Læsetid: 2 min.

Politikere kritiserer Mærsk-fabrik

Der skal forhindres, at staten fremover giver støtte til brud på arbejderes rettigheder, mener Jeppe Kofod (S). Udviklingsminister Ulla Tørnæs er utilfreds med Mærsk-regler, men afviser ændringer
25. april 2009

Den danske udviklingsfond IFU har til formål at fremme menneskerettigheder og faglige rettigheder for verdens fattigste ved at støtte danske virksomheder i ulande.

Alligevel kan man finde klare brud på arbejdernes rettigheder på A.P. Møller-Mærsks containerfabrik i Qingdao i Kina, hvor IFU har været involveret som långiver i otte år, fra 1999-2007. Her er strejker og andre former for faglige aktioner forbudt, hvilket er i strid med FN's konventioner.

A.P. Møller-Mærsk har siden 1994 modtaget 515 millioner kr. i lån og investeringer fra IFU til aktiviteter i ulande.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs, der er ansvarlig for IFU's arbejde og udnævner fondens ledelse, er ikke tilfreds med forholdene.

"Det er ikke godt nok, hvilket IFU's direktør også har givet udtryk for. Men jeg er glad for, at Mærsk nu ændrer reglerne," siger udviklingsminister Ulla Tørnæs til Information.

Mærsk Container Industri er i øjeblikket ved at revidere personalereglerne på selskabets to fabrikker i Kina

S: Snak med Mærsk

Udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) mener, at fonden skal tage nye initiativer for at sikre sig mod gentagelser.

"IFU bør tage kontakt til Mærsk og gøre dem klart, at hvis ikke selskabet lever op til de internationale regler for arbejderes rettigheder, kan IFU ikke støtte deres projekter," siger Jeppe Kofod.

A.P. Møller-Mærsk har i flere år været en af de største modtagere af lån og investeringer fra IFU og har fået støtte til aktiviteter i Asien, Afrika, Europa og Sydamerika.

"Det er absolut ikke i orden, at en statslig fond støtter virksomheder, der ikke bruger fair spil på arbejdsmarkedet og truer med at fyre folk, der benytter sig af deres rettigheder. Jeg er tilhænger af IFU, men det ser ud til, at der skal strammes op på kontrollen," siger Jeppe Kofod.

Udviklingsministeren afviser, at der er brug for initiativer:

"Jeg har stor tiltro til IFU's CSR-indsats og til, at IFU med deres stærke engagement vil tage effektivt hånd om de problemer, som måtte opstå," siger Ulla Tørnæs.

Undgik skærpet kontrol

I 2006 skærpede IFU sin sociale profil og de etiske krav til virksomhederne. Fonden fik mulighed for at afkræve årlige etiske rapporter fra selskabernes bestyrelser. Denne mulighed blev dog aldrig benyttet over for Mærsks containerfabrik. Det er der ikke noget unaturligt i, mener Ulla Tørnæs

"Så vidt jeg er orienteret, blev de strammere CSR-regler (Corporate Social Responsibility, red.) fra 2006 gennemført i forbindelse med nye investeringer. IFU's engagement i fabrikken startede i 1999, hvor IFU's regler ikke var så veludviklede som i dag," siger Ulla Tørnæs.

Finn Jønck, administrerende direktør i IFU forklarer, at fonden selv løbende har foretaget vurderinger af forholdene på fabrikken. Det er sket i et afkrydsningsskema.

"IFU har besøgt fabrikken, og vi er ikke bekendt med, at der har været problemer med de ansatte på fabrikken. Derfor kan jeg heller ikke se, at vi kunne have gjort mere i det konkrete tilfælde," siger Finn Jønck

Er IFU opsøgende nok?

Men IFU har god grund til at være mere på vagt fremover, vurderer Peter Wad. lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i internationale faglige standarder.

"Spørgsmålet er, om IFU er opsøgende nok, eller om fonden vælger at holde lav profil. Når man støtter danske selskaber i lande, hvor man kan mistænke problemer, bør man være mere opmærksomme, end tilfældet har været. IFU skal jo ikke støtte arbejdspladser, hvor arbejdernes helt grundlæggende rettigheder ikke respekteres," siger Peter Wad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu