Baggrund
Læsetid: 3 min.

En kop kaffe til min turban, tak

Regeringens lovforslag om forbud mod dommers religiøse beklædning forhindrer ikke, at dommere må bære Dagmarkors, kalot turban eller tørklæde, hver gang de går i kantinen efter en kop kaffe
Indland
17. april 2009

Tørklædeloven vil ikke forhindre dommere i at bære synlig religiøs beklædning, når de færdes rundt i retsbygningen. En tiltalt i en retssag kan med andre ord i princippet stadig risikere at se dommeren iført f.eks. turban, et Dagmarkors, en kalot eller et muslimsk hovedtørklæde, selv efter at regeringen og Dansk Folkeparti inden sommerferien får vedtaget det omstridte lovforslag L 98 om dommeres fremtræden under retsmøder.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg, hvor ministeriet understreger, at L 98 "alene finder anvendelse under retsmøder".

Og som ministeriet fortsætter sit svar: "... bestemmelsen vil således ikke være til hinder for, at en dommer f.eks. bærer synlig religiøs beklædning på sit eget kontor, på vej til og fra retten eller i rettens kantine eller bibliotek mv."

En af tørklædelovens kritikere, tidligere justitsminister Ole Espersen, ser ministeriets svar som en bekræftelse på, at L 98 er en decideret 'mobbelov' vendt mod muslimer.

"Hensigten har været fra Dansk Folkepartis side at få vedtaget en regel, som giver problemer for især muslimer. Det afgørende er ikke længere, hvad der er rationelt, for hvem tror på, at en dommer med en eventuel religiøs overbevisning vil lægge den fra sig, bare fordi personen træder ind over dørtærsklen til retslokalet," som Ole Espersen spørger.

Tom Behnke, K

"Det er ikke noget problem," lyder det omgående fra Tom Behnke, konservativ retsordfører.

"Der gælder allerede regler for, at dommere skal være neutrale og upartiske. L 98 betyder, at der, hvor borgeren møder retssystemet, skal dommerne også fremstå neutrale."

- Men en tiltalt kan risikere at se sin dommer med Dagmarkors eller turban i rettens kantine?

"Ja, hvis man forestiller sig, at en tiltalt indtager sin kaffe i rettens kantine. Men her er vi ude i spekulationer, som ikke er relevante i den her sammenhæng, for vi vil ikke gribe ind i dommernes privatliv, og det er der tale om, når dommeren ikke sidder i dommersædet."

- Så du medgiver, at en tiltalt kan risikere at se sin dommer f.eks. med turban eller tørklæde uden for retslokalet?

"Ja, eller i børnehaven."

- Det er ikke et problem for dig, at en tiltalt kan møde sin dommer iført religiøs beklædning og symboler lige uden for retslokalet?

"Nej," siger Tom Behnke.

Kim Andersen, V

Venstres retsordfører, Kim Andersen, medgiver, at på trods af L 98 risikerer en tiltalt at møde en dommer med religiøse symboler lige uden for retslokalet:

"Der skal jo være en afgrænsning i et regelsæt. Og under de givne omstændigheder er det en rigtig afgrænsning, regeringen har foretaget. Vi kan jo ikke foreskrive, hvordan dommere skal gå klædt i deres fritid," siger Kim Andersen.

- Er det et problem for dig, at den risiko er til stede?

"Det afgørende er, at borgeren i mødet med retsvæsnet i den konkrete situation står over for en dommer, hvor man ikke kan nære tvivl om, at her drejer det sig alene om udlægning af dansk lov."

- Bliver L 98 ikke indholdsløs, når en tiltalt kan møde dommeren f.eks. iført turban lige uden for retslokalet?

"Nej, det er det ikke, for sådan er livet. Det er mangfoldigt og broget, og det skal være fuldstændigt klart, at den afgørelse, der træffes, er truffet af en kompetent og neutral dommer."

- Ville det sikreste så ikke være at forbyde religiøse symboler i hele retsbygningen?

"For os er det afgørende den tiltaltes møde med retten dér, hvor der træffes en afgørelse, og det er hverken i kantinen eller garderoben."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her