Kommentar
Læsetid: 3 min.

Det handler om ulighed - ikke om livsstil

Forebyggelseskommissionen tager afstand fra tidligere tiders hovskisnovski-kampagner og retter i stedet fokus mod uligheden i sundheden. Det er godt
Indland
22. april 2009

'Spis som en vinder', lød titlen på en kampagne, Diakonissestiftelsen på Frederiksberg førte over længere tid. På en af kampagneplakaterne var der en stor tomat med et ansigt med nedhængende mundvige indtegnet. Teksten lød: "Spis som en vinder og gør andre røde i tomaten!"

Forebyggelseskommissionen, der i går offentliggjorde sin rapport, Vi kan leve længere og sundere, og sine 52 anbefalinger, tager afstand fra den slags hovskisnovski-kampagner, som henvender sig til vinderne og dermed de bedre samfundslag.

Taberne, som det hedder i konkurrencesamfundet, føler sig nemlig ikke ramt for det gode af kampagnen. Den øger tværtimod som så mange andre såkaldte KRAM-kampagner uligheden i sundheden. Betegnelsen KRAM står for følgerne af eller mangel på god kost, rygning, alkohol og motion.

På sit pressemøde i går fremhævede Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier, at der for tiden sker en polarisering samfundsgrupperne imellem, når det gælder KRAM-faktorerne.

Frihed eller lighed?

Rygning alene tegner sig for hvert fjerde dødsfald, forkorter livet med ti år og giver desuden ti år med et usselt helbred. Mens kampagner mod rygning har reduceret antallet af middelklasserygere, er antallet af rygere i de lavere sociale grupper stort set uændret.

Reelt gør Forebyggelseskommissionen op med regeringens krav i kommissoriet om, at den prioriterer "hensynet til, at den enkeltes personlige ansvar for egen sundhed styrkes".

Medlem af Forebyggelseskommissionen Bjarne Ibsen, der er professor i idræt, sundhed og civilsamfund, udtrykker det på den måde:

"Spørgsmålet er, om man samfundsmæssigt vægter friheden eller ligheden? Er det første tilfældet, betyder det, at der ikke tages afgørende politiske initiativer til regulering og strukturelle ændringer for at skabe rammer for alles forbedrede sundhed. Derved øges uligheden i sundheden."

Regulering af trafikken har mindsket ulykker og død. Så hvorfor ikke også skærpe rygereglerne yderligere, som Forebyggelseskommissionen foreslår, så der indendørs kun må ryges i eget hjem og heller ikke på uddannelsessteders område?

Den anden store synder er manglen på fysisk aktivitet og bevægelse. Den medfører fem års tidligere død og syv års forringet livskvalitet.

Igen ser vi uligheden i sundheden. De lavere sociale grupper bevæger sig og motionerer langt mindre end middelklassen.

Derfor har Forebyggelseskommissionen en række forslag til, hvad der kan gøres, så alle samfundsgrupper får nemmere og dermed mere lige adgang til motion og bevægelse. Et af dem er, at børn i skolerne skal bevæge sig en time hver dag som en integreret del af skolens liv og pædagogik. Det skal ikke ske som en daglig idrætstime.

Højere levealder

Regeringen forventer, at Forebyggelseskommissionen forslag bidrager til det højprofilerede mål om, at vores levealder skal øges med tre år inden for de næste 10 år. En højtstående sundhedschef har kaldt målet uambitiøst, da det stort set vil ske af sig selv. Det er derfor godt, at kommissionen har fokus på den store ulighed i sundheden, hvor de dårligst stillede har en levetid svarende til levetiden i Rumænien.

For nylig udsendte forlaget Dagens Medicinske Bøger bogen Den tunge ende - Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske sundhed. Her skelnes der mellem de virkeligt usselt stillede med dårligt helbred, evt. misbrug samt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og så de lavere samfundsgrupper som sådan.

Begge grupper er ramt af ulighed i sundheden, men hvor den første gruppe har brug for mere individuelt tilpasset støtte så som behandling, befrielse for fattigdom og stabile boligforhold, har den anden gruppe de kendte træk fra den gamle arbejderklasse og de korttidsuddannede. De ser ikke sig selv som vindertyper, og de træffer derfor ikke forventningsfulde valg som de øvrige samfundslag. Også de er ledet af livserfaringen om, at kun den, der regnes af andre, regner sig selv. For dem har Forebyggelseskommissionens politiske udspil om regulering og andre politiske initiativer afgørende betydning. Ud fra en klasseforståelse er det vigtigste uddannelse og atter uddannelse samt et selvforsørgende arbejdsliv præget af indflydelse, vilkår for at tage ansvar, retfærdighed og anerkendelse.

Så tør de også tro på egne handlemuligheder og hanker op i KRAM-kravene. På den baggrund må man spørge, om ikke det er misvisende at tale om livsstilssygdomme?

Ordet blev da heller ikke brugt på pressekonferencen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Elsebeth Søs Hansen

Det er fuldstændig rigtigt, at det handler om ULIGHED og ikke livsstil!

Og ULIGHEDEN bygger i høj grad på den manipulation og HJERNEVASK, vi som befolkning kontinuerligt udsættes for. Vi bliver opfordret til, henstillet til og decideret truet til at engagere os i adfærd, som man i årevis har vidst, er direkte skadelig for os. Forudsætningen for, at befolkningen kan foretage et reelt valg og tage ansvar for eget liv, er netop, at vi som borgere bliver informeret korrekt.

Forebyggelseskommissionens rapport, der blev offentliggjort i går, indeholder deciderede LØGNE og er et udtryk for en MISBRUG af videnskaben. F.eks. står der på side 29 i rapporten, at "svær overvægt" er ÅRSAG til type 2 diabetes og hjertekarsygdomme, men det giver videnskaben slet ikke belæg for, tværtimod.

Der står også på side 29 i rapporten, at usund kost derfor indirekte er risikofaktor for disse sygdomme, og den påstand giver videnskaben heller ikke belæg for, tværtimod.

De tykke er igennem mange år blevet fremstillet som nogen, der ikke kan styre deres egen adfærd og derfor er en trussel mod sig selv - ja, mod hele menneskeheden - og derfor skal "hjælpes". Og den "hjælp", de skal have er "tilfældigvis" af en sådan karakter, at andre kan tjene penge på den og få magt.

Videnskaben har i årevis vist os, at de tykke som gruppe betragtet hverken spiser mere end eller anderledes end alle andre. Teorien om, at de tykke er tykke, fordi deres energiindtag overstiger energiforbruget er ikke underbygget eller støttet af videnskaben. Det er og bliver en TEORI.

Så længe vi som befolkning bliver manipuleret til at have en bestemt forståelse af de tykke, så længe vil der hverken være lighed, sundhed eller demokrati.

At Forebyggelseskommissionen giver sig ud for at kæmpe for lighed, det er bare endnu mere manipulation!

Vi lever i et demokratur - et diktatur forklædt som et demokrati!

Steen Erik Blumensaat

14.000 døde påstås, er følgerne af tobak, passer det, hvorfor tillades det så?, Er det fordi det betaler politikernes løn at noget så skadeligt ikke forlængst er fjernet.
Eller er det fordi det beskæftiger x antal i det offentlige, stemmekvæg, der fodres til det næste valg.

Jeg mener , at vi alle sammen filosofisk set er frie og lige med samme menneskeværd.

Så er der en række individuelle forskelle på vores interesser, hobbyer, fritidsfornøjelser, uddannelser, erhvervsvalg, humør, mentalitet, evner til at omgås andre, evner til at leve i parforhold og have gode familieforhold , madpræferencer o m a.

Nogle skændes altid med kolleger og familie, er skilt flere gange - ander har fine sociale kompetencer og omgås andre uden problemer.

Vi er enormt forskellige - dem der er venlige og sympatiske klarer sig vist som udgangspunkt normalt bedst. ( Hvem vil stemme på en usympatisk politiker eller købe en brugt bil af en, der ligner en slubbert?)

De individuelle forskelle gør os ikke "ulige" eller "ufrie" , og forringer ikke vores menneskelige værdi .

Hvis man ikke accepterer forskelle, så ender det som noget hen i retning af i Pol Pots Cambodia - intolerance og frygt..

Den der frygt for individuelle forskelle , som ligger latent i formyndermentaliteten og i bestræbelserne på at regulere med forbud og afgifter, gør mig lidt nervøs.

Det undrer mig at denne kommission slet ikke medtænker de ufaglærtes arbejde; mange ufaglærte har stadig fabriks-arbejde og arbejder i skifte-hold, også om natten. Og det er noget, der bestemt ikke er godt for deres sundhed. Og det er derfor de ryger og drikker - for at holde deres hverdag ud. Og måske motionener de ufaglærte så lidt som de gør, fordi de får motion hver dag på deres arbejde, når de løfter rundt på tunge ting som f.eks. vingerne til vindmøllerne mm.

Der er intet (sådan som jeg har forstået det) om det slid på knoglerne hårdt fysisk arbejde giver, og som vel også er medvirkende til at så mange ufaglærte dør før tid. Og som vel er medvirkende til at de tager sig en pils eller to - eller en cigaret - bare for at holde livet ud...

Folks rygning og drikkeri mm. sker jo ikke ud i luften frit svævende, den sker altid som led i en kontekst. F.eks. spiser jeg altid chokolade, når jeg er ked af det - fordi det lærte jeg som barn.

Og ja, middelklassen mm. kan tage kampagnerne til sig; men gad vide, om der står noget i kommissionens rapport om, hvordan man så får kampagnerne målrettet mod de ufaglærte...

Det har jeg ikke på fornemmelsen, der gør? I stedet vil kommissionen have forbud, højere priser og monitorering af alle danskerne, dvs. om vi nu spiser nok grønt-sager...

Endelig bør man stille det interessente spørgsmål om hvem 3 års ekstra liv er gavnligt for? Man kan godt leve et liv i 63 år og have nået meget mere i dette liv end en som bliver 96 år...

Lennart Kampmann

Tag nu ansvar:

Man bestemmer selv om man vil ryge eller lade være.

Man bestemmer selv om man vil lave sund mad eller lade være.

Man bestemmer selv om man vil drikke meget alkohol eller lade være.

Ja, der er et gruppepres i mange situationer, men man bestemmer selv om man vil være med i en gruppe.

Vindere tænker selv og lever på den måde de gerne vil - tabere forklarer sig med at det ikke er deres egen skyld.

Den er ikke meget længere for 98 % af os.

med venlig hilsen
Lennart