Læsetid: 5 min.

'Jeg ved ikke, hvad der er mest lige'

De populære, private sundhedsforsikringer er under hård kritik for at skabe A- og B-hold. Men sundhedsministeren mener slet ikke, at spørgsmålet om ulighed kan besvares
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at sundhedsforsikringer har skabt et mere lige samfund, fordi de ikke er forbeholdt advokater og direktører.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at sundhedsforsikringer har skabt et mere lige samfund, fordi de ikke er forbeholdt advokater og direktører.

Kristine Killerich

19. marts 2009

Den konservative sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, understreger, at det er hans "væsentligste opgave at sikre lige muligheder og bekæmpe, at der kommer A- og B-hold i sundhedsvæsnet". Alligevel kan han ikke svare på, om den store vækst af private sundhedsforsikringer har været med til at skabe større ulighed.

"Jeg ved ikke, hvad der er mest lige. Om det er, at 50.000 advokater og direktører har en privat sundhedsforsikring, eller om det er, når en million LO-arbejdere, advokater og direktører har det. Jeg tror ikke, nogen kan svare på, hvad der er mest lige," siger Jakob Axel Nielsen.

Men det mener adskillige læger, fageksperter og en samlet opposition på Christiansborg godt, at de kan. I en række artikler i Information har de taget kraftigt afstand fra udbredelsen af private sundhedsforsikringer. Her lyder ræsonnementet, at de skaber større ulighed i sundhedsvæsnet, fordi forsikringerne kun kommer folk i arbejde til gode, mens hele befolkningen er med til at finansiere dem via skatten. Konsekvensen er blandt andet, at folk uden forsikringer ofte skal vente flere måneder på at komme til speciallæge, mens forsikringspatienter kan komme til inden for ti dage. Efter regeringen i 2002 valgte at gøre private sundhedsforsikringer fradragsberettigede, er antallet af forsikrede danskere steget markant. I 2001 havde omkring 50.000 danskere en privat sundhedsforsikring. Det tal er nu steget til knap én million. Det skyldes blandt andet, at forsikringerne kun er fradragsberettigede, hvis alle på en virksomhed er omfattet. Og det betyder, at næsten en halv mia. kroner af statens penge hvert år går til, at udvalgte borgere kan springe de lange køer over.

Banket på plads

I november sidste år luftede Jakob Axel Nielsen selv en vis skepsis over for skattefradraget. Til Ugebrevet Mandag Morgen udtalte han, at "sundhedsforsikringer giver folk på arbejdsmarkedet muligheder, som studerende og pensionister ikke har. Det er et område, der bør overvejes nøjere, og det kan være, at man skal diskuteres, om det nuværende skattefradrag er den bedste måde at bruge offentlige midler på." Det førte til en del ballade internt i regeringen, hvor ministeren blev banket på plads af sin egen partiformand Lene Espersen og af skatteminister Kristian Jensen (V).

- Står du stadig ved din udtalelse til Mandag Morgen?

"Ja, ja - selvfølgelig. Det gør jeg."

- Hvordan kan det så være, at regeringen vælger at trodse Skattekommissionens anbefaling og beholde fradragsretten i jeres nye skattereform?

"Der er ingen modsætning mellem det, jeg har sagt, og det, vi gør. Jeg siger jo blot, at man skal opveje fordele og ulemper. Om det så er klogt at have fradragsret eller ej, det er jo en diskussion, som regeringen må gøre op med sig selv. Da vi overtog det her system i 2001, var der cirka 50.000 primært højtlønnede danskere, der havde adgang til en sundhedsforsikring. Det var det, man kan kalde en advokat- eller direktørfrynsegode. Men ved at skabe fradragsmuligheden, og gøre den betinget af, at alle i en virksomhed - lige fra lagermedarbejderen til direktøren - er omfattet af forsikringen, er den jo også blevet populær langt ind i LO's familie. Det skaber mere lighed på arbejdspladserne."

Jakob Axel Nielsen betegner sundhedsforsikringerne som en 'win-win'-situation:

"Som sundhedsminister er jeg jo glad for enhver kapacitetsforøgelse, der kommer til mit system. Vi bruger cirka 350 mio. kroner i skattefradrag til sundhedsforsikringer for at få det private til at tilføre cirka. 1,3 mia. kroner. Altså en nettotilførsel på én mia. kroner. Og det hjælper jo alle, når nogle bliver behandlet privat. For hvis du kommer ud af køen, så kommer jeg hurtigere til."

- Du siger, at det skaber mere lighed på arbejdspladsen. Men er lighed ikke i højere grad, at alle får en sundhedsforsikring, frem for at alle har lige ret til en sundhedsforsikring, hvis ens arbejdsgiver vil betale?

"Jeg tror ikke selv, at du kan svare på det spørgsmål. Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige svar. Virksomhederne må gerne tegne kun til deres advokat eller kun til deres direktør, så får de bare ikke fradragsretten. Hvis de vil have fradragsretten, så gælder det også ham ude på lageret."

Ifølge Sundhedsloven og lægeløftet skal patienter behandles udelukkende efter behov og ikke efter social status eller pengepung.

Sundhedsministeren erklærer sig da også enig i, at man skal behandle de mest syge først - uanset om det er tale om "Muhammed fra Mjølnerparken eller bankdirektøren fra Hellerup".

Men fra læger som tidligere formand for Etisk Råd, Ole J. Hartling, lyder kritikken, at lægerne ikke kan overholde deres løfte, når der kommer penge direkte mellem patient og læge. Han peger blandt andet på, at forsikringslægernes lukrative takster er med til at skabe overbehandling - altså at der bliver udført operationer, hvor risikoen for bivirkninger er større end gevinsten ved selve behandlingen.

Jakob Axel Nielsen afviser dog, at han har et medansvar for, at patienter ikke altid behandles efter behov. I stedet skyder han bolden tilbage til de ansatte på hospitalerne:

"Læger skal altid prioritere de syge. De er nødt til at være så tilpas et ikkegrådigt menneske, at de træffer de rigtige valg på vegne af patienterne. De har en forbandet pligt til at agere loyalt over for deres lægeløfte."

- Men du tror ikke, at et økonomisk incitament til at operere vil spille en rolle?

"Jeg tror, det er et problem, når det er sådan, at der er faglig uenighed."

- Men er det ikke et problem, hvis der ydermere er nogle økonomiske incitamenter til at foretager en operation, frem for at lade være?

"Det er et reelt problem i det virkelige liv. Men vi kredser om nogle hypotetiske, meget akademiske tilgange til det, som bare ikke dækker virkeligheden. Hvis ens nabo er læge og tilbyder at ordne ens knæ mod betaling, har vi ikke haft sundhedsforsikringer inde i det, og så er det op til lægens etiske, faglige standarder. Derfor er vi nødt til at kontrollere og appellere til, at lægen er et tilpas ikkegrådigt menneske."

Ingen amerikanisering

Selvom ministeren altså ikke vil være med til at fjerne det fradrag, der har skabt eksplosionen af sundhedsforsikringer, ser han det alligevel som sit fornemste mål at gøre forsikringerne helt overflødige:

"Jeg mener stadig, at det er min væsentligste opgave at sikre, at der er en let og lige adgang. Og det sker ved, at vi udbygger det offentlige sundhedsvæsen så meget, at det bliver illusorisk at tegne en privat sundhedsforsikring."

Han peger i den forbindelse på, at er der siden 2001 er blevet tilført 20 milliarder kroner mere til det offentlige sundhedsvæsen.

Sundhedsforsikringerne og forgyldningen af privathospitaler har fået kritikere som regionernes formand Bent Hansen (S) til at advare om, at vi er på vej mod "amerikanske tilstande", hvor de forsikrede patienter får førsteklasses behandling i sundhedsvæsnet, mens folk uden forsikring ofte er henvist til dårlige, offentlige hospitaler.

Det skrækscenarium mener Jakob Axel Nielsen dog er skudt langt over mål:

"Amerikanisering er et forsikringsbaseret sundhedssystem, og det må aldrig nogensinde blive den måde, som vi styrer vores sundhedsvæsen i Danmark. Her har vi et solidarisk, skatte-yderfinansieret system. Og det skal vi holde fast i."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er da gerne til farlige løsninger, men vi er nok meget uenige om, hvem de skal være farlige for.

Jeg anser den danske lighedsmodel (incl. ligestillingsmodel) - selvom den kunne være endnu bedre - for en kæmpemæssig samfundsmæssig (og erhvervsmæssig) fordel og et stort civilisatorisk fremskridt.

At forsøge at fremme ulighed er altså efter denne overbevisning det modsatte.

Som om det skulle være noget attraktivt at satse på en "farlig" løsning - ja, lad os da endelig gamble med folks liv og helbred for at se om det hellige marked kan "work its magic" og gøre os alle rige, ligesom det har gjort det på i finanssektoren. Altså bortset fra, at den private sektor får overbetaling og bliver favoriseret på skattebilletten.

Martin Kaarup

Jeg er enig i, at debatten om privatisering af sundhedsvæsnet virker meget sort eller hvid. Ideologierne ifølge opponenterne er enten at corporate privatisering med investorer og hele det kapitalistiske svineri ender som det amerkanske sundhedsvæsen eller at kommunistiske planøkonomer kører sundhedsvæsnet i sænk med deres håbløse bureaukrati og ineffektive dyre behandlinger.

Vi ved gennem undersøgelser, at hverken førstnævnte eller sidstnævnte forbedre sundhedsvæsnet som danskerne vil have det, nemlig et sundhedsvæsen hvor alle har samme lige og hurtige adgang til høj-teknologisk rentabel behandling og som har mennesker er i fokus.

Det virker grundlæggende som størsteparten af danskernes kriterier og det er da efter disse kriterier løsningen bør udformes.

Herefter er det så nemt at udelukke den eksisterende model med corporate privatisering i form af privathospitaler som snylter på de offentlige dagpengekontorer i håbet om at kommunerne vil subsidiere deres investorer. Og hvorfor? Fordi det udelukkende er investorerne som er i fokus.
Danskernes velfærd er alene i fokus, hvis der samtidig kan tjenes penge på dem og vel at mærke tjenes flere og flere penge, år efter år. Det er sådan corporate privatiering algoritmisk betragtet fungerer.

Det være almengyldig viden.

Men er det så muligt at undgå planøkonomi med al dens ineffektivitet og bureaukrati og dyre driftsbudgetter?

Ja, men først skal to af myterne omkring både kapitalisme og planøkonomi jævnes til jorden så alle forstår det.

1) De to algoritmer /jf, kapitalisme og planøkonomi) er hverken effektive eller ineffektive i sig selv. Det er hvordan de anvendes som afgør sagen.
2) Omkring begge algoritmer er der rig mulighed for masser af bureaukrati i implementeringen og vedligeholdelsen. Undersøgelser bekræfter dette entydigt.

Det bør være almengyldig viden.

Tilbage til (begyndelse af) løsningen.

Som jeg oplever det, så varetages sundhedsvæsnet utvivlsomt bedst, af et statsligt statsstøttet og stærkt sundhedsvæsnet som varetager kravene, heriblandt kravet om mennesker i fokus.
Uden tvivl kan/skal sundhedsvæsnet anvende de samme værktøjer til procesoptimering og forbedring som priovathospitalerne anvender, navnligt kapitalismen som optimeringsværktøj, men den skal holdes i statslig regi.

Ventetiderne nedbringes hverken gennem det eksisterende sundhedsvæsen eller gennem privathospitaler, såfremt de totale omkostninger hos begge systemer beregnes. Gennem privatisering er det blot andre finanser som rammes - det er fortsat for dyrt.
Hvordan nedbringes ventelisterne så? Det koster penge uanset. Over sundet har svenskerne med succes anvendt gulerodsprincippet. 1 mia. kroner uddeles i efterhånd til de sygehuse og hospitaler som inden rammeaftaler nedbringer deres venterlister.
Det kan Danmark vel også benyttes sig af og indenfor de samlede omkostninger ved eksisterende løsninger.

Martin Kaarup

Rettelsesblad.

Beklageligvis fik jeg drysset et dusin stavefejl og udeladelser henover forrige indlæg.

Jeg håber ikke det påvirker læserens evne til, at forstå indholdet i indlægget.

Rasmus Poulsen

Vi er godt på vej mod amerikanske tilstande.

Amerikanisering er ikke kun et forsikringsbaseret sundhedssystem, men et system hvor alle komponenter er blevet privatiseret inklusive hospitaler, ambulance tjennesten, laboratorier, den farmaceutiske industri, apoteker, distributører, psykiatriske hospitaler osv.

Amerikanisering af det danske system vil medføre amerikanske problemer inklusive:

1. Kun folk med fast arbejde har normalt sygesikring
2. Der er 47 millioner som ikke har sygesikring
3. Privatisering indebærer at alle vil have en fed fortjeneste, hviket fører til en fordobling af omkostningerne til sygesikring.
4. USA udgør sygesikring omkring 14% af bruttonationalprodukt.
5. I følge WHO er USA omkring nummer 40 på ranglisten. Frankrig er nummer 1.
6. Mange amerikanere dør fordi de ikke kan få behandling
7. Mange amerikanere går konkurs på grund af de høje udgifter til behandling
8. Det er muligt at få bedre og hurtigere behandling i USA hvis man har råd til det
9. I USA er der både et a, b, c, d, e og et meget stort f hold (omkring 1/6 af befolkningen).

Amerikanerne er det mest grådige folkefærd nogensinde. De dræbte alle de indødte og tog deres jord, og deres guld.

Det vil svare til at kloge kinesere, kloge indere eller muslimer overtager Danmark fordi det er mere profitabelt for erhvervslivet at ansætte dem, og langsomt tvinger danskere til at skulle bo i små reservater på den jydske hede eller på bornholm.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Tak for debatten Martin. Jeg kan godt følge dig en hel del af vejen, men jeg mener stadig at det danske samfund er bedst tjent med både et offentligt og privat sygehusvæsen præget af fair konkurrence mellem begge. Løsningen er ikke at slagte de private hospitaler.

@ u001 u001

Det er svært at tage dig seriøst.

Sider