Læsetid 2 min.

Politi og ministerium ignorerer fortsat terrorstøtte

Selv om aktivisterne fra Fighters+Lovers for nylig blev dømt, har politiet stadig intet foretaget sig i en række lignende sager om terrorstøtte. DF har bedt justitsministeren forklare
20. april 2009

T-shirtaktivisterne fra Fighters+Lovers fik hårde domme i deres forsøg på økonomisk at støtte FARC i Co-lombia og PFLP i Palæstina. Begge bevægelser står på EU og USA's terrorlister.

Alligevel har en række lig-nende sager stadig ikke ført til så meget som en sigtelse. Det trods politiets løfte om at reagere umiddelbart efter afklaringen i Fighters+Lovers-sagen.

Anton Nielsen, fra foreningen Horserød Stuthoff, har sendt flere tusinde kroner til FARC og senest PFLP. Men han har ingen kontakt haft til politiet:

"Nej, vi har stadig intet ikke hørt fra politiet," konstaterer Anton Nielsen.

Det til trods for at støtten er stået på gennem længere tid, og at Anton Nielsen selv har gjort Justitsministeriet opmærksom på ulovligheden. Dagbladet Information har tidligere beskrevet, hvordan Justitsministeriet uden anden reaktion har ekspederet sagerne videre til Københavns Politi. Men da de gjorde det, stod sagen om Fighters+Lovers på.

Politiet forklarede dengang, at de ville afvente udfaldet af den principielle sag, før de foretog sig yderligere. Samtidig understregede Københavns Politi dog, at de ville gå videre med sagerne, så-fremt der viste sig at være grundlag for det i loven.

Flere aktivister

Anton Nielsen havde også forventet at høre fra politiet, så snart der var faldet dom i den lignende sag om T-shirt-aktivisterne. Men der intet er sket, og derfor planlægger han at sende flere penge til PFLP:

"Den næste sendning skal gå til PFLP i Palæstina," siger Anton Nielsen, der endnu ikke kan sige, hvor mange penge, det drejer sig om:

"Vi sender bare de håndører, vi har i overskud, men solidaritet handler jo ikke kun om beløbets størrelse."

Det handler også om den civile ulydighed og det at udfordre terrorlovgivningen, forklarer han.

Samme tilgang til sagen har gruppen 'Den faglige Klub'. De har også offentliggjort, at de har sendt penge til FARC og kan dokumentere med takkebreve og billeder fra oprørene i junglen.

Heller ikke her har man hørt fra Københavns Politi endnu, selv om Information fik oplyst, at også deres sag ligger i politiets mappe.

DF kræver svar nu

Retsordfører Peter Skaarup (DF) har tidligere kritiseret justitsminister Brian Mik-kelsen (K) for ikke at håndhæve loven i denne sag. Men nu hvor der er faldet dom i sagen om Fighters+Lovers, er der endnu mere belæg for at retsforfølge folk i lignende sager, påpeger han:

"Det at sagen om Fighters+Lovers nu er afklaret, gør, at man ret hurtigt kan handle over for øvrige, der måtte gøre det samme," siger Skaarup.

Hensigten med loven er klar, mener han:

"Terror eller støtte til ter-ror må vi gribe ind overfor - specielt når folk selv ind-rømmer, at de gør det."

Han har allerede bedt Ju-stitsministeren gå ind i sa-gen:

"Vi har rejst spørgsmålet over for justitsministeren. Vi vil vide, hvilke initiativer han vil foretage i forhold til, at der er nogen, som gør det samme, som Fighters+Lovers nu er blevet dømt for," fortæller Skaarup.

Justitsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen, før svaret til Skaarup er afgivet. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Politi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg

" Terror eller støtte til terror må vi gribe ind overfor - specielt når folk selv indrømmer, at de gør det. "; citeres tumben fra DF for at sige.

Står der mon virkeligt i loven, at der specielt skal gribes ind overfor folk, der selv indrømmer støtte til terror ???

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er fint at bekæmpe terror, og hvis man kan ramme finansieringen, så er det en bekæmpelsesmetode, der koster færre liv end at gå ud og nedkæmpe på traditionel vis.

Når folk sender penge til terrorbevægelser, der slår mennesker ihjel, så bør de egentlig også dømmes for medvirken til drab ? Den der betaler er lige så skyldig , som den der trykker på aftrækkeren.

Man skal ikke kunne side lunt og godt i Danmark og efter forgodtbefindende risikofrit finansiere uskyldige menneskers død og fordærv i fjerne lande.

Brugerbillede for Martin Kaarup
Martin Kaarup

Bläkken på retskendelsen er knap nok blevet tör. Det er ikke förste gang Peter Skaarup udviser utålmodighed.

Udansk folkeparti bör have större tiltro til det danske retssystem og ordensmagten.

Men hvad skal vi prioritere i Danmark?

Skal vi give ordensmagten den afspadsering de har ret til loven, så de er friske og udhvilede til at bekämpe virkelige närvärende og dödelige voldskriminalitet eller skal vi retsforfölge de solidariske stoftrykkerne - de har trods alt udvist foragt for Peter Skaarups retsfölelse i over 2 uger.

Se det er spörgsmålet.

Brugerbillede for Martin Kaarup
Martin Kaarup

Måske vil Peter Skaarup ligefrem kräve oprejsning, når han opdager at småbrödre bliver presset ind i den illegale stoftrykkeribranche.

Brugerbillede for Karin Bennedsen
Karin Bennedsen

Når Fighters & Lovers er blevet dømt efter § 114, burde det nærmest være en ekspeditionssag også at dømme medlemmer af foreningen Horserød Stuthoff og 'Den faglige Klub'.

Imidlertid kan politiet ikke på egen hånd sigte nogen efter terrorparagraffen, det kan alene Justitsministeren, og når han sender sagen om disse to foreninger videre til politiet, kan det kun betyde, at han bestemt ikke har lyst til at blive rodet ind i en sag om at terrorsigte gamle frihedskæmpere. Det vil være politisk uklogt.

Helt anderledes ser det ud, når det er en venstreorienteret gruppe som F & L, for ikke at nævne Green Peace, der var de første herhjemme, der blev dømt efter terrorloven for at hænge et banner imod genmodificeret majs op på Axelborg.

Sagen mod Fighters & Lovers er helt klart politisk, og derfor får vi næppe at se en sigtelse efter terrorloven mod de to andre foreninger, der har sendt penge til PFLP og FARC.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Robert Kroll

"Man skal ikke kunne side lunt og godt i Danmark og efter forgodtbefindende risikofrit finansiere uskyldige menneskers død og fordærv i fjerne lande"

Næ - det kan du have ret i - men gælder det så også for den danske regering?
Krig er jo blot terrorisme med et større budget!

Med venlig hilsen

Niels Mosbak

Brugerbillede for Hugo Barlach

Det ser stadig ikke ud som om DF har forstået Højesterets dilemma.

Nemlig at udenrigspolitikken dårligt kan afgøres eller influeres af en national domstol uden om de overnationale rettigheder. At frihedsrettighederne er sat under pres - ikke mindst ved at gå uden om FN samt muligheden for at prøve sager ved overnationale instanser. At den internationale holdning til legal frihedskamp undergår forandringer. At det politiske pres på EU afgørende kan have ændret karakter efter tiltrædelsen af den nye amerikanske administration. At indgrebet i de nationale befolkningers mulighed for at samarbejde på tværs af kulturer har en afgørende og styrende indvirkning på demokratiforståelsen generelt. At der er alvorlige betænkeligheder ved f.eks den columbianske regerings adfærd og dens tilknytning til højreguerillaen på feltet. At den latinamerikanske historie tidligere har været præget af udenlandsk indblanding, der i en global verden er under afvikling. af Og sådan kunne man blive ved...

Nuvel, vi afventer Justitsministerens responsum og forventer, at svaret ikke ligger i øst på spørgsmålet fra vest...

En fornøielse for øvrigt at konstatere, at målene for DF's tyrkertro på, at politi og domstole kan afklare alt i andedammen, ikke har ladet sig ryste. Tilbage til studiet...