Baggrund
Læsetid: 5 min.

Peter Adelsmand takker af

For grøn eller for sort? For meget eller for lidt? For små sko eller for mudrede gummistøvler? Der er delte meninger om Landbrugsraadets Peter Gæmelke, der nu går af som præsident, på et tidspunkt hvor dansk landbrug befinder sig i en af sine største kriser
Indland
4. april 2009
For grøn eller for sort? For meget eller for lidt? For små sko eller for mudrede gummistøvler? Der er delte meninger om Landbrugsraadets Peter Gæmelke, der nu går af som præsident, på et tidspunkt hvor dansk landbrug befinder sig i en af sine største kriser

"Peter Gæmelke vil fremover hellige sig sin gård, Røjgaard". Pressemeddelelsen om Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelkes afgang var ganske udramatisk. 14 år er gået, og nu er det tid til at lade nye kræfter komme til på Axelborg.

Forskellen på den fredelige tone i pressemeddelelsen og den brogede virkelighed dansk landbrug befinder sig i lige nu, er dog som forskellen på et stykke gammelt afdanket mælkekvæg og en spændstig ung tyrekalv.

For dansk landbrug befinder sig i en historisk krise. Landbruget har en gæld på næsten 320 milliarder kroner, og branchen tjener ingen penge. De seneste tal viser, at indtægterne alene er faldet med 25 procent i 2008, hvilket betyder, at milliardstøtte fra EU reelt er det eneste, der holder landmændene oppe.

Samtidig stiger befolkningens pres på landbruget for at bremse intensiv dyrkning og deraf følgende belastning af naturen.

Eller som præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, siger om det danske landbrug, Gæmelke står i spidsen for:

"De gældsætter sig, tjener ingen penge og forurener."

Det er i det landskab, Peter Gæmelke i den senere tid har navigeret rundt i og - ifølge kilder i landbrugets interesseorganisationer - har taget en række initiativer, der har gjort den magtfulde præsident upopulær flere steder.

Ude af trit

Peter Gæmelke har nemlig åbnet for idéen om, at EU's landbrugsstøtte til de danske landmænd bliver lagt om fra at være almindelig støtte til driften til at være støtte til forbedring af naturen i landdistrikterne.

Dertil kommer, at brancheorganisationen Dansk Landbrug for kort tid siden præsenterede en historisk miljøplan, hvor landbruget for første gang selv taler om, at miljøregulering kan være en god ide.

Holdningen i visse landboforeninger er nu, at Peter Gæmelke på den baggrund er gået med til for meget.

"Det at begynde at tale om at ændre EU-støtten og samtidig hoppe med på kravet om politisk regulering, der vil være meget dyr for mange landmænd, er helt forkert på et tidspunkt, hvor landbruget har det så svært på grund af den økonomiske krise. Her er Peter ude af trit med holdningen blandt mange landmænd," lyder det fra en direktør for en jysk landboforening, der ønsker at være anonym, indtil de danske landmænd mødes på det ekstraordinære delegeretmøde den 3. juni, hvor Peter Gæmelke formelt går af.

Formanden for Danske Slagterier og Europaparlament-kandidat for Venstre, Bent Claudi Lassen, mener dog, at den kritik, mange landmænd nu kommer med, mere er et udtryk for utilfredshed med den økonomiske krise.

"Når krybben er tom, så skærpes tonen. Sådan er det med stigende styrke i en krisesituation. Så vil der altid være flere, der mener, at man bør sætte hælene i," siger Bent Claudi Lassen.

Forkert spor

Det er ikke officielt, men alle ved, at den afgående præsident er medlem af partiet Venstre. Et medlemskab, der er blevet brugt flittigt til at opnå enestående indflydelse.

Christian Ege, der er formand for Det Økologiske Råd, peger på, at landbruget under Peter Gæmelke har fastholdt en indflydelse, der er uforholdsmæssigt stor - set i lyset af, at landbruget i dag kun udgør to procent af det danske BNP. En vurdering, Ella Maria Bisschop-Larsen er enig i.

"Landbruget har en direkte telefonforbindelse til Christiansborg og ikke mindst til fødevareministeren," siger hun og tilføjer, hvordan Gæmelkes indflydelse også har fastholdt landbruget på et spor, der ikke er økonomisk gavnligt for landbruget selv.

"De stærke politiske forbindelser har været med til at forhindre, at nogen for alvor har mandet sig op til at tage et opgør med det, at landbruget satser på sprøjtemidler og flere grise frem for de kvalitetsvarer, forbrugerne efterspørger," siger hun.

Slut med Karl Skytte

Niels Busk, der sidder i EU-Parlamentet for Venstre og samtidig er tidligere medlem af Landbrugsraadets bestyrelse, deler opfattelsen af, at Peter Gæmelke har været dygtig - og dygtigere end de fleste - til at tale med politikere og trykke de rigtige hænder. Men i hans øjne skal Gæmelkes samtaler med politikere ses som en del af en moderne dialog med samfundet.

"Peter Gæmelke har været med til at flytte Landbrugsraadet siden de sorte år i 1980'erne med H.O.A Kjeldsen, hvor indtrykket af landbruget var meget dystert," lyder det fra Niels Busk.

En udvikling, der ifølge den tidligere viceformand i Dansk Landbrug Gert Karkow tog fart i 1990'erne, da der i medierne blev sat fokus på sammenhængen mellem landbrugets forurening og iltsvind i de danske farvande.

"Peter forstod, at tiden, hvor landbruget bestod af flere hundrede tusinder landmænd, og hvor Anders Andersen derfor bare kun ringe fra Axelborg til Karl Skytte i Landbrugsministeriet og aftale, hvordan tingene skulle fungere, var forbi. Han forstod, at verden kunne gå forbi landbruget," vurderer han.

Kender du typen?

For nogle år siden viste DR et program, der hedder Kender du typen?, hvor tre deltagere bliver inviteret inden for i et hjem og ud fra interiøret skal gætte, hvem der bor der. I Peter Gæmelkes hjem var der masser af kunst på væggene og sølvbestik til de særligt udvalgte. Deltagerne talte om, at det var et hjem for en adelsmand - måske lige med undtagelse af de mudrede gummistøvler i bryggerset.

Fin stil kombineret med gummistøvler og evnen til at være bondsk på den snu måde såvel som moderne lobbyist, når situationen kræver det. Det er Peter Gæmelke i en nøddeskal, siger de, der kender ham. De siger også, at det med gummistøvlerne nu forsvinder med Gæmelkes farvel.

Den oplagte efterfølger, viceformand i Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack, er ikke uddannet landmand men bankmand, og han har ikke en gård, men et gods. "Og hvis han nogensinde har været i marken, har det været for at se på," siger en kilde.

Nu rumler utilfredsheden over de økonomiske problemer og den nye grønnere profil i landbruget, og godsejer Brockenhuus-Schack kan i første omgang blive nødt til at sige som den tidligere formand for Husmandsforeningen, Christian Sørensen, der tilbage i 1980'erne på en kongres, blev spurgt, om ikke landmændenes ledere bar ansvaret for problemerne i landbruget?

"Jo, da," svarede Christian Sørensen på meget udtalt jysk. "Men indtil landmændene vælger nogle andre ledere, må de nøjes med os."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her