Læsetid: 3 min.

Romaner er ikke teologiske afhandlinger

Med udemokratisk censur ødelægger Tyrkiet sine egne chancer for at blive optaget i EU, mener forfatteren Nedim Gürsel, der risikerer to års fængsel for at have skrevet grimt om Islam
Nedim Gürsel ved ikke endnu, om han tager til retssagen i Tyrkiet, der begynder næste uge. Forfatteren frygter fanatikeres reaktioner.

Nedim Gürsel ved ikke endnu, om han tager til retssagen i Tyrkiet, der begynder næste uge. Forfatteren frygter fanatikeres reaktioner.

Opale Agency

28. april 2009

Om præcis en uge begynder en retssag i Tyrkiet, der kommer til at vække genklang i hele den litterære verden. Tirsdag den 5. maj afholder en tyrkisk domstol det første retsmøde i sagen om forfatteren Nedim Gürsel, der står anklaget for at have såret muslimers religiøse følelser med sin seneste roman, Allahs døtre.

Muligvis bliver det dog uden hovedpersonens medvirken.

"Jeg ved ikke endnu, om jeg møder op. Jeg vil naturligvis gerne forsvare mig selv. Men det kan være farligt for mig," siger den verdenskendte forfatter over telefon fra Paris, hvor han bor til daglig og underviser i tyrkisk litteratur på prestigeuniversitetet Sorbonne.

Det er ikke strafferammen på op til to års fængsel, der bekymrer Gürsel. Det er derimod ophidsede fanatikeres uforudsigelige reaktioner, han er bange for.

"Et af de islamiske magasiner i Tyrkiet er kommet med nogle meget alvorlige anklager imod mig. Det kan godt ophidse visse grupperinger," siger Gürsel, der undrer sig over, hvorfor Tyrkiet insisterer på at påkalde sig negativ opmærksomhed:

"Tyrkiet er kandidat til EU. Jeg er sikker på, at denne sag vil skade dem i den forbindelse. Landet er i forvejen under anklage for at stække ytringsfriheden. Tror de virkelig, medlemslandene i EU vil tillade, at de endnu engang forsøger at lukke munden på en forfatter?" spørger Gürsel med henvisning til nobelpristageren Orhan Pamuk, der i 2005 stod anklaget for at have fornærmet nationen, da han i et interview i den schweiziske avis Tages Anzeiger udtalte, at Tyrkiet var ansvarlig for folkemordet på en million armenere og 30.000 kurdere under Første Verdenskrig.

"Pamuk var anklaget for at kritisere den tyrkiske stat. Jeg står anklaget for at have kritiseret islam. Så det er ikke den samme paragraf, jeg angiveligt skulle have overtrådt. Men i begge tilfælde er det ytringsfriheden, der bliver angrebet," siger Gürsel.

Sagen mod Pamuk blev dog opgivet i 2006. Og for at staten også skal skride ind over for domstolen denne gang har Gürsel skrevet et åbent brev til premierminister Erdogan.

"Jeg håber, jeg opnår, at Erdogan læser min bog. For så vil han kunne se, at anklagerne er helt groteske," siger Gürsel.

Sagen er nemlig, at anklagemyndigheden ikke har forståelse for, hvad en roman overhovedet er for noget, mener forfatteren.

"Romaner er komplekse. Den narrative struktur i Allahs døtre er bygget sådan op, at jeg bruger mange forskellige synsvinkler. Det vil sige, at der er mange figurer, som anskuer verden ud fra hver deres perspektiv. Der er blandt andet fjender af Muhammed med i romanen. De siger selvfølgelig negative ting om profeten. Men det er jeg jo ikke nødvendigvis enig i som forfatter," siger han.

'Jeg respekterer islam'

Men det er sådan set også lige meget, hvilke sympatier han selv nærer, understreger Gürsel.

"Jeg synes faktisk, jeg respekterer islam i min bog. Jeg er sikker på at jeg ikke sårer folks følelser. Men under alle omstændigheder er bogen en roman. Den er fiktion. Ikke nogen teologisk afhandling. Og så mener jeg, jeg må have frihed til at fantasere over religion, som jeg vil," siger han og tilføjer:

"Hvis Tyrkiet ikke er et teokratisk samfund, må en forfatter have ret til at diskutere religion. Det har jeg altid ment. Derfor støttede jeg også Salman Rushdie, dengang han havde problemer."

Forbløffelse og skuffelse er de ord, der bedst beskriver Gürsels holdning til hele sagen, forklarer han.

"Da bogen udkom, vurderede statsadvokaten, at den ikke var blasfemisk. Jeg havde heller ikke kunnet forestille mig andet," siger han.

For Tyrkiet har rent faktisk bevæget sig i den rigtige retning i de senere år, mener forfatteren, der påpeger, at man blandt andet har rehabiliteret digteren Nazim Hikmet, der ellers har været bandlyst fra den tyrkiske kanon i årtier på grund af sin kommunistisk overbevisning.

"Men så kom chokket, da de alligevel valgte at tiltale mig. Det er jeg virkelig skuffet over. Det er et stort skridt tilbage i retning af tidligere tiders udemokratiske traditioner."

Om Gürsels brev til Erdogan - Læs side 13

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

"Den britiske forfatter Salman Rushdie mener alle aviser burde genoptrykke Muhammedtegningerne, for at vise at trusler ikke virker."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/04/27/152649.htm

Det ser desværre ud til at være nødvendigt, vi kan under alle omstændigehder ikke gå den vej at vi på noget punkt skal acceptere at vi ikke må tale nedladende eller være kritisk over for muhammed eller islam - ordet skal være frit -

Søren Kristensen

På samme måde som træerne ikke vokser ind i himlen vokser de demokratiske frihedsrettigheder ikke ind i Asien og Europas naturlige grænse er i en overskuelig fremtid ved Bosperus. Tyrkiet vil altid være en hybrid, med de fordele og ulemper det nu engang medfører, hvorefter de tyrkiske myndigheder kan forfølge politiske (læs religiøse) modstandere, mens man selvfølgelig må give afkald på EU-medlemskab. Så enten er EU-medlemskab ikke ret meget værd i tyrkernes øjne eller også er der nogle fordele ved Islam som vi vesterlændinge simpelthen ikke forstår. Kombinationen er selvfølgelig også en mulighed. Bortset fra det, så har Rusdie ret i at Politiken, Information, Le Monde, New York Times og you name them burde genoptrykke Muhammedtegningerne mindst én gang årligt - fx. på den årlige Ytringsfrihedens dag - hvis en sådan findes - ellers var det måske må tide med sådan en Day of Free Speech. Det kunne være 11/9 hvis den er ledig?