Læsetid: 4 min.

Kæmpe retssag om IC4-togenes forsinkelse på vej

DSB's kommende generation af tog forsvinder i horisonten. Scenariet, alle gerne havde undgået, rykker tættere på. Et langvarigt slagsmål i retten om 83 spøgelses-togsæt og over tre mia. kr. for brudte italienske løfter gennem otte år
DSB arbejder på højtryk med en omfattende nødplan i erkendelse af, at IC4-togene måske aldrig kommer til at køre på skinner. For snart et år siden stillede DSB den italienske producent Ansaldobreda et ultimatum: 14 togsæt skulle være leveret til maj 2009. Der er i dag godt tre uger til.

DSB arbejder på højtryk med en omfattende nødplan i erkendelse af, at IC4-togene måske aldrig kommer til at køre på skinner. For snart et år siden stillede DSB den italienske producent Ansaldobreda et ultimatum: 14 togsæt skulle være leveret til maj 2009. Der er i dag godt tre uger til.

3. april 2009

Mens uret tikker for, at DSB's skandaliserede IC4-tog én gang for alle bliver historie, er der efter alt at dømme et stort økonomisk slagsmål på vej i sagen.

Flere direktører internt i Danmarks største togselskab har ifølge Informations oplysninger allerede sendt fem milliarder kroners IC4-projektet i graven, og finder det enten pinligt, spild af tid eller begge dele at vente med at melde ud til maj måned, hvor DSB's ultimatum over for den italienske leverandør, Ansaldobreda, udløber.

På samme tid melder DSB's ejer, Transportministeriet, for første gang offentligt ud, at domstolene skal bruges til at kæmpe om store beløb.

"Opfyldelsen af IC4- og IC2-kontrakterne befinder sig på nuværende tidspunkt i en afgørende fase. Et retsligt opgør med leverandøren, Ansaldobreda, der vil involvere et meget betydeligt økonomisk mellemværende, kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes", står der i et svar på anmodning om aktindsigt fra DR.

Ingen aktindsigt

I første omgang er Lov om offentlighed i forvaltningen sat på standby, så dokumenter holdes tæt til kroppen for ikke at "svække parternes retsstilling".

Set med danske øjne er forskellen, at det på ingen måde er muligt via lovgivning at få dokumenter fra det italienske firma.

Ministeriet mener, at der foreligger en egentlig "tabsrisiko", hvis Ansaldobreda får adgang til ministeriets overvejelser. Lektor Karsten Naundrup Olesen, juridisk institut på Syddansk Universitet, siger:

"Det er åbenlyst, at der er ved at blive lagt op til en mulig retssag vedrørende IC4-projektet. En måned før, at DSB's ultimatum udløber, virker det fornuftigt, at Transportministeriet tager sine forholdsregler for, hvordan sådan en sag kan udvikle sig. Lige nu er det ikke til at se, hvem der vil anlægge en sag mod hvem. Men som det fremgår, kan der blive tale om store beløb, hvilket ikke er underligt i et projekt af denne størrelse."

Tidligere er talen om en retssag ellers blevet dysset gevaldigt ned. DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, har i stedet slået på, at DSB har en "stærk kontrakt" med sin leverandør med garanti fra moderselskabet bag Ansaldobreda. Ifølge direktøren er det en formsag at hente de tre milliarder, DSB har betalt. Det sikrer en bankgaranti. Om det er helt så nagelfast, er tvivlsomt.

På trods af den stærke kontrakt kunne Rigsrevisionen ikke få lov at undersøge den i forbindelse med kulegravningen af IC4-sagen, fremgår det af beretningen fra december 2006.

Ansaldobreda har igennem flere år haft mundkurv på, da DSB har nægtet, at firmaet må udtale sig om ordren på de 83 togsæt. De fleste af dem har i flere år stået helt stille på Ansaldobredas fabriksområde i Italien beskyttet af plasticposer. Forklaringen er, at det endnu ikke er lykkedes for italienerne at få computeren i togene til at fungere, så to tog kan sammenkobles og typegodkendes.

Skruet på tog i Tjekkiet

Men alene det, at DSB er begyndt at køre med IC4-tog på danske skinner, som det er tilfældet, vækker stor undren.

En mangeårig direktør i sektoren, som ønsker at være anonym, siger til sammenligning, at man heller ikke lader en bilproducent færdiggøre ens nye bilmodel i garagen.

I 2006 skrev Berlingske Tidende, at der var blevet pillet så meget i to togsæt uden for italienernes danske hovedkvarter i Århus, at de var klar til at blive skrottet. Et togsæt koster 60 millioner kr.

Det bliver også sat kritisk lys på, DSB var villig til at tage med italienerne til Tjekkiet, da man sidste sommer i hast valgte at foretage testkørsler på en lukket bane. Ifølge DSB's direktør var der dog mange fordele. Til Ingeniøren sagde Søren Eriksen:

"Fordelen er, at vi ikke behøver godkendelse fra Trafikstyrelsen. Det giver Ansaldobreda større frihed til at skrue og regere i toget undervejs. Vi kan direkte gå ind og ændre på toget og så køre løs med det."

At det otte til ni år efter, at toget blev bestilt, fortsat er nødvendigt at "skrue og regere i toget" ses som et alvorligt problem i lyset af, at DSB i 2000 fortalte, at IC4-toget var et opgør med fortidens synder om at opfinde alt selv. Denne gang skulle det kommende tog bygges af "standardkomponenter".

Men endnu værre er, at DSB blander sig i processen og dermed risikerer at træde over skillelinjen mellem de to parter i kontrakten.

Transportminister Lars Barfoed (K) oplyste for få dage siden, at DSB har bestilt i alt 30 ændringer af toget. Hvorvidt italienerne nikker genkendende til det tal, er et åbent spørgsmål. Fra etableringen af den københavnske metro er det nemlig kendt, at de har endog meget godt styr på hver eneste lille ændring, der er blevet bestilt. Den slags koster, når der skal afregnes. Folketingets Trafikudvalg fik i går endnu en fortrolig orientering om det skandaliserede projekt af transportminister Lars Barfoed. Det har ikke været muligt at få hans kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Peter Simonsen

Hvis man Googler AnsaldoBreda og logger ind på f.eks. Wikipedia kan man forbløffende nok læse om alle de problemer firmaet har og har haft rundt omkring i Verden. Det er da utroligt at man ikke har checket firmaet ordentligt. Man ku' jo få mistanke om ligefrem mafiøse forbindelser til beslutningstagere i indkøbsafdelingerne i de forskellige selskaber, ja måske ligefrem ind i EU's hjerte. Men det er sikert for langt ude...