I dag kommer vi et skridt nærmere forbuds-Danmark, mener Simon Emil Ammitzbøll fra Borgerligt Centrum. For i dag offentliggør regeringens Forebyggelseskommission en lang række forslag til, hvordan befolkningens sundhed kan forbedres og gennemsnitsalderen blive højere. Blandt forslagene vil der helt sikkert være "endnu en lang række nye indgreb, der skal beskytte os borgere mod os selv".
Ammitzbøll betegner sundhedsdebatten som en af de helt fundamentale kulturkampe i de her år.
"Forholdet mellem borger og stat skrider totalt, og staten får efterhånden lov til at blande sig i hvad som helst. Rygning er det, der er meget i fokus nu, og det næste bliver helt sikkert overvægt. Det er kommet bag på mig, hvor lidt politisk villighed, der har været selv fra Venstre eller de radikale til at gøre op med denne tendens," siger han.
Ved siden af forbud og påbud er det også i langt højere grad blevet den enkelte borgers egen pligt at leve sundt.
"Hvor det før i tiden handlede om ventelister og behandlingstider, så handler det nu om, hvordan staten kan sikre, at hver enkelt borger helt ned på individniveau bliver så sund som muligt. Man er gået fra generelle målsætninger om, at folk skal leve længere, til, at det nu er dig, der SKAL leve længere,".
Småtotalitær tendens
Konsekvensen kan blive et samfund, der i stigende grad udstøder alle de, der lever et usundt liv.
"Det er en småtotalitær tendens. Og når man i stigende grad siger ja til, at staten skal blande sig, så falder tolerancen generelt i et samfund. Jeg frygter, at der med alle de bedste intentioner om at redde de dårligst stillede, så er det dem, vi kommer til at forfølge. Vi accepterer i mindre og mindre grad, at folk har nogle andre vaner og livsidealer end os selv. Og næste skridt er at sige, at så vil vi ikke længere betale til dem," siger Ammitzbøll.
Han erklærer sig som stor tilhænger af sundhedsfremmende tiltag, for eksempel mere idræt i skolerne. Men forbud er ikke vejen frem, siger han. Han henviser til, at andelen af rygere i befolkningen er halveret på 25 år - også selv om det kun er de sidste par år, at der har eksisteret offentligt rygeforbud.
Og så erklærer han sig som stærk modstander af aldersgrænserne for, hvornår børn må købe alkohol og tobak: "Forbuddene er en sovepude, der gør, at forældrene ikke tager snakken med deres børn om, hvad der er i orden eller ej. Og de virker ikke. Antallet af unge rygere falder jo slet ikke så meget som rygere generelt."
- Så seksårige drenge skal kunne købe sprut og smøger?
"Det kunne vi jo, dengang du og jeg var børn. Men der var ikke ret mange seksårige, der drak eller røg af den grund. Forældrene har et klart ansvar i forhold til deres børn. Og det er jo helt latterligt, at den 14-årige, der er nede og købe ind, ikke må tage en flaske vin med til mor og far."
- Men danske skolebørn drikker som huller i jorden - meget mere end i andre lande?
"Det er sølle, hvis ambitionen for vores samfund kun tager udgangspunkt i statistikker og sammenligninger - i stedet for at tage udgangspunkt i, hvordan borgerne kan få en god tilværelse med bestemmelse over eget liv."
- Men hvis tilværelsen er, at de i en tidlig alder får kredsløbssygdomme og lungeproblemer, burde man så ikke gøre noget ved det?
"Så er vi vil tilbage i det samme. Du vil redde dem mod dem selv - at sige, at det er dig, der vil bestemme, hvad der er godt for andre. Det er klart, at hvis der er tale om børn, der lever i alkoholiserede hjem eller drikker, så skal man sætte ind med en social indsats. Men det er jo altid nemmere at forbyde eller regulere i stedet for at sætte tilstrækkelige midler af til den sociale indsats, der burde laves".
- Danskerne har jo en meget lav gennemsnitlig levealder i forhold til mange andre lande, vi sammenligner os med.
Burde vi slet ikke gøre noget for at komme op på niveau?
"Det afgørende for, om vi er et godt land, er ikke, om vi bliver to år mere eller mindre end svenskerne. Selvfølgelig har vi en generel interesse i en stigende folkesundhed. Men der må være nogle klare grænser i forhold til de midler, som vi bruger for at opnå dem," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Endnu har jeg ikke set nogen som var i stand til at drikke og ryge mens de svømmede i svømmehal.
Så var det ikke en idé at lette presset på kommunernes økonomi, så de ikke laver tåbelige spareforanstaltninger i form af at lukke svømmehallerne for offentlig adgang?
Det er hvad der er sket i Furesø kommune. Her er Farum svømmehal blevet lukket for offentlig adgang, så man kunne spare 10 livredderstillinger væk. Nu kan man kun bruge svømmehallen, hvis man er medlem af en klub, og har en fast ugentlig tid, eller hvis man er morgensvømmer.
Kommunens anden svømmehal ligger i Værløse, hvor de rige bor, og tilgængelighed med bus og cykel er vanskelig. Kommer man dertil, opdager man at hallen er overfyldt, og vandet er ikke nær så godt som i Farum.
Folk med vekslende arbejdstider og forhøjet blodtryk er hermed frataget en nem mulighed for at overleve vinteren med svømmemotion.
Mindrebemidlede forældre har ikke råd til at lade deres børn være medlem af en svømmeklub.
Vi sidder tilbage med et indtryk af, at politikerne reelt er fløjtende ligeglade med folkesundheden.
På laveste kontanthjælp eller reduceret eller frataget kontanthjælp på grund af normovertrædelser kan det bedst betale sig at købe langtidsholdbare kager og boller - det har supermarkederne uanede mængder af - og drikke sodavand i stedet for dyr mælk. Chokolade og slik er ufatteligt billigt og mætter langt bedre end frugt og grønt. Sunde fødevarer er helt udelukket - de er kun for eliten.
"Chokolade og slik er ufatteligt billigt og mætter langt bedre end frugt og grønt. "
Det er noget vrøvl. Frugt og grønt mætter bedre end slik og chokolade med lavt kakaoindhold. Hvis du prioriterer at spise 200 g frugt og 400 g grove grøntsager om dagen før noget andet, har du slet ikke lyst til slik og pseudochokolade.
Chokolade med 70% kakao og derover er sundt og må nærmest betragtes om en grøntsag. Det er også svært at spise mere end 20 g om dagen af så stærk chokolade.
Det er muligt at få meget billigt frugt og grønt, bønner og linser i butikkerne, så det er ikke det, der afholder folk fra at købe og spise det.
Hvis du vil have mæthed, skal du gå efter højt fiber- og proteinindhold i kosten. Det betyder grove grøntsager, fuldkornsbrød, bønner, linser, fisk og magert kød.
Jeg har stadig ikke råd (altså den fiktive kontanthjælpsmodtager). Og da slet ikke til fisk og magert kød.
"Jeg har stadig ikke råd (altså den fiktive kontanthjælpsmodtager). Og da slet ikke til fisk og magert kød."
Så må du konsultere en husholdnings- og ernæringsøkonom.
Der er forresten tit tilbud på frosne japanske isinger, laks og kamstege. Hvis du er besiddelse af en kokkekniv og en fryser er det forholdsvis nemt at forsyne sig billigt.
Interessant vinkel Simon Emil Ammitzbøll anlægger på sundhedspolitikken. For han har ret i, at vi nærmer os småtotalitære forhold, hvis vi ikke allerede forlængst er lullet ind i det spin(d).
Min oplevelse af sundhedsdebatten er, at politikerne på den ene side ønsker at ændre befolkningens adfærd og indtag af usunde fødevarer, mens virksomhederne på den anden side er interesseret i at sælge deres (usunde) varer. Til det formål vælger virksomhederne at udøve overgreb på befolkningens holdninger og opmærksomhed via reklamer og andre virkemidler, hvor følelser kobles sammen med varen. Vi har vænnet os til at sådan er vores virkelighed og virksomhederne har (stort set) frit spil.
Mellem politikernes ønsker om adfærdsændringer og virksomhedernes behov for at sælge står befolkningen som gidsler og nu også som syndebukke. Hvis politikerne kærede så meget for befolkningens ve og vel burde de sætte ind ved en af årsagerne, nemlig den massive holdningspåvirkning der sker via reklamer og gentagelse af halve sandheder, som til sidst kommer til at fremstå som hele sandheder. I stedet gør man det, som ligger lige for - og som er udbredt i vores såkaldte oplyste kultur - sætter ind overfor symptomerne.
@ Rachel Henderson:
"Chokolade med 70% kakao og derover er sundt og må nærmest betragtes om en grøntsag."
Chokolademyten er et godt eksempel på en halv sandhed. Det er rigtigt at kakao er sundt, men sukker er nu en gang et fremmedlegeme for vores organisme, i og med at vores genetiske udvikling stoppede, før vi lærte at udvinde og raffinere sukker. Det er årsagen til, at hjernen reagerer på sukker som på andre fremmedlegemer. Den forsøger at balancere kroppen igen ved at pumpe insulin ud i kroppen. Så at ligestille chokolade med grøntsager er i bedste fald en halv sandhed. Hvis man ønsker at få den oprindelige effekt af kakao, bør man se på, hvordan kakao oprindeligt blev anvendt i Sydamerika. Det var en bitter drik (uden sukker), som blev indtaget ifm. ritualer. Da europæerne tog kakaoen til sig var det med et massivt sukkerindhold for at tækkes de europæiske ganer.
Ønsker man - seriøst - at forbedre sin sundhed er sukker (og kunstigt fremstillede sødemidler) noget man bør fjerne fra sin kost. Men det er vanskeligt, når hjernen tror, at sukker er at ligestille med tryghed (qua den søde modemælk og massiv trøste/hygge indtag af slik/chokolade) og den massive påvirkning der foregår fra producenternes side. Gad vide hvad deres argument for at ødelægge menneskers sundhed er? Det sædvanlige uholdbare artgument om at hvis de ikke gør det, er der bare andre der gør det. Og politikerne? De er bange for grænsehandlen. Så hellere overgreb på befolkningens fysiske og mentale sundhed.
... så må du konsultere en husholdnings- og ernæringsøkonom
Giver du honoraret?
@Niels Henrik Juul Hansen: Tak for et godt indlæg. Det er klart, at det er de økonomiske interesser, der regerer sundhedspolitikken i både dette og mange andre lande.
Som velhaversamfund er danskerne vant til, at vi kan købe alle de varer, vi ønsker os, og reklamebranchen sørger for, at vi ønsker os de forkerte ting. Spørg dig selv: Er du nogensinde blevet så lykkelig af en cola, som tosserne i reklamerne? Nej vel.
Det er smerteligt nemt at påvirke forbrugerne, men det kræver lovgivning. Ikke i form af forbud eller kvoter, men i form af regulering af udbuddet og efterspørgslen på de problematiske varer. Og det er jo ikke første gang vi hører, at den er gal. Hvor mange gange har vi nu ikke hørt om slik-reklamer om morgenen i weekenden, ølreklamer i fodboldkampen osv. osv. osv.? Det er klart at folkesundheden må lide under, at stort set ingen danskere længere er i stand til at frembringe et sundt måltid bestående af råvarer, der ikke har været behandlet med 27 forskellige e-numre!
Jeg mener her, at vi har et tydeligt eksempel på, hvordan lobbyvirksom også findes i Danmark. For var dette ikke tilfældet, ville en kommission som den her uden tvivl være nået frem til, at det er efterspørgslen og misinformationen ("Kinder Mælkesnitte - det sunde mellemmåltid"), der er det sande problem, og havde gjort noget ved det.
Til Jens Thorning:
Kogebog for fattigrøve: http://www.rolflund.dk/
og www.stopspildafmad.dk
Peter Brix er på sporet. Meget af det vi spiser , kommer indenbords som trøste- og hyggespisning. Og så kan folk ikke finde ud af at lave mad mere.
Der er i det hele taget meget, folk ikke kan finde ud af. Hvorfor skal reklamebranchen og fødevareindustrien have lov at modarbejde jer pædagoger?
"Hvorfor skal reklamebranchen og fødevareindustrien have lov at modarbejde jer pædagoger?"
Godt spørgsmål. Mit svar er: fordi vi har valgt politikere som Ammitzbøll og Løkke Rasmussen.
@Jens Thorning
"Der er i det hele taget meget, folk ikke kan finde ud af. Hvorfor skal reklamebranchen og fødevareindustrien have lov at modarbejde jer pædagoger?"
Du har fat i noget der, Jens. Der er i det hele taget meget, folk ikke kan finde ud af. Måske skyldes det, at vi er holdt op med at undre os. Eller måske rettere - fordi vi udelukkende undrer os over det, som vi bliver præsenteret for i medierne (med en bestemt vinkel) og bliver overbevist om, vi skal undre os over.
Vores sanser bliver mere og mere sløve. Vores modstandskraft overfor manipulationer (kommercielle og politiske interesser) sløves. Vi accepterer flere og flere overgreb på vores frihed. Vi mister vores referencepunkter - hvad var sund mad, hvad var sundhed før medicinalindustrien overtog sundhedsbegrebet, hvad var ren vand, hvordan var en ikke-overvåget hverdag? Hvordan var det inden opmærksomheden blev sat til salg?
(For dem, som er interesseret i hvornår varer og følelser blev knyttet sammen af "Public Relations", kan Edward Bernays' bog "Propaganda" fra 1928 være interessant læsning. Bernays, en nevø af Freud, opfandt begrebet og udbredte det til alt fra markedsføring af cigaretter til iværksættelse af et raskt lille kup i Guatemala i 1954.)
Virkeligheden bliver fyldt med reaktioner frem for refleksioner. Reaktioner, som - begrebsmæssigt - foregår i mere og mere snævre cirkler og beskæftiger sig med det umiddelbare på et lavere og lavere niveau (læs: populisme a la DF).
Måske er det derfor, vi har brug for at sætte mærkater på hinanden i form af uddannelser og jobtitler. Så har vi et fjendebillede, som vi kender det fra politikernes sandkasse-virkelighed.
Må citere Steffen Brandt (Det er samfundets skyld):
"Jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så
mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?"
"(...) sukker er nu en gang et fremmedlegeme for vores organisme, i og med at vores genetiske udvikling stoppede, før vi lærte at udvinde og raffinere sukker. Det er årsagen til, at hjernen reagerer på sukker som på andre fremmedlegemer. Den forsøger at balancere kroppen igen ved at pumpe insulin ud i kroppen."
Ups. Hvad så med frugtsukker? Kroppen foretager nøjagtig de samme reaktioner, som du nævner ved raffineret sukker, ved indtagelsen af frugt.
Således skrev Rachel Henderson:
""Hvorfor skal reklamebranchen og fødevareindustrien have lov at modarbejde jer pædagoger?"
Godt spørgsmål. Mit svar er: fordi vi har valgt politikere som Ammitzbøll og Løkke Rasmussen."
Og jeg indrømmer. For mit eget vedkommende har Rachel ret.
Jeg synes nemlig godt, at virksomheder og privatpersoner må sige noget, som den herskende pædagogik er imod.
Vi har nemlig ikke brug for en barnepigestat. Vi har brug for, at man tager ansvar og at vi giver mulighed for at leve sundt. Det kan være gennem flere cykelstier. Gennem mere mulighed for motion i skolerne. Gennem bedre mærkning.
Men forbud og afgifter er et forsøg på at tage ansvaret fra folk.
Mvh Simon Emil
Simon Emil Ammitzbøll:
”Men forbud og afgifter er et forsøg på at tage ansvaret fra folk.”
Det er ikke kun dét. Det er et totalitært overherredømme, hvor ’nogen’ ved bedst på vegne af andre.
Muligheden for at købe ’sundt’ - hvad det nu for tiden end er, er vel det der skal til. Gerne fulgt op af massiv oplysning.
Men giv mig muligheden for at ’vælge’ selv (tobak, æbler, kød, grøntsager). Uanset konsekvenserne for mig selv.
Både staten og tobaksindustrien får rigeligt penge via indtjening, skatter og moms til at tage sig af dem som ’vælger’ forkert. Det kniber derimod med friheden til både at vælge det sunde og at vælge forkert.
@Thomas Ole Brask Jørgensen
Du har ret i at kroppen også producerer insulin ved fruktose. Den væsentlige forskel på raffineret sukker (simpel sukkerforbindelse) og fx fruktose (kompleks sukkerforbindelse) er omsætningshastigheden for sukkerforbindelserne.
Raffineret sukker er jo netop raffineret ad flere omgange og indeholder derfor kun det rene kulhydrat og kan derfor let optages i blodet (vha en stor mængde insulin), hvorimod den komplekse sukkerforbindelse optages langsommere og dermed ikke kræver store mængder insulin på kort tid.
Vi kan ikke leve uden kulhydrater, men - når vi taler sundhed - er de komplekse sukkerforbindelser vel at foretrække frem for de simple sukkerforbindelser, som belaster kroppen (bl.a. organerne) unødigt?
@ Simon Emil og andre
Hvad er det for en dynamik, der skal sørge for, at folk opfører sig sundt, hvis staten ikke fastlægger linjen? For vi skal vel ikke blot se til, mens medlemmer underklassen æder, ryger og drikker sig til en tidlig død. Er det virkelig dækket af det frie valg? De har jo ikke selv opfundet alkohol og burgere -- den slags bliver de rent faktisk påduttet af samfundets egne normer, samt alle virksomhedernes produkter og kampagner, som Barnepigestaten jo nok i virkeligheden ser som sit direkte mål.
For at besvare mit eget spørgsmål, så er jeg enig i, at en mere passiv stat vil give folk større incitament til selv at tænke og tage ansvar; men jeg ved ikke, om det er nok. Vi har i forvejen masser af tænkerum, som vi ikke udnytter. Der er mig bekendt ikke lovgivet mod solarier, selvom det er velkendt, at det giver hudkræft... folk læser stadig metroxpress, selvom der findes Information. Bibliotekerne er li'så gratis som metroxpress, men dem er der ingen, som gider "læse". Desuden ser Barnepigestaten ud til at skabe en masse splid og debat, som oplysningskampagner aldrig ville være i stand til: en slags sidegevinst, som man måske ikke principielt kan bruge som argument.
For at sige det hele lidt kortere: Opvejes Barnepigestatens skadevirkninger mon af dens omsorg? Og mon så ikke, vi kommer til at se begrebet "barnepigestat" blive brugt og misbrugt en hel del i den kommende tids opgør mellem mærkesagspolitikerne og resten af flokken... Skal nok blive en tåkrummende affære. Det var en fin artikel, og jeg ønsker Simon Emil mange gange held og lykke med at sprede budskabet.
Benjamin Bach
Ifølge den logik, så har samfundet været skyld i at ”underklassen æder, ryger og drikker sig til en tidlig død”.
Derfor må samfundet nu sige og agere, så ’underklassen’ retter ind, så alle bliver sunde, slanke ikke-rygere og afholdsmænd/-kvinder, uanset konsekvenserne. Og for resten, så skal sol og udendørsliv forbydes sammen med solarier, og hver dansker kan kun købe 1 liter sødmælk og ½ kg smør om året, for ’barnepigestaten’ véd bedst.
Helt ærligt, hvad kommer det ’samfundet’ ved?
@ Simon Emil
Det fremgår ikke tydeligt af artiklen, så jeg vil gerne spørge dig direkte: Anser du de tykke for at være usunde - eller for at være nogen, der lever usundt?
Det ser ud som om det er forbigået din opmærksomhed, så jeg vil godt lige oplyse dig om, at regeringen i 2003 søsatte en handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af de tykke - så de tykke er ikke de næste, der skal under behandling, det har de været i mange år!
Jamen vi kan jo fortsætte med love, påbud og forbud:
Alle danskere skal gå i kirke hver søndag, for det gør mennesker mere lykkelige, og så lever de længere.
Det bliver strengt forbudt at spise grillmad.
Jensens Bøfhus skal lukkes, og der skal oprettes en statslig kæde med salatbar, hvor man kun har adgang med fodformede sko.
På den måde kan man sætte pensionsalderen op til 85 år.
Et godt oplæg til diskussionen
Heritage Foundation on Hunger: Let Them Eat Broccoli: http://www.motherjones.com/politics/2007/12/heritage-foundation-hunger-l...
God debat
@ Inger Sundsvald
Jeg synes du stirrer dig blind i forbud. Der er ingen herinde, der mener nogle af de eksempler, du nævner, og med mindre du kan påvise en direkte sammenhæng mellem den nuværende tilstand og en stat, der tvinger folk i kirke om søndagen, synes jeg ikke du skal bruge den slags eksempler. Der er forskel på forbud og reguleringer.. bl.a. derfor synes jeg, det er vigtigt, at rygning og alkohol ikke forbydes. Som Simon Emil også nævner, er der et formål med reguleringerne. Så spørgsmålet er i virkeligheden simpelt: Virker de eller ej? Svaret er nok lidt mindre simpelt :)
Det skulle jo være meningen med Forebyggelseskommissionens arbejde og rapport, at vi alle skal leve tre år længere, end vi gør i dag.
Men hvorfor egentlig ?
Hvis de tre år skal tilbringes i eget hjem i eget snavs, fordi den kommunale hjemmehjælp er skåret ind til benet og i øvrigt skal bruge mere tid på at registrere og rapportere end på at hjælpe...
Hvis jeg i de tre år skal betale horrible overpriser for at få bragt et elendig kommunalt måltid...
Hvis jeg måske skal tilbringe de tre år på et plejehjem, hvor man vækker beboerne om natten for at vaske dem, fordi normeringen er skåret ind til benet, og der ikke er tid til en bare nogenlunde anstændig pleje....
I det hele taget - hvis jeg ikke kan indse fordelen ved at blive tre år ældre, vil jeg da langt hellere ta' mig et glas og en smøg og nyde livet i lidt kortere tid.
Skal jeg overbevises om, at jeg bør holde op med at ryge, spise mere fornuftigt og dyrke mere motion, så skal propagandaen meget hellere gå på at overbevise mig om, at de tre år, jeg måske får for at gøre det, bliver gode år.
Men det kræver selvfølgelig en større indsats og flere midler end blot at indføre forbud, påbud og højere afgifter.
Problemet med Forebyggelsens anbefalinger er at de er som taget ud af politiken fra begyndelsen af det forrige århundrede.
Næsten på midten af dette århundrede levede der en mand der hed Adolf Hitler. Han var megtigt populær i visse kredse, men det gik ikke så godt som forventet.
Adolf var vegetar, fanatisk antiryger og fanatisk afholdsmand. Desuden lovpriste han motion og frisk luft i naturen.
Hvis han havde levet idag ville han have været den perfekte formand for Forebyggelseskommissionen.
Problemet er blot er at dengang var folkeskolens idealer kæft, trit og tæsk.
Idag handler det om at eleverne skal lære at stole på sig selv, lære kreativitet og teamwork.
Men når de så kommer i puberteten skal de så underkaste sig statens forbud og restriktioner.
Helt ærligt! Det kan ikke lade sig gøre!!
De vil blot bruge deres individualisme, kreativitet og teamwork egenskaber til fremdeles at gøre hvad de vil.
Den eneste løsning er derfor at vi genindfører latinskolens spanskrør fra 1ste klasse.
Derefter kan vi så lade det regne med forbud og restriktioner.
Carbon emissions fuelled by high rates of obesity: http://www.guardian.co.uk/environment/2009/apr/20/obesity-climate-change
Mad handler i høj grad om følelser - især al den usunde mad, fordi den er nem, og søde sager er godt til trøstespisning. (Chokolade gør simpelthen noget kemisk ved hjernen!) Fedt får desuden maden til at smage af mere, så det er meget lettere at lave "god" mad, hvis man hælder smør og fløde i.
Hvis man skulle lave noget, der både motiverer og virker mht. folkesundheden, så skulle man formentlig lægge moms på fødevarer efter mængden af sukker og fedt, og så skulle man - i stedet for at fortælle, hvor mange stykker frugt man SKAL spise etc. - vise nogle eksempler på madlavning og gode snackvaner, der oplevelsesmæssigt kan konkurrere med en bacon-flødesovs og halvanden liter cola.
@ Niels-Holger Nielsen
Du har linket til artiklen: "Carbon emissions fuelled by high rates of obesity".
Den er et ganske godt eksempel på, hvordan vi som befolkning bliver manipuleret og hjernevasket til at have en bestemt forståelse af de tykke.
Du skulle være lidt mere kritisk med, hvad du læser, og gå til kilden selv. Det viser sig, at den oprindelige artikel, som denne bygger på, er skrevet på baggrund af ANTAGELSER. Fordomsfulde, dæmoniserende og undertrykkende antagelser!
Du kan her læse en artikel, der fortæller om den oprindelige artikels indhold:
http://junkfoodscience.blogspot.com/2009/04/rejection-of-science-squared...
"Vi har nemlig ikke brug for en barnepigestat. Vi har brug for, at man tager ansvar og at vi giver mulighed for at leve sundt. Det kan være gennem flere cykelstier. Gennem mere mulighed for motion i skolerne. Gennem bedre mærkning. " siger Ammitzbøll.
Jeg synes nu den med barnepigestaten er lidt letkøbt. Det virker mere som en undskyldning for at sidde på hænderne og føre laissez-faire politik.
Jeg mangler en reaktion på mit første indlæg, som viser at statens krav om besparelser ude i kommunerne fører til groteske tiltag, som modvirker mulighederne for borgerne for at have det sunde liv de gerne vil have.
Jeg har ihvertfald ikke mulighed for selv at "tage ansvar" for at opføre en svømmehal m. saltvand og 50 m bane og drift med 10 livredderstillinger. Det må være en kommunal opgave, hvis ikke en statslig.
Med andre ord, jeg gad godt have en statsbarnepige overfor kommunerne, som påbød at have passende svømmemuligheder til rådighed for befolkningen.
Det går for langsomt!
Egentlig er der masser af svømmehaller og fodboldbaner overalt i Danmark! Men der er ikke råd til at have personale i svømmehallerne - og i pagt med tiden er fodbold- og andre idrætsbaner afspærret og strengt forbeholdt medlemmer. Jeg mindes, hvordan fodboldbaner var tilgængelige døgnet rundt endnu i 1960'erne - eneste problem var at skaffe fodbolde. Angsten for at blive tiltalt for pædofili skræmmer sikker også mange fra at dyrke idræt.
."Mellem politikernes ønsker om adfærdsændringer og virksomhedernes behov for at sælge står befolkningen som gidsler og nu også som syndebukke. Hvis politikerne kærede så meget for befolkningens ve og vel burde de sætte ind ved en af årsagerne, nemlig den massive holdningspåvirkning der sker via reklamer...
I stedet gør man det, som ligger lige for - og som er udbredt i vores såkaldte oplyste kultur - sætter ind overfor symptomerne."
- Umådelig præcist sagt. Og netop den rolle mener jeg kendetegner de socialpolitiske bureaukrater og deres måde at "fremme" befolkningens sundhed og tryghed på. Istedet for at stille sig op mod virksomhederne og gå i kødet på deres interesser, prøver de at forbedre borgernes kår ved at angribe borgerne selv og deres civile adfærd og dagligdagsliv.
@ Simon Emil Ammitzbøll
Du har ikke svaret på mit spørgsmål fra den 21. april: "Det fremgår ikke tydeligt af artiklen, så jeg vil gerne spørge dig direkte: Anser du de tykke for at være usunde - eller for at være nogen, der lever usundt?"
Du var der, og lige pludselig var du der ikke. Det er en skam, jeg ville meget gerne have haft et helt konkret svar fra din mund!
for det første hader jeg udtrykket "underklassen".
AT overvægtige mennsker, rygere og alkoholikere skulle findes "underklassen" er at gøre nar af befolkningen.
Selv rige og veluddannede kan have for meget på sidebenene efter "dommernes" mening.
Der er jo eksempler på flere ministre, der skulle på afmagringskur og alkohol har været kædet sammen med andre ministres adfærd.
Så drop den "underklasse" mentalitet. Den klæder ikke nogen.
For det andet spiser og drikker vi også for hyggens skyld i visse situationer.
Ingen fødselsdag uden lagkage og chokolade (nutildags kakao) i barneårene . Senere går vi til dejlige livretter og alkohol eller sodavand.
Jubilæer og festlige anledninger fejres også med spiritus og kransekage.
Og hvorfor skulle man nægtes det?
Hvis dagligkosten skal have et mere lødigt indhold, kunne man nedsætte momsen eller helt fjerne den for de ernæringrigtige varer.
Det vil have en mere gavnlig effekt end de tvangsforanstaltninger.
Tak til Elsebeth Søs Hansen for de gode links, og for at gøre opmærksom på den hadske, stereotype og empirisk ufunderede måde, hvorpå den vestlige kultur i dag konstruerer 'tykke' mennesker.
Konstruktionen ændrer sig konstant og synes at antage stadigt flere foruroligende dimensioner. Jeg har ingen faglig ekspertise på området, men umiddelbart falder tre store faser i nyere tid mig ind:
1) I 1960erne og 1970erne var det at være 'godt i stand' eller 'tyk' et individuelt, hovedsageligt funktionelt, anliggende, og ens vægt mentes at have med vellevned og ladhed snarere end arvelighed at gøre (omend familiære forhold da tillagdes en rolle). Målet var at holde sig rask, rørig og - blandt de mere forfængelige - undgå at blive for uflatterende lasket. Gustav Winckler-slageren 'Kondisangen' (Pisano-Lee-Winckler) fra 1971 er i min erindring ganske tidstypisk. Tredje vers går:
"Jeg havde et kondital på minus 3 en halv.
Det var før jeg mødte dig.
Ja jeg var godt i stand,
var ballets tykke mand.
Pigerne gik og lo af mig.
Så en dag, da du sa’e,
åh tag og hold op,
du får da en prop,
hvis ikke du ta’r dig sammen."
2) I løbet af 1980erne udvikledes en fitness- og kropskulturel tendens ikoniseret af stjerner som Jane Fonda og Arnold Schwarzenegger. Tendensen, som i 1990erne bredte sig til mainstreamen, faldt sammen med en teknologisering og populærvidenskabeliggørelse af træning og ernæring. Herved gjordes det moderne menneskes kropslige tilstand i stigende omfang til symptom på individets egnethed til at forvalte ('være direktør i') sit eget liv: evnen til at opsøge informationer, viljen til proaktivt at bedre og kontrollere sit fysiske (og psykiske) befindende samt den nødvendige disciplin til at realisere dette potentiale. Periodens generelle holdning til 'overvægtige/fede' mennesker synes at være, at en del 'overvægtige' nok var genetisk disponerede for oplagring af fedt, men at arvelighedsfaktorens indflydelse kunne holdes nede, dersom man omlagde sine kostvaner (levede 'fedtfattigt') og samtidig fulgte et nøje tilrettelagt, intensivt vægt- og pulstræningsprogram. 'Overvægt' skulle tackles individuelt, og projektets succés afhang i alt væsentligt af den 'overvægtige' persons livsførelseskompetence (fx grad af oplysthed, vilje, omstillingsparathed, begavelse til at fatte de helbredsmæssige konsekvenser af ikke at vedligeholde sin krop) og frie valg.
3) Konstruktionen af 'tykke' i perioden fra årtusindskiftet og til i dag ligner på mange områder den foregående fases, omend billedet af de genetiske komponenters betydning er blevet mere komplekst. 'Overvægt' bliver dog nu i stigende omfang indskrevet i en sygdomsdiskurs, der anskuer 'lidelsen' som noget, der alvorligt truer individets og den generelle folkelige sundhed. Sundhedsforskere, politikere og medier taler om en 'fedmeepidemi', ligesom de 'overvægtige' mere og mere opfattes som producenter af livsstilssygdomme, der belaster det offentlige sundhedsvæsen og dermed forbruger en stor part af de skattekroner, som også den slanke del af befolkningen har arbejdet hårdt for at bidrage med. I et perspektiv, der stadigvæk insisterer på, at 'overvægt' grundlæggende handler om individets manglende viden, disciplin og vilje til at leve sit liv ansvarligt, bliver 'overvægtige's forbrug af sundhedsydelser nemt en torn i øjet på borgere, der ikke har svært ved at holde sig 'slanke' (og måske oven i købet glemmer, at de selv nyder godt af det offentlige sundhedssystems støtte til fx medicin). Således opstår en polarisering mellem de 'overvægtige' og de 'slanke', der samtidigt etablerer et synligt skel mellem ansvarlige og disciplinerede normalborgere og de 'overvægtige' andre. De 'slanke' får i realiteten hermed en moralsk ret til at se ned på og diskriminere de 'overvægtige'; især i en krisetid, hvor vi alle som gode samfundsborgere menes forpligtede til at gøre vores ypperste for at føre en livsstil, der både er sygdomsforebyggende og økologisk bæredygtig (som bekendt er seneste ondskabsfulde tiltag i kampen mod 'overvægt' at pålægge 'overvægtige' et ekstraansvar for tidens globale opvarmning. Se en fin analyse af dette her: http://covertrationingblog.com/uncategorized/how-fat-people-reduce-globa...).
En anden nyere dimension i konstruktionen af 'tykke', som også kommer til udtryk i denne tråd, er den tilsyneladende selvfølgelige kobling mellem 'overvægt' og det at tilhøre samfundets 'underklasse'. Koblingen mellem socialklasse og vægt er der formentlig statistisk belæg for, men dette betyder absolut ikke at 'underklassen' skal pålægges hovedansvaret for denne skævhed. Det er vigtigt at pointere, at 'overvægt' snarere end et neutralt livsstilsvalg bør forstås som en konsekvens af fattigdom (fx har fattige ikke råd til stimulanser såsom omkostningstunge ferierejser og andre luksuøse forbrugsgoder, og dersom de overhovedet har et job, vil dette i mange tilfælde være uden mange af de positive oplevelser og den faglige tilfredsstillelse, som kan give folk i vellønnede, mere attraktive jobfunktioner en mere varieret 'indkomst' af glæder i dagligdagen). Der er i mine øjne intet at sige til, hvis folk, som er fattige på økonomiske og sociokulturelle midler (med eventuelle psykologiske følgevirkninger i form af fx lunken livskvalitet, lavt selvværd og nedtrykthed) ikke orker at følge en streng diæt af 'sund' kost. Problemet med ligninger som 'overvægt = dårlige livsstilsvalg + arvelig disposition + lav socialklasse og fattigdom' er imidlertid, at det at være 'overvægtig' langsomt antager karakter af en fordomstynget, stigmatiserende identitet. Ligesom 'homoseksuel', 'prostitueret' og 'stofmisbruger' er 'overvægtig' eller 'tyk' meget tæt på at udvikle sig fra at være ét blandt en mangfoldighed af træk ved en gruppe af mennesker og til et stigmatiserende stempel. Et stempel, som de pågældende individer oven i købet er tvunget til konstant at gå rundt med og vise frem.
For mig at se må første skridt i bekæmpelsen af 'overvægtsproblemet' være at bekæmpe hetzen mod de 'overvægtige'. Staten bør neddrosle sine aggressive og nedladende kampagner for at opdrage de tilsyneladende så tungnemme 'overvægtige'. Enhver idiot ved i dag, at det kan have sine fordele at udskifte en diæt af færdigretter med nærende økologisk og grøntsagsbugnende kost, undlade at indtage 60 smøger og en taske bajere dagligt samt begynde at løbe tre gange om ugen. Min holdning er: Lad de 'overvægtige' være i fred, og giv i stedet de mest resursesvage borgere mulighed for at få et mere allround indtag af stimulanser og oplevelser, så også de får råd til andre glæder end røgen, alkoholen og den sukker- og fedtholdige mad! Så er der nok større chancer for, at de ønskede livsstilsjusteringer sker. Herudover er det mediernes forbandede moralske ansvar at muge ud i mængden af stereotyper, fordomme og direkte usandheder om 'overvægt' og 'tykke' mennesker. Kun derigennem kan mobningen reduceres.
@ Jesper Berg
Som Sokrates sagde det:
”Det er ikke svært at undslippe døden,
det ved enhver soldat, det er bare at løbe sin vej.
Det er sværere at undslippe ondskaben,
for den løber hurtigere end os alle sammen.”
Og det er ONDSKAB, når man bliver ved med at gentage gamle myter om mennesker med et bestemt fysisk karakteristika, som var de en sandhed, selvom man er blevet gjort opmærksom på, at der udelukkende er tale om myter.
Som f.eks. i den rapport, som Forebyggelseskommissionen netop har udgivet, hvor det bl.a. på side 29 mere end antydes, at de tykke er tykke, fordi de spiser "usund kost".
Videnskabelige undersøgelser viser, at de tykke som gruppe betragtet hverken spiser mere end eller anderledes end alle andre.
Teorien om, at de tykke er tykke, vordi deres energiindtag er større end deres energiforbrug, er ikke understøttet af videnskaben, det er og bliver en TEORI.
Har du lyst til at læse en dyberegående argumentation, så kan du f.eks. gøre det her: http://www.befrielse.dk/argumentation.htm
Spørgsmålet er bare: Hvad får 'eksperterne' og alle de øvrige mobbere af tykke mennesker ud af at fremme gamle myter? Hvis de ikke havde en gevinst ud af at MOBBE, så ville de jo ikke gøre det, så hvad er det, de får ud af det?
Elsebeth Søs Hansen
Det var bare en provokation, jeg synes også at artiklen er lettere absurd.
Undskyld
På et tidspunkt læste jeg nogle artikler (vist nok i bla. The Ecologist og Independent?), som henviste til velresearchede undersøgelser, som skulle vise at fedmeepidemien skulle skyldes kemisk forurening, først og fremmest pestisider. Min reaktion var, at der nok var noget om snakken. Desværre fik jeg ikke bookmarked artiklerne. Er der nogen, der har kendskab til disse teorier?
Så vidt jeg ved er der ikke rigtig nogle parametre om almindelig livsførelse, som skulle kunne forklare den epidemiagtige karakter ved fedmens udbredelse de sidste 20-30 år.
Det behøver ikke at have noget at gøre med om man vasker sine grøntsager og sin frugt ordentligt. Det har mere sandsynlig noget at gøre med, at nogle mennesker er arveligt mere disponerede for at reagere på giftstoffer. De findes jo over alt i tusindvis af varianter. Noget rigtigt svineri.
Parkinsons syndrom skulle vist også have noget med denne allestedsnærværende forurening at gøre? Gad vide hvor mange sygdomme, som lurer i horisonten pga. dette svineri?
Elsebeth Søs Hansen
Jeg fik i mit indlæg skrevet, at 'overvægt' snarere end et neutralt livsstilsvalg bør forstås som en konsekvens af fattigdom. Udsagnet kan uheldigvis (mis)forstås derhen, at 'tykke' mennesker, ifølge undertegnede, er tykke, fordi de over en bred kam mangler økonomisk råderum til på mere varieret vis at få dækket deres almenmenneskelige behov for stimulation. Det er vigtigt at pointere, at selv om der uden tvivl eksisterer en sådan årsagssammenhæng for nogle - en særlig gruppe af - 'tykke', gælder den langt fra for alle. Man kan selvfølgelig sagtens både have pengepungen i orden OG være 'tyk'!
Rent videnskabeligt må det at være 'tyk' tilskrives en kompleksitet af mulige faktorer. Det kan ikke gentages nok, at 'tykke' individer er mennesker med utallige konstellationer af egenskaber, træk og adfærdsformer - ligesom fx 'slanke', 'tyndfede', 'fede bodybuildere', 'motionister', 'veganere', 'fejlernærede', 'ortorektikere', 'tv-seere', 'onanister', 'blondiner' og 'James Last-fans' er det.
Som du meget væsentligt påpeger, cirkulerer der en masse forestillinger om 'tykke', som forskningen simpelthen ikke kan dokumentere. Det er myter, som bringer megen lidelse med sig.
Og skulle der eventuelt kunne påvises en sammenhæng mellem det at være 'tyk' og, lad os sige, det ikke at motionere nok, gør en sådan det da under ingen omstændigheder moralsk legitimt at mobbe eller diskriminere 'tykke' mennesker for deres adfærd.
"Spørgsmålet er bare: Hvad får 'eksperterne' og alle de øvrige mobbere af tykke mennesker ud af at fremme gamle myter? Hvis de ikke havde en gevinst ud af at MOBBE, så ville de jo ikke gøre det, så hvad er det, de får ud af det?"
Tjah, det er et godt spørgsmål. Mon ikke, det er et indviklet mix af især psykologiske og sociologiske mekanismer? Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men et skud fra hoften kunne være, at det har med et primitivt gruppetilhørsforhold at gøre. Et forhold, hvor identiteten bliver til eller bestyrkes i oppositionen til 'de andre'. I en tid, hvor det ikke længere er politisk eller socialt acceptabelt at slå ned på fx folks race, etnicitet, religion, seksualitet eller køn som det utrygge 'andet', er turen nu kommet til 'tykke' og deres vægt. Det er uhyre vigtigt, at vi alle bliver bevidste om denne nye 'racisme' og gør op med den.
Jesper Berg
Det lyder fornuftigt, men glem ikke den kemiske forurening!
Jeg tror, at spørgsmålet om de fedes stilling i vores samfund allermest er styret af magthavernes behov for at finde syndebukke, så vi ikke dvæler for meget ved systemets udtale fallitboagtige udartninger. Økonomien kan de ikke styre. Klimaproblemet er for længst vokset dem over hovedet. Og retfærdigheden! Retfærdigheden er åbenbart systemets værste fjende.
Mindretal af enhver slags er systemets livsforsikring.
Hvor mange mindretal skal slå sig sammen for at udgøre et flertal? Nej til diskriminering og mobning.
Jeg filosoferer ofte over, hvordan alting ville være, hvis man i familien havde en praksis som den magthavere bruger i samfundet. Jeg tror, at samfundet så ville være sygeligt paranoidt og befinde sig i et ustoppeligt socialt sammenbrud. Kan man ikke konkludere, at magthaverne (som sædvanligt og i de fleste forhold) nasser på civilsamfundets bedre moral. Det er splittelsens konsekvenser.
George Monbiot: Everyone in the UK consumes too much – not only the fat people
http://www.guardian.co.uk/environment/georgemonbiot/2009/apr/20/food-car...
Niels-Holger Nielsen
Lader vi et øjeblik spørgsmålet om klimaforandringernes årsager og effekter på klodens økologi være en problemstilling for sig, er jeg grundlæggende enig.
Den kemiske forurening af vores livsgrundlag - og her forholder jeg mig altså ikke til, hvilken status CO2 bør have - fortjener at blive taget langt mere alvorligt, end den generelt bliver i dag, i forståelsen af fænomenet 'overvægt'. Det synes efterhånden veldokumenteret, at fx pesticider og ftalater, ud over deres mange andre negative virkninger på biologiske systemer, også er såkaldte 'obesogens' (http://www.independent.co.uk/life-style/health-and-wellbeing/health-news...).
Desværre synes den nuværende tilgang til 'overvægt' stadigvæk fastlåst i traditionelle individualistiske og psykologisk-medicinske diskurser, hvor det enkelte menneskes evne til at kontrollere sin indtagelse og forbrænding af kalorier tildeles en altoverskyggende rolle i bekæmpelsen af 'problemet'. Sammen med kalorieperspektivet gør forsimplede liberalistiske idéer om individets suveræne frie valg og den gode borgers styrke til at 'tage sig sammen' det nemt at aftørre hovedansvaret for 'overvægt' på den enkelte.
Det individualistiske perspektiv er på mange måder sympatisk - fx vil jeg meget gerne have mig frabedt at leve i et system, der 'for mit eget bedste' skammer mig ud, dersom jeg ikke efterlever de statsautoriserede forestillinger om korrekt sund livsførelse - men det fungerer ikke særlig effektivt som alenestående middel i tacklingen af 'overvægt'. Flere og flere mennesker bliver problematisk 'overvægtige'. Det er, efter min opfattelse, derfor nødvendigt at dreje det primære fokus væk fra den enkelte 'overvægtige' og over på den kultur, som er fænomenets egentlige forudsætning. Folk skal, uden at det opleves som tugt med spanskrøret, gives reelle muligheder for at leve mindre skadeligt. Et vigtigt element i dette er, at forsvarlige mad- og andre forbrugsvarer gøres praktisk tilgængelige for alle.
Ud over kunstig, giftig kemi er et centralt punkt at (turde) tage fat på den vestlige kulturs gigantiske forbrug af animalske fødevarer. Mindre kødspisning har utallige gavnlige konsekvenser; for folkesundheden, mængden af produktionsdyrs lidelser, potentialet for verdensproduktionen af økologiske fødevarer, forureningen og mange andre ting. Men igen, forudsætningerne for en adfærdsændring skal være i orden. Fx er det typiske danske supermarkeds udbud af spændende (forarbejdede) vegetariske eller veganske produkter til at overse. Ingen forhindrer selvfølgelig en i selv at kokkerere sine egne falafler eller quinoabøffer fra grunden, men hvem andre end de allerede helseprogressive orker dét?
Det gør jeg, og flere, som jeg kender! Men ikke hver dag. I dag kom jeg til at spise en burger med tacosauce og fritter og i morgen skal jeg vel i fællesparken, så det her bliver ikke en af de gode uger.
Den Independent-artikel, som du har fundet, var lige den, som jeg havde læst.