En lang række danske investorer har efter massiv kritik og mediebevågenhed standset deres investeringer i produktionen af de omdiskuterede klyngebomber. Men Lægernes Pensionskasse har hidtil ikke villet opgive våbeninvesteringerne. De står dermed tilbage som nogle af de få, der stadig investerer i klyngebomber.
Det forklarer Søren Ring, direktør i Danwatch, der overvåger virksomheders investeringer:
"Vi lavede nogle undersøgelser for nylig, og det viste sig, at Lægernes Pensionskasse dukkede op som en af de få, der stadig gør det," siger Søren Ring og forklarer, hvordan blandt andre Pædagogernes Pensionkasse har stoppet deres investeringer.
På fredag holder Lægernes Pensionskasse generalforsamling, og der forventes spørgsmålet om klyngebomber at skabe debat. Investeringerne vækker nemlig harme blandt flere medlemmer.
Overlæge Rudolf Lehnhoff fra Sygehuset Thy-Mors, tager afstand fra bombeinvesteringerne:
"Det er fuldstændig uacceptabelt, at der investeres i klyngebomber. Som læger har vi et lægeløfte, der skal overholdes," siger han.
Rudolf Lehnhoff forklarer, hvordan han selv har arbejdet som krigskirurg og set, hvor grove skader, klyngebomber kan forårsage.
Planer om at afvikle
Danmark har da også underskrevet 'Konventionen mod Klyngevåben'. Og den hensigtserklæring fra politikerne har nu fået Lægernes Pensionskasse til at genoverveje deres investeringspolitik.
For selv om de trods massiv kritik har forsvaret investeringerne, er det nu intentionen at droppe klyngebombeinvesteringerne. Det oplyser bestyrelsesformand, Mikael Rosenmejer:
"Nu, hvor konventionen er underskrevet, har vi rent konkret besluttet, at vi afvikler vores investeringer," siger bestyrelsesformanden.
Men det er ikke noget, der sker fra dag til dag, for Lægernes Pensionskasse indgår i investeringsfællesskaber med andre aktører, forklarer han.
"Vi sælger de aktier, men det kræver, at vi skal ud og genforhandle vores aftaler," siger Mikael Rosenmejer.
I princippet vil pensionskassen investere i alt, hvad der er lovligt, så længe det sikrer et godt investeringsudbytte, og derfor gælder afviklingen også kun klyngebomber og ikke andre våbenaktier, forklarer han:
"Etik er jo ikke noget, som folk er enige om, og er det angrebsvåben eller forsvarsvåben, der investeres i? Våben er også med til at opretholde ro og orden. Så du kan ikke sige, at læger generelt er imod våben," siger Rosenmejer.
SF kræver lov
I de store investeringsfællesskaber, hvor pensionskasserne ikke selv køber og sælger aktier, men i stedet lader underinvestorer forvalte pengene, kan det være svært at undgå 'uetiske investeringer'.
Derfor har SF fremsat et beslutningsforslag, der skal føre til et forbud mod klyngebombeinvesteringer. En model, der allerede fungerer i Belgien.
Forbudet vil være en naturlig forlængelse af konventionen, mener Pernille Frahm (SF):
"Når det handler om klyngebomber, hvor vi har en international aftale om, at vi er forpligtet på at afskaffe og udfase produktionen, så synes jeg, der skal være et forbud," siger hun og kalder den "en hjælp til virksomhederne".
Netop en klar lovgivning er vejen frem, mener også Søren Ring fra Danwatch:
"Hvis beslutningen alene baseres på frivillighed, som det nu sker hos Lægernes Pensionskasse, er der ingen sikring for, at de ikke fremover risikerer at bevæge sig væk fra den politik" siger han og peger på, at lægerne nok ikke er de eneste, der støtter bombeproduktionen:
"Vi har ikke undersøgt hele omfanget, og der er ganske sikkert andre, som har penge i klyngebomber," siger han.
