Baggrund
Læsetid: 3 min.

Klima: Løkke i ukendt land

Lars Løkke har umiddelbart odds imod sig, når han skal være global indpisker på klimatopmødet i december. Klimaministeren kan vente mere albuerum i fremtiden.
Indland
5. april 2009

Connie Hedegaard vil få større råderum frem mod FN's klimatopmøde i København i december, efter at Lars Løkke Rasmussen har overtaget statsministerposten. Han vil på grund af sin tunge økonomiske og indenrigspolitiske dagsorden være afhængig af den konservative klima- og energiminister og den ekspertise, hun og hendes unge og dynamiske ministerium har bygget op.

Så langt er iagttagere enige, og i den forstand kan statsministerskiftet betegnes som en politisk fordel for Connie Hedegaard. På tabslisten må hun - og Løkke - imidlertid notere Anders Fogh Rasmussens store internationale kontaktnet og den respekt, Fogh har vundet blandt udenlandske kolleger. Lars Løkke har endnu ikke skabt sig et navn på scenen uden for Danmark, og opgaven med at forene alverdens stats- og regeringschefer om en klimaaftale, der skal afløse Kyoto-protokollen fra 1997, kræver både politisk tyngde og indgående kendskab til materien.

En af de store forhindringer ved klimaforhandlingerne er den ekstreme kompleksitet, der præger FN's partsmøder (COP'er). De foregår i en ganske særlig sprogbrug af indforståede tekniske forkortelser og fagudtryk, som kun få mennesker forstår, og som til tider helt overskygger det politiske indhold. Kender man ikke terminologien, risikerer man at blive snydt. Den altid målrettede Anders Fogh Rasmussen har - efter sin grønne omvendelse - lært sig klimalektien, og han kender problemstillinger og nøglespillere.

Det gør Lars Løkke ikke. Som finansminister har han ikke ligefrem markeret sig som grøn. Faktisk erindrer ingen nogensinde at have hørt den ny statsminister udtale sig om miljø eller klimaforandringer, og det står helt åbent, hvilke holdninger Løkke bærer rundt på her. Men det står fast, at han - Københavns-aftale i 2009 eller ej - under alle omstændigheder kommer til at beskæftige sig med klima i fremtiden. Emnet er kommet på den internationale dagsorden for at blive.

Så sent som i valgkampen i 2005 advarede Anders Fogh vælgerne mod at bekymre sig for meget om den smeltende indlandsis - i 2009 vil regeringen have verden til at indgå en ambitiøs klimaaftale.
Forud for Foghs overraskende udspring som grøn og klimabevidst statsminister og den sjældne erkendelse af, at han tog fejl, var gået flere alvorlige samtaler med Connie Hedegaard. Hun brugte argumenter som sikkerhed i energiforsyningen og masser af vækst og nye arbejdspladser inden for bæredygtig udvikling. Det var medvirkende til statsministerens hamskifte fra skeptiker til erklæret klimaforkæmper.

Med den store personlige prestige og grønne retorik, Anders Fogh har bundet op på klimatopmødet, vil man ikke kunne fortænke Connie Hedegaard og hendes ministerium i at føle en vis skuffelse over, at Fogh render af pladsen i utide til fordel for Nato. FN-topmødet i København kræver en stærk regeringsleder som vært og indpisker. Mente Fogh det overhovedet alvorligt med kampen mod klimaforandringer? Hvis han gjorde, hvorfor forlader han så et så stort arrangement som FN-topmødet i København før tiden?

Selvfølgelig kan Lars Løkke trods manglende internationalt netværk og ukendskab til klimaområdet vokse med opgaven, som det ofte er set i politik. Og lørdag nævnte Fogh da også klimatopmødet som en god lejlighed for Lars Løkke til at komme ind på den internationale arena. Hertil kommer, at Sverige er EU-formand under topmødet og på forhånd har lovet at være Danmark en god støtte.

Men også i eget Venstre-bagland kan Løkke vente klimaudfordringer. Her sidder en magtfuld, yderst skeptisk gruppe af meget liberalt sindede folketingsmedlemmer, inklusiv tidligere finansminister Thor Pedersen, som aldrig har købt ideen om Foghs grønne revolution, og som næppe vil være hjælpsomme over for partiets ny statsminister, når det gælder klimaet.

På hjemmefronten vil både opposition og miljøorganisationer presse Løkkes regering for at hæve ambitionerne. Selv om der står mange vindmøller i Danmark, har vi stadig i global målestok et meget højt energiforbrug og CO2-udslip pr. indbygger.

Anders Fogh har da også proklameret, at Danmark vil gøre sig uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og gas. Den monumentale opgave, Fogh nu efterlader til Lars Løkke, er at komme med bud på, hvornår det skal ske, og hvordan vi kommer derhen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her