I Danmark overstod vi sæsoninfluenzaen i januar. Den kostede 1.000 mennesker livet. I Mexico er der opstået svineinfluenza, og den har indtil videre kostet syv mennesker livet. Så hvis du er i live nu, er der stor sandsynlighed for, at du også vil overleve svineinfluenzaen. Det vurderer professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
"Ud fra den information man kan få i øjeblikket, ser svineinfluenzaen faktisk ud til at være mildere, end de typer influenza, vi normalt oplever. Indtil videre er der ganske få dokumenterede tilfælde af sygdommen," lyder det fra Jens Lundgren.
Det hans indtryk, at medierne er gået i selvsving over frygten for pandemier og svinedød.
"Det hele begyndte, da WHO sendte en pressemeddelelse ud i fredags. Den blev taget op af Statens Serums Institut, som sendte den ud i Danmark. I løbet af de sidste par dage har den så virkelig fået tryk på, og hvis du i øjeblikket spørger hovedparten af den danske befolkning, så tror de, at vi står over for den spanske syge. Det tror jeg simpelthen ikke på," siger Jens Lundgren.
Kendt virus
Den spanske syge var en pandemi, der begyndte i 1918 og dræbte 50 millioner mennesker - heraf 14.000 danskere. Det betyder, at svineinfluenzaen skal speede op, hvis den vil opnå samme status i historiebøgerne.
"Det, der var unikt ved den spanske syge og Hong Kong-feberen i 1967 var, at virussen var så anderledes, end de influenzavirus-typer, man havde oplevet de foregående år. Folk havde overhovedet ikke nogen immunitet over for sygdommene, og det betød, at de blev forrygende syge, så snart de var blevet smittet. Det forklarer også de mange dødsfald," siger Jens Lundgren.
Han forklarer, at bekymringen for svineinfluenzaen går på, hvorvidt folks immunsystemer kan nedbryde den.
"Svineinfluenzaen er en type virus, som vi ikke har set før. Når der er tale om en ny virus, er der en risiko for, at folk kan blive virkelig syge af den, fordi de ikke har et immunsystem, der kan bekæmpe den. Spørgsmålet er så, om den her type af influenza er så anderledes i forhold til andre typer af influenza, at folk bliver syge og dør af den".
Det tvivler Jens Lundgren på.
"De patienter, der er ramt af sygdommen uden for Mexico, ser ud til at klare sig godt. Det er selvfølgelig ubehageligt, at de bliver syge. Men de klarer sig. Spørgsmålet er hvor mange af de smittede, som reelt bliver syge af det. Det er meget usikkert i øjeblikket," siger professoren.
Han forklarer, at danskerne sådan set allerede har stiftet bekendtskab med svinedræberen.
"Svineinfluenzaen er en afart af den influenza, som danskerne oplevede i 2007 og 2008. Efter virusen havde været her, tog den videre til Sydafrika og Australien sidste sommer. Senere er den vendt tilbage til USA, hvor den har været den dominerende type i år. I sidste ende har virussen så fundet vej til en gris i Mexico, hvor den har delt sine gener med den svineinfluenza, som grisen i forvejen var syg af. Ud af det er kommet en ny virus, som vi aldrig har set før," forklarer Jens Lundgren og understreger, at svineinfluenzaen umiddelbart ikke ser alvorlig ud.
"Når folk alligevel reagerer så voldsomt på denne her situation, må det være, fordi de har en forventning om, at det her er langt mere alvorligt end det, vi plejer at opleve. Det kan jeg bare ikke helt få til at gå op," siger Jens Lundgren.
Ikke stort problem
Ifølge professoren er folk begyndt at tro, at den fugleinfluenza, som første gang blev påvist i 1996, nu er kommet igen - forklædt som svineinfluenza.
"Diskussionen er præget af holdninger og følelser - og meget lidt fakta. Derfor er der i øjeblikket rum til at have en hvilken som helst holdning til det. Der er ingen tvivl om, at der er et problem, men størrelsen af det problem, og hvor farligt det problem er, bliver virkelig dårlig belyst i øjeblikket".
Jeg undrer mig over Dr. Lundgrens udtalelser og spekulerer på om de er helt korrekt refereret.
Kan De virkelig mene følgende?
"Det, der var unikt ved den spanske syge og Hong Kong-feberen i 1967 var, at virussen var så anderledes, end de influenzavirus-typer, man havde oplevet de foregående år. Folk havde overhovedet ikke nogen immunitet over for sygdommene, og det betød, at de blev forrygende syge, så snart de var blevet smittet. Det forklarer også de mange dødsfald," siger Jens Lundgren.
Ifølge John Barry, forfatter til klassikeren (skrevet for to år siden) "The Great Influenza" kom den spanske syge i tre bølger. Den første i foråret var mild, hvorfor dem der blev smittet opbyggede immunitet til at modstå den næste bølge i efteråret - den der tog flest menneskeliv. barry anfører, at kun 2 pct. af de smittede i anden bølge rent faktisk døde.
Det er aldrig en god ide at handle i panik, men der er god grund til at bekymre sig lige nu.
Her er Barrys kronik i The New York Times.
April 28, 2009
OP-ED CONTRIBUTOR
Where Will the Swine Flu Go Next?
By JOHN M. BARRY
New Orleans
AS the swine flu threatens to become the next pandemic, the biggest questions are whether its transmission from human to human will be sustained and, if so, how virulent it might become. But even if this virus were to peter out soon, there is a strong possibility it would only go underground, quietly continuing to infect some people while becoming better adapted to humans, and then explode around the world.
What happens next is chiefly up to the virus. But it is up to us to create a vaccine as quickly as possible.
Influenza viruses are unpredictable because they are able to mutate so rapidly. That capacity enables them to jump easily from species to species, infecting not only pigs and people but also horses, seals, cats, dogs, tigers and so on. An avian virus responsible for the 1918 pandemic jumped first from birds to humans, then from humans to swine (as well as other animals). Now, and not for the first time, pigs have given a virus back to humans.
Mutability makes even existing, well-known flu viruses unpredictable. A new virus, formed by a combination of several existing ones as this virus is, is even less predictable. After jumping to a new host, influenza can become more or less virulent — in fact, different offshoots could go in opposite directions — before a relatively stable new virus emerges.
Influenza pandemics have occurred as far back in history as we can look, but the four we know about in detail happened in 1889, 1918, 1957 and 1968. The mildest of these, the so-called Hong Kong flu in 1968, killed about 35,000 people in the United States and 700,000 worldwide. Ordinary seasonal influenza, in comparison, now kills 36,000 Americans a year, because the population has a higher proportion of elderly people and others with weak immune systems. (If a virus like the Hong Kong flu hit today, it would probably kill more people for the same reason.)
The worst influenza pandemic, in 1918, killed 675,000 in the United States. And although no one has a reliable worldwide death toll, the lowest reasonable number is about 35 million, and some scientists believe it killed as many as 100 million — at a time when the world’s population was only a quarter of what it is today. The dead included not only the elderly and infants but also robust young adults.
What’s important to keep in mind in assessing the threat of the current outbreak is that all four of the well-known pandemics seem to have come in waves. The 1918 virus surfaced by March and set in motion a spring and summer wave that hit some communities and skipped others. This first wave was extremely mild, more so even than ordinary influenza: of the 10,313 sailors in the British Grand Fleet who became ill, for example, only four died. But autumn brought a second, more lethal wave, which was followed by a less severe third wave in early 1919.
The first wave in 1918 was relatively mild, many experts speculate, because the virus had not fully adapted to humans. And as it did adapt, it also became more lethal. However, there is very good evidence that people who were exposed during the first wave developed immunity — much as people get protection from a modern vaccine.
A similar kind of immune-building process is the most likely explanation for why, in 1918, only 2 percent of those who contracted the flu died. Having been exposed to other influenza viruses, most people had built up some protection. People in isolated regions, including American Indian reservations and Alaskan Inuit villages, had much higher case mortality — presumably because they had less exposure to influenza viruses.
The 1889 pandemic also had a well-defined first wave that was milder than succeeding waves. The 1957 and 1968 pandemics had waves, too, though they were less well defined.
In all four instances, the gap between the time the virus was first recognized and a second, more dangerous wave swelled was about six months. It will take a minimum of four months to produce vaccine in any volume, possibly longer, and much longer than that to produce enough vaccine to protect most Americans. The race has begun.
John M. Barry, a visiting scholar at the Tulane/Xavier Center for Bioenvironmental Research, is the author of “The Great Influenza.”
Jens Lundgren svarer:
Kære Martin
Tak for din kommentar til artiklen om svineinfluenza.
Jeg tror ikke, vi to er uenige - influenza er noget hø, og den nuværende svineinfluenza-epidemi er bekymrende.
Det er også korrekt, at den nuværende epidemi kan udvikle sig ud over det stadium, den er i nu, og at det kan ske i uforudsigelige retninger.
Men i en krisesituation er det væsentligt at støtte sig til facts - og facts gør, at situationen i øjeblikket ikke er så alamerende, som først antaget. Kun få af de døde i Mexico er bekræfttiget tilfælde, og det er tvivlsomt, hvor dødelig virusinfektionen er på nuværende tidspunkt:
http://www.who.int/csr/disease/swineflu/en/index.html
Influenza har dårlige betingelser for at skabe en epidemi i forår- og sommerhalvåret.
I øvrigt, virussammensætning er nu kendt, og processen med at lave en vaccine kan derfor påbegyndes. Denne process sker under alle omstændigheder til sæson-influenzavaccinationer. Dette redskab fandtes ikke i 1918, hvorfor den uhindret kunne forsætte med at mutere. Problemet ved denne løsning er, at den tager tid, så derfor er det godt, at problemet er opstået i april og ikke i oktober/november.
I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at enhver influenzaepidemi dør naturligt ud, når antallet af personer i en population, der er immune overfor den pågældende virus, er tilstrækkeligt højt. Denne såkaldte "flokimmunitet" kan ske enten ved at befolkningen smittes, eller ved at befolkningen vaccineres.
Jeg henviser i øvrigt til udtalelser på KU/SUND's hjemmeside som forsøger at nuancere budskabet som anført.
http://sund.ku.dk/svineinfluenza/
mvh,
Jens
Spanskesyken inntraff i slutten av første verdenskrig, etter fire års brutal krig. Halve den tyske befolkningen, den russiske og mange andre levde på - og under - sultegrensen. Det medisinske apparatet var et helt annet enn nå, kunnskapene langt mindre. Gullasjbaroner slo seg opp på å selge det rene avfall på boks som mat. Osv.
Det er helt utrolig, og forteller oseaner om vår tids bunnløse historieløshet, at man kan spy ut så ufattelig mye vås som dette nå i mediene, uten at een eneste nevner slike elementære historiske fakta. Funksjonell analfabetisme er blitt nesten det eneste man støter på i mediene.
Åtte-ti mennesker er til nå bekreftet døde - og kun i Mexico - av denne influenzaen. Men vi "vet" allerede at Obama - nesten (!) - ble smittet? pussig nok samtidig med at "Air Force One" skapte "panikk" i lower Manhattan fordi "en eller annen" i presidentens stab (kanskje en som er "i slekt med" den eller de som sørget for at Kennedy skulle besøke Dallas i 1963? ;-))
Vi har ikke medier, vi har et globalt mediatur, kontrollert av uhyggelig få. Det fungerer mest som om det er en ekstrem høyrefløy i CIA som redigerer mediedagsordenen, tolkningene osv....
Sommeren 2003 døde på fjorten dager ca. 40000 (førti tusen) mennesker i Europa på grunn av en voldsom hetebølge. 99 pst. av mediene "oppdaget " aldri dette - det var ikke "godt stoff" - og hvorfor ikke?
Tamiflu produseres av et firma, der ingen ringere enn Donald Rumsfeld er en sentral medeier.
Ifølge en fersk rapport er Island et av de minst korrupte land i verden.
Det sier en hel del om resten...
Kan I sige: Mediehysteri.
Det er mere farligt at køre på cykel ved siden af en lastbil i KBH, særligt når man nærmer sig krydset.
Med venlig hilsen
Lennart
Det er også mediehysteri - MEN man bør minde om Preben Geertingers bog Lualaba fra 1997. Her kigges i bakspejlet på sammenhængen mellem fortidens begrænsede samfærdselsmidler (typisk skibsfart) og udbredelsen af nye sygdomme.
Hans pointe var b.la., at man skal tænke på et passagerfly som en unik smitte-reaktor.
De meget grumme skæbner som i fortiden kunne ramme et lille lokalområde, nu kan ramme langt større områder fordi menneskets vigtigste forsvarsværk - egen genetisk tilpasning (de mest modstandsdygtige har bedst overlevelse) slet ikke kan nå at virke.
Hele jorden er over de sidste knap 100 år blevet til eet stort lokalområde !
Der er også grund til bekymring - udover at konstatere mediehysteri. Hvad faen skal vi gøre ved passive smittebærere - folk der kan smitte uden at have symptomer ?
Ifølge WHO er der her til morgen kun dokumenteret 7 dødsfald som følge af svineinfluenzaen og 79 konstaterede udbrud.
http://www.berlingske.dk/article/20090429/verden/90429009/
Omregnet med egen maskine giver det en dødelighed på 8,860759 %.
Der er masser af muligheder for at male fanden på væggen, hvis det er det, man ønsker med lægmands selektiv omgang med fakta. Man kan også omvendt beskrive sygdommen som almindelig influenza, hvis det er det man vil, tilmed i egenskab af at være professor m. m.
I demokratiets og de misforståede demokraters navn, så er der dømt frit valg på alle hylder her i Ínformation. Kunne det kaldes ”En meget lokal Lomborg på pandemien”.
Min kommentar til den måde man behandler udviklingen på i resten af medieverdenen er for længst lagt ind på kronikredaktionen her på avisen.
Jeg synes man behandler temaet ekstremt velafvejet og balanceret på de største nationale spansktalende, tyske, engelsksprogede og danske medier.
Ja, Jens Lundgreen - man kan blot håbe på, at de 152 døde i Mexico skyldes den sene opdagelse af influenzaen - mange døde tilsyneladende af lungebetændelse. Det kan klart fhindres i USA og andre verdensdele ved hurtig indgriben. Godt at vi har den globale mediestrøm; ellers ville det have været sværere at viderebringe budskabet.
Tja, vaccineindustrien er privat, så den er aldrig rustet til at fremstille nok vaccine i tide; det skal jo være profitabelt. Det bliver lidt af et kapløb at immunisere alle i tide. Nogle vil dø, hvor mange er svært at forudsige.
Det er desværre ikke muligt at nå at fremstille to vacciner - en til den sædvanlige vinetrinfluenza og en til svinegenet - i store nok mængder til at dække hele den amerikanske befolkning, inden en ny og potentielt mere dødelig bølge sætter ind næste vinter. Hvis det ikke er muligt i USA, er det formentlig heller ikke muligt i Europa og Asien. Som sædvanligt vil de fattigere lande stå svagest.
Martin Burcharth
Jens Lundgren svarer:
Kære Martin,
Tak - jeg tror ikke, vi skal være så kategoriske i hvad der er muligt og ikke muligt, før vi kender mere til hvad, det egentligt drejer sig om. Men det er jo en smagssag.
Mvh,
Jens
Ja, jeg var lidt for kategorisk, men jeg husker den sidste krise, hvor det viste sig, at der kun findes to amerikanske vaccineselskaber, og herovre - som du ved - har man traditionelt ikke været særligt stemt for at involvere staten finansielt i at forberede vacciner mod eventuelle epidemier.
Senest fik en republikansk senator pillet halvanden milliard ud af et lovforslag til NIH. Det drejede sig netop om vacciner!
Men korrekt: Vi venter på at få noget mere at vide.
I 1978 tog jeg for første gang på tommelfingeren ned gennem Europa, fordi jeg ville til Barcelona og købe mig en guitar. På vejen snakkede jeg med en tysker, der udbredte sig om, hvilke folk han bedst kunne lide. Det var canadierne, fordi, som han sagde, der er så langt i mellem dem!
Tyskerne har nu altid haft en ufrivillig sans for humor.
Da jeg var i Guatemala i 1992, hvor jeg boede på ”El Placido” i ”La Antigua”, landets oprindelige hovedstad, stillede min private lærer mig en gåde med løsning for at illustrere lidt om forholdet mellem guatemaltekere og mexicanere. Han spurgte: Que es la diferencia entre un mexicano y un saco llena de mierda? Svaret var selvfølgelig ”el saco”. Den kan så oversættes til nutiden, hvor den må hedde: Que es la differencia entre un mexicano y un saco llena de gripe de porcina?
Jeg tror nu alligevel, de rykker lidt sammen der ovre i Mellemamerika, for lige som at illustrere en mindre misforstået form for næstekærlighed, end den tyskeren gav udtryk for den gang i 1978.
Angsten for at der skal blive for langt i mellem os mennesker kan tit få os til at holde lidt mere af hinanden.