Læsetid: 3 min.

Hvad blev der af verdensklassen, Sander?

Naturvidenskab har fået markant færre midler de sidste ti år, viser nye tal fra Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det betyder 750 færre forskere på de naturvidenskabelige fakulteter, og det går hårdt ud over dansk økonomi, mener Dansk Industri.Videnskabsminister Helge Sander lover at undersøge problemerne på naturvidenskab
Forskningsminister Helge Sander vil nu se på, hvilke initiativer regeringen skal tage for at støtte den naturvidenskabelige forskning i Danmark.

Forskningsminister Helge Sander vil nu se på, hvilke initiativer regeringen skal tage for at støtte den naturvidenskabelige forskning i Danmark.

Claus Fisker

11. marts 2009

Naturvidenskab har over en ti-årig periode fået langt færre forskningsmidler. Det viser Danmarks Forskningspolitiske Råds nye årsrapport.

Konsekvensen af de manglende midler er, at der på ti år er 750 færre forskere ansat på de naturvidenskabelige fakulteter, samt at naturvidenskabs andel af de offentlige forskningsmidler er raslet ned fra 30 procent i 1997 til 23 procent i 2006.

Og de tal stemmer på ingen måde overens med de gentagne politiske udmeldinger om forskning i verdensklasse og en større satsning på naturvidenskab.

Således sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketingets åbningstale 4. oktober 2005, at "vi skal opbygge forskningsmiljøer i verdensklasse, og vi skal forske i de ting, samfundet har brug for. Forskning i naturvidenskab og teknik er blevet nedprioriteret gennem de sidste 10 år. Det vil vi rette op på. Vi skal sikre kvaliteten ved at øge konkurrencen og midlerne."

Men i dag er virkeligheden på de naturvidenskabelige fag på landets universiteter nedskæringer og fyringer.

I sidste måned måtte Naturvidenskab på Københavns Universitet fyre 70 medarbejdere, og derfor kommer Danmarks Forskningspolitiske Råds tal ikke som nogen overraskelse for dekan Nils O. Andersen:

"De tal stemmer meget godt med stemningen blandt forskerne her på naturvidenskab, hvor vi oplever, at vores økonomi bliver stadig strammere. Vi er blevet færre folk til at forske, og det betyder også mindre bredde og kvalitet i uddannelserne. Selvom vi har fordoblet antallet af kandidater fra naturvidenskab i den periode, så er der sket en klar økonomisk nedprioritering af naturvidenskab i de sidste ti år."

Også på Syddansk Universitet kan de mærke faldet i midler, men her mener dekan Henrik Pedersen primært, at problemerne skyldes manglende interesse for at læse naturvidenskab:

"Det er jammerligt, at unge mennesker på 18 år skal bestemme, hvad Danmark skal forske i i fremtiden, men derfor kunne man jo godt vælge at prioritere og sondre rent politisk. Men når politikerne satser på flere midler til strategisk og anvendt forskning, så går det faktisk sjældent til naturvidenskab, fordi vi har meget mere grundforskning."

Danmark valgt fra

At Naturvidenskab får færre midler, har allerede nu haft store konsekvenser for dansk

økonomi, mener Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

"Den her udvikling har helt sikkert betydet, at både internationale og danske virksomheder vælger Danmark fra. Det ved vi fra vore egne undersøgelser fra sidste sommer, og fravalget af Danmark betyder, at vi mister vidensarbejdspladser, konkurrenceevne og rigtig store investeringer i dansk erhvervsliv," siger Charlotte Rønhof.

De videnstunge virksomheder har især brug for forskning og kandidater fra naturvidenskab, men også fra sundhedsvidenskab og teknik.

Manglende interesse

"Men der er jo en grænse for, hvor meget kontakt til erhvervslivet den enkelte forsker kan have, og når der er 750 færre forskere på naturvidenskab, så er det en del af forklaringen på, at store internationale virksomheder ikke er særligt interesserede i at investere i Danmark," siger DI's forskningpolitiske chef.

Også næstformand i Danmarks Forskningspolitiske Råd og tidligere direktør i Danisco Leif Kjærgaard er bekymret over, hvor få udenlandske virksomheder der vil bruge penge på dansk forskning.

"Men det er jo logisk nok, når der er 750 færre forskere. Især fysik og kemi, hvor vi er allerdygtigst og har Nobelvindende forskning, er der skåret afsindigt meget ned. Problemet er, at hvis vi ikke holder fast i de grundvidenskabelige fag, så vil der på sigt heller ikke kunne skabes strategisk forskning, for det bygger jo på de her fag," siger Leif Kjærgaard.

Bestemt ikke meningen

Videnskabsminister Helge Sander (V) fremhæver, at sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora er gået frem i samme periode.

"Men det er tankevækkende, at naturvidenskab er blevet svækket i løbet af den periode. Både når det drejer sig om den relative andel af de offentlige bevillinger, og når det drejer sig om antallet af forskere. For det er jo bestemt ikke, fordi regeringen ikke har lagt vægt på at styrke den naturvidenskabelige forskning," skriver Helge Sander som svar på rapportens tal.

De sidste ti års forskning har dog efter videnskabsministerens mening også betydet en stigning i antallet af tværgående forskningsfelter som eksempelvis nanovidenskab og bioteknologi.

"Men jeg mener bestemt, at vi i Videnskabsministeriet skal se nærmere på analysen fra Danmarks Forskningspolitiske Råd. Regeringen har jo i flere sammenhænge lagt vægt på at styrke naturvidenskab. Med udgangspunkt i rådets rapport vil jeg bede embedsværket om at vurdere, om udviklingen giver anledning til nye initiativer fra regeringens side," slutter Helge Sander.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anni Løndal de Lichtenberg

I Danmark bliver der kun investeret på de områder, som midaldrende Ole, der gik ud af 7. klasse og som bor i lejlighed og nu er på efterløn efter mange slidsomme år, kan forstå meningen med og som gavner Ole.

Dorte Sørensen

Helge Sander bør tage imod socialdemokraternes tilbud om at foretage en revision af universitetsloven.
Det kan ikke være i landets interesse at udsulte naturvidenskaberne og grundforskningen.

Endnu engang må man desværre slå fast, at hvis Niels Bohr havde været født 100 år senere og havde levet i dag, ville han ikke have fået en krone til sin forskning :-(

Utroligt at det viser sig, at naturvidenskab også får færre forskningsmidler. Gad vide hvem der egentlig får de massive investeringer i forskning, som regeringen hævder, den foretager? Det er i hvert fald heller ikke humaniora-grundforskning skulle jeg hilse og sige! På humaniora oplever vi gang på gang at fx globaliseringsmidlerne og investeringerne i ph.d. stipendier behændigt dribles uden om os, og desuden er det stort set umuligt inden for nogle felter at uddanne de studerende for de midler, der er til det.

Går det hele til erhvervslivet, lederlønninger og administration?

Christian de Coninck Lucas

For nuværende regering er forskning defineret som:

Topstyret videnskab, der kanaliseres over i endnu mere topstyrede erhvervskontrakter, så der udvikles "proprietary technology" i stedet for "core scientific research", som så kan brguges verden rundt via internettet. Dette er normalt er hvad universiterne gør, undtagen i de største amerikanske universiteter (der har milliard kontrakter i defense sektoren), som Fogh regeringen til stadighed imiterer.

Det er noget lort!

Christian de Coninck Lucas

Mon ikke Brahe, Bohr, Rømer og Ørsted banker hovederne mod den store fraktal i frustration på den anden side af vores galakses' super massive sorte hul?

Jeg tror det.

PS, Forøvrigt mener jeg, at DONG er noget management/banking lort. Eller hvad, Anders?

Inger Sundsvald

”Helge Sander lover at undersøge problemerne på naturvidenskab”

Man skulle jo tro at Helge Sander styrer sit ministerium på samme måde som en familie der ikke har styr på hvor mange varer de lige står og mangler i den nærmeste fremtid. Men til forskel fra et køleskab der hurtigt kan fyldes op igen, er det nærmest katastrofalt at en minister først skal til at undersøge sagen.

Alle mulige hovsaløsninger forsøger at lappe sammen på den førte politik.
Og det begynder allerede i Folkeskolen:
En A-skole og en B-skole
Overlever folkeskolen overhovedet? Hvor meget mere kan vi spare? Hvor meget mere kan vi presse ind på skemaet?
Af PERNILLE LADEGAARD PEDERSEN
http://politiken.dk/debat/kroniker/article666042.ece

Man kan godt få det indtryk, at folk i denne debat bruger lidt for hårde ord om videnskabsministeren.
Tænk på, at han blot har gået 10 år i skole og ellers har brugt en stor del af sin tilværelse på kommercialisering af sport. Hvordan kan man så forlange af ham, at han skal have forståelse for naturvidenskabelig grundforskning?

Dorte Sørensen

Erik Karlsen ironi eller ej – for mig sætter udnævnelsen af Helge Sander, som videnskabsminister endnu et spørgsmålstegn ved Fogh Rasmussens dømmekraft. Eller med andre ord sætter spørgsmålstegn ved om Fogh Rasmussen også her har glemt sit løfte fra sin Grundlovstale i 2001 med løftet om at ville afskaffe kammerateri og vennetjenester.
Derudover mon ikke Helge Sander bare gør det, som Fogh Rasmussen beder ham om.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
"kammerateri og vennetjenester"
Du har en god hukommelse, har jeg lagt mærke til mange gange. Jeg takker ;)

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald
Min hukommelse kan jeg takke min ordblindhed for, da det bar var at lærer alt udenad og hører efter i timerne.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Der kan man bare se, der er ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget.
Jeg skulle jo have et helt register sat i system, for at kunne huske og følge med i alle de brudte løfter og kreative bogføringer Fogh har excelleret i gennem årene.

John Fredsted

"Problemet er, at hvis vi ikke holder fast i de grundvidenskabelige fag, så vil der på sigt heller ikke kunne skabes strategisk forskning..."

Lige præcist, men det fatter kortsigtede mennesker, som universiteterne i stigende grad belemres af, naturligvis ikke en dyt af.

At Helge nu vil undersøge sagen efterlader mig omtrent lige så rolig, som hvis jeg havde en hugorm i kalsongerne. Det er samme smørre hver eneste gang; vi skal tro på, at samtlige problemer udvikler sig over night, og at ingen kunne se det komme...(til en sådan forklaring må man jo bare spørge, om det så også passer - jeg erindrer da ordet "boligboble" og "overophedet økonomi" fra før ordet "finanskrise" blev født, men det er jo nok bare så ubeslægtede fænomener...).

Sander er en katastrofe. Regeringens uddannelsespolitik er ikke bare en katastrofe, den er også en eklatant selvmodsigelse (gør mig den tjeneste at forlige et udtryk som "videnssamfund" med ovenstående artikel!). Lægger man så til, at den ændrede universitetsstruktur underminerer såvel forsknings- som yttringsfrihed, så bliver det svært at få øje på "verdensklassen".

At Sander så også skal have "embedsværket" til at komme med en vurdering, før han kan tage stilling til denne gang clusterf&/*, det bevidner at han i det mindste er konsistent fladpandet.

John Fredsted

@Peter Brix: Ja, konsistent dumhed er da at foretrække frem for inkonsistent (det vil sige uforudsigelig, kaotisk) dumhed. For så ved man da i mindste så nogenlunde, hvad man kan forvente.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Man skaber ikke et videnssamfund og forskning i verdensklasse ved at have en røvklapper/piller på posten som videnskabsminister.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Manden er ikke kompetent til posten.
Måske kunne det hjælpe at politikerne som udvælges til tunge poster faktisk har en uddannelse som berettiger dem til den udvalgte ministerpost.

Ivar jørgensen

God regeringspraksis og god videnskabelig praksis.

Der tales fra regeringens side meget om, at man anser det for vigtigt at der gøres fremskridt henimod et videnssamfund, således at Danmark i fremtiden vil være i stand til at markere sig indenfor naturvidenskaberne, hvilket alt sammen lyder meget godt, men det interessante er, at hvis man førte videnskab på samme måde som regeringen udøver regeringsførelse, ville fremskridt indenfor de videnskabelige discipliner være ganske beskedne, da videnskab udvikles ved åbenhed for kritik, fejlfinding og diskussion af kriterierne for hvorledes god videnskaben bør drives, hvilket står i et direkte modsætningsforhold til den nuværende regerings regeringsførelse, som snarere synes kendetegnet ved at være lukket for kritik - “der ikke noget at komme efter” - ligesom fejlfinding og egentlig diskussion af kriterierne for god regeringsførelse, dvs. egentlig selvransagelse, kan ligge på et meget lille sted. Nogle kommissioner synes ligefrem at være sådan konstrueret at formålet med dem er at nå frem til et prædefineret udfald, hvorfor man i nogle tilfælde lader disse kommissioner være ledet af folk, som på forhånd er venligt stemt overfor den politik som ønskes undersøgt, hvilket f.eks. synes at være tilfældet med forsvarskommissionen, som ledes af socialdemokraten Hans Hækkerup, der ligesom regeringen, bakker op om en aktivistisk udenrigspolitik. Man ønsker altså med andre ord at verificere gyldigheden af den position man har indtaget, frem for, og i modsætning til den måde hvorpå god videnskab bør praktiseres, at have eventuel falsifikation som det egentlige formål mhp. at tjekke hvorvidt positionen er holdbar. (jvf. Justitsministeren for nylige udtalelse vedr. at ministeren TROR strengere straffe virker.)

Videnskabsteoretikeren Stephen Toulmin skriver i sin bog ‘Human Understanding’, der omhandler videnskabelig praksis, at måden hvorpå et samfund drives, bør møde de samme kriterier som måden hvorpå man driver god videnskab, hvis denne samfundsdrift skal kunne siges at være et rationelt foretagende. Toulmin formulerer det på følgende vis:

“The existence of regular procedures for criticizing the consequences of social or political institutions, and for advocating changes in social or political practice, is what makes the conduct of political affairs a ‘rational’ matter, rather than a mere exercise of arbitrary authority or contest for power [...] the overall ‘rationality’ of the existing procedures or institutions depends on the scope that exists for criticizing and changing them from within the enterprise itself.”

Det følger vel deraf, at såfremt samfundets styring ikke lever op til disse krav, er det ikke et rationelt foretagende, men snarere en trosbaseret konstruktion, som søger at bekræfte (verificere) gyldigheden af det ideologiske fundament, ud fra hvilket man driver politik.

Selvtilstrækkelig lukkethed og uvilje mod at lytte til kritisk modargumentation hører ingen steder hjemme i god videnskabelig praksis, hvorfor man vel med rette kan indvende, at hvis den påståede hensigt er et ønske om at konstruere samfundet således, at der dannes grobund for forskning i verdensklasse, hvorfor ses principperne for god videnskabelig praksis så ikke udtrykt i højere grad, i den måde hvorpå man praktiserer regeringsførelse?

Peter Bavngaard Thrane

Nu, knap et år senere står vi efter en fyringsrunde for 2. år i træk på Biologisk Institut og mangler 40% af de lektorer vi havde i 2008. Det er håbløst at naturvidenskab taber over en bred front i folkeskoler, gymnasier og på universiteter. Undervisning og forskning forringes.