Læsetid: 2 min.

Danskerne er klar til kørselsafgifter

Danskerne åbne over for både roadpricing og betalingsringe omkring de store byer af miljø-hensyn. Ingeniør-foreningen opfordrer politikerne til at komme i gear
Danskerne er overraskende positive over for ideen om kørselsafgifter og særligt en storbyring.

Danskerne er overraskende positive over for ideen om kørselsafgifter og særligt en storbyring.

11. april 2009

Et flertal af danskerne er parat til at indføre kørselsafgift, hvor afgiften blandt andet baseres på bilens påvirkning af miljøet. Det viser en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Ingeniørforeningen.

Lange ture i benzinslugende biler skal være dyrere i de tidsrum, hvor der er meget trafik. Til gengæld skal biler, der kører langt på literen uden for myldretiden, slippe langt billigere. Sådan er meldingen fra et flertal i danskerne i undersøgelsen.

'Roadpricing kommer'

Ifølge undersøgelsen er 44 procent af danskerne meget eller overvejende positive over for kørselsafgift, mens 33 procent er meget eller overvejende imod. Hver fjerde dansker forholder sig neutralt.

"Man kunne være bekymret for danskernes opbakning med den debat, der har været præget af roadpricing (kørselsafgift, red.) som bare endnu en ekstraskat på bilisme. Derfor er det glædeligt, at så stor en del af befolkningen ser det som en fornuftig måde at løse miljøproblemer med bl.a. CO2 på, siger formanden for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg, Jørn Guldberg, til Ritzau.

Han håber, at politikerne nu er parate til at satse på et fremtidssikret satellitsystem til at registrere danskernes kørsel.

"Vi ved, at roadpricing kommer. Udfordringen er at lave et system, der giver et bredt felt af muligheder for, hvordan afgifterne skrues sammen. Det vil gavne miljøet, men også sikre, at Danmark kommer med op i et teknologisk førerfelt på et område, hvor andre lande er langt foran os. På sigt handler det om at skabe ny dansk industri og eksport til gavn for valutakassen," siger Jørn Guldberg.

Betalingsringe populære

Han peger på, at der skal en radikal ændring til, hvis kørselsafgifter for alvor skal have den ønskede effekt på miljøregnskabet.

"CO2-udslippet er stigende, og transport er en af de helt store syndere. Roadpricing er et instrument med mange muligheder. Yderområderne, hvor der er langt mellem offentlig transport, kan takseres lavere end en biltur, hvor både busser og tog er et reelt alternativ. Hvis danskerne oplyses om de mange fordele, vil endnu færre være skeptiske," siger Jørn Guldberg.

Når det gælder såkaldte betalingsringe omkring de større byer, som bilisterne skal betale for at køre ind i, er danskerne endnu mere positive. Her er 56 procent meget eller overvejende positive, mens kun 24 procent er meget eller overvejende imod, viser Ingeniørforeningens rundspørge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu