Det er dyrt at være fattig. Det gamle motto bliver synligt for mere end 33.000 familier, når regeringens obligatoriske madordning træder i kraft næste år.
Ifølge opgørelser fra AE-rådet og Socialdemokraterne står især de lavtlønnede familier til en økonomisk lussing.
Således vil en familie med to børn under seks år og med en indkomst under 550.000 tabe mellem 800 kr. og 2.500 kr. årligt, når madordningen træder i kraft, og udgifterne til madpakker er trukket fra. Størst bliver udgiften for de lavtlønnede familier, der bor til leje, eftersom skattereformen pålægger dem ekstra udgifter til administration. Ifølge socialdemokraternes finansordfører viser tallene, at regeringens politik rammer skævt.
"De familier, der i forvejen har det hårdt, får det endnu sværere. Selv med skattereformen betyder ordning-en, at en almindelig lønmodtager taber stort," siger han.
Det er især de vuggestuer, der ikke tidligere har haft en madordning, som fremover gør det betydeligt dyrere at være børnefamilie.
Ifølge beregninger fra pædagogernes fagforening, BUPL, stiger den årlige takst med hele 9.099 kroner for de børn, hvis vuggestue skal til at oprette en madordning.
De fattigste får friplads
Venstres familieordfører, Louise Schack Elholm, stiller spørgsmålstegn ved beregningerne, men hun understreger, at ordningen sikrer, at alle børn får et sundt måltid.
"Vi ønsker fortsat at bevare forældrenes ansvar, og derfor skal de også betale. Men ordningen er ikke mindst gennemført for at hjælpe de børn, der ikke fik mad med hjemmefra. Nu sikrer vi, at også børn af svage forældre får et sundt måltid," siger hun og betoner, at de dårligst stillede får friplads i institutionerne, som fremover altså også omfatter madordningen.
Dansk Folkepartis familieordfører, René Christensen, understreger, at regeringen har sat loft over forældrebetalingen på en institutionsplads, som tidligere lå på 35 pct. Med madordningen kan betalingen stige til 30 pct.:
"Man får en ekstra ydelse og betaler altså mindre, end man gjorde år tilbage," siger han.
René Christensen henviser desuden til, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil sætte prisen op.
"Men det er rigtigt, at man kan komme til at betale mere - det er op til kommunalbestyrelsen," siger han.
Og meget tyder da også på, at kommunerne vil hæve priserne, hvor de kan.
Forholdet mellem penge og forældrenes forventninger stemmer nemlig ikke overens med budgetterne, lyder det fra KL, som i de kommende økonomiforhandlinger vil rejse spørgsmålet om finansiering over for regeringen.
"En god del af duften af friskbagte boller er sendt videre til kommunerne. Hvis ikke kommunerne er virkelig kreative, får børn og forældre ikke den sunde mad, som de glade lovgivere har stillet i udsigt," lød det fra KL-formand Erik Fabrin på møde sidste måned.
Hjort skal i samråd
René Christensen peger dog på, at KL selv har indgået en aftale med regeringen om finansieringen, men han er lydhør over for kritikken.
"Jeg lytter meget til, hvad kommunerne siger, så vi sikrer den kvalitet, vi alle gerne vil have," siger han.
Men det giver Morten Bødskov ikke meget for.
"Vi har hele tiden ment, at ordningen vil gøre det dyrere for børnefamilier. Og sandheden er den, at madordninger i stort omfang bliver dårlige end det, familierne giver deres børn med i dag," siger han.
Socialdemokraterne foreslog i deres udspil til finanslov for 2008 gratis mad til børn i alle daginstitutioner. Et forslag, der ville koste staten 750 mio. kr. årligt.
Men de nye beregninger får S til at kræve en forklaring fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han vil blive kaldt i samråd for at redegøre for konsekvenserne af skattereformen og mad-ordningen for de vanskeligst stillede familier.
