Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny finansminister får det svært i skyggen af Løkke

Lars Løkke vil selv styre Danmarks økonomi i den kommende tid, og den nye finansminister får derfor særdeles svært ved at sætte sit eget aftryk. Finansministeriets faldende betydning startede dog allerede med Fogh i 2001, lyder det fra flere professorer
Indland
7. april 2009
Venstres chefideolog, beskæf-tigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, er favorit til posten som finansminister. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen bestemmer, hvor meget plads han får.

Venstres chefideolog, beskæf-tigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, er favorit til posten som finansminister. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen bestemmer, hvor meget plads han får.

Jørgen True

Claus Hjort Frederiksen (V)? Kristian Jensen (V)? Eller en dark horse i form af Søren Gade (V)?

Uanset hvem der bliver udnævnt til Danmarks finansminister, går han en svær tid i møde. Som finansminister skal Claus, Kristian eller Søren nemlig akut tage sig af den økonomiske krise og samtidig håndtere, at forgængeren på posten, Lars Løkke Rasmussen (V), som statsminister nu pludselig er den nye chef.

Og især det sidste kan ifølge flere professorer svække den kommende finansministers muligheder for at præge den politiske dagsorden. Finansministerens styrke er nemlig i sidste ende fuldstændig bestemt af manden på statsministerposten, lyder det.

"Finansministeriet vil altid være en central spiller, men ministeriets indflydelse er stærkt afhængig af magtbalancen og de personlige konstellationer i regeringen. Og med en ny statsminister der siger, at økonomien nu har højeste prioritet, og som selv tidligere har været indenrigs- og siden finansminister, kan man godt få den tanke, at den kommende finansminister kan få svært ved at sætte sit aftryk," siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen.

En vurdering, som professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen deler.

"Selvom Lars Løkkes politik endnu er uklar, er der lagt op til, at han vil engagere sig meget i det økonomiske på grund af krisen. Den kommende finansminister kommer derfor nok også især til at fungere som en viceminister," lyder det fra Tim Knudsen.

Blev til tænketank

Professor i offentlig forvaltning på CBS Lotte Jensen er enig i, at statsministerens interesse i det finanspolitiske område har stor indflydelse på Finansministerens gøren og laden, men hun understreger samtidig, at det svækkede Finansministerium ikke er nogen ny ting. Det er en udvikling, der har været i gang, siden VK-regeringen tog over i 2001, siger hun.

"I 1990'erne udviklede Finansministeriet under Mogens Lykketoft (S) sig til at være et meget dominerende ministerium, der havde stærk indflydelse på indhold, form og timing på flere af årtiets store politiske udspil," lyder det fra Lotte Jensen, der i midten af april skal forsvare sin doktordisputats om netop Finansministeriets historiske udvikling.

Finansministeriet blev, ifølge professoren, så indflydelsesrigt i de år, fordi statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) overlod meget af den økonomiske styring til makkerparret finansminister Lykketoft og økonomiminister Marianne Jelved (R). På de indre linjer omlagde Finansministeriet - med departementschef Anders Eldrup i spidsen - en række opgaver, så det rutineprægede blev flyttet ud i styrelser og institutioner, hvilket gav ministeriet plads til at satse mere på analyser og politikudviklende opgaver.

"De større politiske reformer blev i den periode i stigende grad knyttet til analyser udarbejdet på Finansministeriets banehalvdel, og internt i ministeriet udviklede der sig en selvforståelse af at være Danmarks største tænketank - en opfattelse som medierne hen ad vejen også forstærkede," siger Lotte Jensen, der samtidig peger på, at regeringens interne koordinering i højere grad kom til at foregå gennem regeringens økonomiudvalg med Finansministeriet som sekretariat.

Flere håndtag

Da Anders Fogh Rasmussen overtog statsministerposten i 2001, ændrede Finansministeriets rolle sig også. Fra den nye økonomiminister, Bendt Bendtsen (K). overtog finansministeren koordineringen af det internationale økonomiske samarbejde og ansvaret for at udarbejde økonomiske prognoser. På overfladen noget, der gav den nye finansminister, Thor Pedersen (V), mere indflydelse end sin forgænger - men virkeligheden blev anderledes.

"Finansministeriet fik flere håndtag, men ikke automatisk mere indflydelse, fordi den nye statsminister, Anders Fogh Rasmussen, i højere grad gik ind og styrede den reformpolitiske dagsorden," siger Lotte Jensen, der peger på kvalitetsreformen som et eksempel på, at Finansministeriet efter 2001 fik mindre indflydelse på det politiske reformarbejde.

Ikke spillet af banen

Udgangspunktet for kvalitetsreformen var, at den offentlige sektor skulle levere mere kvalitet for de samme penge. Men resultatet blev i stedet, at den offentlige sektor fik tilført flere milliarder kroner til at levere mere service. I 1990'erne ville udgangspunktet have været det omvendte, for her ville Finansministeriet bare have udstukket en fast beløbsramme for reformen, vurderer Lotte Jensen.

"På den måde kan man sige, at Fogh flyttede indflydelse fra Finansministeriet til Statsministeriet i forbindelse med reformer," siger hun.

Jørgen Grønnegård Christensen vurderer også, at Anders Fogh Rasmussen var med til at rulle Finansministeriets indflydelse tilbage. Især i forbindelse med arbejdet i Globaliseringsrådet og kvalitetsreformen.

Jørgen Grønnegård Christensen understreger dog, at der aldrig har været tale om, at Finansministeriet blev spillet af banen.

"Ser man på kommunalreformen, så blev den kørt igennem af indenrigsministeren, men kuglerne blev støbt i Finansministeriet. Især af embedsmændene i ministeriet, der var stærke fortalere for kommunalreformen, mens Thor Pedersen til at starte med var mere forbeholden," siger Jørgen Grønnegård Christensen.

"Senere blev velfærdsforliget også forhandlet hjem af Thor Pedersen og senest blev skattereformen forhandlet hjem med daværende finansminister Lars Løkke i spidsen," tilføjer han.

Som en racerbil

Tim Knudsen kalder Finansministeriet for en racerbil med mange hestekræfter, der bare ikke - siden 1990'erne - er blevet kørt så hårdt, som den har potentiale til.

"Finansministeriet er stort og mægtigt, og antallet af håndtag, ministeriet potentielt kan trække i, har aldrig været flere end i dag. Forskellen er bare, at hvor ministeriet i 1990'erne kunne jokke ind over de andre ministeriers ressortområder, så har det siden 2001 ikke fået lov af statsministeren til at tage de samme selvstændige initiativer," siger han.

I den forbindelse peger Tim Knudsen på, at den kommende finansministers indflydelse grundlæggende afhænger af, om statsminister Lars Løkke Rasmussen vælger at afgrænse sig mod det udenrigspolitiske eller det indenrigspolitiske.

"Det er det valg, enhver statsminister i sidste ende må træffe. Selv Fogh, der jo var fantastisk flittig, måtte vælge om han ville være mest hjemme eller ude. I starten var han optaget af det herhjemme, og derfor fik Thor Pedersen ikke meget plads som finansminister. I den sidste tid var Fogh mere ude, og det gav omvendt mere rum til Lars Løkke i Finansministeriet," siger Tim Knudsen, der mener, at man udmærket kan forestille sig, at finansministeriet kommer tilbage i sin gamle rolle som dominerende initiativtager, hvis Lars Løkke bliver optaget af det udenrigspolitiske.

"Men når Lars Løkke siger, at økonomien har første prioritet, vil han nok i første omgang være meget til stede herhjemme og satse på en driftssikker finansminister - frem for en flamboyant initiativrig type," pointerer Tim Knudsen.

- Hvem af kandidaterne er på den baggrund din favorit til finansministerposten?

"Mit bud er, at Claus Hjort Frederiksen passer bedst. Også fordi Kristian Jensen nok ikke lige nu har den personlige pondus og autoritet, der skal til på posten. Der er stadigvæk noget drenget over ham. Det taler også til Claus Hjorts fordel, at ingen mistænker ham for at være kronprins i Venstre og dermed til statsministerposten," siger Tim Knudsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den artikel

Per Erik Rønne

Finansministeriets fremtidige indflydelse kommer vel også an på hvem der sætter sig på finansministerposten, især hvilke faglige forudsætninger han vil have.

Claus Hjorth er som Lars Løkke jurist, lige som han som Løkke har knap 8 års ministererfaring, så han er nok mit bud på en finansminister - som dog grundet alder kun vil kunne se stillingen som et slutjob.

Søren Gade er af uddannelse løjtnant, og har derefter læst til cand.oecon. på Århus Universitet i fem år, dog uden eksamen. Men en Per Hækkerup kunne sine nationaløkonomi, selv om han døde som stud.polit.

Kristian Jensen afsluttede skolen med en Højere Handelseksamen, og blev derefter udlært bankassistent. Heri ligner han Svend Jakobsen, der kunne klare jobbet som skatteminister, men som finansminister måtte sande at han højst kunne fungere som »His Master's Voice«, som talsmand for ministeriets djøffere. Dérfor blev han da også i stedet formand for folketinget, og er i dag direktør i Bankforeningen.

Kristian Jensen var da også kun 3. bud på en ny næstformand for Venstre, efter at to andre sagde nej. Kristian Jensen går /ikke/ med en statsminister i maven.

Søren Kristensen

Egentligt er det jo et frygtindgydende hold - statsminister Lars Lykke Rasmussen og finansminister Klavs Hjort Frederiksen - uden at man overhovedet har nævnt alle de andre frygtelige ministre.

Søren Kristensen

Bortset fra det og lidt udenfor konteksten, synes jeg Klavs Hjort Frederiksen på billedet ovenfor lookaliker en smagsdommer - nå, ikke mere pjat! Det er jo faktisk ret alvorligt, med en en helt ny statsminister, og alt det der.

Inger Sundsvald

Claus Hjort Frederiksen har i min optik ingen ønsker om selv at sætte aftryk. Han er om nogen en partisoldat, som i ét og alt har fulgt instrukserne fra Fogh, og ikke mindst fra DF.

Men der er nok at være deprimeret over i forbindelse med den nye regering. Værst af alt, bortset fra Løkke, er, som jeg ser det, Inger Støjberg som arbejdsminister. Hun står ikke tilbage fra nogen i flabethed.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Nu er manden altså uddannet officer, og er i dag major af reserven.

Inger Sundsvald

Så er det nok fra militæret han har lært at makke ret.

Christoffer Sørensen

"Vertrauen ist gut, aber kontrolle ist besser" som tyskerne siger.

Claus Hjort Frederiksen hylder dette motto, må man sige.

Han er ikke liberal.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Værst af alt, bortset fra Løkke, er, som jeg ser det, Inger Støjberg som arbejdsminister."

At Inger Støjberg er udnævnt til minister, følger vel udelukkende af, at hun belønnes for trofast og loyalt at have ageret dumt svin i rollen som politisk ordfører gennem nogen tid? Er ministertjansen ikke en del af standardpakken for politiske ordførere (med undtagelse af Jens Rohde, der valgte noget andet)?

Den eneste kvalifikation Inger Støjberg udmærker sig med, er vel at statsministeren kan stole på, at hun er loyal, og at hun med dødsforagt for forsvare et hvilken som helst standpunkt, uagtet hvor uanstændige, debile og usande argumenterne end måtte blive?

Heinrich R. Jørgensen

Poul Erik Rønne:
"Kristian Jensen går /ikke/ med en statsminister i maven."

Ærgerligt, for på mange måder virker han mere sympatisk end mange af de andre i partiet.

Lars Uløkke holder forhåbentligt ikke længe, så det er ikke uinteressant at holde øje med hvilke prinser der dukker op, til at kunne overtage lederskabet efter LLR.