Valby går solvejen

I Valby har de en klimaplan, som skal gøre bydelen CO2-neutral. Københavns næststørste bydel satser især på solen - og inden for de sidste par måneder er interessen for solceller eksploderet
På Prøvehallen i Valby hænger verdens første solcelledrevne kunstværk af kunstner Anita Jørgensen. Selve solcelleanlægget producerer omkring 12.-13.000 kilowatt-timer om året - eller det omtrent tre husstandes strømforbrug.

På Prøvehallen i Valby hænger verdens første solcelledrevne kunstværk af kunstner Anita Jørgensen. Selve solcelleanlægget producerer omkring 12.-13.000 kilowatt-timer om året - eller det omtrent tre husstandes strømforbrug.

Anders Sune Berg
30. marts 2009

På en gavl ved Valby Station hænger verdens første soldrevne kunstværk. Sorte solceller og røde neonrør danner tilsammen den vægdekoration, som siden åbningen i sidste uge har fungeret som symbol for Valbys mål om at få flere solceller på byens hustage. I Københavns næststørste bydel har de nemlig en plan - en solcelleplan. Målet er, at 15 procent af bydelens elforbrug skal være dækket af solenergi i 2025.

"Det svarer til, at 20 procent af bygningerne i Valby skal have solceller på tagene," fortæller civilingeniør og direktør i Cenergia, Peder Vejsig. Han er en af folkene bag solcelleprojektet.

"Hvis Københavns Kommune skal nå målet om at blive en CO2-neutral hovedstad i 2025, gælder det om at få integreret mere solenergi i kommunens klimaplan. For i sidste ende er det kun sol- og vindenergien, som vi har ubegrænsede mængder af," siger han.

Peder Vejsig forklarer, at Valby er et godt sted at opføre solcelleanlæg, fordi bydelen - der udgør omkring 10 procent af København - består af mange forskellige typer af bygninger og derfor kan være forbillede for andre byer.

I modsætning til klimaplanen for Københavns Kommune har Valby ikke sat sig et bestemt mål for, hvornår bydelen skal være i mål. Hos Miljøpunkt Valby, som er et at af Københavns ni klimakontoer, har de ansatte for længst taget hul på det grønne arbejde.

"Vi satser først og fremmest på at få flere borgere til at investere i et solcelleanlæg," fortæller Louise Groth-Michelsen, som er projektkoordinator hos Miljøpunkt Valby. Hun fortæller, at 30 husstande i Valby har mulighed for at få et tilskud på 35 procent til et solcelleanlæg. Indtil videre er der seks husstande, der har fået solceller på taget. Og ti nye anlæg er på vej.

"Det går stærkt lige nu, fordi prisen på anlæggene er faldet. Sidste år skulle man betale 68.000 kroner for et anlæg. I år er prisen 58.000 kroner, og efter påske bliver det muligt at få mere tilskud via regeringens renoveringsfond," siger centerleder hos Miljøpunkt Valby, Marianne Kruse Kristiansen.

Selv om solprojektet gik i gang sidste år, er det først nu, at Miljøpunkt Valby for alvor mærker en interesse.

"Sidste år var det svært at nå ud med budskabet, for det krævede, at folk skulle hive 70.000 op af lommen. Det var der mange, der havde svært ved at se fidusen i, også selv om de vidste, at det er meget bedre for klimaet," fortæller Louise Groth-Michelsen.

Smukke soltage

Et solcelleanlæg på 15 kvadratmeter svarer typisk til en tredjedel af en families strømforbrug. Men ikke alle hustage er lige oplagte til solceller.

"Oprindeligt var der flere husstande, der var interesserede. Men da vi begyndte at undersøge, om de tekniske krav kunne overholdes, blev det ikke til mere. For det nytter ikke at opføre solceller på et tag, der har en masse forskellige små facader, så der kun er plads til enkelte, spredte solceller. Der skal minimum være plads til et 15 kvadratmeters anlæg på taget," forklarer centerlederen, som også gør det klart, at der helst skal være tale om et sydvendt tag, der ikke er omringet af alt for mange skyggende træer. Og så skal det se pænt ud.

"Det nytter ikke noget at klaske solceller op på et smukt, rødt tegltag. For så begynder folk at få negative tanker om dem," siger Marianne Kruse Kristiansen.

Prisen er afgørende

Lidt over 2.000 kvadratmeter af Valbys tage er i dag dækket af solceller. Tilbage er 298.000 kvadratmeter, som skal med i solcelleprojektet, hvis det skal lykkes Valby at nå målet om 15 procents solenergi. Peder Vejsig havde håbet på, at bydelen ville være nået lidt længere.

"Men det begynder at se fornuftigt ud nu. På grund af finanskrisen er prisen på solanlæggene faldet med 25 procent, og generelt gælder det, at prisen bliver halveret hvert syvende år," siger han.

Peder Vejsig er opmærksom på, at den største forhindring for flere solceller er prisen. For med en tilbagebetalingstid på 23 år kan det virke som et økonomisk uoverskueligt projekt. Også selv om der er flere tusinde kroner at spare på elregningen.

"Der er selvfølgelig nogle, som venter med at investere i et solcelleanlæg, indtil prisen er kommet længere ned. Men lige pludselig rykker det, og til sidst bliver solcellerne så attraktive, at folk vil have dem op overalt," siger han.

Indtil den dag kommer, nyder solcelleprojektet godt af den støtte, som kommer fra Københavns Kommune og EU. 30 millioner kr. er kommet fra EU og kommunen har senest budt ind med fire millioner.

"Det er nødvendigt med tilskud. For det nytter ikke noget, hvis vi bare læner os tilbage og venter på, at vi kan købe solcelleanlæggene billigt i udlandet. Vi skal selv udvikle en solcelleteknologi," siger Peder Vejsig.

Mere solenergi i planen

I klimaplanen fra Københavns Kommune står der, at solenergi vil kunne reducere byens CO2-udslip med 1.000 tons årligt. Men derudover bliver solen kun nævnt få steder.

"Der står ikke specielt meget om solceller. Men når vi nu har så meget fokus på solceller her i Valby, kan man godt forestille sig, at de vil tilføje mere om det," siger Louise Groth-Michelsen og hentyder til den høringsperiode, som løber frem til sommer, hvor Borgerrepræsentationen endeligt skal godkende planen.

"Kommunen kunne sagtens blæse solenergien større op. De kunne f.eks. beslutte, at alle kommunale bygninger skulle have solceller på taget," lyder det fra projektkoordinatoren.

FAKTABOKSE:

Sådan virker solcellerne

Solceller baserer sig på grundstoffet silicium, det mest almindelige mineral i jorden. Almindeligt strandsand består hovedsageligt af silicium. Når lysstråler rammer et siliciumatom, bliver noget af energien omdannet til elektricitet. Det er denne effekt, der udnyttes i solceller. Ved at forbinde mange siliciumceller med hinanden kan strømmen via en omformer overføres til lysnettet. Jo større lysindfald en celle modtager, desto mere elektricitet producerer den.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu