Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet har gjort det. Og Sverige er i fuld gang. En efter en opgiver vores allierede værnepligten i erkendelse af, at det er en både dyr og ineffektiv måde at rekruttere på.
Trods den klare tendens anbefaler et flertal i Forsvarskommissionen, at Danmark fortsætter med at indkalde 6.500 mand om året. Det viser dokumenter, som Information er i besiddelse af.
I den beretning, som kommissionen afleverer i slutningen af denne uge, konkluderer et flertal af medlemmerne, at værnepligten er en succes, som bør fortsætte - og det selv om mere 75 procent af de indkaldte forlader forsvaret igen, så snart de fire måneders værnepligt er overstået.
Henrik Jedig Jørgensen fra Institut for Militære Studier, der er en uafhængig forskningsinstitution finansieret af Forsvarsministeriet, har undersøgt brugen af værnepligt i flere andre NATO-lande og er ikke i tvivl om, at Danmark kunne spare rigtig mange skatteyderkroner, hvis vi opgav værnepligten og udelukkende satsede på frivillige.
"Jeg har regnet på det, og konklusionen er helt klar: Forsvaret kunne spare en kvart milliard om året, hvis man opgav værnepligten," siger han og oplyser, at Forsvarskommissionen er i besiddelse af et notat fra Forsvarskommandoen, der viser, at beløbet er endnu højere.
Det bekræfter den socialdemokratiske ordfører John Dyrby Paulsen.
"Ifølge notatet kan der spares hele 351 millioner kroner om året", siger han, men understreger, at det præcise beløb afhænger af, hvad det kommer til at koste i kampagnemateriale osv. at rekruttere flere frivillige. Den samlede pris for værnepligten er ifølge Forsvarskommandoens notat 724 millioner om året.
Både Socialdemokraterne, De Radikale og SF ønsker værnepligten ophævet og tager derfor forbehold for Forsvarskommissionens anbefalinger.
Afskaffer værnepligt
I Sverige har regeringen netop fremlagt et forslag til omstrukturering af det svenske forsvar, herunder afskaffelse af værnepligten. Det sker bl.a. for at spare penge, forklarer Mikael Östlund fra Försvarsdepartementet.
"Vi regner både med at spare penge og få et mere fleksibelt forsvar, som kan leve op til fremtidens udfordringer, herunder især de internationale missioner," siger han. "Ligesom i Danmark indkalder vi kun 6.000-7.000 fra hver årgang, og vi er sikre på, at vi sagtens kan erstatte dem med frivillige. En meningsmåling viser, at 45 procent af vore unge mænd og 25 procent af de unge kvinder gerne vil ind i forsvaret, så det får vi ikke nogen problemer med," siger Mikael Östlund.
Sveriges mål er at skrue forsvaret op til 50.000 mand mod 30.000 i dag og konstant være i stand til at udsende 1.700 mand på internationale operationer.
I Danmark fastholder Forsvarskommissionen ifølge et udkast til beretning, som Information er i besiddelse af, at Danmark skal kunne levere op til 2.000 mand til internationale operationer. Det har dog indtil videre vist sig urealistisk på grund af en omfattende personaleflugt fra forsvaret. I øjeblikket er under 1.300 udsendt, heraf 700 i Afghanistan.
Ligesom en række andre europæiske lande lægger den svenske regering op til at suspendere værnepligten, ikke afskaffe den. Det sker for ikke at komme i konflikt med forfatningen, og fordi det giver mulighed for at genindføre værnepligten, hvis den sikkerhedspolitiske situation skulle kræve det engang i fremtiden.
Henrik Jedig Jørgensen fra Institut for Militærstudier bekræfter, at Sverige følger en generel tendens i den vestlige verden. I dag har 19 ud af 32 NATO- og OECD-lande afskaffet eller suspenderet værnepligten.
"Og erfaringerne er generelt meget positive, især med hensyn til kvaliteten af de frivillige. Frivillige giver et forsvar, der kan noget mere, er mere fleksibelt og omstillingsparat," siger han og understreger, at finanskrisen og den voksende arbejdsløshed gør det til et godt tidspunkt at skifte fra værnepligt til professionel hær.
Officerer splittet
Blandt militærfolk er holdningerne til værnepligten delte. Oberst Lars Møller, der for nylig udgav bogen Det danske Pearl Harbour om forsvarets krise, er f.eks. stærk tilhænger af at bevare ordningen.
"Der er to primære årsager til at bevare værnepligten. Den ene er økonomisk, den anden er ideologisk. Hvis vi afskaffer værnepligten, men fortsat har ambitioner om at holde 2.000 mand ude om året, vil vi skulle anskaffe os en professionel hær i størrelsesordenen 14.000 mand, alene for at kunne opfylde dette mål," siger han.
"Desuden afskaffer vi muligheden for at rekruttere soldater og befalingsmænd fra hele det danske samfund. Er det virkelig en årsag til at formøble 351 mio. kr. af skatteborgernes dyrt sammenpugede skillinger? Ja, det mener jeg, for vi undgår den klasseopdelte hær, hvor overklassen og de bedrestillede bliver officerer og befalingsmænd og soldaterne udgøres af 'underklassen' ala den engelske hær. Desuden får vi en hær, der er et spejl af vores samfund. Årsagen til, at danske soldater løser deres opgaver så godt, skyldes de danske vuggestuer, børnehaver og folkeskoler samt den indgroede holdning, at vi alle er lige. Hvis dette skal fortsætte skal vi rekruttere fra hele det danske samfund," siger Lars Møller
Værnepligt passé
Samme holdning har den tidligere chef for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, der desuden frygter, at Forsvaret vil blive alt for afhængig af konjunkturerne.
"Når den samfundsmæssige beskæftigelsessituation er god, vil forsvaret potentielt have vanskeligt ved at hverve tilstrækkeligt personel af rette kvalitet. Dette forhold vil have afsmittende effekt på alle niveauer," har han bl.a. skrevet i et forsvar for værnepligten.
Andre officerer, heriblandt tidligere chef for Jægerkorpset, oberstløjtnant Poul Dahl, mener til gengæld, at værnepligten er passé.
"Den værnepligt, vi kender i dag, har klart udspillet sin rolle," siger han til TV2 MidtVest. "De danske styrkers opgaver skal udelukkende findes på den internationale scene, og de skal løses af professionelle enheder med medarbejdere, der er rekrutteret, organiseret og uddannet i overensstemmelse hermed," siger han og mener i stedet, at man bør indføre en civil værnepligt med det formål at oprette en humanitær indsatsbrigade, der skal løse beredskabsopgaver i Danmark og hjælpe med humanitære opgaver i udlandet.
Det betyder, at de militære opgaver udelukkende skal udføres af professionelle.
En Gallup-meningsmåling viste i november 2008, at 54 procent af danskerne ønsker at bevare værnepligten, mens 40 procent mener, den bør ophæves.
Med en proffessionel hær øges sandsynligheden for militærkup i kraft af den effekt 'et samfund i samfundet' giver som nemt opstår i organisationer der er afsondret fra det omkringliggende samfund.
Værnepligten fungerer jo ikke primært som rekrutteringsapparat og uddannelse som dræber men som en opdragenden og socialiserende institution som både skal give forsvarsvilje hos de værnepligtige men også styrke forståelsen for demokrati og de internationale menneskerettigeheder og hvorfor vi har dem.
Gennem værnepligten styrkes forståelsen og tolerancen for ens medborgere fra alle egne af landet med diverse sociale, religiøse og etniske baggrunde hvilket er en faktor som styrker sammenholdet i nationen.
Disse faktorer modvirker indsættelsen af f.eks. 3. Jyske Dragon Regiment i København for at slå politiske modstandere af en brutal regering ned gennem enhedens nuværende respekt for demokratiets regler og rettigheder.
Det antikke Rom havde den Prætorianske Garde som var en fuld proffessionel enhed og den endte som kongemager og ved indførsel af et fuldt proffessionelt dansk forsvar er der ingen garanti for at det ikke kan udvikle sig på samme måde.
"Desuden afskaffer vi muligheden for at rekruttere soldater og befalingsmænd fra hele det danske samfund..."
"Desuden får vi en hær, der er et spejl af vores samfund. Årsagen til, at danske soldater løser deres opgaver så godt, skyldes de danske vuggestuer, børnehaver og folkeskoler samt den indgroede holdning, at vi alle er lige. Hvis dette skal fortsætte skal vi rekruttere fra hele det danske samfund".
Værnepligten er jo kun for mænd! At nogen påstår at den sikrer en afspejling af det danske samfund når den i dens udforming udelukker halvdelen af vores befolkningsgrundlag er mig en gåde!
Det lugter mere og mere som 30erne....en økonomisk krise og krav om drastisk nedrustning.
Hvorfor laver vi ikke bare en ikke-angrebspagt med Merkel, nu vi er i gang??
Det er jo bare spil for galleriet. I praksis har vi jo allerede en proffesionel hær, hvor værnepligten på 3 mdr. bare er laboratoriemus for uddannelsen af officere.
Med værnepligten kan politikerne nemmere tvangsindkalde befolkningen til at gøre militærtjeneste imod samme befolkning.
F.eks. i et tænkt scenario, hvor en laboratorievirus har muteret eller er sluppet ud. Måske endda bevidst, for at indføre krigsretstilstand. Og dermed får total magt.
Husk det hvis det sker. Det er jo ikke sikkert, at det er et "uheld".
Som i det nylige tilfælde, hvor vi risikerede en pandemi i Europa, hvor fugleinfluenza hemmeligt eller blot uheldigt var fyldt i influenza vaccinerne.
Kun fordi en laboratoriemedarbejder lavede en ekstraordinær test undgik man katastrofen.
http://www.torontosun.com/news/canada/2009/02/27/8560781.html
Værnepligten bør fastholdes, men reformeres.
Først bør det lige understreges, at værnepligtige kun udgøre omkring 2.500 af ca. 25.000 årsværk - vi har altså altovervejende et professionelt forsvar med en værnepligtsbaseret rekrutteringsmekanisme.
Og så er det meget muligt man med papirøvelser og teoretiske beregninger kan påvise, at forsvaret kan spare en kvart milliard om året ved at suspenderer værnepligten (VPL), men i realiteternes verden vil forsvaret (FSV) ikke med samme budget kunne dække sit personalebehov uden en art VPL.
Værnepligten giver FSV en jævn tilgang af korttidsansatte til FSV internationale operationer (INTOPS) - årligt 1.500 mand - uden dette optag vil udsendelsesfrekvensen i konstabelgruppen øges markant. Selv hvis det mod forventning skulle være muligt at øge konstabelgruppen med mere end 1.500 faste årsværk med samme budgetramme.
Når der så i øvrigt sammenlignes med Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet så bør man her huske på, at disse lande i forbindelse med deres reformer og nedlæggelse af VPL gik fra store mobiliseringsforsvar til relative små ekspeditionsstyrker - Danmark har allerede nedlagt mobiliseringsforsvaret, hvorfor de rationaliseringsgevinster Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet måtte have høstet ikke kan duplikeres i dansk forsvar.
Ser vi nærmere på situationen i hollandsk forsvar efter de har nedlagt VPL - så kan vi her konstatere, at personalemangelen er dobbelt(!) så stor som i dansk forsvar, at deres nye hvervet rekrutter har mærkbart ringere intellektuelle evner og de samlede udgifter til personaleområdet, til trods for de kraftige personelreduktioner, er stiget med omkring 20%. Dertil er de negative effekter ved nedlæggelsen af VPL (ifm. bred rekruttering til de stående styrker på højere funktionsniveauer) endnu ikke slået igennem i Frankrig, Holland, Letland eller Slovakiet, hvorfor de langsigtede effekter endnu er ukendte størrelser i disse lande.
Danmark og dansk forsvar har brug for værnepligten - vores VPL er i øvrigt unik i NATO - dog bør VPL optimeres yderligere:
Værnepligtsuddannelsen skal fortsat i hovedtræk være værnsfælles.
Værnepligtsuddannelsen skal bringe de værnepligtige på niveau med uerfarne frivillige i hjemmeværnet (HJV), der har modtaget den lovpligtige uddannelse i HJV. Den lovpligtige uddannelse i HJV og værnepligtsuddannelsen bliver fagligt set således altovervejende ens.
Værnepligtsuddannelsen skal indrettes således, at flest muligt melder sig til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) efterfølgende - det vil sige; målrettet oplysningsarbejde/holdningsbearbejdelse, målrettet opbygning af korpsånd og kammeratskab samt et højt og konstant aktivitetsniveau.
Værnepligtsuddannelsen og hjemmeværnets lovpligtige uddannelse sættes til ca. 300 timer, der for værnepligtiges vedkommende skal afvikles samlet over ca. 30 døgn, hvortil kommer introduktions- og rekrutterings-aktiviteter til det øvrige forsvar, der sættes til ca. 6 dage.
Nedlæg de værnepligts-relateret uddannelsesstrukturer ved hærens, flyvevåbnets og søværnets tjenestesteder samt hjemmeværnsskolen som sådan.
Opret TotalForsvarsUddannelses-Center 'Østdanmark' og TFSUC 'Vestdanmark' - disse kan i øvrigt udmærket være samplacerede med andre myndigheder - TFSUC skal producerer modulbaseret uddannelsespakker, der kan tages i forlængelse af hinanden (VPL) eller delt over 3 år (HJV) og visse enkelte andre kurser.
TFSUC kan ses som forsvarets og hjemmeværnets fælles grunduddannelses- og kursus udbyder - egentlig funktions- og enhedsuddannelse skal altovervejende fortsat afholdes ved enhederne og de værnsspecifikke skoler.
Derved kan der opnås betydelige stordriftsfordele og besparelse samtidige med de gavnlige effekter af værnepligten bibeholdes.
Og så bør det overvejes om Hesteeskadronen og Kongeskibet Dannebrog skal afvikles - under alle omstændigheder bør man udrede i hvilket omfang frivillige kræfter i HJV kan aflaste FSV i den forbindelse.
skolerne og hospitalerne er også en dårlig forretning
Fuck, du har for en gangs skyld fat i noget, Jakob!
Lad os hurtigst muligt få muslimerne ind i forsvaret, så de har mulighed for at forsvare sig, når Pias kristne brun-skjorter kommer efter dem.
Værnepligten er vigtig i en demokratisk nation, - uden den bliver distancen mellem vælgeren og geværløbets munding for stor, og engagementet i militæroperationer vil blive endnu mindre.
Værnepligtige er demokratiets lille lyttepost i militæret, - uden den, bliver det en (endnu mere) lukket klub.
Husk f.eks. på, at værnepligten var stærkt medvirkende til at stoppe Vietnamkrigen, og at der nok var mange af de krigsforbrydelser der forekom i den krig, der aldrig var kommet til vores kendskab, med en rent professionel hær.
Jeg er enig med Marianne Bigum i, at det er for dårligt at kvinderne er fritaget for værnepligten (selvom de nu kan blive "frivilligt" værnepligtige - selvmodsigende begreb ;-), og mener at også kvinder burde indkaldes. Men mere end det, - jeg mener også at værnepligten skal være en lodtrækning i et meget større aldersspektrum, f.eks. 20-35 år.
Hvis alle kan være med til at vedtage at vi skal gribe ind med våben overfor fremmede, så må alle også kunne risikere at blive udsendt.
Kvinder har ikke værnepligt, men derimod værneret.
med venlig hilsen
Lennart
Jeg er nu generelt imod at der er værnepligt og synes den bør afskaffes, men hvis den absolut skal være der bør den selvfølgelig være for begge køn.
Min hovedpointe (som ingen rigtig har kommenteret på) er at det er dybt mærkeligt at et af hovedargumenterne for værnepligten er at den sikrer en rekrutering fra hele det danske samfund når den jo netop ikke gør det!
"Årsagen til, at danske soldater løser deres opgaver så godt, skyldes de danske vuggestuer, børnehaver og folkeskoler samt den indgroede holdning, at vi alle er lige. Hvis dette skal fortsætte skal vi rekruttere fra hele det danske samfund," siger Lars Mølle"
Lige præcis.
Hvis vi indfører et rent professionel forsvar, vil det primært være en meget homogen type personer der vil blive tiltrukket af at føre karriere i forsvaret. Dette er ikke ønskværdigt.
Jo større diversitet i personelgruppen i forsvaret, jo større fleksibilitet og jo flere forskellige kvalifikationer vil der findes inden for forsvarets organisation.
Den diversitet vi forsvinde helt, hvis forsvaret bliver rent professionelt.
Jeg har arbejdet sammen med britiske og amerikanske "professionelle" soldater i udlandet, og tro mig, det er ikke en type soldater vi vil ønske skulle repræsentere Danmark i udlandet.
Kære Marianne Bigum,
jeg er lidt i tvivl om havd din "hovedpointe" er, - er det blot spørgsmålet om kvinders værnepligt, eller mener du at der er andre skævheder i rekrutteringen?
Kære Sven Karlsen.
Min pointe er at man ikke kan sige at værnepligten sikrer en samfundsmæssig bredde i rekruteringsgrundlaget når den udelukker halvdelen af landets borgere (kvinderne).
@ Marianne Bigum
Så har kvindekampen igen fået et mål: Kræv værnepligt for piger, så er vi ligestillet.
Det er ikke nok at kvinderne ikke skal tvinges ligesom mændene - de har det åbenbart for godt: Må gerne, skal ikke.
I ligestillingens navn skal vi have værnepligt til alle ;)
Eller skal vi sige at det er ok at det er drengene der løfter de tunge geværer?
med venlig hilsen
Lennart
(tilfældigvis af hankøn)
Kære Lennart
Nu er min holdning at værnepligten helst skal afskaffes, men kan den ikke det, ja men så skal værnepligten selvfølgelig ikke være kønsdiskriminerende.
Ligestilling handler om at kønnene skal være "stillet lige", så ligestilling af værnepligten er selvfølgelig et mål i kampen.
Jeg tror ikke der vil komme noget godt ud af at tvinge kvinder ind i et udpræget mandefag.
Der er nok en grund til at der ikke er flere kvinder der melder sig friviligt som værnepligtige.
Og grunden er at dét at være soldat primært virker spændende og tiltrækkende på mænd.
Så hvorfor ikke bare acepter virkligheden og lade lade være med at ændre på ting som fungrer fint.
@ Marianne Bigum
Værnepligten er ligesom folkekirken: Den favoriserer nogle, men forhindrer ikke andre i at gøre deres.
Kvinderne har opnået at have ret til værnepligt, men ikke pligt til værnepligt.
Men jeg vil da naturligvis være enig i at en afskaffelse vil ligestillingsmæssigt være helt ideelt.(men ikke nødvendigvis folkeligt)
med venlig hilsen
Lennart
Men I forholder jer jo ikke til kernen af Marianne Bigums udsagn: argumentet om at værnepligten er god, fordi den afspejler befolkningens sammensætning, er aldeles ugyldigt (og en hån, synes jeg), så længe 50 % af den danske befolkning ikke er repræsenteret i det spejlbillede.
Så bring da endelig andre argumenter for en fortsat værnepligt på banen, men prøv lige at forstå at ovenstående argument altså ikke er gyldigt.
@ Lennart Kampmann
Værnepligten favoriserer ikke - den tvinger. Hvordan din sammenligning med folkekirken skal forstås er jeg ikke helt sikker på... Det må du meget gerne uddybe.
@ Casper Jensen
Artiklen der startede denne debat hedder "Værnepligten er en dårlig forretning", så din udtalelse om "at lade være med at ændre på den fordi den fungerer fint" holder jo ikke helt.
Og der er kvinder der melder sig frivilligt, en af grundene til at kvinder er lavere repræsenterede end mænd indenfor forsvaret kunne jo netop være fordi de ikke bliver indkaldt.
@ Bo Klindt Poulsen
Tak
Marianne Bigum,
Hvis vi nu, kun mellem os, skal være helt ærlige så er der ikke værnepligt for kvinder fordi vi, ærligt talt, ikke har brug for så mange kvinder i trøjen som mænd - det er så simpelt.
Værnepligten rekruttere bredt - socialt set - og det er alt rigeligt.
Bob Jensen
23. marts, 2009 #
skolerne og hospitalerne er også en dårlig forretning
Nej, de er strålende forretninger, så gode at private opretter begge.
@Lars Hansen
Nej, værnepligten er kun for mænd da den blev indført i 1849 på et tidspunkt hvor man ikke anså kvinder for borgere og hvor man i det hele taget ikke anså dem for at være noget værd - desværre viser dit indlæg at der desværre stadig findes levn fra den tid
@Marianne Bigum. Du har helt ret.
Lidt irrelevant trivia:
I Australien er det stadig forbudt ved lov at kvindelige soldater deltager i aktive kamphandlinger.
At jeg ikke skulle anse kvinder for at være noget "værd", blot fordi jeg påpeger det helt indlysende forhold, at forsvaret ikke har brug for ligeså mange kvinder som mænd - er for tyndt, Bigum.
Masser af samfundsfunktioner, der ved deres indstiftelse kun var en pligt eller en ret for mænd er i dag kønsneutralt.
@Lars Hansen
Du skriver oprindeligt at "vi, ærligt talt, ikke har brug for så mange kvinder i trøjen som mænd" og giver dermed udtryk at DU ikke synes, at der er brug for dem - og dermed at du synes kvinder er mindre værd som soldater.
Jeg tvivler stærk på at forsvaret deler din holdning selvom du betegner den som "indlysende", og synes tilgengæld det er meget tyndt af dig at prøve at maskerere dine personlige holdninger som forsvarets uden nogen som baggrund for din påstand.
All right, Bigum
Der fik du mig - jeg mener ikke forsvaret har brug for lige så mange kvindelige soldater som mandlige soldater - det begrunder jeg med soldaterhvervets grundvilkår, hvor jeg må indrømme menneskeligheden endnu ikke har indrettet krigsførelse således, at kønnene er ligestillede. Det kan man naturligvis begræde.
Forsvaret har (eller er politisk blevet pålagt at have) den holdning, at kvinder og mænd i alle henseende er lige gode soldater - lige stærke, samme udholdenhed og robusthed - man har dog af en eller anden uforklarlig grund kønsdifferentierede fysiske krav.
Det betyder dog ikke jeg mener kvinder er mindre "værd" end mænd som sådan.
Når værnepligten så fortsat er en pligt for mænd og en ret kvinder så skyldes det overvejende tre forhold:
1) Soldaterhvervets grundvilkår,
2) at mænd ikke har et (tilstrækkeligt stort) kønspolitisk behov for at blive ligestillet med kvinder på området - og derfor løfter denne byrde alene,
3) samt at kvinder ikke har brugt (tilstrækkeligt mange) kræfter på at bliver pålagt denne pligt - men har det tilsyneladende fint med, at mændene alene løfter værnebyrden.
Der er altså hverken et militært eller et udtalt kønspolitisk behov for kønsneutral værnepligt.
Der er så politisk blevet fastsat nogle mål for personalesammensætningen i forsvaret; der skal gerne være en vis mængde kvinder, ansatte med anden etnisk baggrund end dansk samt personer med nedsat arbejdsevne - så her er en kvinde med mellemøstlig baggrund og nedsat arbejdsevne mere "værd" for forsvaret - end en mand med dansk baggrund og fuld arbejdsevne, da denne profil opfylder en række af de politiske bestemte resultatskrav til forsvaret, men optager kun en norm.
Mere "værd" i den betydning, at forsvaret er et køns- og minoritetspolitisk redskab og ikke en funktional organisation med det formål, at kunne fører krig.
@Marianne Bigum.
Du har fuldstændig ret. Et professionelt forsvar ville være at foretrække. 2. prioritet ville være et rekrutteringssystem der overholdt lovene om ligestilling. Det er netop sådan at flere love omkring ligestilling og diskrimination bliver undermineret når det kommer til værnepligt.
Jeg ved dette, da min lillebror skal i retten i næste uge fordi han nægter at trække et nummer.
Hans begrundelse for dette er nemlig at han ikke vil diskrimineres på sit køn. Han kræver ikke at kvinder skal indkaldes i militæret, da han også er tilhænger at et fuldt professionelt forsvar, men derimod at loven omkring ligestilling overholdes.
Udsigten for ham, er højst sandsynligt, et par måneder i fængsel. Dog håber han at dette vil sætte fokus på de love omkring ligestilling der modsiger grundloven om værnepligt. Sagen er først blevet behandlet i ligestillingsnævnet, men blev afvist da de ikke fandt dem selv den rette instans til at tage stilling i sagen.
@Lars Hansen
Omkring det at forsvaret har brug for flere mænd end kvinder. Du skriver "vi, ærligt talt, ikke har brug for så mange kvinder i trøjen som mænd". Denne antagelse er jo helt hen i vejret. Jeg vil meget gerne have at du kommer med konkrete jobbeskrivelser som mænd ville være mere egnede til end kvinder. Desuden er jeg af den overbevisning at fredsbevarende styrker, og andre mere permanente indsatser, hos lokalbefolkninger kan klares bedre af kvinder. For det første (lidt ironisk) pga. af den opfattelse netop du har, med at mænd er bedre rustet til reel krig end kvinder. Og det har de altid været anset som. Dette medvirker også at en kvindelig soldat ikke virker så fjendtlig, hos befolkninger der ser militær som et mandeerhverv. Jeg tvivler også meget på at de kvindelige soldater ville voldtage i Irak, som flere amerikanske soldater har fortalt om.
Inderst inde kan jeg ikke selv komme på et eneste job indenfor militæret som mænd indlysende ville være bedre til end kvinder. Krig foregår ikke i skyttegrave mere, ligesom kvinder ikke alle er uden uddannelse og føder 7 børn hver.
@Simon Lund
Jeg synes, din lillebrors sag er meget principiel, og håber selvfølgelig, at han vinder den. Hvis du har mulighed for det, vil jeg meget gerne informeres om sagens udfald.
Jeg kan ikke finde funktionen, der gør sin email synlig via sine brugerindstillinger, så du får den bare her: manse@cybergal.com
@ Lars Hansen
Jeg synes, Simon Lund runder denne diskussion rigtig godt af og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.
@Steen Blidkær
Det var bestemt ikke min mening at nedgøre kvinder uden uddannelse eller kvinder med mange børn. Dette beklager jeg.
Min pointe lå i at kvindernes rolle i samfundet har ændret sig utroligt meget siden grundloven og værnepligten blev indført. Tidligere var det at føde børn og passe dem stort set kvindens eneste erhverv. Jeg påpeger bare at idag er mænd og kvinder lige, og derfor burde der ikke kunne findes kønsdiskriminerende love.
@Marianne Bigum
Først og fremmest tak for din interesse.
Min lillebrors sag kommer nok til at trække i langdrag og højst sandsynligt at vare flere år. Hvis han taber, anker han så længe han har fri process. Vi har kontaktet flere journalister, da der, for at have en chance i denne sag, kræves stor mediedækning. Jeg vil med glæde sende dig oplysninger om sagens gang. Jeg er dog i Columbia hele næste måned, så det jeg sender vil ikke altid være lige aktuelt.
Simon Lund:"Desuden er jeg af den overbevisning at fredsbevarende styrker, og andre mere permanente indsatser, hos lokalbefolkninger kan klares bedre af kvinder"
Så det er okay at mene kvinder er bedre soldater end mænd, mens det omvendte er forkasteligt?
Simon Lund:"Inderst inde kan jeg ikke selv komme på et eneste job indenfor militæret som mænd indlysende ville være bedre til end kvinder. Krig foregår ikke i..."
Nåh - havde jeg nær sagt - jeg kan komme med masser af funktioner, hvor mænd i almindelig god form er bedre rustet end kvinder i almindelig god form - f.eks kampvognshjælper.
Nutidens internationale opgaver ligger i den grad pres på soldatens fysiske formåen - under afsiddet patruljer i Helmand kan udrustning, våben og ammunition veje op mod 50 kg, de kilo skal slæbes i timevis, i høje temperature, i vanskeligt terræn og i ekstremt fysisk krævende kampe mod taleban.
Jeg har aldrig set eller hørt om kvindelige soldater i Helmand, der har fået "slæbe stillingerne" i KAUAFD.
Dertil kommer det psykiske - mænd er nogle skrøbelige skabninger - når kvindelige kammerater såres eller er i overhængende fare har mænd øget tendens til at omgå normale (militært rationale) procedurer og krigens love og konventioner for at komme "vores pige" til hjælp.
Hvis "vores pige" dræbes giver det langt større skader i ENH ifm. moral, disciplin og psykologiske traumer - igen vil det øge risikoen for brud på krigens love og konventioner, da hævnlysten vil være større end vis en mandlig kollega ryger i svinget.
Til gengæld er kvinder nyttige i en række andre funktioner og situationer, hvorfor jeg naturligvis mener, at ulemperne er mindre end fordelene med kvinder i kamptropperne - balancen er afgørende - og jeg mener vi for nærværende har den rigtige balance (ca.5%), hvorfor jeg ikke mener vi bør søge at øge rekruttering via kønsneutral værnepligt - dog mener jeg kvinder bør have mødepligt til 'forsvarets dag' (session).
P.S.
I øvrigt må mit standpunkt, at kvinder ikke skal have værnepligt, men værneret, da mere være kvindechauvinistisk end mandschauvinistisk.
Det er interessant at se folk reaktioner, når synspunkter som er politisk ukorrekte bliver luftet.
I disse ligestilligs-tider er det et enormt tabu at påstå at mænd er bedre egnet som kampsoldater end kvinder.
Ja i den ophedede debat er det er nærmest tabu at påstå at der overhovedet er forskel de to forskellige køn.
Hvis man et øjeblik prøver at se bort fra egne indgroede hodninger/idealer, og se på hvad virklighedens verden kan fortælles os om dette emne.
Dét at være kamp-soldat kan være yderst fysisk krævende, og på dette punkt er mænd blevet favoriseret fra naturens side.
Selvom det ikke fremstilles sådan udatil, så er de fysiske krav kønsdiffrentieret i forvaret. F.eks skammel på forindringsbanen etc.
Jeg har personligt set at kvinder gennemføre værnepligten, selvom de ikke har levet op til de fastsatte fysiske krav.
Hvad grunde til dette har været kan jeg ikke spå om, men én ting er sikkert, og det er at dennne praksis er med til at øge risikoen for at disse kvinder, eller derres kolleger kommer til skade hvis de engang sende på skarpe missioner i udlandet.
Jeg forstår ikke at nogle mennesker bliver forargede over at der er forskel på mænd og kvinder, og at nogle job er bedre egnede for det ene køn frem for det andet.
Jeg, som mand, kan sagtens acceptere at der er job som er bedre egnede for kvinder, og som kvinder reélt er bedre til end mænd.
Alternativt kunne man overveje et halvt års samfundstjeneste - der var tvungen (men lønnet) for alle af begge køn. Denne samfundstjeneste - en slags obligatorisk hjemmeværn - kunne så bestå af en kombination af elementer fra beredskabstjeneste, civilforsvar, farvandsovervågning, militære færdigheder, nødhjælp osv og desuden tjene som introduktion til de mere specialiserede grene.
@ Lars Hansen
Det er okay at mene at mænd er beder end kvinder i militæret, ligesom det også er okay den anden vej. Hvis ikke vi havde forskellige holdninger ville diskussionen være meningsløs.
Ydermere vil jeg ikke sige dig imod når du siger: ”jeg kan komme med masser af funktioner, hvor mænd i almindelig god form er bedre rustet end kvinder i almindelig god form”. Det kan meget vel være, som tidligere nævnt i diskussionen, at kvinder ikke har samme vilkår i den værnepligt/værneret der gennemføres. Men mænd og kvinder, begge trænet i at være kampsoldater mener jeg ikke at der er forskel på. Selvfølgelig hvis kvinderne er blevet uddannet anderledes, evt. med henblik på fredsbevarende indsatser, vil der være forskel på funktionen i kamp og vice versa.
Mit synspunkt i denne diskussion ligger ved kønsdiskriminationen omkring værnepligten. Andre uddannelser hvor det fysiske aspekt spiller ind som fx tømrer, har da ikke anderledes optagelsesvilkår for kønnene. Derfor burde militæret heller ikke have det. Det kan meget vel være at kvinder der har gennemført værnepligt (hvis det blev indført) ikke ville fortsætte i militæret. Men at antage dette ud fra patriark-samfundets arv er fjollet. Desuden har værnepligten aldrig været mildere end den er nu. Hvis ikke man har lyst til at bruge 4 måneder i forsvaret kan man vælge at nægte, som så mange mænd går. Og der findes masser af spændende jobs man kan få i denne periode. En god ven aftjente som militærnægter på en højskole på Bornholm, og havde 4 fantastiske måneder.
Mht. ”slæbe stillingerne” i KAUAFD, tror jeg nu heller ikke at alle mænd kan klare opgaven. De vælger helt sikkert ud fra fysisk styrke og ikke køn. Hvis en kvinde var stærk fysisk skulle der da ikke være noget i vejen for at hun kunne klare opgaven.
Når du så antager at ”mænd er nogle skrøbelige skabninger” hvis en kvinde skulle blive dræbt eller såret i kamp finder jeg morsomt. Uddannelsen i forsvaret må virkeligt have sine mangler hvis mænd smider alle rationelle tanker i skraldespanden hvis en kvinde bløder. Og gælder dette kun kvinder fra deres eget hold eller hvordan? Når du skriver dette hentyder du til at mænd opfatter kvinders liv som mere værd end andre mænd. Du snakker om hævnlyst og brud på love og konventioner. Hvad er dette for noget nonsens? Er det ikke mere et argument for at mænd er kvinderne langt underlegne når det kommer til militære indsatser?
Jeg kan godt se at der opstår nogle problemer ved at have mænd og kvinder blandet i militær sammenhæng, men disse problemer kan sagtens løses ved at sætte fokus på det gennem uddannelsen, er jeg sikker på. En kort artikel om kvinder i militæret: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/16/135227.htm
P.S.
Dit standpunkt er ikke chauvenistisk, da du hverken synes mænd eller kvinder er de andre langt overlegne/underlegne.
Simon Lund,
Jamen principielt kan jeg sagtens følge dig - du har helt ret - Værnepligten er kønsdiskriminerende overfor mænd - når jeg så kan leve med den kønsdiskrimination så det skyldes det hovedsageligt lavpraktiske/økonomiske hensyn:
1) Jeg tror ikke tvangsindkaldte kvinder i samme omfang som mænd melder sig til HRU.
2) Jeg tror kvindelig værnepligt vil give flere nægtere.
Forsvarsbudgettet skal (IMO) ikke bruges på at indkalde og uddanne en masse kvindelige værnepligtige, der ikke fortsætter i INTOPS eller på nægtere.
Hvis forsvaret fik en merbevilling specifikt til kvindelige værnepligt og forsvarsbudgettet ikke skulle afholde udgifterne til nægtertjeneste - jamen så vi da min skyld udmærket få kønsneutral værnepligt - jeg vil dog fortsat mene pengene bedre kunne bruges andetsteds i samfundet eller forsvaret.
Simon Lund:"...Men mænd og kvinder, begge trænet i at være kampsoldater mener jeg ikke at der er forskel på..."
Det er lige det der er - Der stilles IKKE samme fysiske krav til kvindelige og mandlige soldater. Generelt er de fysiske krav til kvindelige soldater omkring 20% lavere - det er simpelthen et faktum!
Og jeg har endnu ikke set eller hørt om kvindelige PNINF'er der har fået æren af at slæbe LMG, DYKN eller ECM i INTOPS.
Der findes enkelte funktionsuddannelser, hvor der ikke er kønsdifferentieret krav - her kan nævnes JGK og FRK - der pga. deres prima donna status har kunne fritages for kønspolitiske krav om at slække på fagligheden for at få kvinder ind i rækkerne - måske lidt bemærkelsesværdigt har JGK og FRK ingen kvinder.
Jeg mener der hverken burde være køns- eller aldersdifferentieret krav - men at kravene alene burde dikteres af funktionen.
Simon Lund:"...tror jeg nu heller ikke at alle mænd kan klare opgaven. De vælger helt sikkert ud fra fysisk styrke og ikke køn. Hvis en kvinde var stærk fysisk skulle der da ikke være noget i vejen for at hun kunne klare opgaven."
Nej selvfølgelig ikke, men det er teori - i praksis og helt generelt er mandlige soldater i enhederne fysisk bedre rustet end kvinderne - sådan ser verden ud. Har man en eller flere kvinder i sin enhed må føreren disponere efter dette forhold - det kan i praksis betyde en hel del for enhedens effektivitet. Nu taler vi kamptropperne, hvor der ikke er ret mange kvinder - de fleste kvinder gør et rigtigt godt stykke arbejde andre steder i forsvaret, hvor de fysiske krav til tjenesten er anderledes og mindre afgørende for effektiviteten.
Simon Lund:"Når du så antager at ”mænd er nogle skrøbelige skabninger” hvis en kvinde skulle blive..."
Det er ikke noget jeg selv har tænk mig frem til, men en udenlandsk (et land med væsentlige mere kamperfaring end Danmark) undersøgelse har klarlagt.
Simon Lund:"Uddannelsen i forsvaret må virkeligt have sine mangler hvis mænd smider alle rationelle tanker i skraldespanden hvis en kvinde bløder."
Nu overdriver du - jeg skrev udtrykkeligt øget tendens.
Simon Lund:"Og gælder dette kun kvinder fra deres eget hold eller hvordan?"
Overvejende ja - men hvis fjenden består af kvindelige krigere/terrorister, og i øvrigt også børnesoldater, er det en psykologisk anderledes belastning for mandlige soldater - det kan du så finde morsomt, om du vil.
Simon Lund:"En kort artikel om kvinder i militæret"
Hvad angår dit link - så kan jeg kun sige, at kommandørkaptajnen i artiklen omgås sandhed med stor frihed. Det kan du i øvrigt selv efterprøve ved at slå op på Forsvarets Rekrutterings hjemmeside f.eks OPKBTN:
http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Konstabeluddannelser/Pages/H%...
Og se under adgangskrav for hhv. mænd og kvinder.
Mvh
Udover at afskaffe værnepligten,suspendere den del af grundloven med våbenføre mænd..., så kunne vi også tage hjemmeværnet med. Begge fænomener hører fortiden til.
Hjemmeværnet er basseret på frivillighed, det er noget som jeg kun kan være tilhængere af, men hjemmeværnet tjener ikke længere noget formål. Undskyldningen om at de hjælper til ved koncerter o.a. holder ikke en meter, det kan de ikke finde ud af.
Et godt eksempel er koncerten med Madonna, det hele endte i bilkaos. Forskellige gode undskyldninger som f.eks: De er en del af vores katestrofeberedskab. Vrøvl, det har vi beredskabskorpset og brandkorps til. Sovjetunionen eksisterer ikke længe, så ingen fjender fra øst.
Jeg ønsker et professionelt dansk militær som tager sig af sit personel(god løn bla.) og trimmet til internationale opgaver. Det danske militær har stadig opgaver foran sig, det har hjemmeværnet ikke.
Thomas.......
Hjemmeværnet har lige haft en deling i Afghanistan som bevogtning i lejeren Price.
Havde hjemmeværnet ikke kunne stille med det personel, så skulle almindelige danske kampsoldater blive bundet, ved at de skulle være med til at bevogte forskellige lejre.
Altså er hjemmeværnet med til at frigøre danske kampsoldater, så de udelukkende kan koncentrere sig om de opgaver de er sendt til Afghanistan for at løse.
@ Casper
Det har de ja, det står ikke til diskussion, men hvis de anvendte ressourser på hjemmeværn og værnepligt blev brugt på soldaterne i Afghanistan, så ville danske kamptropper kunne bruge de ressourser, og være i stand til at påtage sig de opgaver som delingen fra hjemmeværnet varetager. Ved at skære overflødige udgifter væk og professionalisere militæret kan det gøres til en attraktiv organisation hvor personellet får de midler som gør det i stand til at varetage de opgaver som måtte forekomme i et international engagement.
Værnepligten skal afskaffes i takt med at militæret også afskaffes.
Hvis folk vil betale til diverse krige, må de kunne opkræves en krigsskat.
Kun på den måde vil vanviddet med propandakrigene som Irak og Afghanistan kunne stoppes.
Prøv at overvej, hvor mange penge vi har spildt på diverse stærkmandskrige og hvordan vi kunne have brugt dem herhjemme på ikke-voldelige formål.
@Christoffer
Og hvad skal så erstatte det?
Thomas Jørgensen:"Og hvad skal så erstatte det?"
Det siger Christoffer Sørensen jo implicit: Dansk forsvar skal privatiseres og brugerbetales - private hære, der betales af private og indsættes af private - så må vi jo håbe disse private hære vil underlægge sig demokratiske spilleregler mv.
CS:"Hvis folk vil betale til diverse krige, må de kunne opkræves en krigsskat" - krigsskat vil private lejehære ganske givet kunne opkræve, om det så lige bliver på frivilligt basis kan man jo tvivle på.
Og så kan vi få militser til alle mulige formål?!