Læsetid: 3 min.

Danskerne: Samfundet er klassedelt

Syv ud af 10 danskere mener, at der er 'betydelige' klasseskel i Danmark. Og et flertal af danskerne efterlyser politisk handling, selv om hverken DF eller Socialdemokraterne vil tale om klassekamp i traditionel forstand
68 pct. af vælgerne mener, der er betydelige klasseskel i Danmark . Og selvom billedet her fra det årlige veteranbilstræf på Gavnø Slot nok giver et lidt karikeret billede af klasseskellene anno 2009, så mener over halvdelen af danskerne, at politikerne bør gøre mere for at reducere skellene.

68 pct. af vælgerne mener, der er betydelige klasseskel i Danmark . Og selvom billedet her fra det årlige veteranbilstræf på Gavnø Slot nok giver et lidt karikeret billede af klasseskellene anno 2009, så mener over halvdelen af danskerne, at politikerne bør gøre mere for at reducere skellene.

David Høgsholt

1. maj 2009

"Det var et opgør med klassekampen," proklamerede forhenværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V) om valgresultatet i 2001.

Men i dag - syv år senere - er danskerne så langt fra enige. Ifølge en måling foretaget af Interresearch for centrum-venstre tænketanken Cevea mener 68 pct. af vælgerne, at der er betydelige klasseskel i Danmark, og 63 pct. siger, at politikerne bør gøre mere, for at reducere skellene.

Klasseskellet lever i bedste velgående, mener Cevea-direktør Jens Jonathan Steen:

"Klasseskellene er ikke en saga blot eller et problem, der blev løst i 1990'erne. De lever i bedste velgående, og de er faktisk blevet større siden 2001," siger Cevea-direktøren.

Og undersøgelsen bekræfter Jens Jonathan Steens vurdering. Hver anden af de adspurgte danskere mener, at klasseskellene er øget i Danmark i løbet af de seneste 10 år. Hele 61 pct. af vælgerne mener desuden, at der er behov for politikere, der tør tale om klassekamp.

Ifølge Cevea-direktøren giver det grobund for en mere klassisk fordelingspolitisk dagsorden, som oppositionen for længe har forsømt:

"Ulighed og klasseskel har været noget, politikerne ikke turde tale om. Men undersøgelsen viser, at der er klangbund for at tale om den moderne klassekamp," siger Jens Jonathan Steen.

Ny æra

Historieprofessor Claus Bryld er overrasket over, at selv borgerlige vælgere opfatter samfundet som klassedelt. Men det er et udtryk for, at klassekampen går en ny tid i møde, vurderer han:

"Der er startet et nyt kapitel, hvor de sociale spændinger kommer til et spille en større rolle både i Danmark og internationalt," siger Claus Bryld og kalder det for begyndelsen "på en ny æra for klassekampen".

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, kalder undersøgelsens resultat positivt. Han ser det som udtryk for, at danskerne har en stor retfærdighedssans, og at de ønsker lige muligheder for alle.

Men hvorfor har Socialdemokraterne ikke bedre fat i vælgerne, når interesserne tilsyneladende er sammenfaldende?

"Det er en samlet afvejning hos folk, når de sætter deres kryds. Man lægger jo andre hensyn ind over som miljø, uddannelse, skattepolitik og udlændinge," svarer Sass Larsen og betoner sit partis målsætning om at skabe større lighed i relation til menneskers valgmuligheder.

"Vi har det mål at give værdige valgmuligheder i tilværelsen for alle mennesker," siger han.

S: Klasseskel umoderne

Når Socialdemokraterne alligevel ikke kan aflæse danskernes lyst til fornyet klassekamp i meningsmålingerne, er det ifølge Claus Bryld, fordi partiet ikke har formået at italesætte klassekampen - de har nærmest fornægtet den:

"De har været bange i mange år. De har bestræbt sig på at løbe fra, at der var noget, som hed klasser og klassekamp. Særligt i 70'erne og 80'erne regnede de velfærdsstaten for deres eget produkt. Og den måtte jo ikke være et sted, hvor der var store klasseforskelle," siger han.

Centrum-venstre har accepteret en borgerlig dagsorden, tilføjer Jens Jonathan Steen:

"De har grundlæggende accepteret en borgerlig retorik, om at klassekampen ikke findes, og dermed har man skridt for skridt undermineret den politik, man i virkeligheden gerne vil føre," siger han.

Men Henrik Sass Larsen tvivler dog lidt på betegnelsen 'klasseskel:

"Man har ikke svært ved at se store skel mellem en narkoman og en velhavende vekseler, men jeg er lidt i tvivl om, hvad de nærmere mener. For det er jo lykkedes at give folk rimelige vilkår, så forskellene over tid er udlignet. Der er jo ikke tale om et gammeldags klassesamfund, så det er en lidt umoderne betegnelse," siger han.

66 pct. af danskerne mener ifølge målingen dog ikke, at klasseskel er gammeldags og irrelevant at tale om. Og som Claus Bryld formulerer det, hører klassebegrebet ikke kun industrisamfundet til, for som han siger: "IT er også industri, og uanset om man taler om videnssamfundet, så er der stadig forskel på høj og lav."

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er også skeptisk over for brugen af klassebegrebet:

"Der er stadig en masse at arbejde for i forhold til at sikre, at alle har gode muligheder i samfundet. Men klasseskel i en gammeldags forstand er gudskelov mere eller mindre ikke-eksisterende," siger han og henviser til den lave arbejdsløshed og det gratis skolevæsen, der trods alt har brudt med en del af den sociale arv.

Danskerne efterlyser handling og politikere, der tør tale om klassekamp. Gør Dansk Folkeparti så det?

"Når vi laver ældrecheck for, at de pensionister, der har mindst, får mere, så mindsker vi et gab. Det vil nogen betegne, som at vi gør noget ved klassekampen, niveaudelingen eller forskellen. Jeg tror, at folk svarer sådan, fordi de lægger den slags ind under betegnelsen klassekamp også," siger Thulesen Dahl, som fastholder, at den mere traditionelle klassekamp trods alt er død.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørbak

Hvorfor er det ikke Claus Bryld og CEVEA [tænk at de stadig eksisterer] der styre Socialdemokratiets valgmaskine? Med et SF slogan "Det ku være så godt"! Trist at det er folk der lever i det 21. århundrede der styre socialdemokraterne.

Bo S. Nielsen

"Men Henrik Sass Larsen tvivler dog lidt på betegnelsen 'klasseskel:

"Man har ikke svært ved at se store skel mellem en narkoman og en velhavende vekseler, men jeg er lidt i tvivl om, hvad de nærmere mener. For det er jo lykkedes at give folk rimelige vilkår, så forskellene over tid er udlignet. Der er jo ikke tale om et gammeldags klassesamfund, så det er en lidt umoderne betegnelse," siger han."

Tak for kaffe. Ikke videre betryggende, at en socialdemokrat lukker sådan noget ud.

Klassekamoen lever i bedste velgående og den bliver med garant ikke mindre relevant i den kommende tid.

God kampdag!

Robert Kroll

Jeg læste lige CEVA-undersøgelsen ( er på nettet).

Det er ret "overfortolket", hvis man ud fra den siger , at 68% mener, at der er betydelige klasseskel i Danmark.

Hvis man havde "vendt" spørgetemaet fra " der er betydelige klasseskel i Danmark " til " der er ikke betydelige klasseskel i Danmark" - så ville konklusionen nok være, at et stort flertal ikke mener der er betydelige klasseskel. Som man spørger får man svar - det er dødsvært at lave "objektive" meningsanalyser".

Uanset om man spørger "negativt" eller "positivt" vil jeg nok ligge i "delvist enig" gruppen - og således kunne tages til indtægt for både socialister og liberalister.

Klasseskel idag ligger i uddannelse og social tilpasningsevne , i evnen til at leve i positive netværk og i evnen til at blive opfattet positivt af andre.

Der er ikke plads til dem, der ikke i en vis grad er intellektuelt med på noderne og som har svært ved at omgås andre mennesker. ( Det er blot en objektiv konstatering - ikke et stykke ønsketænkning.)

Forenklet sagt, hvis man ikke kan klare at læse og forstå en avisartikel, hvis man ikke kan klare at have en PC'er med internetadgang , netbank o s v og hvis man har svært ved at vinde venner , omgås familie , holde fast i parforholdet o s v, så er man højst sandsynligt "fortabt" og glider ned "i bunden".

Folk, der har personligt overskud, er engagerede og positive , er populære hos kolleger, i familien o s v - de havner kun yderst sjældent i bunden af samfundet.

Martin Kaarup

At klasseskelet findes, er måske den bedst bevarede hemmelighed i det danske samfund.

Mange år er anvendt til at foranledige dansker til at tro deres ikke findes klasseskel, at klassekampen er död.
Gät hvem som startede den kampagne (her er lidt hjälp: det var ikke dem uden reklamemidler)?

Klasseskelet eksisterer i bedste velgående og er blevet öget under de seneste 20 års social recession.

Se blot på privatiseringen af sygehusväsnet - snart kan Danmark skryde af at have opdelt befolkningen i dem som kan få hjälp og dem som må nöjes med at drömme om en ny nyre, med deres ansigt presset mod ruden ind til sygehuset.

Jørgen Schlein Nielsen

Robert Kroll:"
"Hvis man havde "vendt" spørgetemaet fra " der er betydelige klasseskel i Danmark " til " der er ikke betydelige klasseskel i Danmark" - så ville konklusionen nok være, at et stort flertal ikke mener der er betydelige klasseskel. Som man spørger får man svar - det er dødsvært at lave "objektive" meningsanalyser"."

Ja det er jo en velkendt sag, Sir Humphrey Appleby instruerer her Bernard i hvorledes man får de "rigtige" resultater frem, i forbindelse med offentlige målinger:

Opinion Polls: Getting the results you want
http://www.youtube.com/watch?v=2yhN1IDLQjo

Martin Kaarup:
"Mange år er anvendt til at foranledige dansker til at tro deres ikke findes klasseskel, at klassekampen er död."

Og danskerne synes at have det fint med den opfattelse, men nuvel, de skal fandme ikke gå og tro, at de har godt. Her kommer socialisterne så ind i billedet, nu skal vi have overbevist danskerne om de store klasseskel, den gule misundelse skal atter mobiliseres, mere i løn og arbejdstiden ned så vi kan forbruge en masse i fritiden!

Nå, nu skal jeg ikke spolerer jeres kampdag, lyt til Internationale afsunget a capella af kommunistpartiets centralkomité i 1972, har vi mon stadige et par af sangerne blandt skribenterne?

http://media.vad1.com/temporary_url_20070929kldcg/internationale-dk-acap...

NB Den tyske version 2 er klart bedre, den er overstået på 1.05 min ;-)

http://folk.ntnu.no/makarov/temporary_url_20070929kldcg/internationale-d...

Karsten Aaen

Det er jo direkte løgn når DF siger at ældrechecken går til de pensionister, der har mindst. Den går fortrinsvis (som en undersøgelse viste) til folk, som har et hus som er betalt, og som ganske rigtigt ikke har anden indtægt end folke-pensionen og måske noget ATP. Den går ikke til de mennesker, der vitterligt ingen penge har...

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om klasse-skel eksisterer, men jeg ved, at f.eks. unge mennesker hvis forældre er landmænd eller industri-arbejdere har svært ved at tage en uddannelse, selv på en erhvervsuddannelse...