Læsetid: 1 min.

Karen Jespersen får ny platform i udlændingepolitik

Venstre udnævner Karen Jespersen til formand for Folketingets Integrationsudvalg, og 'landbrugsvenstre' kommer styrket ud af ordførerkabale. Karsten Lauritzen bliver Venstres ny integrationsordfører
22. april 2009

Det skaber gnidninger, når Birthe Rønn Hornbech og Karen Jespersen støder sammen i udlændingepolitikken, og i midten står nu den kun 25-årige Karsten Lauritzen.

Den tidligere VU-formand blev i går udpeget som Venstres nye integrationsordfører i en ordførerrokade, der også gav plads til Karen Jespersen. Hun trak sig for nylig som velfærdsminister, men overtager nu Karsten Lauritzens job som formand for Foketingets Integrationsudvalg, og de to skal således tegne Venstres linje på integrationsområdet i selskab med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Karen Jespersen og Birthe Rønn Hornbech har tidligere haft et verbalt opgør om integrationspolitikken, og i Venstres gruppe beskrives det som "et sats", når gruppeformand Hans Christian Schmidt giver Karen Jespersen en platform i udlændingepolitikken. Han frygter dog ikke intern ballade efter udnævnelserne.

"Det kan jeg slet ikke forestille mig. Hun (Karen Jespersen, red.) er dygtig, og de er begge to professionelle. Jeg tror, at de glæder sig til samarbejdet," siger Hans Christian Schmidt.

Skepsis over klimasnak

Samtidig bemærker man internt i partiet, at 'landbrugsvenstre' kom styrket ud af Hans Christian Schmidts rokade. Landbruget har for nylig raset mod miljøminister Troels Lund Poulsen og er skeptisk over for den megen miljø- og klimasnak, og det kan nu glæde sig over at få landmand Henrik Høegh som fødevare- og landbrugsordfører, samtidig med at Tina Nedergaard, der også betragtes som landbrugsvenlig, overtager posten som finansordfører.

"Jeg glæder mig til at påtage mig opgaven, så det er en dejlig dag for mig. Det sker på et væsentligt tidspunkt, hvor vi står med store udfordringer, der er skyllet ind over grænserne udefra," siger Tina Nedergaard.

Nordsjællandske Sophie Løhde bliver partiets nye kvinde på forebyggelsesområdet, mens unge Louise Schack Elholm er udset til at blive Venstres nye familieordfører. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Herring

Jeg har altid været af den mening at årsagen til Karen Jespersens udnævnelser til diverse topposter kan tilskrives hendes skingre stemmeføring.

Da de fleste forsamlinger ikke har kunnet holde ud at høre på hendes lyde har man stemt hende op i systemet for at blive af med hende.

Hvilket viser at der ikke er en bestemt positiv kvalitet der er bestemmende for om hvorvidt man får succes.

Dette er selvsagt kun min egen hypotese. Det er ikke noget jeg har HØRT. Snarere noget jeg gerne ville have sluppet for at høre. Eller hvordan man nu skal sige det.

Heinrich R. Jørgensen

Nooreddin Abul Hassan:
"Så nu har endnu et medlem af Goirdano Bruno-selskabet fået en høj post, hvor det vil muligt for dem at bestemme dagsorden og ikke mindst fra hvilke vinkel tingene skal ses fra."

Vidtstrakt adgang til medierne, og repræsentation i Folketinget. Det er et ekstremt indflydelsesrig position at befinde sig i.

Jørgen Nielsen

Heinrich:

Så er det jo godt at du og Hassan kan holde øje med Karen og Selskabet, som jo tilsyneladende kun går og pønser på det opportune tidspunkt for et statskup...

Forøvrigt ganske muntert at to debattører, som i adskillige tråde har fremstillet danskernes skepsis overfor religiøse fanatikere som den rene og skære paranoia, kan føle sig så truet af et debatforum.

Dorte Sørensen

I mine øjne er fordelingen af ordførerskaberne til Tina Neergaard og Henrik Høegh et tilbage skridt for Fogh Rasmussens nyligt omvending til grøn vækst. I forvejen havde vi en Fødevareminister der mere eller mindre har sekretariat i Landbrugsrådet.
Mht. Karen Jespersen ser jeg hende mere som en af Fogh Rasmussens store fuser. Men derfor kan hun godt gøre livet surt for en opblødning i indvandredebatten.

Jens Thorning

Det er naturligvis stadig omsorgen og solidariteten med medsøstrene - efter vestlige kvinders emancipation nu muslimske - der motiverer det uegennyttige politiske arbejde - dengang som nu!

Per Erik Rønne

Stig Larsen skrev:

=
Boycut hende!
=

Hun har nu altså ikke nogen »boy« du kan »cut'te« spidsen af. Så hvis du vil gøre hende til muslim må du altså bruge andre metoder ...

Hassan, Heinrich, Thomsen osv.

KJ har gjort mere for undertrykte muslimske kvinder, som begynder at hobe sig op i krise centrene end jeres yndlings fundamentalist Asmaa, der nu for anden gang forsøger at ligge Enhedslisten i graven.

Christian Olesen

Synet på udnævnelsen afhænger nok lidt af hvad man mener med "integration".

Hvis man som Karen Jespersen mener, at integration af indvandrene i Danmark går ud på at invandrerne ensidigt skal tilpasse sig det danske samfund, ja så er udnævnelsen sikkert en god ting.

Hvis man derimod mener, at integration handler om gensidig tilpasning og respekt, som medfører at begge kulturer bliver ligeværdige deltagere i et nyt gensidigt forpligtende fællesskab, så er udnævnelsen af KJ, det værste som kunne ske.

KJ er vel nok danmarks største chauvenist og hendes tankegang er gennemsyret af herrefolksmentalitet. Hun mener netop ikke at indvandrernes kultur er ligeværdig og hun bruger faktisk argumenter som "vi var her først" (velkommen i børnehaven!) eller "vi har størst velstand, så vores kultur er bedst" (godt for KJ at sammenligningen ikke fandt sted for 1000 år siden).

KJ's udgave af integration er uspiselig for de fleste indvandrere, og resulterer derfor i isolering og marginalisering. Marginaliseringen medfører at de unge indvandrere føler sig udstødte og derfor har de ingen fællesskabsfølelse med resten af Danmark. Dette medfører igen, at de mest udsatte blandt de unge griber til udemokratiske metoder, bålafbrænding i gaderne, narkokriminalitet og i de meget få og allervæste tilfælde terrorisme.

Jeg mener ikke vi kan ignorere at en ekstremist (medlem af det ekstremistiske Giordano Bruno selskab) som KJ har så stor indflydelse på regeringens integrationspolitik. De sidste 7 års systematiske maginalisering har medf'ørt den katastrofale situation, som DK er i idag, hvor gaderne i København jævnligt står i brand.

Alle fornuftigt tænkende mennesker (venstreorienterede eller liberale som jeg selv) har en forbandet pligt til at forsøge at påvirke udviklingen i retning af rigtig integration i stedet for fortsat stivnakket at forlange ensidig tilpasning, som DK's regering har gjort det de sidste 7 år.

@Christian Olesen
"De sidste 7 års systematiske maginalisering har medf'ørt den katastrofale situation, som DK er i idag, hvor gaderne i København jævnligt står i brand"

Sikke naivitet, marginalisering for folk til at trække maskin pistolerne? Prøv du at køre en tur på Nørrebro - det drejer sig om stoffer, kriminalitet, og markedandele. it is all about the money.

Heinrich R. Jørgensen

Jens West:
"Prøv du at køre en tur på Nørrebro - det drejer sig om stoffer, kriminalitet, og markedandele."

Det er præcis hvad bander handler. Dét, og så et fællesskab med ligesindede.

Det er intet som helst med etnicitet eller religion at gøre. Men marginalisering og social udstødelse medvirker kraftigt at bander opstår.

Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Nielsen:
"Så er det jo godt at du og Hassan kan holde øje med Karen og Selskabet, som jo tilsyneladende kun går og pønser på det opportune tidspunkt for et statskup..."

Hvad skal Giordano Bruno Selskabet med et statskup? De holdninger der findes dér, er i vid udstrækning repræsenteret hos DF og den yderste højrefløj i dansk politik, og således har holdningerne allerede stor indflydelse af regering og folketing.

Christian Olesen

Som svar til Jens tilslutter jeg mig Heinrichs kommentar herover.

Hvis man føler sig som en del af fællesskabet, er man alt andet lige mindre tilbøjelig til at brænde det af!!

Heinrich R. Jørgensen
"Men marginalisering og social udstødelse medvirker kraftigt at bander opstår"

Hvordan vil du så forklare at det lige er mennesker fra krigshærgede lande som Libanon, Pakistan, Syrien, og Somalia, ligger øverst i de krimi statistikker herhjemme? Det er fordi vold avler vold, og den sociale arv vejer betydeligt mere end DF`s påståede marginalisering.

Heinrich R. Jørgensen

Jens West,

jeg kunne ikke drømme om at påstå, at roden til alt ondt i denne verden er DF.

Men DF's retorik og politik er ofte medvirkende til at øge problemerne. Hvis DF reelt ønskede de mange og opfattende problemer løst, ville deres retorik og politik ganske indlysende være en anden. Man kan ikke både forsøge at kapre stemmer ved at øge fremmedhad m.v., og samtidigt medvirke effektivt til at løse udfordringerne.

Heinrich R. Jørgensen
Du svarer ikke på mit spørgsmål:

Hvordan vil du forklare at det lige er mennesker fra krigshærgede lande som Libanon, Pakistan, Syrien, og Somalia, ligger øverst i de krimi statistikker herhjemme?

Heinrich R. Jørgensen

Jens West:
"Du svarer ikke på mit spørgsmål"

Nå, jeg troede da, at jeg i vid udstrækning havde givet dig ret, langt hen ad vejen.

Du har naturligvis ret i, at personer er påvirkede af vold, ofte bliver voldelige. Naturligvis er personer der har oplevet krigs, borgerkrig o.lign. sædvanligvis mere eksponerede for selv at blive voldelige. Hvis volden er kulturel, f.eks. har stærkt undertrykkende og straffende elementer, videreføres dette naturligvis.

Fattigdom, økonomisk såvel som åndelig, fornedrelse, ydmygelse, social udstødelse, negative forventning og meget andet spiller givetvis også ind. Der er mange faktorer der spiller ind.

Som sagt, er DF ikke roden til alt ondt i verden.

Heinrich R Jørgensen

Er du så parat til at lave en koblingen: jo større indvandring af krigs traumatiserede mennesker fra disse lande - desto større kriminalitet i det danske samfund?

Heinrich R. Jørgensen

Jens West:
"jo større indvandring af krigs traumatiserede mennesker fra disse lande - desto større kriminalitet i det danske samfund?"

Naturligvis er der en sammenhæng dér. De personer der kommer til Danmark som flygtninge, må jo formødes at komme af nød, og det er oplagt, at mange af dem har oplevet grænseoverskridende ubehageligheder. At få sådanne mennesker til at være velfungerende, er en meget stor opgave.