Flere østeuropæiske hjemløse i København

De er kommet til Danmark for at søge lykken. Mænd fra Polen, Estland, Rumænien og andre østeuropæiske nabolande. Men et stigende antal mænd er enten rejst forgæves, blevet snydt eller bliver nu fyret i takt med, at virksomhederne sparer hænder væk. Og nogle af dem ender på Københavns gader.

Her forsøger de at hutle sig gennem en tilværelse uden mulighed for at sove på et herberg, spise i byens suppekøkkener eller få lægebehandling hos det offentlige. Regeringen har nemlig forbudt de frivillige hjælpeorganisationer, der modtager statsstøtte, og Københavns Kommune at hjælpe udenlandske hjemløse. Frygten for at ende som "varmestue for østeuropæere" fik den tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) til i vinteren 2007 at true med at lukke for al statsstøtte, hvis organisationerne åbnede døre for rumænske, lettiske og polske hjemløse.

Men antallet af mænd, der går i hundene i Københavns gader, er steget støt de seneste år. Kirkens Korshærs varmestue og herberg i Stengade 40 på Nørrebro er ét af de steder, der tydeligt mærker, at østeuropæerne er en voksende gruppe på gaden.

"Siden 2005 har vi set en stigning, og i dag har vi rigtig mange østeuropæere," fortæller Anne Mette Nyfos, Korshærsleder i Kirkens Korshærs Nørrebro-arbejde.

Hun vurderer, at godt 600 personer, svarende til 60 procent af de hjemløse på gaden i København, i dag stammer fra Østeuropa. Et tal, der bekræftes af socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming (EL).

Det svarer til mere end en fordobling siden december 2007, hvor organisationerne vurderede, at København lagde gader til godt 250 hjemløse østeuropæere.

En enkeltbillet til Polen

Selv om antallet stiger støt, kan kommunen ikke hjælpe de 600 østeuropæere, der har ramt bunden i hovedstaden. Ifølge lovgivningen opholder de sig ulovligt i landet og har derfor hverken ret til kontanthjælp, overnatning på herberg, hospitalsbehandling eller social omsorg.

Uden tilknytning til arbejdsmarkedet har man nemlig ingen ret til sociale ydelser, forklarer Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet. "Som EU-borger har du ret til at flytte frit på tværs af grænserne, men du skal kunne forsørge dig selv. Ellers har du ret til at få betalt en tur hjem med Polens-færgen. Det er det."

Offentlige myndigheder har altså ingen forpligtelse til at hjælpe EU-borgere, der går til grunde i Danmark.

Men efter to polakker døde af kulde på gaden i København forrige vinter, fik de private hjælpeorganisationer nok og åbnede for private midler og frivillige kræfter et nødherberg for de afviste østeuropæere.

Hver nat gennem januar, februar og marts, har nødherberget huset 35 hjemløse, og i alt benyttede 240 forskellige østeuropæiske mænd sig af tilbuddet i 2009.

"Det er jo ingen fyrstelig behandling. Det er en rullemadras på gulvet, en kop kaffe eller pulversuppe, og ingen mulighed for at tilbyde folk et bad. Når et tilbud af så primitiv karakter, har så stor tilstrømning, at vi flere aftener måtte afvise folk, er det, fordi der ikke er andre muligheder," siger Jacob Ørum, kommunikationschef i Missionen Blandt Hjemløse.

I marts i år lukkede nødherberget, og nu står østeuropæerne alene på gaden med yderst få tilbud fra de organisationer, der finder private og frivillige midler til at hjælpe.

"De organisationer, der modtager støtte fra socialministeriet, er tvunget til at lukke dørene for østeuropæerne. Men effekten er jo ikke, at de rejser hjem. I stedet for at vi kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet, bliver de kriminelle. Det er særligt problematisk, fordi flere og flere kommer til," siger Anne Mette Nyfos, Korshærsleder i Kirkens Korshærs Nørrebro-arbejde.

Ugebrevet A4 ville gerne have spurgt velfærdsminister Karen Jespersens (V) efterfølger Karen Ellemann (V), om hun er tilfreds med effekten af den politik, som hendes forgænger introducerede. Ministeren har imidlertid ikke ønsket at besvare spørgsmål i et interview, men slår i en e-mail fast, at "hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de rejse ud af landet".