Kommentar
Læsetid: 3 min.

Er vi overhovedet internationale nok?

Som et lille land er vi afhængige af viden udefra. Trods globaliseringsmidler til den offentlige forskning ser det ud til, at der går færre penge til internationale aktiviteter. Er det den rigtige vej for at sikre 'hjemtagning' af viden?
Indland
29. april 2009

En ny rapport fra Danmarks Erhvervsforsknings Akademi viser, at Danmark bruger færre penge på internationale aktiviteter. Spørgsmålet er om, det er den rigtige vej at gå for et lille land som Danmark. Internationalisering af forskningen er selvfølgelig også i fokus i EU.

Den lave deltagelse fra danske virksomheder er måske et sundhedstegn - man spilder ikke tiden på projekter med mange partnere, der sidder og lurer på hinanden. Men vi bør deltage aktivt i de nye teknologiplatforme, hvor kuglerne støbes, for at ændre strukturen.

'Hjemtagning' af viden foregår dog sjældent via offentlige programmer. Det sker gennem netværk og er en to-vejs proces. Det meste foregår uformelt og uden offentlig støtte. Undersøgelser har bekræftet, at de publikationer, der har deltagere fra flere lande, får større citations-indeks - det gælder også for Danmark. For erhvervslivet gælder det om at opbygge netværk til netop de forskergrupper, der kan spille sammen med virksomheden. Virksomhederne er ilde stedt, hvis de ikke selv kan finde frem til de rigtige miljøer, og hvis de ikke selv har noget at byde på, men selvfølgelig kan danske universitetsmiljøer være til gavn som et vindue til videnskaben, og Danmarks Eksportråd kan være til stor hjælp med de konkrete kontakter navnlig i de nye fremstormende lande.

Vi ligger under niveau

Virksomhederne søger hen, hvor de spændende ting foregår. Derfor er en del af globaliseringen også, at vi styrker de hjemlige miljøer både i kvalitet og i deres internationale engagement. Flere af vore universiteter har forstået at placere sig i internationale alliancer med stærke partnere. Mange danske ph.d.-studerende kommer til udlandet, og de danske forskningsråd går i spidsen med at tillade midler til internationale projekter. Det kan bidrage til at løse op for de nationale forskningsråds dominans i Europa, hvor midlerne, der kanaliseres gennem EU kun står for cirka fem procent. Succesraten i det Europæiske Forskningsråd (ERC) kan måske tjene som en indikator for de enkelte landes internationalisering.

En nylig undersøgelse (publiceret i Cell 136 (2009) 809) viste en klar lineær korrelation mellem ERC-bevillinger til forskere i de enkelte lande og disses udgifter til offentlig forskning.

Af de lande, der ligger under linjen, finder man bl.a. Tyskland og Danmark. Begge lande har stærke mekanismer til at støtte den hjemlige forskning.

Er man sig selv nok? Det kan i hvert fald være farligt for et lille land. Så selv om der sker meget i den rigtige retning, må vi gøre mere, og det navnlig i en krisetid, hvor de store lande måske klarer sig bedre alene.

EU's superinstitut

Universiteterne må have styrke til at ansætte udenlandske post docs, og der må være midler til at sikre, at et flertal danske professorer kan komme ud i verden via sabbatordninger.

Det nye EU-initiativ European Institute of Technology (EIT) startede som formanden for EU-Kommissionen, José Barrosos prestigeprojekt. Baggrunden for oprettelsen af EIT var en naiv idé om at kopiere det store amerikanske universitet for teknologi, MIT, men EIT er heldigvis landet som en mekanisme til fremme af netværk mellem europæiske universiteter.

Nu ved de gode universiteter nok, hvem de skal samarbejde med. Der er skabt en ramme for et styrket samspil om uddannelser og udveksling af studerende, hvor også erhvervslivet kan spille en rolle. Det er en bold, som vi bør tage op for at sikre en bredere basis for vore uddannelser og et større rekrutteringsgrundlag for virksomhederne.

'Hjemtagning af viden' drejer sig om netværk og mekanismer snarere end om internationale projekter.

Jens Rostrup-Nielsen er forskningschef i Haldor Topsøe A/S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her