Læsetid 3 min.

Vesterbro vader i kanyler

Hver dag renser frivillige fra SprøjtePatruljen det københavnske Vesterbro for kanyler og andet sprøjteaffald. Men det er svært at følge med, når stofbrugerne kun har gaderne at fixe på
Tom Linnert er fra SprøjtePatruljen - en gruppe af frivillige stofbrugere, der samler kanyler og andet -sprøjteaffald- op fra Københavns gader.

Tom Linnert er fra SprøjtePatruljen - en gruppe af frivillige stofbrugere, der samler kanyler og andet -sprøjteaffald- op fra Københavns gader.

Kristine Kiilerich
5. marts 2009

På Vesterbros gader går Tom Linnert rundt i sin gule uniform. Med sig har han et opsamlingshåndtag og en lille plasticspand.

Med trænede øjne slår han ned i bunkerne af affald, der flyder i rendestenen, og roder lidt rundt for at finde det, han søger.

Han er fra SprøjtePatruljen, der er en gruppe af frivillige stofbrugere, der rydder op i København. Han er selv i metadonbehandling og har i 10 år været en del af patruljen. Seks dage om ugen går han sammen med to kollegaer en fast rute på Vesterbro for at rense gader og rendesten for kanyler, blodigt vat, tomme målebægre og spritservietter.

'Sprøjteaffald' kalder man det, som stofbrugerne på Vesterbro efterlader stort set overalt i bydelen.

"Hvis man bor her med små børn, skal man jo nærmest have dem i snor," siger Tom Linnert og fisker endnu en blodig kanyle op. Den ligger ved trappen ind til en beboelsesejendom i Viktoriagade.

"Det er et af de meget brugte tilholdssteder her," siger han og peger ned på flere kanyler og brugte vattotter.

Længere nede ad gaden stikker en beboer hovedet ud af en opgang.

"Du skal komme forbi her, når solen skinner," siger han til Tom Linnert og slår opgivende ud med armene:

"Så sidder der en masse af dem på vores trappe".

I skjul på gaden

'Dem' er de stofbrugere, der fylder godt op i kvarteret. Fra Hovedbanegården, ned ad Istedgade og i alle de små sidegader sidder de, når de skal fixe. Selv om de godt ved, at beboerne på Vesterbro er trætte af dem, har de ikke andre steder at gå hen. Ethvert lille indhug, enhver kældertrappe, parkeringsautomat eller lysskab kan bruges til at dække lidt, når der skal skydes stoffer ind i årerne.

"Lige så snart der bliver sat en skurvogn eller en container op, så kan de sidde der og skjule sig," lyder det sagkyndigt fra Tom Linnert.

Ved Mændenes Hjem på Lille Istedgade er der i øjeblikket opstillet flere skurvogne og containere. Tom Linnert tager en runde, selv om en af hans kollegaer var forbi for kun en time siden.

"Her er altid en masse, så vi kommer forbi her to gange om dagen," siger han.

Under skurvognene og containerne samler han syv-otte brugte kanyler, en masse pilleark og tomme metadonflasker. Ikke fordi kollegaen ikke har været grundig nok- området er bare så hårdt belastet, at sprøjteaffaldet kommer hurtigere, end de frivillige kan nå at følge med.

Det ses tydeligt på gaden, hvor der flere steder er blodpletter, og hvor selv et utrænet øje ikke kan undgå at lægge mærke til kanylerne og vattet.

Tom Linnert peger ind mellem to containere. Den halve meters afstand, der er mellem dem, har nogen brugt som toilet.

"Det er altså ikke fra hunde. Det er virkelig ulækkert. Hvorfor vil mennesker dog nedlade sig til det," spørger Tom Linnert.

Han giver selv svaret:

"Det er underligt. Man skulle tro, de lige kunne gå et andet sted hen. Men de orker det ikke".

Ligesom de heller ikke orker at smide sprøjteaffaldet ud, selv om der på Lille Istedgade med få meters mellemrum er opstillet flere af de karakteristiske gule kanyle-beholdere, der er beregnet til, at stofbrugerne kan skille sig sikkert af med deres kanyler.

Bliver på Vesterbro

Tom Linnert har prøvet at regne på, hvor meget sprøjteaffald han og kollegaerne samler i løbet af et år. Han mener, det er omkring et par ton. Sprøjteaffaldet bliver samlet i store 20 liters spande, og selv om der ikke har været så travlt den seneste uges tid, har patruljen alligevel indsamlet næsten otte fulde spande på fem dage. Nu, hvor det lige har været den 1. marts, forventer Tom Linnert, at der vil komme mere affald, og når vejret snart bliver godt igen, plejer der også at være en stigning.

I de 10 år, Tom Linnert har gået med SprøjtePatruljen, synes han, at forholdene på Vesterbro er forbedret.

"Det har været værre før i tiden. Nu hvor kommunen også har folk, der går rundt, og der er kommet flere gule kanylebokse, er det blevet bedre. Måske har vi også fået bevidstgjort brugerne om, at de skal være mere hensynsfulde," siger han.

Han mener dog ikke, at problemet vil forsvinde eller mindskes i fremtiden:

"Det bliver nok aldrig bedre, end det er nu, med mindre vi får et fixerum. Det er det, der skal til for at undgå affaldet," siger han.

Narkopolitik på pumperne

Seneste artikler

  • FN's kamp mod narko er slået fejl

    13. marts 2009
    10 års FN-indsats for at komme narkotikaproduktion og -handel til livs er slået fejl. Nu mødes FN's medlemslande for at lægge en strategi for de næste 10 år. Men hvis de ikke erkender, at de sidste 10 års indsats har været en fiasko, nytter det intet, lyder kritikken
  • Minister afviser fixerum

    9. marts 2009
    Der bliver ikke rokket en tøddel ved regeringens klare nej til fixerum, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forud for FN-topmødet om narko
  • Dansk Folkeparti afviser fixerum

    24. februar 2009
    Dansk Folkeparti vil alligevel ikke stemme for fixerum til de hårdest belastede narkomaner
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

Det er en hån imod beboere i området, almindelig retsopfattelse, pårørende, skatteydere, demokrati og ikke mindst imod narkomanerne selv.

Politikerne interesserer sig desværre mest for at notere til glemmebogen og lægge låg på snavset eller producere glitrede papirer om verdensfjerne ideologier, mere frie markeder og fornyet tro på deres forlængst fejlslagne forsøg på kriminalitetsbekæmpelse. Men af en eller anden grund også uhyre sjældent for at fjerne grundlaget for mange af problemerne, efterspørgslen på det lukrative marked. Nej, nu må de unge holde op.

Selvfølgelig er der ingen danske politikere, som har aktier i foretagendet. Sådan er vi ikke og den slags forekommer jo kun i udlandet. Men jeg tvivler desværre kraftigt på, at det ville løse meget, om så man opstiller fixerum eller for den sags skyld drikkeskure uden bilagspligt på Christiansborg slotsplads. Hvad angår hård narko har jeg svært ved at få øje på meget andet end tvangsbehandling, eventuelt kombineret med stofuddeling til nogle få nu håbløst uhelbredelige narkomaner.

Målet fremover burde så til gengæld fremover være, at der ikke igen produceres spandevis af håbløse tilfælde, hvilket bl.a. kan gøres ved konsekvent at tvinge pushernes kunder i seriøs behandling (ikke nyreligiøs), og derved tynde markedet kraftigt ud. Klientellet er i store træk allerede velkendt af mange andre end politikerne, der går rundt med slips for øjnene og hælder til flere 40 årige udvalg, selvom det ikke kræver voldsomt mange specialtrænede parti- eller kommandosoldater at foretage simple narkotests.
At sidde i rundkreds og snakke om at motivere folk til at gå i behandling, folk der er dybt afhængige, ofte også har sociale og psykiske problemer, og indimellem er parate til at gøre hvad som helst for at spytte i andres kasse, det hjælper næppe stort uanset justitsministerens tyrkertro. Ej heller at sidde i firkanter, og snakke med landbrugets lobbyister eller andre mellemhandlere.
Og så vader man ikke bare i kanyler, men også i levebrødspolitikere, der foregøgler at de hjælper.