I tre måneder i 2007 sad turkmeneren MH, som havde dansk opholdstilladelse, fængslet i Damaskus. Han har tidligere fortalt Information, hvordan han der blev slået, brændt, sultet og holdt isoleret i en underjordisk mørk celle.
Selv om den syriske efterretningstjeneste under et møde med to danske embedsmænd i august 2007 tilbød at løslade MH og deportere ham til Danmark, var de danske myndigheder ikke meget for at lade MH indrejse i Danmark.
I stedet arbejdede de på højtryk for at få inddraget MH's danske opholdstilladelse, mens han sad i det syriske fængsel, fremgår det af en række dokumenter, som Information har fået aktindsigt i hos Udenrigsministeriet og Udlændingeservice.
I eftermiddag skal justitsminister Brian Mikkelsen bl.a. forklare i Folketingets Retsudvalg, om PET "har bedt de syriske myndigheder om ikke at løslade" MH.
Det centrale er overstreget
Selv om centrale ord og afsnit i dokumenterne omhyggeligt er overstreget, er det alligevel muligt at beskrive, hvad der skete under tre afgørende møder med de danske embedsmænd i Damaskus.
Den 13. juni 2007 skulle den danske konsul Ann-Mari Petersen fra ambassaden i Damaskus aflægge et konsulært besøg hos den militære syriske efterretningstjeneste. Mødets anledning var netop MH, der ifølge egne oplysninger var blevet fængslet i paskontrollen i Damaskus lufthavn seks uger tidligere, da han den 2. maj ankom med fly fra København.
Konsulen blev kørt til "et stort sikkerhedskompleks i udkanten af byen", som hun samme dag rapporterede til Udenrigsministeriet i København.
Her blev Ann-Mari Petersen "ledsaget til et overmåde stort kontor", hvor hun blev "venligt modtaget" af en "civilklædt herre, der ikke præsenterede sig". Konsulen spurgte, hvad MH var "sigtet for", hvorpå den civilklædte trak nogle papirer frem og "briefede" hende.
Nøjagtig hvad Ann-Mari Petersen ved den lejlighed fik at vide, ønsker Udenrigsministeriet ikke at oplyse. Af hensyn til "Danmarks forhold til Syrien", herunder "adgangen til at have en fortrolig dialog med de syriske myndigheder", er ord og hele afsnit i de dokumenter, som Information har fået aktindsigt i hos Udenrigsministeriet og Udlændingeservice, overstreget. Det kan dog ses, at syrerne må have arbejdet med tre anklager mod MH.
Tidligere har MH forklaret om formålet med rejsen, at han ville søge oplysninger blandt irakiske flygtninge i Syrien om sin lillebror, der nogle år tidligere var forsvundet i et irakisk fængsel.
Det er ikke til at afgøre, om torturen har fået MH til at tale, men konsulen noterede sig i hvert fald den civilklædtes forklaring: "Efter arrestationen tilstod M - efter det oplyste - øjeblikkelig, at han kendte og havde kontakt til mistænkelige personer i Syrien." Adskillige uger senere fik en anden dansk embedsmand den 5. august 2007 oplyst af den syriske efterretningstjeneste, at MH "havde samarbejdet med terrorister".
For nærværende var syrerne "ved at være færdige med deres undersøgelser i sagen", fortalte den civilklædte konsulen. MH ville "i lyset af Danmarks gode forhold til Syrien" ikke blive stillet for retten, og som konsulen tilføjede i parantes: "(derfor havde man heller ikke givet ham juridisk bistand)". I stedet ville MH få syrisk indrejseforbud og nu "blive deporteret til Danmark". Det fik konsulen til at bede om at få underretning om med hvilket fly.
En velplejet torturfange
Så var tiden inde til "selve det konsulære besøg". MH kom ind i lokalet "uden ledsagere", så konsulen, som også noterede, at fangen "blev hilst venligt på af den civilklædte herre". MH "virkede velplejet og så umiddelbart ikke ud til at have lidt overlast". Da Ann-Mari Petersen et øjeblik fik lejlighed til at tale på dansk med MH, fremstod han "afslappet" og meddelte, at "han blev behandlet godt, fik tre måltider om dagen samt havde adgang til bad".
MHs egen forklaring på fængslingen var, "at han havde haft kontakt med nogle irakere, der udgjorde et problem for Syrien," for at få "informationer om sin i Irak fængslede bror." Han bad ambassaden "hilse sin gravide ægtefælle og fortælle hende, at han ville komme tilbage til Danmark. Ellers havde han intet at sige".
Til Information har MH fortalt, at han ikke ved, hvorfor syrerne mente, at han havde kontakt til terrorister: "Syrerne siger om alle, de spærrer inde, at de er terrorister eller samarbejder med terrorister. Hvis syrerne syntes, jeg er terrorist, hvorfor kom jeg så ikke for retten? Hvis du leder efter din bror, er du ligeglad. De forrige gange, jeg var i Damaskus, gik jeg rundt i et bestemt kvarter med mange irakiske flygtninge og spurgte alle, om de havde set min bror."
- Hvem var det, du spurgte?
"Jamen, jeg kendte dem da ikke. Det var folk, jeg mødte på gaden eller på en café."
Hastværk i København
At syrerne agtede at deportere MH til Danmark, satte skub i en proces, som måske allerede var i gang i København: Af grunde, som er hemmeligholdte, betragtede de danske myndigheder MH som en fare for statens sikkerhed, selv om han ifølge egne oplysninger aldrig har haft noget at gøre hverken med PET eller det almindelige politi forud for rejsen til Damaskus.
Men i juni 2007 var de danske myndigheder overbevist om, at MHs danske opholdstilladelse måtte indrages hurtigst muligt. Det skulle helst ske, mens MH stadig sad fængslet i Damaskus, for dermed var Danmark én gang for alle sluppet af med MH og behøvede derfor heller ikke at træffe beslutning om administrativ udvisning.
Otte dage efter konsulens besøg på den civilklædtes kontor havde Indenrigsministeriet således overstået sagsbehandlingen med at få inddraget opholdstilladelsen for MH. Den 22. juni sendte ministeriet afgørelsen til Udlændingeservice, som blot fire dage senere sendte en embedsmand til Damaskus med en meget vigtig opgave: At få forkyndt at opholdstilladelsen var inddraget. Først fra tidspunktet for forkyndelsen ville inddragelsen nemlig få retsvirkning.
Efter en uge måtte embedsmanden imidlertid rejse hjem til Danmark med uforrettet sag. Derfor fik konsulen "instruktion" om, hvordan hun skulle forkynde afgørelsen, "når/hvis hun får adgang til den pågældende", som det fremgår af et håndskrevet notat, embedsmanden udarbejdede samme dag. Udenrigsministeriet skulle frem for alt underrettes, hvis forkyndelsen lykkedes, "herunder om afgørelsen påklages til INM (Integrationsministeriet, red.) og FN". Endelig skulle konsulen, "så vidt det er muligt", sikre "en faktisk inddragelse af den pågældendes danske fremmedpas".
Syrerne ville løslade
På det tidspunkt var fængslingen af MH nået op på udenrigsministerniveau.
Sagen blev således "nævnt" af den syriske udenrigsminister, Walid al-Moallem, under Per Stig Møllers rundrejse i Mellemøsten i starten af juli 2007, hvor han også besøgte Syrien.
Først efter fem uger lykkedes det for Ann-Mari Petersen og endnu en tilrejst embedsmand fra Udlændingeservice at få arrangeret et møde med MH, der på dette tidspunkt havde været fængslet i mere end to måneder.
Den 5. august om formiddagen traf konsulen og embedsmanden først "en højtstående repræsentant for en syrisk efterretningstjeneste", som det fremgår af det notat, som embedsmanden udarbejdede efter mødet. Indledningsvist måtte et delikat problem afklares: Hvad skulle der ske med MH? Da de danske myndigheder anså ham for at være til fare for statens sikkerhed, ønskede de ham ikke retur, mens syrerne på deres side ikke ville beholde ham.
Den syriske repræsentant forklarede således, at "det vil være et problem for de syriske myndigheder", hvis Danmark inddrog MHs opholdstilladelse, hvortil den danske embedsmand henviste til, at MH er irakisk statsborger, og at hans forældre og fem søskende bor i Irak. Derpå betonede syreren, at det var "vigtigt" med en løsning, som "alle parter vil være tilfredse med", hvorefter han spurgte "til muligheden for, at den pågældende sendes til Danmark".
Den danske embedsmand mente, at det var "meget tvivlsomt, hvorvidt de danske myndigheder vil acceptere, at han genindrejser i Danmark", da han vurderedes at være "til fare for den danske stats sikkerhed". Efter et stykke tid blandede konsulen sig. Hun foreslog, at Danmark sendte "en højtstående embedsmand til Syrien for at forhandle sagen".
Så spillede syrerne hårdt ud: Hvis Danmark anmodede herom, ville MH blive løsladt øjeblikkeligt. Den præcise danske reaktion kendes ikke, fordi de følgende sætninger i notatet er formuleret, så det er svært at læse, hvem der foreslår, og hvem der afviser:
"Det blev herefter foreslået, at den pågældende kunne blive løsladt med det samme, og at de syriske myndigheder kunne bistå Udlændingeservice med at arrangere et møde på neutral grund, hvor afgørelsen kunne blive forkyndt, og den pågældende kunne udfylde skemaet til brug for genoptagelse. Dette forslag blev indirekte afslået."
Information har spurgt Udlændingeservice om mødets nærmere forløb, men Udlændingeservice har afslået at svare. Heller ikke konsul Ann-Mari Petersen ønsker at udtale sig.
Den kaotiske situation
Da konsulen og embedsmanden blev ført ud af kontoret med den syriske efterretningsrepræsentant, ventede MH ude på gangen. Efter at den syriske repræsentant havde fortalt, at danskerne ville inddrage hans opholdstilladelse, svarede MH, at "han var uskyldig i alle anklager".
Hvad der videre skete, fremgår kun glimtvis af notatet fra den anonymiserede embedsmand fra Udlændingeservice: "Undertegnede prøvede at forklare ham, at Udlændingeservice er til stede for at forkynde en afgørelse" samt for at indhente oplysninger med henblik på en mulig genoptagelse. Det "lykkedes imidlertid ikke at få kommunikeret dette budskab", før syrerne begyndte at blande sig: De ønskede, "at vi udelukkende talte engelsk".
Derpå udviklede situationen "sig lettere kaotisk", fordi MH "fastholdt sin uskyld" og hverken ønskede at tale med Udlændingeservice eller konsulen. Tværtimod ville han have sin sag prøvet i Danmark, han ville hjem til sin familie, og endvidere var han syg, meddelte han embedsmanden. "Herefter oplyste repræsentanten for efterretningstjenesten, at MH var blevet fængslet i Syrien, fordi han havde samarbejdet med terrorister. MH blev herefter ført ud af lokalet", som beretningen slutter.
Konsulens sidste møde
Ni dage senere fik MH en sidste samtale med konsulen. Nu var det afgjort, at han ville komme til Danmark, så MH har åbenbart følt sig sikker nok til at fortælle om behandlingen i fængslet: Han "var blevet behandlet meget dårligt", sagde han og nævnte isolation i et lille mørkt rum, hvor han havde sultet i 25 dage og tabt omkring 20 kg. Han var også blevet slået dagligt og havde kastet blod op en uge foruden fået en negl revet af venstre fod. Når MH ikke under konsulens tidligere besøg havde fortalt om behandlingen, var forklaringen, at "den syriske sikkerhedstjeneste havde truet ham med at slå ham halvt ihjel, hvis han til ambassadens repræsentant fortalte, at han var blevet torteret".
På vej ud blev Ann-Mari Petersen kontaktet af en anden syrisk politimand, der meddelte, at MH "i morgen tidlig onsdag den 15.08.07 ville blive deporteret til Danmark med Malev Airlines via Budapest med ankomst til København kl. 09.15", som det sidste dokument i Informations aktindsigt slutter.
Læs centrale dokumenter fra aktindsigten på Ulrik Dahlins blog: http://www.Information.dk/blog/ulrik-dahlin
Læs desuden interviewet 'Står grædende og hulkende bag døren', hvor MH fortæller om torturen i det syriske fængsel på http://www.Information.dk/188584
Det her handler vel knappest om afrikanske børn, men derimod om, at den danske stat i den grad opfører sig uansvarligt - og tilmed uden på nogen måde at dokumentere hvorfor. Hvis denne mand var så farlig for den danske stat, hvorfor får han så overhovedet lov til at flyve til Syrien til at begynde med? Og hvorfor bliver det centrale i sagen pludselig, at han ikke må komme tilbage til Danmark, og at han derfor skal have inddraget sin opholdstilladelse?
Nok har han familie i Irak (sikke en forbrydelse!), men han har tilsyneladende også kone og barn i Danmark - hvor er forpligtelsen over for dem henne?
Det her er en sand stinker. Danmark lader en mand rejse til Syrien, sidder det overhørigt at han bliver spærret inde i månedsvis, alt imens vi arbejder på at få ham smidt endegyldigt ud - hvorhen er sådan set ligegyldigt. Alt sammen for at undgå flere ubehagelige sager om "tålt ophold" og hvad man ellers kalder den slags i UdlændingeService (et navn der er så selvmodsigende, at man skulle tro, det var løgn!).
Det er ganske enkelt uanstændigt. Jeg lytter gerne til statens vurdering af, hvem og hvorfor nogle mennesker kan udgøre en trussel, men dette hemmelighedskræmmeri er for galt. Hvis ikke vi kan få bevis for, at man havde en reel mistanke, så er det her decideret chikane og af værste slags. Jeg tror ingen har lyst til at opleve et par måneder i fængsel, og da slet ikke i Syrien - ikke desto mindre, så var det øjensynligt prisen for at lede efter en bror i en farlig region. Havde der været tale om "en rigtig dansker" (lyst hår, blå øjne og Jensen til efternavn), så havde konsuler og diplomater nok ageret noget anderledes offensivt over for syrerne.
Skandaløst. Og må de dog riste Justits-Brian noget så lesterligt i samråd...
Jørgen S. Nielsen:Ja det er efterhånden kun venstrefløjen der går op i menneskerettigheder og retssikkerhed disse 'dybt forældede begreber'
@ Jørgen S. Nielsen:
Pointen er netop, at ingen har dokumenteret, at denne mand ikke har rent mel i posen. Det er da bestemt muligt, at han har haft andre motiver, men vi kan ikke "dømme" ham, uden at dette er dokumenteret!
Hvorfor jeg betvivler de syriske myndigheder, det er der skam mange grunde til. Eksempelvis mener jeg ikke, at en tilståelse fremtvunget under tortur er det papir værd, den er trykt på. Hvis du er uenig, står det grellere til, end jeg frygtede.
Derudover er dit modeksempel med en israelsk decideret fladpandet, da disse slet ikke ville kunne sammenlignes. Du benytter med andre ord bare lejligheden til at skyde dine meddebattører i skoene, at vi ikke kan udstå Israel (en udløber af den gamle påstand om, at alle der ikke står last og brast med Israel, bør betegnes "antisemitter" - det pureste vås).
Jeg er bestemt ikke ukritisk over for Syrien, men her handler det altså om den danske stats gøren og laden, i samspil med Syrien. Det er for mig under al kritik, at man forsøger at "sælge" mennesker til en uvis skæbne, bare fordi man ved, at det vil volde problemer på hjemmefronten. Og var MH ikke kommet tilbage til Danmark (antager, at du vil fare i flint, dersom jeg skriver "hjem til Danmark"), havde vi så nogensinde hørt om denne svinestreg fra det danske diplomati? Jeg tvivler...
Du kan bande på, at jeg prioriterer anderledes end du. Eksempelvis synes jeg, det er centralt med menneskelige og demokratiske værdier, og jeg er villig til at stå værn om dem. Det forekommer mig, at du er i stand til at dømme folk baseret på deres hudfarve, og det har jeg svært ved at acceptere. Derudover finder jeg det, som et tidligere indlæg, dybt mystisk, at Syrien i nogle sammenhænge er gode nok, mens de i andre er en del af problemet. Forklar mig lige den, hvis du gider.
@Peter Brix
Hvert år rejser mellem 20.000-30.000 palæstinsere med dansk pas på ferie i deres hjemland, det plejer ikke at give forviklinger af nogen art, de bliver heller ikke anholdt af de lokale myndigheder. Når de syriske myndigheder anholder MH, har jeg en stærk formodning om, at manden er involveret i noget kriminelt, eller de fængsler måske bare tilfældige ofre, f.eks. hvis de lige er landet med den ordinære rutemaskine fra København.
Er det i øvrigt bevist, at han har været udsat for tortur, det burde være enkelt at få klarlagt, og hele artiklens præmis bygge jo på denne omstændighed?
Jørgen: Der er jo ikke helt overensstemmelse mellem hvad danske myndigheder og syriske myndigheder skønner er kriminelt eller terrorisme. Politisk arbejde der er fuldt lovligt i Danmark kan være kriminelt i Syrien.
Ole skriver:
"Politisk arbejde der er fuldt lovligt i Danmark kan være kriminelt i Syrien."
Ja, og sådan er det, du bliver også fængslet i Saudi Arabien hvis du har indtaget alkohol eller bærer et krucifiks om halsen. Alle har pligt til, ved indrejse i et fremmedland, at respektere dets love!
Jørgen: Jeg tror ikke du fattede min pointe. Betyder det du skriver at det for mig er helt OK hvis en dansk statsborger sidder op 'rådner op' i et Syrisk fængsel for politiske aktiviteter han f.eks. har foretaget sig i Danmark men som man i Syrien anser for kriminelle?
@ Jørgen S. Nielsen
Og i øvrigt forholder du dig slet ikke til det danske diplomatis rolle i denne sag. Kan du stå inde for, at vi bevidst forsøger at placere personer som MH i politisk ingenmandsland til trods for, at manden har kone og barn i Danmark?
@Peter, Ole
Politiske aktiviteter af denne kaliber går jo langt ud over landegrænser, det ved MH sikkert alt for godt. Sidste år, blev to mennesker i Danmark udleveret til de tyske myndigheder, selvom de kun havde udført politiske aktiviteter der rent faktisk var lovlige i Danmark! Hvis dette er gældende, kan jeg ikke se, at MH er forsøgt anbragt i et politisk ingenmandsland, slet ikke hvis man forsøger, at tilvejebringe et fornuftigt samarbejde i kriminelle forhold med de syriske myndigheder!
Hvis de syriske myndigheder mener, at de politiske aktiviteter MH måske på lovligvis har udført i Danmark, udgør en trussel for Syrien, kan jeg ikke se noget problem i at anholde manden ved hans ankomst til Syrien. Hvilket land ville ikke gøre det?
At det er lovligt at bære et krucifiks i Danmark eller drikke alkohol, fritager stadig ikke samme personer for at være beruset eller bede et fadervor i Saudi Arabien!
@ Jørgen S. Nielsen:
Jeg nægter pr. princip at forholde mig til, hvad MH muligvis har gjort. Derimod forholder jeg mig glædeligt til, hvad vi kan påvise, han har gjort. Sagen er så bare, at vi pt. intet kan påvise - intet andet end, at han er blevet forsøgt skubbet ud af Danmark uden selv at have fået en forklaring - og det mener jeg er urimeligt. Det er nu engang et godt princip, at man skal have lov til at forsvare sig mod en anklage.
At han skal have forbrudt sig mod Syriske love i Danmark finder jeg relativt usandsynligt. I det mindste er det usandsynligt, at Syrien skulle have kendskab til sådanne lovbrud, hvis ikke de får deres informationer fra udlandet - i dette tilfælde PET. Er det tilfældet, så er det jo yderst interessant at undersøge, præcis hvad PET har sagt til syrerne, og hvorfor han overhovedet var i PETs søgelys herhjemme (for nu bare at rejse et par af spørgsmålene).
@Peter Brix
Enig.
Der er ingen oplysninger der peger i retning af lovbrud.
Derimod er der mange oplysninger (som rapporteret om i de danske aviser og tv-medier) som peger på, at PET, den danske efterretningstjeneste, har videregivet oplysninger til det syriske sikkerhedspoliti og hans rejse. Der er derudover oplysninger om at danske repräsentanter fra det danske konsulat har besögt MH mens han sad i den syriske fangekälder og beklagede sin nöd.
PET's indblanding og ageres i sagen bör selvfölgelig efterforskes. Hver gang Danmark välger at set gennem fingrene med retssikkerheden daler den folkelige tillid til systemet. Mekanismen er kendt verden over, f.eks. er selvsamme mekanisme hovedårsagen til at Cambodija har valgt at gennemföre rettergang for de nulevende bagmänd i Khmer Rouge -regimes rädselsvälde.
Mekanismen er simpel: Når retssikkerheden tilsidesättes i samfundets, erhvervslivets og folketingets top, så nedbringes forventningerne og tilliden til restsystsemet funktionalitet for resten af befolkningen.
Eller sagt anderledes; lort flyder nedad
Man er nødt til at stille sig det spørgsmål hvorfor Udenrigsministeriet valgte at bruge store ressourcer på at prøve at forhindre en tilfældig og uskyldig flygtning i at vende tilbage til Danmark - Er det en form for sport i UM der går ud på at plage flygtninge eller er det fordi at manden rent faktisk udgør en trussel mod vores samfund?
Det virker lidt besynderligt hvis UM skulle have gjort som beskrevet i artiklen hvis ikke de besad oplysninger som krævede handling fra deres side og at tro at UM er parate til at bruge hundredetusindevis af kroner i et forsøg på at forhindre tilfældig flygtninge i at rejse tilbage til Danmark virker mildest talt temmeligt søgt hvis ikke kornspirationsteoretisk.
Det er rigtig han eruskyldig. Det er forkert han er tilfäldig.
Men - vil det ikke väre bedre, hvis det var en domstol som afgjorde sagen og ikke et par kontornussere med spenderbukserne på?
Det er faktisk ikke så vanskeligt at regne ud, at såfremt man ikke operationelt kan styre over bekendtgørelser (at regere i et hierarkisk system over dekreter), så kan man altid udstede instrukser. Især til embedsmænd. Belagt med fortroligheds-klassifikationer, sådan som klassifikationsreglerne åbner mulighed for på politisk niveau, Thomas. Så tror man nemlig, at den skuid effektivt er slået...
Og nemlig Martin Kaarup! Men der ér ingen enhed til at føre en effektiv kontrol med PET. Faktisk kan PET i ly af klassifikationsbestemmelserne mistænkes for i enkelte tilfælde at anvende sine egne bevillinger til at dække over egne bøwerter. Se nu f.eks Formanden for Dommerforeningen's udsagn om, at rapportering i PET's regis kan føre til varetægtsfængslinger, som ikke burde være foretaget! Det betyder på almindeligt dansk, at Dommerforeningen er henvist til et materiale som kan være odiøst i en eller anden form. Men især også at Dommerforeningen ike kan gøre en plat femøre ved det. Den udmelding må man have en form for respekt for, hvis man iagttager hvor langt en embedsmand er i stand til at gå i sin kritik.
Går det ikke ud på igen, at vi danskere forudsættes at være ude af stand til at se igennem kancelliet's tåger?...
Man kan med andre ord i lyset af udtalelsen fra Formanden for Dommerforeningen stille det enkle spørgsmål: i hvor udbredt omfang bliver domstolskontrollen med PET taget som gidsel over klassifikationsbestemmelserne på grundlag af en ringe gennemført rapportering eller efterforskning? Især fordi der ikke er anden kontrol.
Vi erindrer lige Arthur Schopenhauer: "Hvem kontrollerer kontrollanten?". Men der er altså eksempler på, hvad man kan benævne: lemfeldig efterforskning og rapportering på færde i enkelte tilfælde. Hvad værre er (selvom det er alvorligt nok), at det ovenikøbet udspiller sig i politisk sammenhæng. Og dermed under f.eks blokpolitiske sammenhænge og vilkår, der er under stadig forandring. Det stiller nemlig embedsværket i ganske prækære situationer i ny og næ. Måske der er alvorligt behov for hos PET at genoverveje, hvorvidt kvaliteten kan gentænkes - eller om bemandingen PT er gearet hertil?...
Med venlig hilsen
Jørgen S. Nielsen, var det ikke dig der lagde flot ud med at skrive at der ikke var noget at komme efter fordi manden jo havde tilstået ?
Et interessant forsøg på at dumpe en mand med kone og barn i Danmark på tålt ophold i Syrien.