ønsker Tyrkiet absolut ikke, at manden bag Karikaturkrisen på posten som generalsekretær for NATO.

På den baggrund ville det vist være særdeles dumstristigt med en "klar NATO-melding fra Fogh", så den kan formanden for Venstre i Halsnæs Kommune sandsynligvis kigge i vejviseren efter...

Og så var der også lige denne her, fra Politikens At Tænke Sig:

"MILJØ- STATSMINISTEREN HAR ORDET
Jamen, når Svend Auken nu hævder, at mine mange klimarejser til regeringsledere i Nato-landene ikke har noget med klimaet at gøre, så vil jeg bare sige, at ikke mindst for et lille land som Danmark, der går foran i miljøspørgsmål, er det vigtigt, at også mødet, hvor Nato-landene om kort tid skal vælge ny generalsekretær, foregår i en god atmosfære. Og det er i al beskedenhed, hvad jeg har forsøgt at bidrage til."

Søren Kristensen

Fogh har jo op til snart rigtig mange gange og i fuld offentlighed sagt, at han IKKE er kandidat til jobbet som Natos generalsekretær. Hvorfor så blive ved med at plage manden?

Jens Thorning

Danmarks medier skrev også, at fodboldtræneren Michael Laudrup, efter at hans forstadsklub i Madrid havde klaret uafgjort på hjemmebane mod Bayern München, kunne vælge og vrage mellem tilbud fra Barcelona, Real Madrid, Milan og Manchester United. Kort efter blev han fyret ... Udpluk af avisoverskrifter fra tre årtier: 50-60-70'erne: "Dansk jazz er verdens bedste" "Dansk beat er verdens bedste" "Hele verden jubler over Danmark".

NATOs nuværende generalsekretær hedder Jaap de Hoop Scheffer. Jeg gentager NATOs generalsekretær hedder Jaap de Hoop Scheffer. Så er det man uvilkårligt må spørge sig selv:

Hvem ind i Helvede er Jaap de Hoop Scheffer???

Er der nogen der kan citere Jaap de Hoop Scheffer for noget som helst? Er der nogen der har set så meget som et fotografi af Jaap de Hoop Scheffer? Findes der overhovedet nogen, der kan beskrive, hvordan manden ser ud? Nej vel!

Når ingen bortset fra hans kone (hvis han ellers har en) ved hvem Jaap de Hoop Scheffer er, skyldes det naturligvis, at han har en stilling som er blevet fuldstændig betydningsløs.

Siden Den Kolde Krigs tid er generalsekretærposten for NATO blevet en fuldstændig ligegyldig administrativ stilling uden politisk indhold, som på ingen måde kan sammenlignes med fordums storhedstider, hvor ingen var i tvivl om, hvem der var generalsekretær i NATO.

Generalsekretærposten er blevet en fratrædelses stilling for trætte og udslidte gamle statsmænd. Og det er jo netop hvad statsminister Anders Muhammedkrise Rasmussen er. Han er en træt gammel mand, der har kørt landet i sænk på de fleste politikområder, og nu forsøger han populært sagt at stikke af fra regningen.

Ligesom der i England, Spanien og i USA har været et opgør med de statsledere der stod for George W. Bushs primitive neokonservative værdipolitik, vil der også i Danmark komme et opgør med VKOs kulturrevolution fra 2001.

”It is Time for Change” som de siger USA, og tiden er også mere end moden til forandring i Danmark, hvilket Fogh naturligvis som ingen anden er pinlig bevidst om.
Derfor forsøger Anders Muhammedkrise Rasmussen at bringe sig selv ud af skudlinjen inden opgøret med hans syge værdipolitik starter, om ikke før så ved næstkommende folketingsvalg.
Senest til den tid vil et flertal af danskerne og oppositionen slå fast at nok er nok.

Men man må, som Jens Thorning på glimrende vis gør opmærksom på, indrømme, at Anders Muhammedkrise Rasmusen har et solidt greb om den danske verdenspresse til det sidste.

Man ved simpelthen ikke om man skal græde eller le, når man kan iagttage, hvordan alle stand-up-kommentatorerne stille sig op på rad og række, og som med en mund forsøger at bilde os ind, at en retrætepost for afdankede, udslidte og meget forhenværende udenrigsministre, i virkeligheden er en international ”toppost”, som vil give Danmark uendelig megen prestige og anseelse.