Læsetid: 4 min.

Fattig forsøger at råbe tinget op

SF ville i går præsentere folketingssalen for virkeligheden, men regeringspolitikere tav i debatten. Venstre fandt ideen direkte usmaglig
Gro Pettersen er inviteret i Folketinget af Özlem Cekic (SF). Hun er et eksempel på, at der findes fattigdom i Danmark.

Gro Pettersen er inviteret i Folketinget af Özlem Cekic (SF). Hun er et eksempel på, at der findes fattigdom i Danmark.

Kristine Kiilerich

15. april 2009

"Vi har faktisk en meget fin gæst i dag, og I kan godt lige kigge op på tilskuerpladserne og sige hej," siger SF's socialordfører, Özlem Cekic, fra talerstolen til folketingsmedlemmerne i salen.

Cekic peger op mod tilhørerpladserne, hvor Gro Pettersen sidder. Hun er 43 år, enlig mor til tre og starthjælpsmodtager på femte år. For første gang i sit liv besøger hun Christiansborg.

Mange af folketingsmedlemmerne ser kort op på Gro Pettersen, men retter så igen opmærksomheden mod andre ting: sidemænd, bærbare computere eller kaffeautomaten.

Özlem Cekic hæver stemmen og læser Gro Pettersens husholdningsbudget op:

"Hun får udbetalt 6.962 kroner. Når husleje, el og andre faste udgifter er betalt, har hun cirka 1.200 kroner at leve for om måneden. Det skal dække mad, tøj og alle andre indkøb."

Özlem Cekic opfordrer politikerne til at have budgettet in mente, når de om få minutter skal stemme om oppositions forslag om at afskaffe fattigdomsydelserne. Det gælder kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 300-timers-reglen.

VKO vil ikke debattere

R, S, SF og Ø mener, at ydelserne er urimeligt lave og parkerer i forvejen svagt stillede danskere i langvarig fattigdom.

Men selvom Özlem Cekic nu taler så højt, hun kan, lader det ikke til at røre de folketingsmedlemmer, opråbet er rettet imod. Claus Hjort Frederiksen (V), tidligere beskæftigelsesminister, sludrer uanfægtet med Søren Pind (V), og tidligere velfærdsminister Karen Jespersen går rundt i salen.

Socialordfører Mette Frederiksen kritiserer fra talerstolen regeringen for ikke at ville diskutere fattigdomsydelserne:

"Folketinget kan ændre på en politisk strategi, der er så fejlslagen og så usympatisk som de her fattigdomsydelser. Men så vil VKO ikke engang diskutere forslaget."

På skift opfordrer oppositionen de to nye ministre for henholdsvis beskæftigelses- og socialområdet til at blande sig i debatten. Men ikke en eneste VKO-politiker imødekommer opfordringen.

Jo længere tid Özlem Cekic og kompagni bruger på at råbe op, jo mere småsnakkes der om andre emner i salen.

Folketingets formand må irettesætte politikerne og betoner, at "der er for meget støj i salen".

Græd af vrede

Lidt opmærksomhed skaber Enhedslistens Line Barfoed dog, da hun læser højt af et håndskrevet brev. Brevet er fra Gro Pettersens to døtre og beskriver, hvordan døtrene går sultne i seng og ofte hører deres mor græde.

Gro Pettersen ser det hele fra tilhørerrækkerne. Hun er bevæget og forstår ikke, hvorfor halvdelen af salen ikke lytter til hendes historie.

"Jeg blev både vred, fordi de ikke lyttede, men også meget ked af det. Faktisk fældede jeg et par tårer," fortæller Gro Pettersen.

Hun har ventet længe på at komme i kontakt med politikerne, for hun vil gerne fortælle dem, hvor fattig hun egentlig er på sin starthjælp.

"Jeg vil råbe de politikere op, der ikke vil høre, og vise, hvad der sker ude i virkeligheden," siger hun.

Da Özlem Cekic tidligere på dagen gav frokost i Christiansborgs kantine, var det helt uvant for Gro Pettersen ikke at skulle tælle smørrebrødet. For selv den basale kost bliver der sparet på hos familien Pettersen.

"Vi har ikke råd til fødselsdage, og julen er et mareridt. Vi er heller aldrig mætte, og tit undlader jeg at spise. Alt det, andre tager for givet, kan vi ikke gøre, så vi er også socialt isolerede," forklarer hun.

Regeringens strategi har været at få de ledige i arbejde hurtigst muligt. Blandt andet med starthjælpsydelsen og et loft over kontanthjælpen har regeringen forsøgt at styrke det økonomiske incitament til at arbejde.

Gro Pettersen kan sagtens forstå, at regeringen vil have folk i arbejde - men det er ikke alle, der kan arbejde, forklarer hun.

"Jeg er erklæret uarbejdsdygtig, og tro mig - der er ingen, der frivilligt lever på starthjælp i så lang tid."

Hun har tidligere arbejdet som smørrebrødsjomfru, men efter et voldeligt ægteskab lider hun af posttraumatisk stressyndrom. Desuden har hun en psykisk syg datter, som kræver, at Gro Pettersen bruger meget tid på at være mor. Førtidspension er ikke en mulighed, fordi hun kun er erklæret midlertidig uarbejdsdygtig. Derfor er hun på ubestemt tid havnet på starthjælp.

V: Usmageligt stunt

Flere af oppositionspolitikerne har været på talerstolen for anden gang, mens regeringspartierne har meldt sig ud af debatten. Nu skal der stemmes om forslaget. Der bliver pludselig ro i salen. Politikerne skynder sig tilbage til deres pladser og afstemningsknapper.

Svaret toner frem på tavlen få sekunder efter. 49 for. 61 imod. Ingen er tilsyneladende kommet i tvivl af at høre Gro Pettersens historie, for der er ingen blanke stemmer. Forslaget om afskaffelse af fattigdomsydelserne er dermed forkastet.

Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, lyttede opmærksomt til Gro Pettersens historie, men kalder det arrangerede besøg et usmageligt pressestunt.

"Det er jo ikke første gang, Özlem gør det her. Det tangerer det usmagelige at hive hjemløse og alle mulige andre ind," siger Ellen Trane Nørby.

"Özlem gør Gro til en del af sin pressekampagne, og det er uanstændigt at lave et stunt på den måde," siger hun og påpeger, at regeringen har gjort meget for at bekæmpe vold mod kvinder og sikre børn behandlingsgaranti i psykiatrien.

Gro Pettersens sag handler ikke kun om fattigdomsydelser, og småsnakken i salen skyldes, at et sådan indslag er helt upassende og primært vedrører ordførerne på området, forklarer Ellen Trane Nørby efter debatten.

Da Gro Pettersen er på vej ud fra Christiansborg, finder hun sin togbillet frem. Der ryger en 50-øre med ud af pungen. Den triller hen af stengulvet, men lynhurtigt samler hun den op.

"Jeg er så fattig, at jeg helt ærligt godt kan mærke, om den 50-øre mangler i pungen," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Jeppe Brogård

Tak for en yderst nødvendig artikel. Hermed repræsenterer Information på smukkeste vis begrebet den 4. statsmagt.

Det vækker undren, at Dansk Folkeparti ser sig i stand til at ignorere følgerne af deres politik. Venstre vidste vi godt, hvor vi havde.

Tilgengæld står hovmod for fald. Borgerfruens kvalme over Cekics utidige politiske anskuelighedsundervisning røber i hvert fald ikke, at Nørby er optaget af at tage sig menneskelig ud.

Niels Christensen

Fint, hvis bare Özlem Cekic vil angive, hvor der så skal spares henne.
Men der sker næppe, og samtidig mener Özlem Cekic at vi skal ophæve indvandrings begrænsningerne.

Der er noget i den her artikel jeg simpelt hen ikke forstår? Hvorfor nævner artiklen ikke noget om den børnecheck (børnefamilie-ydelse) hun får? Den må da hjælpe noget? Hun har trods alt tre børn. Hvorfor er hun på starthjælp? Og ikke på almindelig kontant-hjælp? eller bistandshjælp?

Er der ingen der har fortalt hende, at hun kan få hjælp til sin psykisk syge datter eller psykologhjælp efter et voldeligt ægteskab? Og gad vide om der er nogen der ved, hvordan man kan blive erklæret midlertidigt uarbejdsdygtig?

Jeg er sikker på, at hvis hun fik hjælp til sin psykisk syge datter, så kunne hun godt klare et fleksjob eller et skånejob på 3-4 timer om dagen, måske endda 5 timer om dagen.

For mig lyder det altså som undskyldninger for ikke at 'ville arbejde' - forstået på den måde, at hun nu har været arbejdsl''øs så længe, at hun har givet op - og ikke kan se anden fremtid end kontanthjælp og starthjælp de næste 20 år - frem til pensionen.

Jeg er ellers normalt meget empatisk mm. - men jeg har altså også den holdning, at folk nogen gange skal have et kærligt spark, så de kan se deres situation udefra. Og komme igen med at gøre noget selv - i stedet for hele tiden at (for)blive ofre i deres eget liv.

Mht. Dansk Folkeparti undrer det mig ikke spor; partiet har rødder i et 1950erne (eller 1930er) Danmark, hvor enhver betalte sit, og hvor man arbejdede det, man kunne. Og hvor man blev nødt til at arbejde 12 timer i roerne og then some; dette overfør Dansk Folkeparti til situationen her i 2009
- og mener, at alle skal arbejde på samme måde som i 1950erne...

Helt basalt! "Tak Gro - og unger!" I modsætning til VKO-politikerne er der nogle af os andre, der har registreret, at I osse' er der...

Og til de selvhøjtidelige anklager om eventmageri: tæller lobbyisterne ikke i samme kategori?...

Med venlig hilsen

Jeppe Brogård

DF mener bestemt ikke, at alle skal arbejde 12 timer i Roerne. De har indført starthjælpen for at straffe indvandrere. Det undrer jo ikke nogen, der har fulgt med i deres menneskefjendske retorik.

Det der undrer er, at de både lader som om, de er socialt bevidste, og samtidigt lukker øjnene for, at deres politik skaber fattigdom.

Jeg glæder mig iøvrigt over, at journalisten for en gangs skyld ikke beskytter magthaverne med kritisk journalistik på budbringeren, men lader magtens arrogance stå frit.

Mona Blenstrup

Her har Karsten da skrevet et indlæg som jeg kan tilslutte mig.

Når man hører hvad folk har tilbage til at leve for, skulle man også få et fuldt regnskab for at kunne forholde sig til størrelsen på beløbet. Måske har man en stor telefonregning, tv kanaler fra hele verden eller andre lidt mere luksusprægede ting, som gør at rådighedsbeløbet bliver så lille.

Deruover kommer jo børnecheken, ydelser fra faderen/fædrene til børnene samt boligsikring og så videre.

Men familien har da en trist hverdag, ingen tvivl om det. Men ansvaret ligger ikke kun på samfundets.
Moderen bør gøre sit yderste for at komme på fode og sikre børnene en god fremtid.

Dertil behøver hun sikkert hjælp.

Der findes rådgivning både i kommunen og i Mødrehjælpen.

Jeg ønsker det bedste for Gro Pettersen og hendes børn. Må de finde en løsning på problemerne og få en acceptabel fremtid.

Det var Irene Simonsen, der fandt på, at "det hjælper jo ikke bare at give folk en check" - men jo! det hjælper at give folk en check, når de ikke har nogen penge.
Forøvrigt burde Gro Pettersen vel kunne blive ansat til at pleje sin datter, hvis denne er decideret plejekrævende, såvidt jeg husker er der da en sådan ordning.

Nemlig Peter

Folketingets højreblokfløj har jo med festlige begrundelser ikke haft problemer med at tildele sig selv klækkelige check'ser i form af lønforhøjelser.

Meen sæfølig', såfremt de ikke nytter, ser vi da frem til en tilbagebetaling...

Allan Tentschert

Det er helt galt det her:

1. Gro Petersen tager vare på sine børn og deriblandt også sit psykisk syge barn, dvs. at hun har et velfærdstruet barn i hjemmet og hun spare derfor samfundet for en formue i institutionspladser og psykiatrisk anbringelser

2. hun er oven i købet selv syg og kan derfor ikke arbejde, og kunne hun så det, ville hun ikke være i stand at tage vare på sit velfærdstruede barn.

Den situation hun er bragt i, er reelt et valg imellem pest og/eller kolera

En institutionsplads koster let 40.000 pr. md og en psykiatrisk anbringelse koster let det dobbelte - og at alle borger tosserne tror at det handler om nogle få tusind kroner i børnepenge, ja det taler for sig selv.

Der er for mig ingen tvivl om, at der er mange kritisable ting ved gro`s sag,

Servicelovens § 1 er ikke efterlevet til trods for at det er kommunens arbejdsgrundlag.

lov om retssikkerhed på det sociale og administrative område § 1 stk. 1. og 2 er ligeledes tilsidesat, man kan ikke med rette påstå at hun kommer til orde jf. stk. 1. når ingen gang politikerne vil høre på hende og 5 år på starthjælp har jf. stk. 2. intet med helhedsorienteret hjælp at gøre.

Det er en omgåelse af at bistandshjælp ikke er en varig ydelse jf. lov om aktiv socialindsats kapitel 1,2,og 3

EU menneskerettighederne er heller ikke overholdt kapitel 4 handler om umenneskelig og nedværdigende adfærd - det er nøjagtigt det vi her er vidende til.

Vi kan derfor konkludere at lov om aktiv beskæftigelses indsats går forud for enhver fornuft.

Allan Tentschert
SocialkritiskForum.dk

Rita Jacobsen

Til dem der siger, at tillægget for børnene ikke er medregnet: De beløb, I nævner, er jo FØR SKAT, men i artiklen står også tydeligt, at de taler om UDBETALTE beløb
- De 6.962 kr. passer meget godt med 1 x starthjælp for enlige (6.124 kr.) + 2 x tillæg for børn (2 x 1.532 kr.) = 9.188 kr. før skat, et månedligt personfradrag på 3.575 (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=130757) og en trækprocent på ca. 40.
Til gengæld kan der være noget om at børnechecken ikke er nævnt - der mangler lidt info om hendes børns alder - men jeg kunne nu godt forestille mig, at sådan en check nemt får ben at gå på med tre børn i huset!

Når det er sagt: Hvor er jeg dog træt af at høre "velmenende" (læs: bedrevidende) danskere med deres på det tørre, tale om "et kærligt spark", "et lille spark bagi" osv. Man kan putte alle de bløde tillægsord foran, man vil - hovedsagen i metaforen er stadig "sparket"! Hvad blev der af "en hjælpende hånd", "et pusterum" og andre metaforer, der faktisk anerkender, at det er en person med brug for hjælp?

Kvinden lider af posttraumatisk stress-syndrom - hvor mange her har oplevet det på første, eller bare anden hånd? Hvor mange har gjort sig besværet at undersøge, hvad det indebærer? Så snart der er tale om svage, der koster samfundet penge (selv håndører, som her), kommer I væltende og føler jeg berettigede til at være eksperter på netop deres situation!

Selv uden en lidelse som PTSD er en hverdag som arbejdsløs noget af det mest nedslidende for et menneskes psyke.
Man er uden det netværk, man normalt har i forbindelse med sit arbejde, og har måske knap nok andre voksne mennesker at vende, eller bare dele sine problemer med.
Man har ikke noget til at give én selvværd - for man har ikke noget af det vigtigste for mennesket - at føle, at der er nogen, der har brug for én!
Som I selv demonstrerer, føler alle sig berettiget til at udtale sig om arbejdsløses situation, og hvorfor de håndterer den forkert. Det giver dobbelt pres og dårlig samvittighed: Både over at man ikke lever op til forventningerne om at finde arbejde, som alle andre åbenbart finder let, og over at man ikke er god nok til at nogen har brug for én.
Oven i alt det kommer det konstante pres ved at skulle vende hver en krone. Det handler ikke bare om at skulle leve lidt på smalkost i en måneds tid - det handler om en konstant usund kamp mellem sult og dårlig samvittighed over at tilfredsstille denne. Det handler om at ikke engang noget så simpelt og basalt som måltiderne kan være noget at se frem til. Det handler om aldrig nogensinde at kunne tillade sig at 'belønne' sig selv eller bare have det godt med sig selv, fordi omgivelserne lærer dig at du altid bør have skyldfølelse over din situation.
Hvis du stresser i et job eller med en opgave, så vil du på et eller andet tidspunkt opleve at have udført noget, og din krop belønner dig med alskens behagelige hormoner og signalstoffer, der sætter en stopper for stressfølelsen - som arbejdsløs får du kun stress-delen, men aldrig 'belønning' og afstressning.
Og så har jeg slet ikke nævnt frygten for ikke at være en god nok mor, frygten for at have truffet de forkerte valg, frygten for de konsekvenser, ens livsstil har for ernæring og helbred og dermed chance for både dig selv og dine børn til at få kræfter til at komme ud af situationen.

Jeg er ganske vist studerende, men jeg har selv stået i en situation, hvor jeg rent faktisk valgte i mellem at tage den medicin, jeg har kronisk brug for, og at få mad på bordet. En situation, der nåede at få alvorlige konsekvenser, før jeg heldigvis fik mulighed for at flytte og sænke mine boligudgifter med ~1000 kr. - et skift, der har betydet alverden til forskel! Der har fjernet min konstante dårlige samvittighed over at spise, der har gjort det muligt at besøge familie og venner engang imellem uden at gøre rejseudgifterne op i antal måltider, jeg måtte undvære, og ultimativt gav mig overskud til at søge fritidsjob, der i endnu højere grad hjalp til at få hverdagen til at glide lettere.

Kald det et pr-stunt eller ej - jeg har trods alt ikke oplevet andre medier end Information tage historien op - hovedsagen er stadig, at når man som folketingspolitiker vedtager eller forkaster en lov, så bør man som minimum kunne se dem i øjnene, ens handlinger kommer til at berøre - ellers har man et seriøst samvittighedsproblem!

Uanset du forsøger at undskylde dig med at være studerende, har du skisme ordet i din magt denne gang, Rita.

Kort og godt: Flot!

Ole Brockdorff

Uanset politisk observans kan ingen af de fire millioner vælgere i Danmark afvise den ubestridelige kendsgerning, at nationens økonomiske velfærdspolitik med overførselsindkomster til blandt andet mennesker som Gro Pettersen, udelukkende skyldes den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke med lønmodtagere og arbejdsgivere i det private erhvervsliv.

De alene er skyld i, at Danmark gennem de seneste år har kunnet indtjene omkring 1.500 milliarder kroner til bruttonationalproduktet, hvoraf staten indtil nu har kunnet opkræve 800 milliarder i skatter og afgifter årligt, så der blandt andet kan blive udbetalt løn, ferie og driftsbudgetter til næsten 900.000 offentligt ansatte plus de folkevalgte politikere.

Ud af den enorme sum på 800 milliarder kroner i opkrævne skatter og afgifter, går en tredjedel også til overførselsindkomster. Altså næsten 270 milliarder til blandt andet månedlig livsforsørgelse af Gro Pettersen og hendes tre børn samt hundredtusinder af andre borgere i den erhvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet.

Vi lever altså i et land med fri markedsøkonomi, og derfor er velfærdspolitik med sociale ydelser til arbejdsløse borgere, trods alt ikke naturlov i al evighed. Men politikere som Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti lever i en verden med planøkonomisk tankegang, hvor damen tror, at staten ejer alle de eksisterende penge i Danmark, ligesom i det tidligere kommunistiske Sovjetunionen og Østtyskland.

Imidlertid er det en hån mod alle klodens virkelige fattige mennesker, der hver dag lever fra hånden til munden, at kalde Gro Pettersen for en stakkels fattig kvinde med tre børn, når hun trods alt modtager kontanthjælp, børnechecks og boligydelser fra de skatter og afgifter, som titusinder af blandt andet fuldtidsarbejdende børnefamilier tjener hjem til statskassen.

Jeg er ikke sagsbehandler på et jobcenter, og skal derfor ikke bedømme eller fordømme Gro Pettersen omkring hendes sociale og økonomiske samt menneskelige situation. Men at fremstille hende som et fattigt menneske, der lever i daglig usselhed på samfundets bund, er som nævnt en direkte hån mod klodens virkelige ludfattige udstødte mennesker.

Eller tænk på de mange hjemløse danskere.

Gro Pettersen og mange andre i hendes situation, kan derimod med rette betegnes som økonomisk ubemidlede mennesker, der kun lige kan få hverdagen til at hænge sammen på grund af den lave kontanthjælp samt børnechecks og boligydelse. Men hvor meget kan man rent moralsk kræve som borger af samfundet til sin livsforsørgelse, når man af forskellige grunde ikke er i stand til selv at tjene penge?

Som tidligere nævnt er den økonomiske velfærdspolitik ikke naturlov, og kan bryde sammen når som helst, når først den globale finanskrise for alvor slår igennem. Hvis staten mister 2-300 miliarder kroner årligt i skatter og afgifter de kommende år, så bliver der endnu mindre til Gro Pettersen og alle øvrige borgere, hvis eksistensgrundlag alene hviler på statens nåde gennem begrebet "overførselsindkomster".

Hvilket blot er det moderne udtryk for socialhjælp.

Dorte Sørensen

Tak til Information fordi I bringer uddrag fra debatten fra beslutningsforslaget om at afskaffe fattigdomsydelser i Danmark.
Det var beskæmmende at overværer. Er tavshed i debatten og høj lytte private samtale i små grupper i Folketingssalen virkelig Løkke Rasmussens måde at samarbejde på eller som han selv sagde i sin tale der skal 2 parter til en tango.

Karin Bennedsen

Jeg kan ikke fordrage sådanne enkeltsager, der kører på ren følelsesporno, og det gør mig sur, når en folketingspolitiker som Özlem Cekic forsøger sig med et sådant billigt stunt i Folketinget. Det er for plat!

Der er helt bestemt mange mennesker på samfundets bund, som kunne bruge en hjælpende hånd og en ekstra check for at få tilværelsen til at hænge sammen, ingen tvivl om det, men skal socialpolitikken ændres, skal vi have en anden regering, en regering, der tager problemerne alvorligt og ikke forfalder til den slags mediestunts.

PS. Starthjælp gives til udlændinge, der ikke kommer fra Norden og EU, og som har færdiggjort deres introduktionsprogram, samt til andre personer (også danskere), der ikke har opholdt sig i Danmark i længere tid, og som desuden opfylder en række betingelser.

Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor Gro Pettersen får starthjælp, med mindre hun har boet i en længere årrække i udlandet.

Forøvrigt, når jeg ser på billedet af Gro Pettersen, så har jeg svært ved at tro, at hun går sulten i seng.

Dorte Sørensen

Karin Bennedsen er er enig med dig om at sådanne enkeltsager ikke skal køres som enkel sager. Men sådan opfattede jeg ikke den 2 og sidste behandling af beslutningsforslaget fra en samlet opposition om at afskaffe fattigydelser i Danmark . Denne afskaffelse af 450-timersreglen , kontanthjælpsloftet og statshjælpen bliver mere og mere nødvendig med en stigende ledighed og derved endnu vanskeligere at få adgang til den gruppe mennesker der lever på kanten af arbejdsmarkedet.
Ved 1. behandlingen ville VOKs ordfører heller ikke tage deres ordførertaler så oppositionen kunne spørge indtil regeringens og DFs tanker i forbindelse med socialpolitikken . Ja Karen Jespersen ville så vidt jeg husker heller ikke deltage i debatten. Men det skrev medierne ikke et ord om, så måske skulle en person sag på bordet for at debatten blev omtalt.

PS: Mht billedet af Gro Pedersens så passer det vel meget godt på forkert og dårlig kost forårsaget af lav indtægt.

Dorte Sørensen

Rettelse
Den første sætning skal være.

Karin Bennedsen jeg er enig med dig om at sådanne sager ikke skal køres som enkel sager.

Beklager den vrøvle sætning, jeg først havde fået skrevet.

Karin Bennedsen

@Dorte Sørensen

Jeg er enig i, at kontanthjælpsloft, starthjælp og 450-timers reglen skal tages op til en alvorlig revision og måske erstattes af en mere målrettet hjælp til de mennesker, der idag må leve på disse ydelser.

Der er ingen tvivl om, at VKO har indført disse ordninger for især at ramme muslimer, som jo især DF ønsker at gøre tilværelsen så besværlig som muligt for, måske i det lønlige håb, at de så forlader Danmark.

Men det er en dårlig vej at gå, da det eneste det medfører er marginalisering, kriminalitet og ghettodannelser, og fremtidige generationer af børn, der bliver dårligt uddannet og dermed ikke er i stand til at bryde den sociale arv.

Der skal en langt mere 'håndholdt' indsats til, også selvom en sådan på kort sigt kræver flere ressourcer fra det offentlige. Men på lang sigt, vil det lønne sig.

VKO's opførsel ved 1. og 2. behandlingen af oppositionens lovforslag er under al kritik og uværdig for et demokratisk parlament. Heldigvis er der efterhånden mange mennesker, der følger levende med i Folketingsdebatterne, så den slags arrogance bliver bemærket og taget med i folks vurdering af de forskellige politikere.

Og det gælder selvfølgelig også når oppositionen 'dummer' sig. Man skal passe på ikke at sætte de gode meningsmålinger over styr med platte og populistiske mediestunts.

Ole Brockdorff, hvad står der på pengene? Hvem tilhører de så?
Jo, i vort samfund og vor kultur er hjælp til de fattige og ubemidlede et indbygget kulturtræk. Det er ikke bare de første fattigdomslove, grundloven og socialreforme(r)n(e), vi taler om, men en 2500 år lang tradition for, at penge da godt kan blive tjent i det private erhvervsliv, men da kun hvis de er til almennytte, ellers er det jo spild menneskers ikke alt for rigelige tid.
Du peger selv på, hvor få mennesker, der i virkeligheden er i produktivt erhverv, endnu færre i eksporterhverv, og derfor er behovet for arbejde til opretholdelse af samfundet altså meget, meget lavt. Lad os benytte os af det!

Jens Thorning

Omkring det forrige århundredskifte - altså år 1900, ja vel egentlig fra midten af det 19. århundrede og op til 2. Verdenskrig blev det såkaldte Sociale Problem opfattet som verdens suverænt største og af og til også eneste problem, når man sorterer de filosfiske "problemer" fra. Filosoffen Karl Marx fik stor succes på at forsøge at løse dette problem på radikal måde, hans tilhængere Lenin og Stalin gik meget radikalt til værks, det samme den tyske politiker A. Hitler - Franklin D. Roosevelt i USA, som amerikanerne i Time Magazine selv har valgt til Verdens Største i det 20. århundrede, høstede stor anerkendelse for sin New Deal, en bedre måde at løse Det Sociale Problem på end de ovennævnte kunne præstere. Enndu i 1950'erne, 60'erne og 70'eren, til dels endog i 80'erne, tog man Det Sociale Prbelm alvorligt. Først VKO-regeringen tog skridtet fuldt ud - som chefideologen O'Brien i Orwell's 1984 "Hvis jeg siger, jeg vil hoppe til Månen, hvem kan så forhindre (modbevise) det?" - og afskaffede virkeligheden, som vi kendte den, idet man gjorde Det Sociale Problem til et rent individuelt problem, et spørgsmål om at tage sig sammen og finde de jobs, som arbejdsgiverne skriger og skriger på at få besat, især med indvandrere og det såkaldte "grå guld".

Starthjælpen, sådan som jeg har forstået, gives til personer, også danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet i over et år. Og man skal så være i andet i 7 år for at man kan er berettiget til almindelig kontant-hjælp.

Og jeg er ganske udmærket klar over hvad PTSD kan gøre ved folk; vi taler om et kvinde som har levet i et voldeligt ægteskab (og det i sig selv er slemt nok), ikke nogle af de bosniske flygtninge, jeg har undervist, som havde PTSD.

Min erfaring er blot den, at ofte kan PTSD'en blive en hæmsko for folks udvikling eller for, at de flytter sig - de lader samfundet (staten) bestemme, at de er 'ofre'; dermed lader de også staten, sags-behandlerne bestemme over deres (eget) liv, da de jo netop intet kan, fordi de er 'ofre'.

For mig lyder det som om der er gået noget galt her; der burde være udarbejdet en resurse-profil. Og jo, der er mulighed for i en kortere periode at blive ansat, som pårørende, til at tage sig af f.eks. ens datter.

Det var mig, der talte om et kærligt spark; det mener jeg sådan set stadigvæk, selvom jeg nu hellere vil kalde det en hånd i ryggen. Og der er stadig noget, der undrer mig. Hun kan få en aflastnings-familie til hendes syge barn; hun har krav på diverse ydelser (mener jeg), hvis hun har et psykisk sygt barn mm.

Hvis man kigger på hvor meget hun har tilbage til sig (de ca. 1200 kr. om måneden) er det altså 40 kr. om dagen, dvs. ca. 8-8½ dollar om dagen. Dermed ligger hun altså lagt over FN's officielle fattigdomsgrænse. Nogle måneder har jeg kun 1500 kr. tilbage mig selv (jeg har så heller ikke børn); jeg ved det skyldes min egen dårlige styring af min økonomi. Og her er det så at jeg spiser havregrød, ikke videre morsomt, men sundt og billigt.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor hun ikke er på førtidspension. Mennesker med PTSD kan ikke sådan lige blive raske - på trods af hvor vores nuværende finansminister, Claus Hjort måtte mene. I det mindste bør hun i behandling for lidelsen; have tilbud om behandling for sin lidelse.

Søren Kristensen

Som indfødt dansker har jeg selv oplevet kortvarigt at havne på starthjælp efter et kuldsejlet revalideringsforsøg, hvor jeg ellers oppebar en ydelse svarende til dagpengesatsen. Den tekniske begrundelse har jeg glemt.

Bortset fra det, kunne det være spændend hvis Information gjorde sig den ulejlighed at følge op på artiklen og afdækkede ikke kun Gro Pettersens faktuelle økonomiske og sociale status, men også de spørgsmål som stilles til forvaltningen af sagen, f.eks. spørgsmålet om hvorvidt "midlertidig uarbejdsdygtig" er en lovlig begrundelse for at anbringe folk på permanent kontant- eller starthjæp.

Især hvis Gro Pettersen skal til at være en symbolfigur på fattigdommen i Danmark.

Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby,....påpeger, at regeringen har gjort meget for at bekæmpe vold mod kvinder ...

Meget og meget... der er mindst 50.000 familier i DK med voldproblemer (der er mange mørketal i undersøgelserne). Behandlingskapaciteten for mænd med voldproblemer i nære relationer er 2-300 om året. Behandlingen varer 1-3 år og har en succesrate på ca 50%. Det svarer vel til at tømme et badekar med et æggebæger. Det kunne osse kaldes et alibi for ikke at gøre noget - jeg ved snart ikke...

Rita Jacobsen

Opklarende: Er hun mon ikke endt på starthjælp, fordi hun ikke opfylder 300/450-timers-reglen for at få kontanthjælp? (Jeg har slet ikke styr på reglerne, så det er blot et kvalificeret gæt).

Jeg kan ikke bedømme "sagens" realiteter - men alle har vel ondt af folk, der ikke kan klare sig.

Selve "medie-stuntet" ( der er lidt kup-agtigt) , der ligger i at bringe en "fattig" / ""udsat" person o s v i konfrontation med en politisk debat/afstemning/situation er ikke nyt - somme tider er det berettiget og somme tider er det bare upassende.

Uanset hvad - jo oftere stuntet anvendes - jo svagere bliver effekten.

Det næste skridt bliver vel, at man lejer en skuespiller til at lave stunts fra tilhørerlogerne for at påvirke debatten i salen ?

Venstre side i salen kan f eks leje en skuespiller til at sidde i en dyr habit og råbe på skattelettelser , og højre side, kan leje en skuespiller til at kræve gratis ungdomshuse og skatteyderbetalt hash o s v - det kan blive et festligt men højst uproduktivt cirkus.

Alle er vist bedst tjent med , at vores Folketing ikke forvandles til et spontant gadeteater.

Grusom historie, og frygteligt (og typisk) at konfrontation med virkeligheden og pøbelens liv karakteriseres som "usmagelig". Ja, det er væmmeligt at få mudder på skørtesømmen med det er VIRKLIGHEDEN - og ikke alle er fattige fordi de er dovenlarser der bare vil snylte. Men ok, det er temmelig meget nemmere og langt mere bekvemt at mistænkeliggøre mennesker som er fattige. HVis de selv har været skyld i deres ulykke (hvordan man så ellers vil afklare skyld) så kan vi andre vaske vore hænder og afvise ved gadedøren.

Det gælder rent faktisk også de kommentarer der gør krav på at vide om Gro mon har "luksusting" i hjemmet eller anden "overforbrug" (hvad skulle chancen være, alt taget i betragtning...?). For naturligvis er det da forfærdeligt hvis det viste sig, at Gro måske talte i telefon engangimellem (for helt ærligt: hvor LIVSnødvendigt er det lige at tale i telefon?!) eller hvis hendes børn måske havde en enkelt Bratzdukke i hjemmet (det er meget sundere for fattige børn at lege med kogler i parken).

Jeg gætter på at grunden til at Gro ikke får alle de tilskud der er mulige at hente er, at hun rent faktisk ikke ved at de findes. Det er nemlig sådan, at borgeren selv skal spørge efter ekstraydelser og tilskud for at få dem (dvs. de skal vide at de er der) - socialrådgiverende må ikke selv gøre opmærksom på hvad der er at søge om. Det står såmænd i loven og min mor, som indtil for nylig arbejdede på Musvågevej, fandt det temmeligt svært at overholde, men måtte finde sig i det.

Sikken en arrogance. Det minder mig om en debat der var i folketinget for nogle år tilbage, hvor det diskuteredes om kontanthjælpen skulle hæves med små 500 kr om måneden. Jeg så den på TV og den kære Bent Bendtsen havde følgende, virkelighedsnære og empatiske, overvejelser: "500 kroner? Det er jo bare en flaske god vin. Den kan de godt undvære". Hvad han i sin umådelige visdom ikke lige tænker over er, at 500 kr er mad til en familie på 4 i en hel uge. For ham er det en flaske vin - for andre er det overlevelse. Han og hans lige burde ikke have den magt de har. En sådan idioti kan selv ideologisk tilhørsforhold ikke undskylde.

Dorte Sørensen

Robert Kroll ville den mest enkelt løsning ikke være at VOKs ordfører og ministeren ville deltage i debatten .
I mine øjne er det at "pisse" på de andre partier ikke at ville behandle et beslutningsforslag, der endda var godkent i Folketinget.
(undskyld udtrykket, men jeg kunne ikke finde et andet ord til at beskrive VOKs handlemåde på)

@Ole Brockdorff

Det er rigtigt at der er mange mennesker i verden der er fattigere end Gro. Men vi lever altså ikke i Afrika. Og det er meningsløst at pege på hende og sige "Kære Gro. Som du kan se at vores pæne udregning, har du 40 kroner om dagen til at købe mad for og det er langt over FNs fattigdomsgrænse, så du må holde op med at klynke". Gro lever i Danmark hvor leveomkostningerne er langt højere end de er i eksempelvis Afrika. Det er dyrere at være fattig i DK end det er at være fattig i Somalia. Og 40 kroner kommer man ikke langt for, som du nok kan forestille dig. Hvis du ikke kan, kan du jø prøve at leve for tilsvarende en måneds tid og se hvilke muligheder det giver dig.

Du laver flere sammenligninger mellem Gro og andre grupper, også indadtil. Eksempelvis med hjemløse. Er det nu sådan, at vi ikke kan tage os af relativt til hjemløse velfungerende mennesker, fordi de trods alt ikke er hjemløse? Fordi Gro har en lejlighed, børn og ikke eksempelvis er alkoholiker, så kan hun ikke få hjælp førend alle hjemløse er fjernet fra gaderne og rettet op på, så de igen er gode, prduktive borgere?

Gro og hendes lige, har andre problemer end hjemløse har. Men lidt hjælp kan Gro komme på ret køl igen. Og hendes børn kan få mulighed for at vokse op uden at føle sig fremmedgjorte fra det samfund de lever i. har du nogen idé om, hvor begrænsende det er, aldrig at have mulighed for at være med til de ting, kammeraterne kan? Bare en lille smule?
Men indsatsen skal være anderledes for folk som Gro end den som rettes mod hjemløse (som også har forskellige problemer internt, det er sjældent nemt at skære alle over een kam). De har andre udfordringer og livssituationen er forskellig. Hvis vi vil have et samfund der er socialt bæredygtigt, må vi bruge nogle af vores ressourcer på differentieret hjælp til de mennesker, som trods alt findes (om du kan lide det eller ej) og som har problemer med at falde til patten i det samfund, vi lever i. Kedeligt og besværligt at ikke alle er konforme, men news flash! - Det er virkeligheden.

PS @Ole Brockdorff - mange af de mennesker der er på overførselsindkomster er studerende. Folk som er så heldige at de kan tage en uddannelse og blive til det de ønsker, uafhængigt at familieformue og -forbindelser og leve (forhåbentlig) lange, glade, produktive (fordi de er glade) liv, med medfølgende mange penge i statskassen. Mon ikke en mellemlang videregående giver flere penge i statskassen i sidste ende, end en ufaglært som betaler fuld skat af indkomst fra første job? Og mon ikke en akademisk uddannelse giver mere end en mellemlang videregående, på trods af de 12*5200*5,5 det kræver for samfundet at give os den (vi betaler i øvrigt skat af alt vi tjener, OGSÅ SUen)?

Ikke hele den enorme, onde, væmmelige tredjedel går til folk som Gro, som er så uforskammede at have haft et hårdt liv og være blevet knækkede af det.

Rita Jacobsen

Ja undskyld, men 40 kr. til 1 voksen og 3 børn? Til både mad, tøj (børn vokser!) og anden husholdning?

Det giver altså ikke mening at sammenligne med FN's fattigdomsgrænse - hvis du lever i et rigt land, er 40 kr. jo langt mindre værd end hvis du lever i et fattigt land - det er vel netop derfor, at man benytter median-indkomsten og siger, at en person er fattig, hvis denne har end indtægt under halvdelen af median-indkomsten. Og det giver altså mening! Vi kender vel alle teorien om at prisen afhænger af udbud og efterspørgsel - og med en høj medianindkomst får du jo en højere efterspørgsel, og dermed højere priser. Med ressourcer i verden, der trods alt er begrænsede, er det jo svært at øge udbuddet af sådan noget som fødevarer, der jo kræver et vist produktionsareal - ikke mindst, hvis arealet skal bruges til produktion af havregryn ;-)

Og nu vi er ved havregryn: Det er altså en skrøne, at det skulle være så sundt at leve af havregrød! Det er en udmærket start på dagen, fordi du får de kulhydrater, du har brug for, og havregrøden trods alt nedbrydes langsommere end andre lettere morgenmadsprodukter, så du sikrer et nogenlunde stabilt blodsukker. Vælger du de grovvalsede er der sikkert også lidt fibre til fordøjelsessystemet (men dem er der jo ikke næring i!)

At leve af havregrød morgen, middag og aften er dog en noget anden sag. Hvis du (Karsten Aaen) engang har prøvet at leve af havregrød i et stykke tid, så har du sikkert ikke taget skade af det, fordi din krop nok generelt har været ganske fornuftigt ernæret - men lever du af det i fem år, så vil jeg godt garantere, at du bliver fejlernæret! - Ud over at få et ganske sygt forhold til mad! - Er du heldig, kan du måske endda nå at pådrage dine børn en eller anden spændende spiseforstyrrelse som anoreksi eller overspisning - jeg kender da personligt én, der blev overvægtig som barn af at trøstespise - ja du gætter det aldrig - havregryn!

Havregrødskommentaren var så endnu et eksempel på disse bedrevidende råd, som almindelige danskere føler sig berettiget til at strø ud over arbejdsløse - og, nå ja, den anden lav-kaste i Danmark: De overvægtige.

ALLE har brug for at spise varieret - også de fattige! Skal fattige børn gøre sig håb om at bryde den sociale arv, har de da som minimum brug for ordentlig ernæring, så de kan koncentrere sig i skolen!

Rita Jacobsen

@ Cecilie: Du siger det så meget bedre end mig! :-)

@ Alle jer andre: Prøv at kigge lidt rundt på http://www.oes-cs.dk/olapdatabase/finanslov/index.cgi

Der er for mange tal til at jeg kan sige noget fornuftigt her, men man kan da se, at statens samlede indtægter fra skatter og afgifter ligger på 572.469.000.000 kr., og at lige præcist kontanthjælpen udgør 3.373.400.000 - altså ca. 0.6% af det samlede budget. Bevares, der findes alle mulige andre overførsler, som I selv kan klikke jer lidt rundt i, men kan man nu også bebrejde alle disse udgifter på folk som Gro?

Og så en helt anden pointe, jeg snublede over i min søgning efter fakta: Det kan godt ske, at vi har mange på offentlig forsørgelse i Danmark, men kigger man på det samlede antal på forsørgelse, er det faktisk lavere end i andre lande - forskellen ligger i om det er det offentlige, der forsørger, eller familie, ægtefælle el.l. - Det er da sådan set ret positivt for den individuelle frihed, at man ikke skal være afhængig af et velbjærget (og velvilligt) netværk for at klare sig!
(Jeg har kun skimmet rapporten, men må jo hellere angive min kilde alligevel: http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/overforselsindk-fib.pdf :-) )

Vi fik det sociale system af hensyn til os allesammen, fordi vi ikke vil acceptere hjemløse og reelt fattige i vores samfund. Det fik Karen Jespersen i sin anden periode (i SR-regeringen) vendt op og ned på. Vi er nu i den situation, at vi både har høj skat OG folk, der med god grund tigger på gaden! Men det første skulle modvirke det andet, var ideen.

Marietta Jeppe

Godt gået Özlem! Det er let at gemme mennesker menneskerskæbner bag tal, det er en anden sag at se de samme mennesker i øjnene!

Inger Sundsvald

Jeg elsker usmagelige pressestunts, det er disse som kan åbne øjnene for politikerne – hvilket ikke lader til at være tilfældet i dette tilfælde. Jeg takker Özlem Cekic for dette ’stunt’ og Marchen Neel Gjertsen for så levende at bringe det videre.

Det usmagelige og upassende består i dette udsagn:
”Det tangerer det usmagelige at hive hjemløse og alle mulige andre ind," siger Ellen Trane Nørby”.

”Alle mulige andre”! Hvad er det dog for et samfund vi lever i? Og så med bemærkninger om andre landes fattigdomsgrænser.

Jeg har stor respekt for Gro Pettersen. Hvordan klarer hun det dog med tre børn og på de betingelser?

Posttraumatisk stresssyndrom er ikke noget at spøge med. Med sygdommen meget tæt på, kan jeg sige, at det ikke lige er noget som kan helbredes. Hvis man underlægger sig f.eks. behandling med elektrochok, så kan man måske få et tåleligt liv – eller også kan man ikke.

Hvis man ikke har familie eller venner som kan tage over, så kan det blive endog meget dyrt for samfundet, både med plejehjemsplads til den syge og med tiltag overfor børnene.

Fra Folketinget skal hun ikke vente nogen hjælp. Det var igen i dag et studie i udenomssnak, og også med de næste spørgsmål ”Skal ledige vente på dagpenge” (S 1902) er der uforskammede beskyldninger fra bl.a. Inger Støjberg – lige nu.

Jeg ville ønske at jeg personligt kunne gøre noget for Gro Pettersen. Desværre ved jeg ikke hvor hun bor.

Inger Sundsvald

Så er man gået videre til næste punkt: ”Bør udbetaling af sygedagpenge stoppes? (1903). Ministeren mener, at der skal være en ”bagkant”.

Det kom der heller ikke noget ud af.

søren bækgaard

Uanset om man tilhører den ene eller anden politiske fløj, og hvor sympatien ligger i den givne sag, virker det dog lidt plat af SF at udstille den stakkels kvinde for hele folketinget.

Love laves nu engang bedst, hvis man bevarer det kølige overblik og ikke lader sig rive alt for meget med af følelser. Det virker måske tilsyneladende meget sympatisk, men er i det lange løb ikke gavnligt. Cekic´s populistiske forsøg på kort inden selve afstemningen at appellere til vores alle sammens "bedre jeg" virker derfor lidt usmageligt og i hvert fald useriøst - uanset hvad man så end måtte mene.

Inger Sundsvald

Ja da, det er lige så usmageligt som næste punkt der kommer op på Folketingets talerstol:

”Bedre velfærd for grise” (B102) - som jeg går stærkt ind for.
Det næste bliver noget med kalkuner.

Måske har det større interesse for de forskellige ministre?

Jakob Fønsbo

Af den tv-transmitterede ikke-debat fremgik det, at Gro Pettersen på grund af lange psykiatriske ventetider havde haft ophold i Norge, for der at få behandlet barnet. Dette er årsagen til starthjælpen, thi man skal have haft ophold her i riget 7 af de foregående 8 år for at kunne modtage "rigtig" kontanthjælp.

Ole Brockdorff

Cecilie V, hverken politikere eller borgere kan løbe fra den ubestridelige kendsgerning, at Danmark anno 2009 har over 800.000 mennesker i den erhvervsaktive alder, hvis daglige livsforsørgelse er betinget af en månedlig overførselsindkomst fra statens indtjente skatter og afgifter, der udelukkende indtjenes i det private erhvervsliv.

Det ved Ôzlem Cekic fra SF udmærket godt.

Knap èn million fuldtidsarbejdende mænd og kvinder på det private arbejdsmarked - lønmodtagere som arbejdsgivere - er alene skyld i, at landets politikere i dag kan føre en omfattende økonomisk "omfordelingspolitik" af statens indtjente midler, selvom vi lever i et land med fri markedsøkonomi.

Erhvervslivets produktion af varer til eksport verden over, er hele grundlaget for samfundets vedtagne økonomiske velfærdspolitik. Man kan uden overdrivelse sige, at det private erhvervsliv er samfundets nationaløkonomiske "lokomotiv", og uden deres indsats i hverdagen kommer der ingen penge ind til statskassen.

Alle bedes venligst huske på, at begrebet "overførselsindkomster" blev indført som noget af det første, da SR-regeringen kom til magten i januar 1993, hvor man pludselig meddelte, at nu skulle alle borgere på bistandshjælp fra Socialcentret til at betale skat af deres offentlige ydelser til livsforsørgelse.

Betale skat af socialhjælp???

Frem til 1975 hed det nemlig slet og ret socialhjælp, hvorefter socialdemokraterne med Anker Jørgensen som regeringsleder, ændrede betegnelsen til bistandshjælp, som alle kunne få, hvis de blev arbejdsløse, og ikke havde et medlemskab af en fagforening.

Frem til 1975 med den sociale lovgivning, havde ingen borgere krav på et minimumsbeløb til deres livsforsørgelse. Man foretog hver gang en individuel bedømmelse af den enkeltes sociale og økonomiske situation, hvorefter man så besluttede sig for, at hjælpe den pågældende med et større eller mindre beløb.

Med indførelsen af Bistandsloven i 1975 blev det pludselig en ret for alle mennesker, at få penge til deres livsforsørgelse efter nogle vedtagne regler fra landets politikere. Hvilket i dag har skabt et samfund med titusinder af mennesker, der bare stifter familie og sætter børn i verden, selvom de ikke kan livsforsørge deres egen familie gennem et selvstændigt fuldtidsarbejde.

Årsagen til SR-regeringens indførelse af overførselsindkomsterne under begrebet De Sociale Servicelove, hvor selv arbejdsløse nu skulle betale skat af deres socialhjælp, blev udelukkende gennemført for at dække over den til enhver tid faktiske arbejdsløshed i Danmark, målt i forhold til reel produktion og beskæftigelse på fuldtid som lønmodtager i det private erhvervsliv.

VK-regeringen har blot sammen med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag, videreført denne såkaldte arbejdsmarkedsmodel, der har slået den sociale lighed og retfærdighed i stykker, fordi det trods alt udelukkende er de private arbejdsgivere og lønmodtagere, der året rundt indtjener penge til landets bruttonationalprodukt.

Humanisme eller medmenneskelighed er desværre efterhånden blevet et relativt forvirrende begreb, fordi alt for mange fortrænger den ubestridelige sandhed, at vi som et demokratisk land med frie markedskræfter, udelukkende overlever som nation, fordi èn bestemt gruppe borgere hver dag knokler bruttonationalproduktet hjem.

Nemlig alle dem i det private erhvervsliv.

Det er meget nemt, at udvise humanisme over for alle mulige andre mennesker i samfundet, når betingelsen for de fleste danskeres godhed er, at man i hvert fald selv hver måned får en overenskomstmæssig løn og ferie samt pension. For eksempel som offentligt ansat lønmodtager, hvor man ikke skal bekymre sig om, pludselig at blive kaldt ind til chefen med besked om fyring på grund af røde tal på firmaets bundlinje.

Eller at virksomheden flytter til udlandet.

Jeg fastholder min tese om, at økonomisk velfærdspolitik ikke er naturlov, og den kan brænde sammen hvad øjeblik det skal være, hvis Danmark for alvor bliver ramt af den globale krise, blandt andet med endnu mere udflytning af danske eksportvirksomheder til de tidligere østlande eller Asien med deres enorme billige arbejdskraft.

Beretningen om Gro Pettersen er desværre en tragisk historie om, at hundredtusinder af mennesker herhjemme i dag er opflasket til at tro på den politiske og menneskelige usandhed, at de resten af deres liv altid vil blive understøttet af statskassen, hvis de ikke selv kan finde et arbejde til deres livsforsørgelse.

Sådan er virkeligheden bare ikke.

Da vi ikke lever i det tidligere Sovjetunionen med centralistisk styre og planøkonomi i stedet for fri markedsøkonomi, kan ingen som helst lov nogensinde forbyde private virksomhedsejere med produktion af eksportvarer, at flytte deres virksomheder til udlandet, som for eksempel Danish Crown for nylig med deres udflytning af svineproduktion til nabolandet Tyskland.

Hvis nationen Danmark i de kommende år mister flere hundrede milliarder kroner til statskassen gennem skatter og afgifter, takket være den globale finanskrise, bliver det først og fremmest mennesker som Gro Pettersen samt andre på overførselsindkomster, der kommer til at miste deres sociale og økonomiske eksistensgrundlag.

Ingen politikere eller offentligt ansatte vil under nogen omstændigheder acceptere, at de selv skal gå ned i løn, så der kan blive penge til daglig livsforsørgelse af blandt andre Gro Pettersen og hendes børn, hvis nationaløkonomien for alvor brænder sammen på grund af den globale nedsmeltning.

Derfor kan en nedgang i Danmarks indtjening af skatter og afgifter fra bruttonationalproduktet kun hentes fra den store gruppe af borgere på forskellige overførselsindkomster. Hvilket betyder, at vi får titusinder af hjemløse mennesker som Gro Pettersen og andre, der kommer til at leve fra hånden til munden i samfundets pinefulde sociale "massegrav".

Det kan Özlem Cekic og SF ikke ændre ved.

John Fredsted

Hjertelig tak til Rita Jacobsen, Cecilie V, Inger Sundsvald og Jens Thorning for kommentarer med hjertet på helt rette plads. Rart at vide, at jeg også [så det ikke udelukkende er hjerteløse idioter, jeg er omgivet af] deler planet med sådanne dejlige mennesker.

Inger Sundsvald

Ole Brockdorff m.fl.

Er I klar over, at for at samfundet kan ’fungere’, så er det vigtigt med skiftende x-antal på overførselsindkomster (p.t. ca. 700-800.000) og at disse mennesker betaler prisen for de riges forbrug?

Allerede i 90’erne sagde Marianne Jelved, at den ’skrue’ som regeringen havde at skrue på, i forhold til betalingsbalancen var, at sørge for at forbruget i forhold til udlandet ikke blev for stort.

Det er ret umuligt at begrænse forbruget for dem som ikke mangler penge: = dem som kan købe alle de biler og alt det rødvin de vil.

Derfor må der være en kalkuleret ’underklasse’, som slet ikke har noget forbrug, bortset fra rugbrød og havregryn, som produceres her i landet (helst ikke grøn peber eller andre eksotiske produkter). Hvordan mon det så går med verdensøkonomien?

Ifølge de skiftende arbejdsministre, skal alle disse nassere ikke gå rundt og have det for godt, for så bliver de besiddende pissesure over at de elendige går rundt og lopper sig for deres penge (uden at tænke over, at det er dem der, som forbrugere, holder samfundet i gang).

Hvad ville der ske, hvis de piskede ikke havde råd til de mest basale fornødenheder - at købe mad eller betale husleje?

Mit gæt er, at så ville f.eks. landbruget og boligspekulanter og dermed bankerne gå bankerot.

Tænk lige over det! Og hold op med at brocke jer.

Inger Sundsvald

Uanset hvad der er op og ned i denne sag, så har det da i den grad fået nogen op på lakridserne, i en grad som får mig til at tænke på, at der jo altid er nogen som er parat til at grave snavs/et eller andet - op om andre.

Det kniber mere med at erkende f.eks. regeringens kleptokrati, og det forandrer ikke ved, at uanset hvem der reelt eller ureelt har fået opgaven med at være ’forbrugere’ i al beskedenhed, til gavn for de besiddende, så er det ikke en rolle som er værd at stræbe efter.

Men det er åbenbart livet om at gøre, at holde andre nede i skidtet med mistænkeliggørelse, så man selv kan fortsætte sin livsførelse og forbruge som det passer én.

Det kalder JEG for hykleri! Tænk engang, der sidder f.eks. en person som har fået en uddannelse på statens regning, uden at have formået at skaffe sig et job! Hvorfor mon?

Jannik Thorsen
Du glemte det dér med marxistisk et eller andet.
Jeg indrømmer: Jeg er både borgerlig og socialist.

Det, som altid er så sørgeligt at iagttage, er hvor mange mennesker, der åbenbart slet ikke er tilfredse med det liv, de har skaffet sig. Så hakker de ned på dem, der er svage, i en efterligning af hønsegårdens hakkeorden. Det er dét usmagelige. Og hold så op med at tro, at de indtægter, en virksomhed skaffer sig, sker frit hængende i luften. Der er et samfund, vi allesammen finansierer, der er uddannelser og der er socialt sikkerhedsnet, som friholder særligt danske virksomheder for samfundsansvar, de ellers ville stå med.
Derudover er friheden jo under ansvar, her det ansvar, at man ikke misbruger borgernes tid og kræfter til PJAT.

Det, som undrer mig (igen) i det her, er altså, at et ophold i Norge kan få hende til at ende på start-hjælp? Jeg mener da bestemt,at de nordiske lande har indgået en aftale om, at man frit kan tage de sociale ydelser med til f.eks. Norge og Sverige - uden at man bliver straffet for det økonomisk. (f.eks. ved at jeg folk som har haft arbejde i Norge og Sverige kan få dette godskrevet, når de søger om dagpenge i Danmark).

Det undrer mig altså stadigvæk, at der ikke er lavet en resurse-profil, og at man kan blive ind-placeret som midlertidigt uarbejdsdygtigt, når man, som Gro Petersen har, er psykisk syg. For det er man altså når man har PTSD....

Inger Sundsvald

Peter Hansen:
”Og hold så op med at tro, at de indtægter, en virksomhed skaffer sig, sker frit hængende i luften.”

Jeg kunne ikke være mere enig ;-).

Og jeg har ingen anelse om hvad der er blevet slettet, og jeg gider heller ikke at undersøge det.

Anette Pedersen

Jeg må indrømme, at jeg efter at have læst samtlige indslag herinde er meget rystet. Det er ikke mange mennesker der i dagen Danmark kan føle sympati med andre mennesker. Uanset hvad, kan vi ikke lukke øjnene for den store del af Danmarks befolkning der lever i fattigdom.
Og jeg vil mene, at Gro Petterson er en stærk kvinde som tør og stå frem, ikke kun for sin egen skyld, men netop fordi hun tænker på andre som står i samme situation. Og fordi hun er fattig, behøver hun jo ikke være dum, hun har ret til fritidsinteresser, et smut i byen og andre ting når økonomien byder på et lille overskud.
Og så kan det undre mig, at nogle mennesker ligefrem ser det som deres pligt, at søge rundt omkring på nettet for at finde oplysninger om denne kvinde. Rørte Gro ved noget hos jer, som gjorde det meget vigtigt for jer, at komme med noget i mener kunne vælte hende af pinden?
Det er under lavmålet når man på den måde nedgør et andet menneske, fordi hun på trods af det hun gennemgår - formår at være glad. Formår at give sine børn kærlighed og bakke op omkring sin syge datter. Og hvis hun skal giftes, er det så et problem? Jeg vil da kun lykke ønske hende og håbe hun bliver lykkelig... Men kan godt se det kan være svært for nogle mennesker, at forstå, at selv om pengene er små har du samme ret til at være lykkelig, som var pengene intet problem.
Til dig kære Gro.....
Jeg er stolt over at der i Danmark er folk der vil kæmpe for egne og andres rettigheder.
Jeg syntes det er stærkt, at du står frem og fortæller familien Danmark om dit liv. Og det er godt, at du selv om du ikke på nuværende tidspunkt ikke kan arbejde, formår at holde dig igang også selv om det "kun" er med papirklip eller et smut i byen.
Du ønskes alt godt fra mig - håber en dag tingene ændre sig sa familien Danmark for øjnene op for hvad det er der sker i vores land.
Hvor enhver efterhånden har nok i sit eget.

Anette Pedersen

Sider