Læsetid: 4 min.

Bombetrusler forsinker over 1.000 tog

Mange bombetrusler og stramme sikkerhedsregler betyder, at DSB er blevet ramt af mere end 1.000 forsinkelser i løbet af de seneste tre år. Politikerne bør tage ansvar og lempe reglerne, lyder opfordringen fra Enhedslisten
Nørreport Station i København er et af trafikknudepunkterne i Danmark, og dermed også et at de steder, som mange frygter, kan være mål for terror. Telefontrusler og efterladte tasker mm. har i løbet af de seneste tre år ført til 1.000 DSB-forsinkelser i Danmark.

Nørreport Station i København er et af trafikknudepunkterne i Danmark, og dermed også et at de steder, som mange frygter, kan være mål for terror. Telefontrusler og efterladte tasker mm. har i løbet af de seneste tre år ført til 1.000 DSB-forsinkelser i Danmark.

14. april 2009

Når DSB modtager en telefonisk bombetrussel eller finder en efterladt taske, som mistænkes for at udgøre en sikkerhedsrisiko, sættes trafikken i stå, og området rømmes for personer.

Den egentlige beredskabsplan er hemmelig, men indsatsen har i løbet af de seneste tre år ført til, at 1.064 tog er blevet ramt af forsinkelser.

De økonomiske omkostninger er ikke gjort op, men ifølge transportminister Lars Barfoed (K) betyder forsinkelserne udgifter til blandt andet overarbejde, ændret materielbenyttelse og taxakørsel:

"Mange medarbejdere på værksteder, klargøringsstationer, lokomotivførere og togpersonale har derudover haft tomgangsproduktion, idet planlagt arbejde ikke kunne udføres, fordi tog mv. ikke kom til eftersyn, rengøring, vask," skriver ministeren i et svar til Enhedslistens Per Clausen.

Lars Barfoed påpeger endvidere, at episoderne med forsinkelser og ulemper for kunderne, har en negativ indvirkning på DSB's image.

Hidtil har ingen af de mange forsinkelser kunne spores tilbage til en egentlig bombe, og ifølge Per Clausen er tiden inde til at overveje, om man overreagerer:

"Spørgsmålet er, om det, at man hver gang reagerer så voldsomt med stop af drift og rydning af stationer, ikke er med til at øge problemet," siger han.

Mistænkelig papkasse

Hos DSB kender personalet alt for godt til de mange falske alarmer, der koster dyrt for statsbanerne.

Hardy Olsen, beredskabsofficer i DSB Risk Management fortæller, at DSB har lavet en række terrorforebyggende initiativer. På steder, hvor terrorrisikoen er høj, kan passagerne høre i togets højttalere, at de ikke må efterlade bagage. Med jævne mellemrum laves der også 'opmærksomhedskampagner' for personalet.

Det er dog ikke alle efterladte tasker, der er potentielle trusler, men personalet må afveje situationen hver gang. Hardy Olsen husker særligt én episode:

"For noget tid siden var der én, der kom gående med en papkasse. Vedkommende var tilfældigvis et kvindemenneske af anden etnisk herkomst. Hun stillede papkassen fra sig og stak af, men blev råbt an: Du har glemt din papkasse! Men hun stak altså af, og så blev politiet tilkaldt," beretter Hardy Olsen.

Hændelsen førte til, at Odense Banegård blev evakueret. Der viste sig at være fødevarer i papkassen.

DSB får ingen kompensation for de mange sikkerhedsforanstaltninger, selv om de koster dyrt. Passagerne transporteres med bus eller taxa, og lange togstrækninger står stille. I Høje Taastrup var der en sag, der kostede over 500.000 kroner, fortæller Hardy Olsen.

DSB Risk Managment mener dog ikke, at reglerne er for stramme, og siden 2001 er de også blevet bedre til at håndtere dem:

"Sådan set har vi droslet lidt ned. Vi har lært at leve med det på en anden måde, og reagerer på de meldinger, vi får fra politi og PET. Så kører vi lidt op og ned alt afhængig af de meldinger," siger Hardy Olsen.

Modstandskraften øges

Siden 11. september 2001 og de efterfølgende terrorangreb i Madrid og London har både de danske myndigheder, politi og altså også DSB brugt mange ressourcer på terrorbekæmpelse, fortæller Lars Erslev Andersen, der er leder af enheden for Politisk Vold, Terrorisme og Radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier. Terrorbekæmpelsen har påvirket os alle, forklarer han:

"Myndighederne har opdraget folk til at være mere opmærksomme. Det kaldes med et fint begreb, at man har øget modstandskraften i befolkningen," siger Lars Erslev Andersen.

Derfor er de falske alarmer ikke noget, man bare kan sætte en stopper for nu, vurderer han:

"Nu er en hel generation blevet opdraget til at være ekstra opmærksomme, og det kan man ikke lue ud i."

De mange ressourcer kan måske virke overdrevne, når man ser på de få egentlige trusler, påpeger Erslev Andersen:

"Hvis man laver en ren 'cost benefit-analyse' af det, så bruger samfundet formegentlig for mange ressourcer på det, men det er bare ikke det eneste aspekt," siger han og tilføjer, at hvis der sprang en bombe, så ville alle spørge, hvorfor man ikke forhindrede det.

Politisk ansvar

Per Clausen medgiver, at man løber en risiko ved at slække på sikkerhedsreglerne, men derfor skal politikerne alligevel tage ansvar, lyder hans opfordring.

"Vi må se på, hvordan man kan undgå at ødelægge vores infrastruktur og hverdagen for de mange mennesker, som bliver ramt af det her," siger han og varsler yderligere spørgsmål til både justitsministeren og transportministeren:

"Det er vigtigt at finde ud af, hvem der står bag truslerne, og om sagerne bliver opklaret," siger Per Clausen.

Lars Erslev Andersen efterlyser også mere viden om, hvad terrorbekæmpelsen koster:

"Man ender meget tit med at diskutere sådan nogle enkelte ting, men man har ikke rigtigt en samlet vurdering af, hvad hele det her terrorberedskab har gjort ved det danske samfund," siger han.

Hardy Olsen frygter, at øget fokus på emnet vil skabe en efteraber-effekt, som fører til flere trusler. Også klimatopmødet i København i december kan føre til nye bombetrusler:

"Frem mod klimatopmødet vil nerverne nærmest hænge uden på skjorteærmerne," siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Lars Barfoed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Jeg har selv prøvet en tur med S-toget fra Nordhavn Station til Hovedbanegaarden i København, hvor en ung mor ved udstigningen på Vesterport Station glemte en større lyserød taske, der tilhørte hendes medbragte datter, og som var fyldt op med legetøj for børn.

Sekunder efter at moderen og datteren var stået af på Vesterport Station blev den glemte lyserøde taske observeret af en medpassager, der nærmest gik i fuldstændig panik og ville trække i nødbremsen, fordi han ville af S-toget med det samme.

Andre passagerer i kupèen blev trukket med af panikken, og begyndte at skrige løs om, at der helt sikkert var en bombe i den lyserøde taske, at vi omgående måtte have toget stoppet og rømmet for passagerer, og så ellers få politiet og bomberyddere tilkaldt.

Det var ikke nogen sjov oplevelse, fordi alt for mange passagerer gik i panik, uden at bare èn tænkte over, hvem der kunne have efterladt den lyserøde taske, der i størrelse ganske sikkert kunne have rummet en dødsensfarlig bombe, hvis en terrorist havde ønsket det.

Men, men, men ...

Da jeg kiggede nærmere på den lyserøde taske, der stod lige foran mig, kunne jeg under ingen omstændigheder føle den mindste angst for, at en ganske almindelig mor og hendes datter skulle have efterladt en terrorbombe til sprængning mellem Vesterport Station og Københavns Hovedbanegaard.

Jeg havde jo set mor og datter sidde med tasken.

For at stoppe den tiltagende panik mellem Vesterport og Hovedbanegaarden, hvor S-toget ventede på signal til indkørsel, greb jeg fat i tasken, åbnede den, og lod indholdet af legetøj for et femårigt barn vælte ud på gulvet i S-toget lige for øjnene af de paniske medpassagerer.

Der var ingen bombe i den lyserøde taske.

Jeg samlede tingene sammen, lagde dem tilbage i tasken, stod ekstraordinært af på Hovedbanegaarden, og gik op på Hittegodskontoret hos DSB, fordi jeg tænkte på en lille femårig pige, der helt sikkert ville savne alle sine ting, når hun erfarede, at de var glemt i kupèen på Vesterport Station.

Der blev altså ingen bombealarm i denne omgang.

Når jeg fortæller min lille selvoplevelse er det fordi, at jeg er helt enig i den holdning, at vi som anonyme borgere skal passe meget på, ikke at overreagere i de konkrete situationer, og i hvert fald under ingen omstændigheder gå i panik., hvis man ser efterladte tasker og andet i toget.

Man skal foretage en nøgtern vurdering på stedet.

Jeg er også helt enig med Per Clausen fra Enhedslisten om, at det er vigtigt i de konkrete sager er, at politiet bedst muligt får opklaret, hvem og hvad der igangsætter falske bombetrusler - og hvorfor - fordi de ganske rigtigt hver gang skaber et trafikalt helvede, når politi og bombeeksperter rydder og afspærrer et større område.