Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hjælpelærernes gymnasium

Eleverne på Niels Brocks Elitegymnasium var trætte af at blive sat i bås som nørder og fungere som hjælpelærere i folkeskolen. Nu bliver de udfordret blandt andre kloge unge – men deres status som elitestuderende er ikke noget, de skilter med – det er stadig tabu
De studerende på Niels Brocks Elitegymnasium i København var trætte af at blive kategoriseret som nørder i folkeskolen. Nu trives de langt bedre i et undervisningsmiljø, hvor det er helt i orden at være dygtig. Fra venstre er det Joakim Frantsen, Stefan Kercza, Frederik Wielsøe, Christine Maktabi og Sara Tatiana Schwartz Thomsen.

De studerende på Niels Brocks Elitegymnasium i København var trætte af at blive kategoriseret som nørder i folkeskolen. Nu trives de langt bedre i et undervisningsmiljø, hvor det er helt i orden at være dygtig. Fra venstre er det Joakim Frantsen, Stefan Kercza, Frederik Wielsøe, Christine Maktabi og Sara Tatiana Schwartz Thomsen.

Kristine Kiilerich

Indland
20. april 2009

I denne uge er der 'Elite Camp' på Niels Brocks Elitegymnasium, og eleverne skal løse konkrete opgaver for store danske virksomheder - men fem 1.g'ere er blevet taget ud af projektet og placeret ved et sofabord i skolens læreværelse, der har udsigt til Købmagergade i det centrale København.

De har alle valgt at gå på det særlige elitegymnasium, som Niels Brock stadig er ene om at udbyde i Danmark.

Sara Tatiana Schwartz Thomsen forklarer det med, at hun savnede udfordringer:

"Jeg blev fuldstændig glemt i folkeskolen. Lærerne regnede bare med, at jeg kunne det hele, men der var ingen ekstra udfordringer, så jeg sad bare og kedede mig, når jeg var færdig. Eller også blev jeg bedt om at være hjælpelærer for de andre elever. Har i også prøvet det?," spørger hun sine klassekammerater.

"Jaaaaa ...," stønner de fire andre i kor.

"Det var standardsvaret på min skole," siger Frederik Wielsøe og fortsætter: "'Hvis du er færdig, kan du hjælpe de andre'. Jeg havde enkelte lærere, som gav mig ekstra opgaver, men det var altid noget, jeg selv skulle spørge om," siger han.

Og det lave niveau var demotiverende, fortæller Sara Tatiana Schwartz Thomsen:

"Man gider ikke læse et kapitel, når man ved, at man kan svare på spørgsmålene uden at have læst. Og man gider ikke gøre sig umage med en stil, når man ved, man får 12, selv om man bare har kradset nogle ting ned sent søndag aften," siger hun.

Seks højniveaufag

De fem elitestuderende har på Niels Brock sagt ja til at have seks fag på A-niveau mod de normale fire, hvilket selvsagt giver hårdere undervisning og en del flere skriftlige afleveringer. For at komme ind på elitegymnasiet har de været til en optagelsessamtale. Nu hvor de er kommet ind, har de fået de udfordringer, de har længtes efter i folkeskolen:

"Det er motiverende, at man ved, at man skal være godt forberedt - ellers kan man ikke være med," siger Joakim Frandsen. Og det er med til at bygge en god konkurrencestemning op, mener alle eleverne:

"Både i folkeskolen og det almene gymnasium er det ofte sådan, at det kun er nørderne, der laver lektier. Her er det omvendt. Her har alle læst - måske undtagen én. Og så er det den elev, der er udenfor," siger Christine Maktabi.

"At der er så stor konkurrence, gør også, at man bliver mere tændt," tilføjer Stefan Kercza.

Elitegymnasiet kan også være med til at hjælpe de dygtigste elever af med nogle af deres dårlige vaner, mener Sara Tatiana Schwartz Thomsen:

"Når man hele tiden føler sig klogere end de andre, så er det svært ikke at blive opfattet som arrogant. Der findes ikke en blå bog, hvor der ikke står, at jeg er en stræber. Derfor har det nok været godt for mig at prøve at være mere ydmyg og få nogle lidt dårligere karakterer."

Tabu

Selv om eleverne rundt om sofabordet er glade for at gå på elitegymnasium, så er det ikke noget, de går rundt og skilter med:

"Jeg har haft nogle dårlige oplevelser med at sige, at jeg går på elitegymnasium. Mange vil gerne diskutere det. De mener ikke, at det er i orden at adskille de kloge fra de dumme og er bange for USA-lignende tilstande," siger Sara Tatiana Schwartz Thomsen.

- Hvad siger du så?

"At jeg er uenig, og at det giver større engagement og større udfordringer. Men jeg er faktisk holdt op med at sige, at jeg læser på elitegymnasium. Jeg siger bare Niels Brock. Her er jo også almindelige handelsskolelinjer." De øvrige har det på samme måde:

"Det skræmmer folk væk. Især hvis man er i et nyt forum, kan det være altødelæggende at sige det. Man kan blive lukket ude en hel aften," siger Joakim Frandsen.

"Det er i virkeligheden noget underligt noget. Hvis jeg gik på Brøndbys elitehold, så ville alle synes, at det var sejt."

De fem elitestuderende skal igen ud og lave gruppearbejde - en del af Elite Camp'en.

Brocks direktør, Anja Eskildsen, fortæller, at selv om eleverne ikke reklamerer med, at de går på elitegymnasium, så er der lige nu en bevægelse imod, at elite er mere acceptabelt: "Jeg synes, at der fra politisk side er kommet meget mere åbenhed omkring det. mange mener, at eliten kan være en løftestang, når Danmark skal klare sig i den globaliserede verden. Og fra politisk side, bliver der ligefrem lagt op til, at man skal dyrke eliten. Det var derfor, vi overhovedet gik i gang for tre-fire år siden. Og i dag er der særlige elitelinjer både i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet."

- Mange føler sig provokerede. Er det en provokation?

"Det handler om at turde. Det er også derfor, vi kalder det elitegymnasiet - vi vil ikke lægge skjul på, hvad det er for en uddannelse," siger Anya Eskildsen.

Vi er færdige

Ovenpå i et lokale ved navn 'open learning center' sidder Stefan Kerczas gruppe og snakker om den opgave, som de i forbindelse med Elite Camp'en snart skal løse for en større danske virksomhed. De har fået hele dagen til det - og skal først aflevere kl. 16.00:

"Vi skal vide, om vi vil fokusere på logos etos eller patos i vores kommunikation," siger et gruppemedlem, mens en klassekammerat ivrigt noterer på sin bærbare computer. Kort efter er meldingen klar:

"Vi er færdige."

Klokken er kvart i tolv.

"Hvad skal vi så?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"mange mener, at eliten kan være en løftestang, når Danmark skal klare sig i den globaliserede verden." (citat)

Hvem er mange?? Politikerne fra højrefløjen ogf måske også nogle fra Socialdemokaterne synes at mene dette - og hvorfor ? Jo, fordi de tror, at man ved at etablere elitegymnasier mm. kan sørge for, at staten Danmark kan konkurrere med udlandet bedre end vi kan i dag, f.eks. med USA, Japan eller Kina.

Man reagerer altså på en fortænkt skabt situation, hvor man engang i fremtiden er bange for at staten Danmark ikke længere kan klare sig i konkurrencen med de andre stater i verden; frygt er det man reagerer på.

Og jeg ved ikke hvorfor de er kede af at fungere som hjælpe-lærere; man lærer faktisk ofte bedre selv, hvis man tvinges til at reflektere over sin viden og formidle den til de andre elever.

Og lad mig sige det ganske klart: som virk-somheds-ejer vil jeg hellere ansætte en person som har sjæl, og hjerte med i det han eller hun laver, og som kan formå at fortælle mig, hvad han eller hun kan bidrage med i et almindeligt hverdags-agtigt sprog i stedet for 'logos patos eller logos etos'. Folk som kan tale med ganske almindelige mennesker og ikke lyder som fag-idioter er altså det der velset på de fleste danske arbejds-pladser.

Jeg ved heller ikke om de arbejder sammen, sådan man skal på en dansk virksomhed; det virker mere som om de sidder med hver deres bærbare computer og arbejder for sig selv. Der synes ingen idé-udvikling at være, ej heller synes der at være brain storming vedr. ideer om, hvordan opgaven skal laves.

Jeg ved ikke om jeg synes det ville være sejt, hvis nogen af dem gik på Brøndbys elitehold; jeg ville tænke på, at de også skulle huske at være unge, gå i byen, drikke sig (en smule) fulde, møde nogle piger og drenge...

Jeg forholder mig udelukkende til påstanden om, at elite-uddannelser kan hjælpe staten Danmark i den globale konkurrence. Jeg tror ikke på denne påstand; det gør jeg ikke, fordi folk i dag ikke efterspørger faglig viden alene, men mere lægger vægt på personligheden. Og her gælder det altså om at kunne fremvise en personlighed, som ikke er alt for nørdet, men som viser, at man også kan samtale om andre emner end sit fag.

Og ifht. andre kulturer f.eks. skal man vise, at man kan glide ubesværet ind her, og ikke dumme sig ved f.eks. at begynde at tale om sit fag eller det man nu skal tale om, når man f.eks. taler med arabere: Her skal man nemlig igennem høfligheds-fraser...en masse...før man kommer til det egentlige...

jens peter hansen

Er Niels Brocks elitehold ikke bare det man i gamle dage ville kalde helt almindelig, med masser af lektier og interesserede elever? De andre hold på Niels Brock er vel nærmest og har været det i mange år, en brokkasse ( undskyld men det ligger lige for), og skolen har for at tiltrække andre end , "så må det jo blive HHX-typer" været nødt til at stramme op.

Mette Nielsen

Hvad med HTX?

Det er da spændende at høre om elitegymnasiet, men de glemmer Teknisk Gymnasium?

Men jeg synes helt klart også at det er godt at "dyrke" eliten, da de folk der vil have udfordringer har godt af det..

Rita Jacobsen

Hm Karsten Aaen, jeg synes, det virker som om du projicerer dine egne holdninger til 'eliten' over på de her elever. Nu har jeg selv været involveret i en del frivilligt arbejde med 'nørder' og ved, at journalister generelt helst fortæller den her stereotype fortælling om hvordan nørder er - at de altid er færdige før tid, at de ikke behøver at diskutere eller overveje tingene osv.

Ikke desto mindre er det altså noget af en myte, at folk der er fagligt dygtige, mangler andre menneskelige og samarbejdsmæssige egenskaber! 'Nørder' er lige så forskellige som alle andre unge, men som du også selv illustrerer, så har omgivelserne det med at sætte dem i bås som asociale, arrogante osv. - og så bliver de måske mere sådan, for vi har alle en tendens til at leve op til andres forventninger om os - det gør nemlig livet så meget lettere!

Jeg går egentlig ikke ind for at adskille 'eliten' og 'de almindelige', eller for at 'eliten' skal have ekstra meget opmærksomhed. Men den skal jo heller ikke glemmes og ignoreres, eller ligefrem trædes under fode! Jeg mener, at samfundet selv er skyld i, at der begynder at dukke elitegymnasier op. Det har simpelthen ikke været godt nok til at tage hånd om de dygtige elever i det nuværende system!

Jeg var selv en af de dygtige elever i folkeskolen, og jeg genkender i høj grad beretningen om at blive glemt - jeg lærte ikke meget de sidste to år af folkeskolen.
Alle har brug for at udvikle sig, og ikke bare fordi man har brug for opmærksomhed, men fordi man har brug for at holde evnen til at lære ved lige. Du gør faktisk de unge en rigtig bjørnetjeneste ved at sætte dem på standby i de ældste klasser - for det er nemlig rigtigt svært at lære nyt, hvis du aldrig har 'lært at lære', men altid bare har kunnet udnytte, at du vidste det, der blev undervist i, i forvejen.

Jeg er aldrig blevet sat til at være hjælpelærer, men hjalp dog på eget initiativ de andre i frikvarterene på ganske pædagogisk vis (ikke noget med at skrive af fra mig!) - men til gengæld var jeg gennem hele min folkeskoletid 'den sociale lim' - det var mig, der altid blev sat sammen med 'problembørnene' når der skulle findes nye bordpladser eller dannes grupper, og pligtopfyldende som jeg var, forsøgte jeg skam også at hjælpe - men det føltes godt nok som en straf altid at være den der var i gruppe med de upopulære, mens resten af klassen kunne have det sjovt og hygge sig i deres grupper.

Derudover er det, som de unge også nævner, meget begrænsende at være 'klassens nørd', 'stræberen' osv. Man får ikke lov at være en hel person i de andres øjne, og selv når alt, man tænker på, er teenageproblemer som om man nu er god nok, om de andre kan lide en, om man mon nogensinde får en kæreste, og lektierne egentlig kan rage én noget så grusomt, så klarer man sig på rygraden, og folk er overbeviste om, at man er en stræber, der kun tænker på lektier. Jeg var så træt af den rolle efter folkeskolen, at jeg faktisk forsøgte at spille dum i starten af gymnasiet - er det dét, vi gerne vil have?

Derudover tror folk, at fordi man har styr på det faglige, så har man det generelt bare enormt nemt, så man kan godt lige tåle en dukkert fra tid til anden. Men man er jo stadig bare et barn ligesom de andre og har samme problemer som dem - og man har jo ikke bedt om at blive behandlet som en af de voksne ved fx at være hjælpelærer eller den, lærerne altid vil 'hyggesnakke' med på gangene.

Jeg tror i og for sig ikke, at det ville være så svært at give de dygtige elever større faglige udfordringer i de 'almindelige' klasser - men til gengæld er jeg bange for, at der er brug for eliteklasserne for at give disse elever rum til at udvikle sig socialt og netop få lov at indtage mere varierede roller i klassestrukturen.
Jeg er bange for, at flertallet af 'almindelige' danskere deler Karsten Aaens opfattelse af de unge mennesker, der formaster sig til at tilhøre 'eliten' - og så længe det er den dominerende holdning, er jeg bange for, vi har brug for eliteklasser netop for at skabe hele mennesker, der ikke kun kan opfylde rollen som asociale menneskelige leksika!

Lennart Kampmann

Er det for provokerende at sige at talentmassen er nu så ringe at almindelige elever skal kaldes elite, for ikke at støde de andre?

Der sker en interessant ting i hovedet på unge fra ca. 8. klasse, hvor de er nysgerrige og gerne vil lære mere, og så frem til gymnasiet, hvor de pludselig ikke gider, hvor selvdisciplinen svigter. (ja ja det er sat på spidsen)

De der bevarer entusiasmen kalder vi nu for elite.

Interessant.

Med venlig hilsen
Lennart

En sund, differentieret undervisning af alle, fra barn til ung, ville da være dejligt, - er der nogen der lige kan finde 6-8.000 ekstra lærere, tilhørende undervisningsressourcer, og en pose penge til at betale for det hele?

Jeg er ikke i tvivl om at der er meget der kunne gøres bedre i folkeskole, gymnasier og på universiteter, men man får hvad man betaler for.

jens peter hansen

Rita Jacobsen, hvordan gik det med rollen at spille dum ?

jens peter hansen

Alle ordentlige elever hjælper hinanden, hvis de kan. Det behøver man ikke at være nørd eller særlig begavet for at gøre. Det kan være surt hvis man er den eneste, der har let ved det hele i sin klasse, men heldigvis har de fleste da nogle de matche. En nylig undersøgelse viser da også at jo flere kvikke, der er i en klasse jo flere klarer sig bedre også de der har svært ved det meste. Et gymnasium var tidligere for de hurtige og var man ikke det ,røg man ud. Folkeskolen har stort set været udelt i 35 år, så hvis man synes det er noget skidt er det lidt sent at komme i tanke om. Når folkeskolen for nogle er kedelig hænger det sammen med at den skal være for alle. Af mærkværdige årsager mener man, at de elever der bagefter skal på elitegymnasier og de der skal på produktionsskole skal have nøjagtig det samme pensum. Det er her det halter. Lav nogle forskellige linier de sidste to år i folkeskolen, med visse fællesfag naturligvis, med mulighed for praktikforløb af længere varighed fx og målrettet fysik-, matematik- og engelskundervisning.
Som det er nu, vil enhver kunne forstå, at på en skole med mange elever med svag baggrund vil niveauet blive derefter og undervisningen kedelig for de hurtige.

Rita Jacobsen

@ Jens Peter Hansen: Hehe ud over at få mig til at fremstå temmelig umoden (hvilket jeg nok også var), så fik jeg da en lidt anden rolle i klassen - om den så var mere respekteret, kan man diskutere ;-)

I hvert fald viste det sig, at der var flere 'kloge' elever - også klogere end mig - på gymnasiet, og at de faktisk var de toneangivende i klassen, så mit 'dumhedsprojekt' ebbede ud helt af sig selv i løbet af de første måneder - nok også hjulpet af en panisk angst over at opdage, at der pludselig blev krævet noget af mig, som jeg skulle arbejde for at lære - det havde jeg jo ikke prøvet før :-)

I hvert fald i mit tilfælde er lektien, at man sagtens kan være umoden og usikker - og have brug for at blive behandlet sådan - selvom man er fagligt dygtig og velformuleret i de voksnes selskab - den fejl tror jeg, mange voksne begår.

Rita Jacobsen

@ Kristian: Jeg synes faktisk, artiklen gør det nogenlunde, selvom der klart er fokus på de sædvanlige klichéer - det var egentlig mere Karsten Aaens kommentar, der provokerede mig.

@ Jens Peter Hansen: Jeg er enig med det meste af det, du siger, men vil nu altså godt modsætte mig udtrykket, at de dygtige 'keder' sig i timerne. Det får det til at lyde som sådan et luksusproblem - åh de stakkels små overstimulerede elitebørn bliver ikke underholdt nok - men som jeg skriver, er det ikke dét, der er problemet - problemet er, at de her unge menneskers hjerner mere eller mindre sættes i stå i to år - og det er ikke bare et luksusproblem - det er kostbar tid, der kunne være brugt på at lære den ene ting, mange af dem sikkert ikke har meget erfaring med: At kunne lære noget, der er nyt og bare nogenlunde svært for dem - det får man nemlig brug for senere hen.

jens peter hansen

OK - jeg anser det ikke for et luksusproblem at nogle børn keder sig - tvært om. Det er især hvis man laver en klasseundervisning, hvor sidste mand skal være med, at de, der HAR forstået det, keder sig. I mange fag giver læreren netop flere opgaver til de dygtigste elever, som ofte og med god grund siger: " Hvorfor skal jeg straffes jeg ER jo færdig" og mange har derfor eksempelvis bøger, de læser for deres egen skyld, med. Den kvikke elev sørger nemlig selv for at udfylde pauserne, mens den resultatorienterde bare råber:
"Færdig!!!"
Da jeg selv underviser i fransk i folkeskolen, kan jeg undre mig over at elever, der har meget svært ved dansk og endnu sværere ved engelsk partout skal slås med et nyt sprog. Jo for ellers kan de ikke komme i gymnasiet. Hvad et omvandrende 2-tal vil på en ungdomsuddannelse, hvor der kræves langt mere end i folkeskolen kan være svært at forstå, men når 60% af en årgang vil på en gymnasie- eller gymnasielignende uddannelse er det let at forstå at det føles som et nederlag ,hvis ikke man kommer ind på en gymnasial uddannelse.Uagtet at man ryger ind i et kæmpe nederlag.
Ville det ikke være smartere at nogle elever i 8.-9. klasse fik udvidet deres praktikperioder og fik en mere målrettet undervisning i fx. matematik og dansk ?
Når gymnasierne optager revl og krat vil undervisningen naturligvis lejre sig lavt og da der nu er taxameterordning på skolerne vil gymnasiet gøre en del for at holde på de, tja svageste.
Al erfaring siger at i klasser med mange dygtige elever bliver alle bedre, men det er naturligvis svært, hvis man den eneste hurtige knallert. I 8.-9. klasse forsvinder derfor mange dygtige elever til privatskoler og det er let forståeligt og derfor ikke så mærkeligt at privatskoler bl.a. også derfor får et pænere gnst. end folkeskoler. Det er interessant at de rige kommuner nord for København sender relativt få børn i privatskoler, mens Nørrebro sender 50% i privatskolen. Nord for byen BEHØVER man ikke at lede efter jævnaldrende, der kan matche en hurtigt elev, mens det er vanskeligere på Nørrebro.
Jeg har enkelte gange haft elever, der har været temmelig ensomme, fordi de var meget hurtigere end snittet og jeg har haft elever der var særdeles kvikke og som ikke følte sig spor ensomme. Jeg tror,at elever der klarer sig dårligt, oftere har det ad helvede til med skolen, kammerater og lærere, end de kvikke kaniner.

Rita Jacobsen

Du skriver, at de kvikke selv udfylder pauserne (og at de resultatorienterede åbenbart ikke hører til 'de kvikke'??)

Det lyder bare på mig som om de kvikke selv må tage ansvar for egen læring, som det så smukt hedder længere fremme i uddannelsessystemet... Men det er altså noget af et ansvar at lægge på børn i folkeskolen. Som sagt: Bare fordi man er fagligt dygtig og fremstår fornuftig og velformuleret, så er man ikke nødvendigvis klar til at opfylde et voksent ansvar.

Jeg benægter ikke, at man lærer noget på egen hånd, når man nu har så meget tid til overs, men som jeg kender det fra mig selv, var det ikke ligefrem fokuseret læring, men mere hyggelæsning af skønlitteratur, løsning af afleveringsopgaver til næste uge, eller hvad man nu kunne finde på. Ja netop for blot at dræbe kedsomhed. Hvis jeg havde fået noget materiale, der kunne forberede mig fagligt til gymnasiet, eller bare tage hul på noget af den almendannelse, der ikke rigtigt har været plads til senere, så havde jeg med glæde gjort det - men det var der ikke. Jeg anede ikke, hvad der ventede forude, jeg havde ingen idé om hvilke emner, der kunne være spændende at kaste sig over, og derfor var jeg ikke i stand til at opsøge det selv. Og det var ikke fordi jeg ikke var kvik - jeg anede bare ikke, hvad jeg skulle bruge min kvikhed til.

Derudover er problemet med den frivillige hyggelæring, at det er det eneste, man kender til. Det er altså noget af et chok at opdage, at alting ikke bare er sjov og venstrehåndsarbejde, men at det rent faktisk kan være pligtbetonet at lære. Jeg følte mig i hvert fald temmelig naiv og forkælet i gymnasiet, da det gik op for mig, at jeg kun vidste, hvordan jeg lærte sjove og interessante ting, og slet ikke havde en teknik til at lære ting, jeg ikke forstod eller fandt interessante i første omgang. Jeg vidste jo godt, at det var sådan, mine kammerater havde haft det hele folkeskolen, og så stod jeg pludselig der som 16-årig og skulle lære mig det helt fra bunden.

Per Erik Rønne

Jeg tvivler ærligt talt på at der er meget elite i det »elitegymnasium«, der vel blot er en 3-årig Højere Handelseksamen med et par ekstra A-niveau fag.

I hvert fald ikke hvis man betragter det ud fra hvad vi andre havde i skolen. Realen og derefter en matematisk-fysisk studentereksamen på et tidspunkt hvor kun 10% af årgang kom i gymnasiet [5% kom så senere på studenterkursus].

Siden er niveauet så styrtdykket i en grad så jeg tvivler på om matematik A overhovedet er på et højere niveau end matematik til den gamle realeksamen fra 60erne. Med massevis af beviser - i dag er gymnasiets A-niveau i matematik det eneste niveau hvor der overhovedet er beviser. Resten kan knap nok kaldes matematik og må nærmest betegnes som regning.

Jeg har i øvrigt prøvet at undervise i nutidens folkeskole, og har kunnet konstatere at det ikke er børnene der har ændret sig. Men massevis af børn vantrives af for lavt et niveau [og mange andre af et for /højt/ niveau]. Ved en prøve i matematik i en almindelig klasse i en dobbelttime oplever man således at den bedst begavede er færdig med alle opgaver efter 10 minutter, mens den dårligst begavede ikke kan blive færdig på de 90 minutter en lektion ligger på.

Så ja, genindfør den delte skole, men mere end et undervisningsmål. Kort sagt: genindfør en boglig mellemskoleeksamen, som skal være adgangsgivende til gymnasieskolen og erhvervsgymnasiet, med engelsk, tysk, latin og fransk som obligatoriske fag. Og rigtig matematik.

Sådan havde vi andre det ... i 60ernes folkeskole.

Jeg var selv en af nørderne i folkeskolen og i gymnasiet, selvom mit studenter-eksamens-gennemsnit ikke vidner om dette. (men mit gennemsnit lå da pænt omkring det gamle 8-tal)

Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan mene, at alt i gamle dage var bedre. Det var det altså ikke.
Men regeringen er åbenbart opsat på at få 1950ernes skole genindført, hvor de dygtige elever sad oppe foran, mens de dumme sad nede bagved. Uden at tage højde for at mange af de dumme havde og har indlærings-problemer af den ene eller anden grund.

Mht. matematik er det langt bedre at børnene eller eleverne direkte kan se, hvad de kan bruge matematik til i deres dagligdag. Her kræves der ingen matematiske beviser; her kræves der kun en smule fantasi; i modsætning til i 1960erne og i 1970erne lærer eleverne faktisk, at der er flere veje til det rigtige resultat. Det eneste jeg er bekymret over er at eleverne bare banker formlerne ind i deres lommeregner og ikke lærer at regne det ud i hånden først eller lærer at argumentere for, hvorfor det er sådan, man skal gøre - i folkeskolen. Når de kommer i gymnasiet er det jo netop det de skal, mener jeg.

Og dengang i 1960erne var gymnasiet altså målrettet folk der ville læse videre; den matematisk-fysiske studenter-retning var målrettet folk som vidste, de ville læse til læge, eller læse matematik og fysik på universitetet. Og man kan sagtens lære teori gennem at teori-danne ud fra praksis - også selvom man kommer fra et arbejderhjem, og ikke er vant til at tænke abstrakt.

Jeg kan blive så harm over to ting: dels over lærere i skolen, privatskole eller folkeskolen, der ikke fatter, at der siden 1993 (og længe før dette sikkert også) har været undervisnings-differentiering i det her land og at folk i fuldt alvor kan foreslå, at vi indfører den delte skole igen. Især når alle lande, der har en delt skole, er på vej til afskaffe den, bl.a. begrundet i elendige PISA-resultater.

Det er som politikerne i det her land tror, at PISA er tag-selv-bord, som de bare kan plukke fra - bruge til at legitimere hvad som helst. Der er ingen resultater fra PISA-undersøgelserne, der tyder på, at lande med en delt skole klarer sig bedre end lande med en helhedsskole; tværtimod snarere.

Norge, Sverige, Finland klarer sig alle lidt bedre eller meget bedre end Danmark. Og alle lande har sørme da en Enhedsskole - præcis som i Danmark.

Mere generelt vil jeg sige, at jeg reagerer på artiklens ord 'etos logos' eller 'egos patos.' Jeg aner ikke, hvad det betyder - gad vide om eleverne egentlig selv gør det; det virker mere som om de er mere opsatte på at blive hurtigt færdige med arbejdet end i at diskutere. Og som jeg allerede har sagt i min første kommentar, jeg vil hellere ansætte en person som formår at gebærde sig i forskellige situationer end folk som udelukkende kan tale om deres fag (eller næsten kun kan dette).

Jeg forstår så heller ikke hvorfor de dygtigste elever netop ikke er opsat på at lære mere....og oplever det at få ekstra opgaver som en 'straf'. De tror måske, at de kun skal lave det de andre elever skal lave eller lære; det er jo netop fordi de er dygtige, at de får ekstra opgaver.

Som tidligere lærer på en erhvervs-skole, vil jeg gerne slå et slag for, at det igen bliver trendy at gå på en erhvervsskole; erhvervs-skolerne har (også) brug for elever som er stærke bogligt. Samfundet har brug for at håndens arbejde igen bliver lige så respekteret som det var i 1960erne og ini 1970erne.
Forældrene må bringes til at forstå, at det ikke altid er lykken at få en gymnasial uddannelse; nogle gange kan lykken også ligge i en erhvervs-uddannelse eller en sosu-uddannelse.

Sådan skal det være Pheiffer :b

Jeg ved skam godt hvad Patos, Etos og Logos er. Jeg har trods alt haft Oldtidskundskab i gymnasiet.

Jeg er dog ganske sikker på, at hvis de her mennesker fra elite-gymnasiet engang kommer til at stå og holde foredrag for en masse mennesker eller oplæg foran nogle arbejdere fra LEGO f.eks. hvilket vel ej er ganske utænkeligt, så nytter det ikke, at de giver sig til at tale om etos, logos og patos. Det vil de intet fatte af.

Rita Jacobsen

Næh men til gengæld vil de som foredragsholdere selv kunne drage nytte af ethos, logos og pathos når de skulle tale for dem.
- Og så er man altså ikke fuldstændigt hjælpeløs bare fordi man arbejder for LEGO. Hvis man nogensinde har været på bare det mindste kursus i formidling af en eller anden form ("Lær at tale i forsamlinger" fx.), kan man ikke undgå at have fået stoppet ethos, logos og pathos ned i halsen. Det er ikke noget, man taler om - det er noget, man bruger. Og det er ikke elite-stof!

jens peter hansen

Finland klarer sig bedst i alle fag, mens DK faktisk klarer sig bedre end Sverige og Norge i matematik og bedre i læsning end Norge.
Men hør nu her. Man lærer strengt taget kun noget selv. Man kan få mere eller mindre dygtige formidlere( lærere) men det er altså en selv der lærer. En forunderlig proces når det lykkes. Læreren kan være vedholdende, opmuntrende og oplysende, men det er altså individet, der lærer. Den gode lærer kan altså få en en elev til at gå dybere ind i et stof eller opmuntre vedkommende til at arbejde mere med et bestemt område, der interesserer eleven, men langt de fleste lærere har mest travlt med at forsøge at lære de fleste det mest elemnetære. Hvis man har været enorm dygtig i folkeskolen og har brølende svært ved at gå i gymnasiet, så er det vist på en meget billig baggrund man har brillieret i folkeskolen. Jeg har aldrig oplevet at elever der klarede sig supergodt i folkeskolen ikke klarede sig megagodt i gymnasiet, mens jeg har haft mange elever, der klarede sig pænt i folkeskolen, der har skullet hænge i for at klare sig. Hvad de vidste, da de startede og derfor knoglede en røven ud af bukserne for at følge med.
Jeg har altid haft kontakt med samtlige elever der er gået ud af klassen, hvad enten de er gået til erhvervsskoler, HHX, HTX eller STX eller HF. Ingen har klaget over manglende forudsætninger fra folkeskolen, men mange har stønnet over den store mængde af lektier i gymnasiet også de der har haft nemt ved det. I folkeskolen ER der IKKE så mange store skriftlige opgaver som i gymnasiet, men alle var dog bekendte med projekter, rapporter, skriftlige arbejder i dansk og "blækregning". På et besøg på et gymnasium( for nogle år siden) var 2/3 af eleverne mødt til lektionen i dansk, af disse havde 2/3 bogen med og af disse havde ca. halvdelen læst den novelle man i klassen skulle gennemgå. Det gjorde man så ikke.
Jeg var noget rystet, men det var nogle søde elever.

Rita Jacobsen

Ehm hvis det var en hentydning til mig, det om at brillere på en billig baggrund i folkeskolen, så synes jeg måske ikke, det var helt fair. For det første findes der altså også et censorsystem i folkeskolen, der sikrer at ens eksamenskarakterer gives retfærdigt, og for det andet endte jeg da stadig i den bedste håndfuld i gymnasieklassen og har klaret mig ret godt på universitetet. (Min gymnasieklasse var i øvrigt et eksperiment, der hed 'Den Naturvidenskabelige linie' - betragtet, omend ikke reelt, som klassen for alle nørderne) Det ændrer bare ikke ved, at det er fuldstændigt tåbeligt at lade elever sejle deres egen sø uddannelsesmæssigt i 8.-9. klasse, bare fordi man regner med, at de nok skal finde ud af at samle bolden op, når engang uddannelsessystemet er klar til at forlange noget af dem. Men ja, man brillerer da et eller andet sted på en billig baggrund, når omgivelserne falder i svime over at man har husket at bruge sine 5 min. på at lave lektier. - Bagefter føler man sig bare knap så taknemmelig for at have fået lov at hvile på laurbærrene i 2 år, som omgivelserne af en eller anden grund synes, man burde.

jens peter hansen

Jamen hvorfor så den brok. Rita Jacobsen. Det kan da godt være at du gerne ville have lært noget om hvordan det var i gymnasiet, men der var jo heller ingen der lærte Morten hvordan det var at skifte olie på en bil eller Anna at skifte ble eller Brian at pudse et gevær. Sådan kommer der mange overraskelser i livet. Og da du sågar har klaret dig fint på universitetet, så har jeg sandt for dyden svært ved at se, hvad det nøjagtigt er, der er så forfærdeligt. I betragtning at universitetet er det sted hvor flest dropper ud, hvor flest bruger mange flere år end der er beregnet i studieplanerne, forekommer det mig en smule overgearet at hidse sig op over at man ikke fik den optimale undervisning i 8. og 9. klasse. Hvad med at knalde til den ineffektive uv. på uni som gør at danske studerende er de ældste i hele verden, når de får gjort sig færdige?
Jeg tror gerne, at du kunne brillere i folkeskolen og at du ikke behøvede at læse ret mange lektier, men der var jo andre i din klasse, som formentlig havde noget sværere ved det end dig, og så længe vi ønsker at alle skal gennem det samme i folkets skole, så bliver der for nogle i nogle fag mulighed for at score højt uden den store indsats, mens andre må arbejde for at få lidt.
Jeg synes naturligvis ikke man skal give børn stene for brød, men at man har et uopfyldt OVERSKUD må vist være gave og ikke et problem.

Rita Jacobsen

Here we go again: Hvis man hører til de dygtige, skal man bare holde kæft og være taknemmelig. 'Hvad klager du for? - du har det jo fantastisk'. Hvorfor er det i orden at lade unge menneskers hjerner køre i tomgang? Hvorfor kan man ikke anerkende, at dygtige også har behov? Hvorfor kan man ikke anerkende, at hjernen har brug for at blive udfordret for at kunne udvikle sig? Hvis du havde en glimrende løber, ville du da heller ikke forlange, at han først sad stille i to år, og derefter sende ham ud på en marathon uden træning. Du siger da heller ikke til dit 8-årige barn, at det skal være glad for at kunne putte den trekantede klods gennem det rigtige hul i klodskassen og så pænt vente på at lillebror er gammel nok til at få større udfordringer.
Hvorfor er retorikken, at enten så klarer man sig nok, og hvad har man så at brokke sig over, eller også var man bare ikke god nok, når det kom til stykket? Bruger du den retorik til alle befolkningsgrupper, eller er det kun de intelligente, der har fortjent sådan et 'gok'?

Hvorfor var det bindende nødvendigt at mine kammerater lærte noget, de hadede, og aldrig siden fik brug for? Hvorfor forlangte man ikke, at de middelmådige lod være med at lære mere end de allerdårligste i klassen? Jeg troede, at det bedste for samfundet var, at alle udnyttede deres potentiale bedst muligt - men hvis de dygtige gør det, er der åbenbart et eller andet at tabe?

Og vi var bestemt ikke igennem det samme i folkeskolen! Mine kammerater havde 10 års arbejde - jeg havde 10 års legeplads. Det synes jeg, er dybt uretfærdigt - for alle parter!

jens peter hansen

Jeg synes du forskyder fokus. Man kan diskutere HVAD det er man har eller får brug for, men at fremstille folkeskolen som et sted hvor alle lider forkommer mig at være skudt ved siden af. Al undervisning kan blive bedre. For de gode, de middelmådige og de hurtigste, men det unægtelig lettere sagt end gjort. Hvad man skal bruge biologi, geografi og historie til når man vil være jord- og betonarbejder kan man spørge sig selv om, men egentlig troede jeg at alle var enige om at skolen er grundlaget for det almindelige menneskes grundlæggende basis for demokratisk medleven i samfundet, mindre end et personligt projekt. Det kan der såmænd hurtigt nok blive.

Rita Jacobsen

Jeg har ikke sagt, at alle lider, så det er da lidt noget vrøvl. Jeg siger, at det er respektløst overfor de dygtige at parkere dem i to år fordi de ikke må lære mere før de andre er færdige med at lære. Man støtter jo stadig middelgruppen selvom den har det nemmere end bunden af klassen. Og så siger jeg, at det ikke holder at argumentere med at de dygtige nok skal klare sig alligevel - man kan jo spekulere på hvorfor de så overhovedet skal møde op - hvis de er så dygtige, skal de vel nok selv finde ud af at lære det, de har brug for, helt uden folkeskolens hjælp overhovedet? Hvis man ikke skal møde op af andre grunde end at opfylde et princip om at man har befundet sig fysisk på samme sted som andre på ens alder, så er det omtrent lige så formålsløst og hjernedødt som aktivering af kontanthjælpsmodtagere - er det i virkeligheden bare det, folkeskolen er? - for så forstår jeg godt, at de forældre, der kan, anbringer deres børn i privatskoler!
Det er som om, at hvis man er mere intelligent end gennemsnittet, så skal man også automatisk være mere moden og ikke have brug for en pædagogisk indsats.

Jeg forsvarede engang min skole for ikke at være niveauinddelt - først og fremmest fordi det gjorde, at man var venner på tværs af evner - det var man i hvert fald i min klasse. Og når folk, da jeg kom i gymnasiet, sagde, at man forsøgte at gøre alle lige ved at holde de dygtige nede, troede jeg bestemt ikke på dem - jeg havde jo altid fået masser af ros for at være dygtig. På det tidspunkt var jeg bare stadig enormt høflig og 'velindpasset', og troede, det var godt for mig at alle bare var glade og tilfredse. Jeg ved ikke, om alle børn i dag er blevet så individualistiske og vant til opmærksomhed, at de opfører sig anderledes, men jeg var i hvert fald opdraget til at gøre som læreren sagde, og kunne aldrig finde på at monopolisere lærerens tid ved at bede om flere opgaver eller større udfordringer. Jeg ville betragte det som respektløst at JEG forlangte noget af LÆREREN. På den måde var jeg 'den perfekte elev' - 100% problemfri. En elevtype, jeg siden har lært, ofte tilfalder piger (uden at det i øvrigt skal gøres til en kønsrollediskussion). Jeg havde ikke travlt med at hævde mig selv eller at forlange at blive dygtigere - jeg regnede med, at hvis jeg satte mig pænt ned og ventede, så skulle det nok blive min tur, og i mellemtiden skulle jeg da bare være taknemmelig for mine 11- og 13-taller - andet kunne jeg da ikke tillade mig. Jeg troede, at det tjente mig bedst at gøre præcist det, man forventede af mig, men netop fordi jeg var problemfri, var det 100% risikofrit at parkere mig i et hjørne og koncentrere sig om resten af klassen. Hvorfor man tror, det er godt for et barn, fatter jeg stadig ikke. Heller ikke hvorfor man tror, at intelligente børn også automatisk er i stand til selv at stå for at finde de udfordringer, de har brug for. For 117. gang gentager jeg lige: Intelligens og dygtighed medfører ikke automatisk modenhed og selvstændighed - eller for den sags skyld bare vide om, i hvilken retning, man skal tage næste skridt.

Jeg kan godt frygte, at sådan noget som eliteklassen ikke bare bliver for de dygtigste, men mere snævert for dem, der er opdraget til at hævde sig selv og se sig selv som eliten. Når jeg hører om konkurrenceånden i klassen, spekulerer jeg på, hvor de mere stille og beskedne dygtige mon er endt. Findes de stadig? Eller er der mon gået en åbenbaring hen over landet, der har fået alle de dygtige til at indse, at det eksisterende system ikke har tænkt sig at belønne dem for at være en nem og problemfri ressource for undervisningen - tværtimod? Det er trist for folkeskolen og det almene gymnasium, men hvis der ikke gøres noget for de dygtige elever, kommer fremtiden til at byde på flere elitegymnasier og dræning af folkeskolen for dygtige til fordel for privatskolerne - hvis det da ikke allerede er sket - og så er det i hvert fald farvel til enhedsskolen!