Læsetid: 5 min.

'Jeg ved ikke, hvad der er mest lige'

De populære, private sundhedsforsikringer er under hård kritik for at skabe A- og B-hold. Men sundhedsministeren mener slet ikke, at spørgsmålet om ulighed kan besvares
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at sundhedsforsikringer har skabt et mere lige samfund, fordi de ikke er forbeholdt advokater og direktører.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at sundhedsforsikringer har skabt et mere lige samfund, fordi de ikke er forbeholdt advokater og direktører.

Kristine Killerich

19. marts 2009

Den konservative sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, understreger, at det er hans "væsentligste opgave at sikre lige muligheder og bekæmpe, at der kommer A- og B-hold i sundhedsvæsnet". Alligevel kan han ikke svare på, om den store vækst af private sundhedsforsikringer har været med til at skabe større ulighed.

"Jeg ved ikke, hvad der er mest lige. Om det er, at 50.000 advokater og direktører har en privat sundhedsforsikring, eller om det er, når en million LO-arbejdere, advokater og direktører har det. Jeg tror ikke, nogen kan svare på, hvad der er mest lige," siger Jakob Axel Nielsen.

Men det mener adskillige læger, fageksperter og en samlet opposition på Christiansborg godt, at de kan. I en række artikler i Information har de taget kraftigt afstand fra udbredelsen af private sundhedsforsikringer. Her lyder ræsonnementet, at de skaber større ulighed i sundhedsvæsnet, fordi forsikringerne kun kommer folk i arbejde til gode, mens hele befolkningen er med til at finansiere dem via skatten. Konsekvensen er blandt andet, at folk uden forsikringer ofte skal vente flere måneder på at komme til speciallæge, mens forsikringspatienter kan komme til inden for ti dage. Efter regeringen i 2002 valgte at gøre private sundhedsforsikringer fradragsberettigede, er antallet af forsikrede danskere steget markant. I 2001 havde omkring 50.000 danskere en privat sundhedsforsikring. Det tal er nu steget til knap én million. Det skyldes blandt andet, at forsikringerne kun er fradragsberettigede, hvis alle på en virksomhed er omfattet. Og det betyder, at næsten en halv mia. kroner af statens penge hvert år går til, at udvalgte borgere kan springe de lange køer over.

Banket på plads

I november sidste år luftede Jakob Axel Nielsen selv en vis skepsis over for skattefradraget. Til Ugebrevet Mandag Morgen udtalte han, at "sundhedsforsikringer giver folk på arbejdsmarkedet muligheder, som studerende og pensionister ikke har. Det er et område, der bør overvejes nøjere, og det kan være, at man skal diskuteres, om det nuværende skattefradrag er den bedste måde at bruge offentlige midler på." Det førte til en del ballade internt i regeringen, hvor ministeren blev banket på plads af sin egen partiformand Lene Espersen og af skatteminister Kristian Jensen (V).

- Står du stadig ved din udtalelse til Mandag Morgen?

"Ja, ja - selvfølgelig. Det gør jeg."

- Hvordan kan det så være, at regeringen vælger at trodse Skattekommissionens anbefaling og beholde fradragsretten i jeres nye skattereform?

"Der er ingen modsætning mellem det, jeg har sagt, og det, vi gør. Jeg siger jo blot, at man skal opveje fordele og ulemper. Om det så er klogt at have fradragsret eller ej, det er jo en diskussion, som regeringen må gøre op med sig selv. Da vi overtog det her system i 2001, var der cirka 50.000 primært højtlønnede danskere, der havde adgang til en sundhedsforsikring. Det var det, man kan kalde en advokat- eller direktørfrynsegode. Men ved at skabe fradragsmuligheden, og gøre den betinget af, at alle i en virksomhed - lige fra lagermedarbejderen til direktøren - er omfattet af forsikringen, er den jo også blevet populær langt ind i LO's familie. Det skaber mere lighed på arbejdspladserne."

Jakob Axel Nielsen betegner sundhedsforsikringerne som en 'win-win'-situation:

"Som sundhedsminister er jeg jo glad for enhver kapacitetsforøgelse, der kommer til mit system. Vi bruger cirka 350 mio. kroner i skattefradrag til sundhedsforsikringer for at få det private til at tilføre cirka. 1,3 mia. kroner. Altså en nettotilførsel på én mia. kroner. Og det hjælper jo alle, når nogle bliver behandlet privat. For hvis du kommer ud af køen, så kommer jeg hurtigere til."

- Du siger, at det skaber mere lighed på arbejdspladsen. Men er lighed ikke i højere grad, at alle får en sundhedsforsikring, frem for at alle har lige ret til en sundhedsforsikring, hvis ens arbejdsgiver vil betale?

"Jeg tror ikke selv, at du kan svare på det spørgsmål. Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige svar. Virksomhederne må gerne tegne kun til deres advokat eller kun til deres direktør, så får de bare ikke fradragsretten. Hvis de vil have fradragsretten, så gælder det også ham ude på lageret."

Ifølge Sundhedsloven og lægeløftet skal patienter behandles udelukkende efter behov og ikke efter social status eller pengepung.

Sundhedsministeren erklærer sig da også enig i, at man skal behandle de mest syge først - uanset om det er tale om "Muhammed fra Mjølnerparken eller bankdirektøren fra Hellerup".

Men fra læger som tidligere formand for Etisk Råd, Ole J. Hartling, lyder kritikken, at lægerne ikke kan overholde deres løfte, når der kommer penge direkte mellem patient og læge. Han peger blandt andet på, at forsikringslægernes lukrative takster er med til at skabe overbehandling - altså at der bliver udført operationer, hvor risikoen for bivirkninger er større end gevinsten ved selve behandlingen.

Jakob Axel Nielsen afviser dog, at han har et medansvar for, at patienter ikke altid behandles efter behov. I stedet skyder han bolden tilbage til de ansatte på hospitalerne:

"Læger skal altid prioritere de syge. De er nødt til at være så tilpas et ikkegrådigt menneske, at de træffer de rigtige valg på vegne af patienterne. De har en forbandet pligt til at agere loyalt over for deres lægeløfte."

- Men du tror ikke, at et økonomisk incitament til at operere vil spille en rolle?

"Jeg tror, det er et problem, når det er sådan, at der er faglig uenighed."

- Men er det ikke et problem, hvis der ydermere er nogle økonomiske incitamenter til at foretager en operation, frem for at lade være?

"Det er et reelt problem i det virkelige liv. Men vi kredser om nogle hypotetiske, meget akademiske tilgange til det, som bare ikke dækker virkeligheden. Hvis ens nabo er læge og tilbyder at ordne ens knæ mod betaling, har vi ikke haft sundhedsforsikringer inde i det, og så er det op til lægens etiske, faglige standarder. Derfor er vi nødt til at kontrollere og appellere til, at lægen er et tilpas ikkegrådigt menneske."

Ingen amerikanisering

Selvom ministeren altså ikke vil være med til at fjerne det fradrag, der har skabt eksplosionen af sundhedsforsikringer, ser han det alligevel som sit fornemste mål at gøre forsikringerne helt overflødige:

"Jeg mener stadig, at det er min væsentligste opgave at sikre, at der er en let og lige adgang. Og det sker ved, at vi udbygger det offentlige sundhedsvæsen så meget, at det bliver illusorisk at tegne en privat sundhedsforsikring."

Han peger i den forbindelse på, at er der siden 2001 er blevet tilført 20 milliarder kroner mere til det offentlige sundhedsvæsen.

Sundhedsforsikringerne og forgyldningen af privathospitaler har fået kritikere som regionernes formand Bent Hansen (S) til at advare om, at vi er på vej mod "amerikanske tilstande", hvor de forsikrede patienter får førsteklasses behandling i sundhedsvæsnet, mens folk uden forsikring ofte er henvist til dårlige, offentlige hospitaler.

Det skrækscenarium mener Jakob Axel Nielsen dog er skudt langt over mål:

"Amerikanisering er et forsikringsbaseret sundhedssystem, og det må aldrig nogensinde blive den måde, som vi styrer vores sundhedsvæsen i Danmark. Her har vi et solidarisk, skatte-yderfinansieret system. Og det skal vi holde fast i."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Her har vi et solidarisk, skatte-yderfinansieret system" siger vores sundhedsminister, - hold da helt kæft ... hvor dum kan en minister egentlig have lov at være i en retsstat?

Skal vi ikke hjælpe ham med nogle flere rigtige idiotargumenter, så vi kan få slagtet vores samfundssystem med detvuns:

1. det er fint at erhvervsaktive har en bedre sundhedsforsikring fordi: man bliver selvfølgelig nemmere syg når man arbejder (arbejdsskader, højere smitterisiko, osv.)

2. det er fint at erhvervsaktive har en bedre sundhedsforsikring fordi: vi lever alle af,at erhvervslivet er så effektivt som muligt, så det er bedre at bruge penge på at minimere de erhvervsaktives sygefravær, end på at begrænse en arbejdsløs persons fraværstid fra arbejdsmarkedet.

3. det er fint at erhvervsaktive har en bedre sundhedsforsikring fordi:hvis cancer hos en erhvervsaktiv opdages og behandles i tide, så kan vi stadig få nogle gode arbejdsår ud af vedkommende, - at cancer hos en person på overførselsindkomst opdages og behandles for sent, begrænser på den anden side bare samfundets omkostninger.

Frej Klem Thomsen

"Jeg ved ikke, hvad der er mest lige."

På et tidspunkt bliver højrefløjens politikere nødt til at indse at uvidenhed ikke er en undskyldning. Det helt indlysende svar til en person som efter 1½ år som minister kan levere en replik som ovenstående er jo: "Så var det måske på tide at du fandt ud af det."

Slettet Bruger

Det er en betingelse for skattefriheden, at alle medarbejdere i virksomheden omfattes af ordningen med skattefri arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger.

Efter den enkelte virksomheds aftale med forsikringsselskabet betyder det i praksis (de steder som jeg har kendskab til), at medarbejderen slet ikke kan takke nej som det også kan være tilfældet med pensionsordningerne. Således er det en sandhed med modifikationer omkring det det "frie valg" eller det voldsomt "populære" for manden på lageret, når han på sin lønseddel kan læse og opleve ordningerne som en ekstra tvungen skat, formodentligt hinsides regler om stop.

jens peter hansen

Og når vi har afskaffet den PRIVATE sundheds-forsikring, går jeg ud fra at de to ovenstående bidragydere slår et slag for at afskaffe den PRIVATE skole også. Den er jo med til at lave et A- og et B-hold for vi ved at jo bedre uddannelse jo bedre helbred. Og privatskolerne har jo de bedste resultater, samt den fordel at rosset er sorteret fra. Jeg har set at en privat sundhedsforsikring koster mellem 2500 og 5000 kr. om året afhængig af ens alder, mens et barn i privatskole vel koster omkring 15.000 om året de fleste steder. For en tobørns familie altså 300.000 kr ialt og for en somalisk flerbørnsfamile på 7 børn over en million kr.
Jo der er sandelig ulighed i vores samfund.

Hvor blæst har man som minister lov til at være? Det er jo interessant at læse, at ministeren på den ene side holder ligheden så højt i hævd, og på den anden side overhovedet ikke kan svare for sig på de kritiske spørgsmål. Interessant er det også, at det kan stort set alle andre. Kunne det tænkes, at han her forsøger at undgå at modsige sig selv og sine kolleger? (det kunne irettesættelsen fra hans formand jo også tyde på...).

Det er skandaløst, at man ikke vil stå ved det, man har sat i værk. Og hvis ikke ministeren kan se forskel på, at en virksomhed er villig til at betale store penge for forsikringer til særligt udvalgte medarbejdere, og så den skævvridning af systemet, de eksisterende regler giver, så er han dybt ukvalificeret.
Der kan være noget om, at vi endnu ikke har "amerikanske tilstande", men nu blev Rom jo som bekendt heller ikke bygget på én dag...Sagen er jo, at man har sat gang i en højst uheldig udvikling (også jf. hvad ministeren selv siger), og at man nu har forpasset en gylden chance for at vende skuden med afvisningen af skattekommisionens forslag.

Snarere end uvidenhed, er der vel tale om påtaget ignorance med det formål, at "privatisering med museskridt" kan fortsætte; alt sammen i tråd med regeringens øvrige politik, der ikke ser social ulighed som et onde, men som et middel til øget dynamik. Det er sørgeligt, at man som borger skal se velfærdssystemets nedbrydning på den måde.

At appellere til lægernes moral er også aldeles alt for billigt sluppet! Nok vil jeg ikke skyde lægerne ond vilje i skoene, men enhver ved jo, at smuthuller i lovgivningen ikke bare er en tom risiko, men hurtigt bliver reelle problemer - bare kig på udviklingen med gulpladebiler, som jo er et grotesk eksempel på udnyttelsen af den slags.
Ministerens ansvar i den sammenhæng er klokkeklart; hvis han mener, at alle skal behandles efter behov, så er hans ansvar at lukke de huller, der forhindrer det. Som minister skal han ikke bare udvikle systemet, han skal også stå værn om det. Og det gør han ikke - uvidende eller ej.

Slettet Bruger

jens peter hansen

Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor du tilskriver mig argumentationen omkring A og B hold og efterfølgende går ud fra, at jeg vil afskaffe privatskolerne.

Jeg kan dog sige så meget, at jeg aldrig er blevet påtvunget særlige privatskoler via min arbejdsgiver, men i flere tilfælde kombinationer af ”frie” og ”populære” forsikrings-, sundheds- og pensionsordninger.

I forhold til debatten her samt til afløsning af en lang række fradragsmuligheder, store dele af skattejunglen, millimeter(u)retfærdigheden, socialkontrollanterne, de rygende uforståelige krydsfelter, og den jævnt stigende mængde lappeløsninger, overgangsordninger og alskens overbureaukrati med eller uden huller, så mener jeg derimod, at man burde fokusere meget mere på krystalklare minimumsgarantier, så folk ikke skal løbe fra Herodes til Pilatus eller hige og søge i cirkulærer for at kende deres rettigheder.

Hvis nogle så vil have ekstra forsikringer og goder vedr. huset, bilen, kroppen eller gå til fitness, drikke urtete, cykle, være medlem af sejlklubber og sende deres børn i privat- eller søndagsskoler, så er det efter min mening deres private sag og ikke skattevæsenets via millimeter fradrag i lighedens navn.

Johannes Nielsen

Det er da journalisten og debatørerne på denne tråd, der er totalt tungnemme. For Jakob Axel Nielsen HAR faktisk et argument og det er endda præsenteret på en ærlig måde.

Groft sagt, når man laver et tiltag som øger ligheden indenfor arbejdspladsen, men som samtidig øger uligheden mellem dem som er indenfor og dem som er udenfor, så er nettoeffekten på ligheden ubestemt. Sådan er det, og det er præcis det den kære sundhedsminister siger.

En parallel: Hvis man med et eller andet tiltag øger indkomsten for de dårligst stillede i Danmark, hvad sker der så med den GLOBALE ulighed? Ja, det kan man ikke umiddelbart svare på, for på den ene side er uligheden indenfor Danmark blevet mindre og på den anden side er uligheden mellem Danmark og et gennemsnitsland i resten af verden blevet større.

Så altså, alle de der skriger at sundhedsministeren er idiot må som en logisk konsekvens være imod tiltag der øger indkomsten for de dårligst stillede danskere, fordi det øger uligheden mellem danskere og afrikanere. ELLER HVAD?

Slettet Bruger

Ja, når man tvinger alle på en arbejdsplads så er alle i teorien vel mere lige stillet der. Men det er vel også blevet forstået?

Angående lighedsparallellen, så medfører den tvungne ekstra sundhedsomkostning eller nye lønmodtagerskat ikke derved mere i lønningsposen, og et ofte fremført problem er stadig de ret begrænsede ressourcer på området - nu blot med over/underbehandling oven i stadigt flere ældre i samfundet.
Men nu kommer ordningen vist også til psykiatrien, hvor der i forvejen ofte klages over behandlingstilbudene, og hvem mon så egentlig bliver tilbage på skuden og tager sig af de mest håbløse patienter, når man i stedet kan overbehandle andre halvvejs raske til en klækkelig overbetaling.
Det kan være svært at gennemskue, men mange udenfor ordningerne stiller spørgsmålstegn ved om de nu er lige så godt stillet som før, og altså ikke ud fra ønske om, at de i lighedens navn også vil kræve miliondyre behandlinger i fjernøsten.

Jeg tvivler dog på, at ministeren er idiot, men regner med at han sikkert vil tiltrække Afrikanske læger til Danmark. Så kan vi sende nogle derned i stedet.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Lige siden at regeringen med Finansloven 2002 gjorde det muligt for arbejdsgivere, at trække udgiften til medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat, har det været fremført at dette ville skabe et A- og et B-hold. Det har været fremført at den store udbredelse af sundhedsforsikringer sikrer folk som er i arbejde en hurtig behandling, mens arbejdsløse, pensionister og andre som ikke er forsikrede må behandles på offentlige hospitaler. Følger man postulatet til dørs, er det de rige der får den bedste og hurtigste behandling mens de fattige får en dårlig og langsom behandling. Men hænger det nu også sådan sammen? Hvis private sygehuse er en trussel for de offentlige, så må det være beviset på at det offentlige ikke bør drive sådan noget?

Det er korrekt, at der er en ulighed i, hvem der har adgang til arbejdsgiverbetalte forsikringer. Men løsningen bør være at give flere, ikke færre, mennesker adgang til forsikringer. Princippet om, at hvad alle ikke kan få, skal ingen have, er en garanti for et sundhedsvæsen i bundklasse.

Hvis i kan tåle at blive modsagt, så læs hele mit indlæg på liberator.dk

Kære Johannes Nielsen,

nu er der jo lige den forskel, at vi ikke har fælles pengekasse med afrikanerne ...

Jeg har såmænd ikke noget grundlæggende problem med, at der er private sygeforsikringsordninger, men jeg har et problem med, at de er delvist skatteyderfinancierede via fradragsretten - samme type samfundsmæssig skævvridning som med de private pensioner.

Begge dele er veldrejede højreorienterede strategiske angreb på vores basale omfordelingsprincip, og selv fagforeningerne klapper i deres små hænder og springer på vognen.

Og så kan man jo være tilhænger eller modstander af omfordelingsprincippet, - det er nok et emne der ikke kan diskuteres, for jeg tor grundlæggende det er en beslutning man træffer ud fra egen moral: hvis man mener at man er bedre end andre mennesker, og at ens tid er mere kostbar end andres, så er det nok nemt at acceptere at der skabes større skel i samfundet.

Og drop så den dér eufemisme om "A og B-hold" ... det lyder jo så middagsselskabshyggeligt, men i virkeligheden er det der sker, at vi er igang med at cementere den fattige underklasse, som allerede er blevet banket godt på plads af den siddende VKO-bande igennem de seneste syv år.

Kære Thomas Jørgensen,

at det danske sundhedsvæsen p.t. ikke er på toppen, er mest et resultat af den ideologiske udsultning som VKO har gennemført i deres magtperiode.

Men hvis du mener at et forsikringsselskaber virkeligt tager sig billigere betalt for at levere sundhedsydelser, end det kan gøres via det offentlige, så vil jeg tillade mig at kalde dig naiv.

"Princippet om, at hvad alle ikke kan få, skal ingen have, er en garanti for et sundhedsvæsen i bundklasse." ... det er det klassiske højreargument imod solidariske ordninger indefor alt fra sundhed til uddannelse.

Og det holder jo bare ikke, for de to ting man har at vælge imellem, kan f.eks.udtrykkes ved en sammenligning af sundhedssystemerne i USA og DK:

I DK kan man ikke få den seneste state-of-the-art behandling via det offentlige sundhedssystem, - til gengæld kan alle få en behandling af ret høj standard.

I USA kan man godt få den seneste state-of-the-art behandling - hvis man tilhører de 10-15% som har den dyre klasse af forsikringerne, - mens den brede masse af de sundhedsforsikrede har endækning der nogenlunde svarer til det danske system. De uforsikredes dækning omfatter kun skadestuebehandling.

Så valget er - for mig at se - ret enkelt: hvad vil jeg helst ofre?

At 10-15% får adgang til superbehandling, og at 30% til gengæld så næsten ikke har nogen dækning

eller

at alle er garanteret en almindelig god dækning

Som jeg nævnte i mit foregående indlæg: det er et spørgsmål om personlig moral.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Det er jo dig og dine kammerater der selv har formuleret dette begreb. Så bed hele venstrefløjen om at droppe dette begreb, men det gør de jo nok ikke. Det ligger så godt i munden.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

Der har været ventelister siden 1970'erne og det er uanset hvilken regering der har siddet ved magten, men vi skal da bare da kaste flere penge efter dårlige, for så bliver det nok meget bedre.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

Der kommer en dag, hvor også du skal have behandling i det offentlige sygehusvæsen. Den dag, hvor du går og venter på en operation og har smerter. Det kan være en knæoperation eller andet, og får at vide at du pænt kan vente 5-6 måneder hvis ikke længere før du kan komme til. Så lad os se hvor solidarisk du til den tid i virkeligheden er .

Du kan beskylde mig for alt det du vil og sige at det er regeringens skyld. Det handler blot om at det offentlige sygehusvæsen ikke fungerer og aldrig kommer til at fungere ordenligt.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

Du har naturligvis ikke læst hele mit indlæg på Liberator. dk og det kan jeg godt forstå. Fy føj for en højrefløjsretorik.

Men her vedlægger jeg den i sit fulde format.

Lige siden at regeringen med Finansloven 2002 gjorde det muligt for arbejdsgivere, at trække udgiften til medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat, har det været fremført at dette ville skabe et A- og et B-hold. Det har været fremført at den store udbredelse af sundhedsforsikringer sikrer folk som er i arbejde en hurtig behandling, mens arbejdsløse, pensionister og andre som ikke er forsikrede må behandles på offentlige hospitaler. Følger man postulatet til dørs, er det de rige der får den bedste og hurtigste behandling mens de fattige får en dårlig og langsom behandling. Men hænger det nu også sådan sammen? Hvis private sygehuse er en trussel for de offentlige, så må det være beviset på at det offentlige ikke bør drive sådan noget?

Det er korrekt, at der er en ulighed i, hvem der har adgang til arbejdsgiverbetalte forsikringer. Men løsningen bør være at give flere, ikke færre, mennesker adgang til forsikringer. Princippet om, at hvad alle ikke kan få, skal ingen have, er en garanti for et sundhedsvæsen i bundklasse. Hvis alle skal have fri adgang til sundhedsvæsenets ydelser, må de offentlige og private hospitaler stilles lige i konkurrencen. Dette gøres let ved at lade det afspejle i taksterne. Indkomst og formue skal ikke være afgørende for muligheden for at blive behandlet. Det betyder, at når man så bliver syg, skal man kunne vælge mellem at lade sig behandle på et offentligt sygehus, eller alternativt at få pengene, så man kan gå hen til et privat sygehus. Gør man det muligt for borgerne at flytte fra den offentlige sygesikring til private sygekasser eller forsikringsselskaber, så vil borgerne får en hurtigere behandling og hurtigere komme ovenpå efter endt sygdomsforløb. Sygekassen overtager forpligtelsen til at betale alle udgifter samt mulighed for at tilbyde ydelser udover en basispakken og opkræve præmier fra medlemmerne. Dette vil tilskynde sygekasser til at have særlige pakkeløsninger for kroniske patienter, som indeholder tilbud om kontrolbesøg, adgang til specialistcentre, bedre overvågning, ny medicin mv. Det kan på samme tid øge kvaliteten i behandlingen af kroniske patienter, give bedre patientforløb og spare dyre indlæggelser.

Det er derimod ikke korrekt, at alle andre via skatten betaler for at blive overhalet i køen. Tværtimod aflaster privathospitalerne det offentlige system, da de står for en mere effektiv udnyttelse af arbejdskraften. Lægen får lov til at lave det, han er uddannet til, i stedet for at spilde sin tid på det offentliges møde-kultur. At skatteyderne betaler halvdelen af gildet til udgifterne til arbejdsgivernes forsikringsudgifter er rigtigt, men også manipulation af virkeligheden. Hvad der behandles for på privathospitaler med forsikringspenge, er jo i virkeligheden sparet i det offentlige sygehusregi - patienterne skulle jo behandles alligevel. Det giver mulighed for, at det offentlige regi kan bruge disse sparede penge på andre tiltag. Privathospitalerne er midlet til at kurere de offentlige hospitalers sygdom. Så længe sidstnævnte hverken kan eliminere eller tilnærmelsesvis afkorte ventelisterne tilfredsstillende og deraf lette personalets arbejdsbyrde, så længe vil privathospitalerne være berettiget til at eksistere i Danmark. Det vil være ensbetydende med til evig tid, idet det de offentlige hospitaler aldrig har evnet er at levere den service, som borgerne ønsker. På privathospitalerne bruger lægerne mere tid med deres ’værktøj’ i hånden, fordi de ikke skal til alle de morgenmøder, budgetmøder, planlægningsmøder og så videre, som de skal i det offentlige. En større privat sektor er derfor til gavn for alle patienter, både dem med og uden sundhedsforsikringer.

Det er blevet fremført, at de private hospitaler tyvstjæler læger fra det offentlige, bl.a. ved at kunne tilbyde højere lønninger. Virkeligheden er dog mere kompliceret, som kirurg i det private sundhedsvæsen Claus Bak fremhæver i en kronik i Berlingske Tidende:

”Det er i langt højere grad arbejdsforholdene, den høje produktion, arbejdsglæden og synliggørelsen af, at man gør en forskel. Det har det offentlige sygehusvæsen forsømt gennem mange år, og nu har de fået en lille prygelknabe at tørre alle deres frustrationer af på, og denne prygelknabe er ikke bare lille, men knap hørbar i medierne, fordi det ikke sælger aviser at bringe succeshistorier.”[1]

Det, der tværtimod sælger aviser, er Informations artikelserie ’Ulighed i Sundhedsvæsenet’, hvor fokus er at underminere det private sundhedsvæsen, fordi holdningen er, at det underminerer det offentlige sundhedsvæsen. Præmissen må være, at jo flere gange, det bliver sagt, desto mere rigtigt er det. Ved at bruge kvalificerende udsagn søger avisen hjemmel for sin redaktionelle påstand.[2] Læserne med særlige triste oplevelser indenfor det offentlige sygehusvæsen opfordres til at bidrage til artikelseriens troværdighed, men i dette tilfælde manipuleres bidragydernes udsagn, så den dårlige behandling vedkommende blev udsat for i det offentlige sygehusvæsen forvrænges og kommer til at dreje sig om, at indehavere af private sundhedsforsikringer har bedre vilkår end dem uden for at opnå et bedre behandlingsforløb. Det kommer i stedet til at dreje sig om sammenhængen mellem uddannelsesniveau og et succesfuldt behandlingsforløb.

”Det er nemlig op til patienterne selv at holde styr på, om de kommer til de rigtige behandlinger, og om tidsfrister og ventelister overholdes. Og det rammer særligt de ressourcesvage, som har svært ved at kommunikere med læger, og som har en ringe forståelse af systemet. Samtidig tilbyder forsikringsselskaber som Falck Healthcare deres kunder at fungere som ‘advokat’ i forhold til behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen - en ydelse, som danskere uden privat forsikring ikke har mulighed for at benytte sig af, og som eksperter vurderer, vil bidrage til at uligheden i sundhedsvæsnet forøges yderligere.”[3]

Det reelle problem er hverken at et lavt uddannelsesniveau ikke kan sikre en ordentlig behandling, eller at svage patienter får for lidt hjælp. Det er hele systemet, det er galt med! Det er langt ude, at sådanne bortforklaringer og undskyldninger tages i brug for at forsvare den evige jagt efter lighed, som har skabt et offentligt sygehusvæsen der langt fra er i stand til at levere den service som patienterne ønsker. En af de væsentligste årsager til, at det offentlige sygehusvæsen ikke leverer en sådan service, er, at der på en række område ikke er tilstrækkeligt med læger og sygeplejersker. Efterspørgslen er ganske simpelt større end udbuddet. Hvis man så har en offentlig sektor med et for lavt lønniveau, så vandrer de allerede hårdtarbejdende læger og sygeplejersker naturligvis over i det private, hvor det frie marked fører til betydeligt højere lønninger, som kan hentes hjem på tilsvarende højere priser for behandling. Løsningen er naturligvis at få uddannet flere læger og sygeplejersker, men det ville også hjælpe gevaldigt, hvis man fik adskillige af de sygeplejersker, som både har valgt at arbejde deltid og som vikar (her er der flere penge at tjene), til at gå over på fuld tid. Så vil det frie marked på sigt medføre relativt lavere lønninger og dermed lavere behandlingsudgifter samt at ventetiderne på behandling forsvinder.

Løsningen ligger således ikke i at slagte privathospitalerne.

Lars Jakobsen

Sikke en gang vrøvl sundhedsminister. private sundhedsforsikringer danner ulighed så det basker. Henvender en person uden forsikring sig til en speciallæge bliver han sat i kø nummer to. En person med forsikring kommer i kø nummer et og bliver tilset og sendt videre i offentlige system. men personen i kø nummer to venter med en mere alvorlig sygdom. Ud over denne "mer"ventetid må de alvortligt også vente i det offentlige system til forsikringspatienten bliver tilset.

Det er forsikringssystemet som gør dette, Et knibs fra hans side kunne fjerne den forskel, så det er sygdommen som man bliver behandlet efter. Det er ene og alene hans ansvar..

Om forskellen på arbejdsmarked melle advokater, direktører og LO medlemmer er der inden for forsikringer stor forskel, så ligheden findes end ikke inde for dette systemet. Direktøren og advokatens forsikringen dækker lang bedre end truckføren. Virksomhederne kan vælge og vrage hvilken policer de vil give..

Det er skatteborger der ikke kan få de pågældene forsikringer som er med til at betale gildet for at blive sat bagest. Oven i er det en dyr fornøjelse, da forsikringselskaberne skal have en stor del af kagen, så langt fra alt går til sundhed for de særlige priviligeret..

Kære Thomas Jørgensen,
egentlig kan jeg ikke se hvad dit lange forsvar for privathospitaler har med en diskussion om statstilskud til private sygesikringer at gøre, men lad gå ... så tager vi da den med.

Grundlæggende er jeg ikke modstander af privat konkurrence som værktøj til at effektivisere, - hvis det altså bare virkede!

At vurdere de aktuelle forhold i DK, som udtryk for hvordan en overgang til f.eks. fuld privatisering af sygehusvæsenet vil være, er meget naivt. De opgaver som de private hospitaler udfører idag, er typisk de mest rentable, - operationer, o.lign., mens alle de besværlige områder, som f.eks. gerontologi, medicinske behandlinger (som også offentlige hospitaler har de fleste problemer med og omkostninger på), undgås.

Hvis arbejdsforholdene på de offentlige hospitaler er for dårlige, og derfor bare skulle rettes op, for at være mere attraktive for personalet, undrer rmig lidt ... læger kræver jo, at hospitalerne kun må ledes af læger, så det problem må de vist tage op indbyrdes, - lige fra "arbejdsglæde" og "offentlig mødekultur" til "synliggørelse af at man gør en forskel". Jeg har arbejdet sammen med mange læger, og selvom de er overbevist om, at når de kan tage den besværlige uddannelse, så kan de klare alt, er de desværre sjældent ret gode til andet end at være læger.

De fysiske rammer på et nybygget privathospital er naturligvis mere attraktive, end på et udsultet og gammelt offentligt sygehus, - det problem er rent økonomisk, og hvis en pengefokuseret højreoregering ikke er istand til at styre det i en bedre retning, så er det vist en falliterklæring.

At lægerne for tiden også piver over, at patienterne ikke møder op til aftalte tider, er også for ynkeligt ... det er f.eks.bevist at det kan begrænse problemet meget, hvis man bare sender folk en påmindelse et par dage før, og når nulæger er så dygtige, mon de så ikke kan få andre gode indfald til at begrænse det problem?

Og selvfølgelig har vi brug for flere læger og sygeplejersker, - et problem, som privathospitalerne ikke afhjælper, men som kun kan løses på en måde: bedre arbejdsforhold, og mere i løn. Det kunne det offentlige jo bare tilbyde, men det må de ikke,for så kommer højrefløjen og brokker sig over at skatterne stiger.

For højreorienterede vil bare helst betale til private forsikringer, - og det er da ok at de tilbeder virksomheder der udbetaler milliarder i bonus til deres ledelse, men sådan er vi jo så forskellige.

Og som du forstår; er jeg altså ikke tilhænger af private sygehuse.

Og hvis du vil have et billede af hvordan det vil ende, så se på den offentlige trafik, efter at den er blevet privatiseret. Komfort og service har aldrig været så dårlig, som den er idag ...

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

Vrøvl fra start til slut. Hvis du ikke kan se den klare forbindelse mellem private sundhedsforsikringer og private sundhedsforsikringer, så er det fordi du ikke vil se den. Jeg siger intet om statstilskud til private sygeforsikringer, det har du fået helt galt i halsen. Der er intet liberalt over statstilskud til sådanne ordninger. Det er jo hele essensen at der ikke er det!

"At vurdere de aktuelle forhold i DK, som udtryk for hvordan en overgang til f.eks. fuld privatisering af sygehusvæsenet vil være, er meget naivt. De opgaver som de private hospitaler udfører idag, er typisk de mest rentable, - operationer, o.lign., mens alle de besværlige områder, som f.eks. gerontologi, medicinske behandlinger (som også offentlige hospitaler har de fleste problemer med og omkostninger på), undgås."

Jeg siger jo netop, at konkurrencen imellem det offentlige og det private skal ligestilles. Her har regeringen dummet sig gevaldigt. Der er tvivl om, at målt over en længere periode vil private hospitaler, via fri konkurrence, LEVERE EN MEGET BEDRE SERVICE TIL PATIENTERNE. Er din læsning af mit indlæg udtryk for ideologisk forblindelse eller mangel på dansk kundskaber?

"Hvis arbejdsforholdene på de offentlige hospitaler er for dårlige, og derfor bare skulle rettes op, for at være mere attraktive for personalet, undrer rmig lidt ... læger kræver jo, at hospitalerne kun må ledes af læger, så det problem må de vist tage op indbyrdes, - lige fra "arbejdsglæde" og "offentlig mødekultur" til "synliggørelse af at man gør en forskel". Jeg har arbejdet sammen med mange læger, og selvom de er overbevist om, at når de kan tage den besværlige uddannelse, så kan de klare alt, er de desværre sjældent ret gode til andet end at være læger."

Hvorfor er det, at når folk fra venstrefløjen løber tør for dårlige argumenter, så skal de bruge eksempler fra eget liv? Jeg kunne bruge flere eksempler fra mit eget liv til, at agrumentere for den elendige service fra det offentlige sygehusvæsen jeg har oplevet i min egenskab som diabetiker. Men jeg gør det ikke, fordi det er subjektivt og utroværdigt i en debat.

Jeg gentager: På privathospitalerne bruger lægerne mere tid med deres ’værktøj’ i hånden, fordi de ikke skal til alle de morgenmøder, budgetmøder, planlægningsmøder og så videre, som de skal i det offentlige. Udover du modsiger dig selv så tvivler jeg stærkt på at alle landets læger på hospitalerne finder det særligt spændende at tage del i mødekulturen.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Sven Karlsen

"Og hvis du vil have et billede af hvordan det vil ende, så se på den offentlige trafik, efter at den er blevet privatiseret. Komfort og service har aldrig været så dårlig, som den er idag ..."

Er du virkelighedsfornægter eller hva?
Siden togdriften i Jylland blev udliciteret til Arriva, der var dog i starten, har der ikke været indslag i medierne om hverken dårlig service eller aflysninger. DSB udfører dårlig service og der er aflysninger hver evig eneste uge og måned. Der er rigeligt med indslag om det i medierne, men det er vel bare propaganda?

Jannik Thorsen

@Frej Klem Thomsen

"På et tidspunkt bliver højrefløjens politikere nødt til at indse at uvidenhed ikke er en undskyldning. Det helt indlysende svar til en person som efter 1½ år som minister kan levere en replik som ovenstående er jo: "Så var det måske på tide at du fandt ud af det.""

Du overser, lidt urimeligt, at der er ikke er nogen entydig måde at opgøre ulighed på. Er det relativ eller absolut lighed vi sammenligner? Hvilke ressourcer skal medtages når vi foretager sammenligninger og opgørelser.
Gini koefficienten er et udemærket mål, men det er langt fra den eneste måde at opgøre ulighed på.

Bo Klindt Poulsen

Thomas Jørgensen:

"Er du virkelighedsfornægter eller hva?
Siden togdriften i Jylland blev udliciteret til Arriva, der var dog i starten, har der ikke været indslag i medierne om hverken dårlig service eller aflysninger."

Det er da noget af et forhold til virkeligheden, du har. Hvis ikke det eksisterer i medierne, så er det ikke virkeligt... Mon ikke det er dig, der har brug for behandling (når nu du partout skal beskylde Sven Karlsen for at være en "syg mand" - meget uklædeligt og meget primitivt).

Men grundlæggende kører du vist ikke meget med tog i Midt- og Vestjylland - så var dine vrangforestillinger og hallucinationer om Arrivas herligheder af en hel anden kaliber. Kan hænde det ikke kommer meget i de Køwenhavnske medier, men kom du en tur til Jylland og stil dig på Silkeborg Station og vent på Arriva...

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Bo Klindt Pulsen

Indslag eller arikler om dette er hverken blevet bragt i de nationale TV medier eller omnibusaviserne, så hvordan skal jeg kunne gå fra andet? Det er da groft opstillet, det ved jeg godt, men det kan umuligt være dårligere end DSB.

Nu blander du jo også togdrift og generel almindelig privat virksomhedsdrift sammen.
Du mener altså at DSB er bedre?

Bo Klindt Poulsen

Din argumentationsform er bizar. Fordi der ikke er pressehistorier, så er der ikke grund til at tro, at der kan være problemer nogen steder. Godt nok er mediernes magt stor, men i DEN grad du antager - det er godt nok naivt.

Og din argumentationsform bliver endnu mere bizar længere frem - nærmest manikæisk. Fordi jeg ikke synes Arriva løfter opgaven imponerende, så pådutter du mig den holdning, at jeg skulle mene at DSB er bedre. Det er vist et stråmandsargument - jeg har ingen steder givet udtryk for noget sådant. Jeg synes sådan set, de begge to er ret elendige. Og ja, det er en privat virksomhed, jeg her (også) tillader mig at kalde elendig.

Kære Thomas Jørgensen,

det er nu pudsigt at blive beskyldt for overdreven ideologisk stillingtagen, af en person der er så følelsesladet i sine skriverier, - men skidt med det ;-)

Nå, - men jeg tager lige sammen til at imødegå dig alligevel:

jeg kan da godt se en sammenhæng imellem privat sygesikring og privat sundhedsvæsen, - og jeg bryder mig ikke om den, - såmænd ;-)
Og igen: min primære kritik omkring de private sundhedsforsikringer, er en indsigelse imod statstilskuddet til dem.

så skriver du: "Der er tvivl om, at målt over en længere periode vil private hospitaler, via fri konkurrence, LEVERE EN MEGET BEDRE SERVICE TIL PATIENTERNE. Er din læsning af mit indlæg udtryk for ideologisk forblindelse eller mangel på dansk kundskaber?"

Først kommer du med en påstand, som kun kan kaldes et ideologisk statement, og derpå afviser du min holdning som ideologisk forblindelse ...? Og hvad har statsejet sundhedsvæsen at gøre i et liberalistisk verdensbillede?

Og så er der såmænd ikke noget selvmodsigende i min påpegning af, at de samme læger som er modstandere af diverse møder, protokoller, skemaer, osv., selv bliver fortalere for disse ting, når de kommer i lederstillinger, - læs f.eks. "Kammerat Napoleon" ;-)

Så skriver du: "Der er mange private virksomhedsejere som vil være aldeles uenige. Al virksomhed i Danmark skal altså være statsvirksomhed. Du er en syg mand, få noget behandling!" ... hmmm - at du har problemer med at opføre dig lidt kultiveret, er sin side af sagen, men at du bliver så ophidset at du skriver direkte volapyk, er et problem for debatten - kan du ikke lige prøve at omformulere det udsagn til noget forståeligt?

Og så fremfører du Arrivas drift af en eller anden provinsbane i Jylland, og hvad har det med bananpriser at gøre ... de fleste kører jo i bil derovre!

Men spøg til side: bemærk hvad jeg skriver om privatiseringer af kollektiv transport: "komfort & service" - ikke tidsplaner! Grunden til at det kollektive taber så stort til privatbilismen, er jo ikke transporttiden, men derimod mageligheden. Desværre er der ingen af transportselskaberne der gider at konkurrere med privatbilismen, så jeg må vel vente på at der kommer en regering der kan tænke lidt fornuftigt.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

Nu tager vi den en gang til. Det her er dit citat:

"Grundlæggende er jeg ikke modstander af privat konkurrence som værktøj til at effektivisere, - hvis det altså bare virkede!"

Du mener at privat konkurrence ikke er i stand til at effektivisere på baggrund af fri konkurrence. Hvad pokker skulle ellers kunne gøre det? Hvis der ikke er nogen konkurrence, hvorfor skulle virksomheder så udvikle bedre service eller produkter?

Jeg siger: " Der er mange private virksomhedsejere som vil være aldeles uenige. Al virksomhed i Danmark skal altså være statsvirksomhed. Du er en syg mand, få noget behandling!"

At der havde sneget sig en tastefejl ind gør det lidt vanskeligt at forstår argumentet, det medgiver jeg. Der skulle have stået: "at al virksomhed tilsyneladende skal være statsvirksomhed."

Din noget underfundige refereren til Kammerat Napoleon understreger blot at du ikke har indset at det er det offentlige sygehussystem der har formet lægerne og ikke omvendt. Men lægerne er jo nok onde. Det skal siges at George Orwell var anarkist og imod enhver form for statsindblanding.

"En eller anden provinsbane i Jylland(...)" Det vil Bo Klindt Poulsen nok blive lidt ked af at høre. Sidste gang jeg så på et Danmarkskort var Silkeborg en større by i DK med 80000-90000 indbyggere.

Jeg ved ikke hvilke bananpriser du snakker om, hvor kommer det fra?

Nu handlede det i sin tid om private sundhedsforsikringer og private hospitaler, men jeg kommentere gerne igen på dine søforklaringer om tidsplaner og komfort.

"Men spøg til side: bemærk hvad jeg skriver om privatiseringer af kollektiv transport: "komfort & service" - ikke tidsplaner! Grunden til at det kollektive taber så stort til privatbilismen, er jo ikke transporttiden, men derimod mageligheden."

Er tidsplaner ikke vigtige? Handler det ikke om at folk kan komme på arbejde uden at blive forsinket? Det handler da ikke om at brugerne af den kollektive trafik skal have luksussæder eller servering i togene, nu må du styre dig.
Grunden til at folk vælger bilen frem for de offentlige transportmidler er, at dit egen personlige befordringsmiddel altid kører til tiden næsten uden aflysninger, det skulle da lige være, hvis den skal til mekanikeren.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Bo Klindt Poulsen

Kan du så ikke give mig nogle links om Arrivas elendighed? Jeg vil meget gerne læse dem.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Bo Klindt Poulsen

Jeg påpeger blot at det synes underligt at samtlige medier I Danmark ikke har fundet plads til artikler eller indslag om Arrivas drift hvis den er så dårlig. Jeg husker især, ved Arrivas overtagelse hvis efterfølgende drift var plaget af børnesygdomme, at medierne var meget interesseret hvordan Arriva bedrev virksomhed. Derfor kan der stadig være problemer, men det interesserer højst sandsynligt ikke medierne længere.

Jeg trækker mine beskyldninger mod dig tilbage...

Martin Kaarup

Tidligere formand for Etisk Råd, Ole J. Hartling har ret.
Som det amerikanske sundhedssystem fungerer i dag ved vi, at behandlingsmuligheder ikke er en sag mellem lægen og patienten, men afgøres alene af forsikringsselskabet.

Derudover opnår vi meget dyre sundhedsforsikringer som regionernes formand Bent Hansen (S) spår. Det er basal spilteori (kursus i spilteori udbydes typisk på økonomi, datalogi, statsvidenskab og/eller matematik).

Langt størstedelen af dem som har sundhedsforsikringen betaler alt for meget, for at dække de enkelte få som belaster forsiringsselskabets pengepung med tunge CAT-scannninger, operationser o.s.v.,
Selvfølgelig ønsker størstedelen ikke at betale for meget for en varen og vælger derfor sundhedsforsikringen fra, hvorfor en ny middelværdi for forsikringen skal finde (ellers taber forsikringsselskabet penge).
Det betyder igen at sundhedsforsikringen bliver dyrere og de personer som betaler for meget for deres forsikring i.f.t. hvad de bruger den til frafalder, hvorefter .... og så fremdeles indtil sundhedforsikringen koster de hvide ud af øjnenen - ligesom i USA.

Det er kendsgerninger. Vi kender til forløbet. Det bliver bare ikke rapporteret i mainstream medierne.

I Skotland har de gjort det modsatte - gået fra et markedstyret sygehusvæsen tilbage til planstyring med både økonomiske samt tidsmæssige gevinster og meget mere.

Det norske kundskabscenter for fagorganiserede De Facto har udgivet en rapport om syghusvæsnet i Skotland. Rapporten er frit tilgængelig på efterfølgende adresse:
(http://www.de-facto.no/)

Grundlæggende slår den en del myter ihjel. Myter som, at privatisering er en god ting, at privatisering er effektivt, at privatisering er økonomisk forsvarlig (hvilket den såklart ikke er, hvis de totale omkostninger iberegnes) eller at privatisering forøvrigt er godt for samfundet.

Privatisering er alene godt for investorerne. Hverken mere eller mindre.

Martin Kaarup

@Thomas Jørgensen

I dit indlæg fra Liberator skriver du at privathospitalerne aflaster det offentlige system. Det er ikke rigtigt. Du har glemt at ingen regering ønsker at betale for meget for det offentlige sygehusvæsen og hvis de kan projecere at belægning nedbringes, så nebringes tildeling under statsfinanserne.
Det betyder at det offentlige sygehusvæsen ikke har den overflod at tid du giver udtryk for, hvorfor flere øsnker en sundhedsforsikring, hvorfor færre penge tildeles o.s.v.

Mekanismen er velkendt og meget anvendt i erhvervslivet (særskilt indenfor aktiehandel). Indenfor spilteori kaldes mekanismen for salami taktik (med positiv feedback).

Det betyder dine præmisser ikke længere kan oppebære din konklusion. Prøv at ændre dit argument og se om du stadig kan få tankerækken til at give mening.

Lars Peter Simonsen

"Privatisering er alene godt for investorerne. Hverken mere eller mindre." Dette er sagens kerne. Den liberalistiske dagsorden handler om at fylde egne lommer på andres bekostning og bidrage så lidt som muligt, helst slet ikke, til det fællesskab de er en del af, menneskeheden, samfundet, landet, eller hvad man vælger at kalde det. Cepos og lignende organisationer står for samfundsskadelig virksomhed af værste skuffe, jeg tør ikke kalde dem en kræftbyld, det er jo injurier...

Privatisering er en omdirigering af midler afsat tilgode for det almene vel og underlagt demokratisk kontrol til private lommer underlagt det reneste nyliberalistiske profitmotiv.
Gæt hvorfor der i de almindelige medier ikke er kritik af de privatiserede virksomheder (ARRIVA, PostDanmark, TDC, Privathospitaler, etc.), selvom de fra et alment perspektiv yder en helt fantastik ringe service.

Kære Thomas Jørgensen

grundlæggende er det hele vel bare et spørgsmål om hvad man synes om liberalisme, og heldigvis må man jo konstatere at antallet af mennesker der er naive nok til at tro på den tanke, er så lille, at det aldrig bliver aktuelt at gøre forsøget her i landet.

Liberalisme er bare kommunisme drejet 180 grader, - begge dele er smukke utopier, men et helvede at leve under.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

At sammenligne kommunisme med liberalisme er uhyrligt. Kommunismen er ikke en smuk utopi.

Til jer andre.

Fra starten af denne debat var jeg klar over at jeg talte for døve ører, med de seneste indlæg er det blot særligt kommet til udtryk. Men mine indlæg var nu også kun ment som provokationer. Tænk At Information engang var en borgerlig avis. Ak ja.

Husk at stemme rødt, alle i misundelige mennesker.

Martin Kaarup

Information er stadig en borgerlig avis - særskilt hvis du ser hvilke bemærkninger der medtages i den trykte udgave i.f.t. de elektroniske bemærkninger.

Du kan roligt drømme videre om det vilde vesten.

Kære Thomas Jørgensen,
skønhed afhænger som bekendt af øjet der ser, og i mine øjne er den svær at finde i nogen som helst ekstremistisk eller fundamentalistisk ideologi.

Kære Thomas Jørgensen,

og så skal jeg naturligvis huske at takke allerydmygst for, at du har beæret vores (mindst) ringe debatsite med dine velformulerede og vægtige forsvar for liberalismen, - det er da trist at denne smukke ideologi ikke engang kan samle stemmer nok til et enkelt folketingsmandat, på trods af dens - så vidt jeg forstår på dig - indiskutable overlegenhed.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Sven Karlsen

I lige måde. Jeg tror du bliver udsat for en overraskelse til det kommende Folketingsvalg. Liberal Alliance har nu flere medlemmer en Enhedslisten. Det ved du godt hvad betyder, ikke? Det betyder flere mandater, end de to nuværende, i Folketinget.

Kære Thomas Jørgensen,

javist bliver det da spændende at se, om liberalisterne kan skrabe stemmer sammen til et par stole i Folketingssalen, - foreløbig har de jo kun - med sand liberalistisk opportunisme - været i stand til at komme ind, ved at kuppe et eksisterende parti, bygget på - om ikke lerfødder, så dog en lerklump.

Men det skal vel nok lykkes dem, - de har jo gået i den gode socialdemokratiske skole og lært, at skal man have stemmer, så må man have en stor sponsor, - og mon ikke Saxo Bank skulle have råd til at købe dem et par stole?

Og de skal da være så absolut velkomne, - der har vært lidt kedeligt i debatterne på Chr.-borg ... jeg savner landsbytosserne fra FRP, Sømandsbossen, og den århusianske klaphat i hans sækkehabit ;-)

@Thomas Jørgensen

'At sammenligne kommunisme med liberalisme er uhyrligt. Kommunismen er ikke en smuk utopi.'

Helt rigtigt, men det er liberalismen faktisk heller ikke - og især ikke i dens mere ekstreme (du vil vel sige: udviklede) former.

'Husk at stemme rødt, alle i misundelige mennesker.'

Der bliver ingen røde stemmer her, fordi det ikke drejer sig om rødt, grønt eller blåt, men om rimelighed. Og det er da underligt, at hver gang nogen påpeger en urimelighed ved den fremherskende privatiseringsideologi (og det er jo ren ideologi), så bliver der talt om misundelse. Urimelighederne ved valg begrundet i den fremherskende liberalistiske ideologi, det være sig privatisering af sundhedsvæsenet eller andre statslige etablissementer, dobbeltjob for velaflagte speciallæger, friheden for de finansielle markeder til at opføre sig ekstremt samfundsskadelig, friheden til helt absurde aflønnings- og bonusformer til folk, hvis samfundsmæssige indsats og nytte må siges at være stærkt begrænset, og videre i den dur, må da siges at være ret iøjnefaldende.

Men det er ikke en diskussion, man kan føre i de fora, hvor de liberalistiske ideer er at ligne med Guds svar på livets gåder.

Det kan man heldigvis i Information.

Derfor er det nødvendigt at btinge Einstein på banen:

“We can't solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them.”

Citeret fra http://www.theoildrum.com/

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Erik

Jeg kunne sige nøjagtigt det samme om debatten herinde. At det ikke er muligt at føre en diskussion om en privatisering af sygehusvæsenet, til trods for alvorlige sygdomstegn, uden at blive overfaldet af kollektivister som hævder man er egoist fordi man blot ønsker at alle danskere skal have adgang til den bedste behandling.

@Thomas Jørgensen.

Jeg vil give dig ret i, at debatteren i de frelste fora er et problem, da alle er stærkt beskæftigede med - helt ukritisk - at bekræfte hinanden i de pågældende foras etablerede og anerkendte ideologier og overbevisninger.

Nøgternt betragtet vurderer jeg dog Informations debatfora som rimeligt åbne og kritiske, men heri kan du jo godt være uenig.

Jeg kan heller ikke være uenig med dig i, at alle danskere skal have adgang til det bedste behandling.

Netop 'ALLE' danskere, og ikke kun dem, der er så heldige at have midlerne og forsikringerne.

Jeg finder ikke, at diskussionen om sygehusvæsenet er afsluttet, men jeg finder det stærkt kritisabelt i et demokratisk samfund, at der træffes uigennemskuelige beslutninger (ofte af strukturel art), hvis konsekvenser ikke er hverken ordentlig belyst eller ordentlig diskuteret i en demokratisk dialog - så vidt en sådan nu lader sig praktisere.

Det mener jeg har været tilfældet med det offentlige sundhedsvæsen (og andre store såkaldte reformer her på det seneste). Først beslutter 'nogen' (??), at der skal ske udlicitering og privatisering. Det bakkes op af en markedsforherligende ideologi, der dyrker det private og fordømmer det offentlige. Så iværksættes der fra politisk hold strukturelle 'reformer', men det sker helt udebatteret og helt uden at der foreligger fakta om konsekvenserne af sådanne handlinger.

Når og efter at skinnerne er lagt begynder man at diskutere, i hvilken retning skinnerne nu skal gå. Men nu er diskussionen jo det rene pjat. Nu kan man kun diskutere, hvor hurtigt privatiseringstoget skal køre - og ikke i hvilken retning, eller om der overhovedet skal ske privatisering på det offentlige sundhedsområde før andre - og alle - muligheder for forbedringer er overvejet.

På denne baggrund kan man med sindsro opretholde princippet om, at alle skal have den bedste behandling i sundhedsvæsenet, men man kan bare ikke være sikker på, at det er det, de får, fordi de afgørende beslutninger er truffet på et ideologisk grundlag og ikke på grundlag af de en demokratisk dialog, de bedst tilgængelige fakta og inddragelse af alle foreliggende forbedringsmuligheder.

Hvis fakta virkelig var overbevisende i henseende til, at ALLE ville modtage den bedst mulige behandling i forbindelse med de udviklingstendenser, det danske sundyhedsvæsen bevæger sig i i disse år, så ville jeg nok være mere rolig.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Jamen hele "problemet" er vel dybest set at danskerne ikke er til "farlige" løsninger og derfor holder fast i at det skal være en forholdsvis lige samfund uden for stor forskel på rig og fattig.
Det fungerer så på den måde at ca hver 10. år skiftes regeringen ud med én der ligner den forrige til genkendelighed.
Så føler vælgerne at de har valgt noget nyt men det er helt ufarligt for 90% af befolkningen fordi der ikke sker noget som virkelig rykker ved fordelingen.

Sådan forholder det sig også med en fuld eller delvis privatisering af det offentlige sygehusvæsenet. Regeringen har jo netop gjort i nælderne ved ikke at ligestille privat og offentligt sygehusvæsen, nu tænker jeg på priser for operationer og hvilke operationer de udfører, havde den gjort det ville diskusionen ikke handle om underforsikring og et A- eller B-hold men snarere om hvor danskerne kan få en bedre behandling.

Sider