Rigspolitiet har nu pålagt 17 udlændinge på tålt ophold regelmæssig meldepligt i Center Sandholm, viser en opgørelse udarbejdet af advokat Marianne Vølund. 13 af de 17 er desuden pålagt natligt ophold i centret af Udlændingeservice.
Flere advokater agter at rejse sag ved de danske domstole for tålte udlændinge med henblik på at fortsætte til Menneskeretsdomstolen, deriblandt Marianne Vølund, som repræsenterer seks personer. Hendes påstand vil bl.a. være, at meldepligten umuliggør familie- og privatliv og dermed strider mod artikel otte i Menneskerettighedskonventionen. De nationale retskilder skal være udtømte, før en klage til Menneskeretsdomstolen er aktuel, og tidsperspektivet bliver derfor mellem tre og otte år.
Blandt de kommende sager er også de tre administrativt udviste udlændinge, som PET anser for at være til fare for statens sikkerhed. Her vil påstanden være en annullering af udvisningen, fordi grundlaget for PET's mistanke er hemmeligholdt.
"Det kræver meget gode argumenter for at fratage en person opholdstilladelsen, når han ikke er kriminel. Men der er ikke sådanne argumenter her, for myndighederne har ikke fremlagt noget som helst materiale," mener advokat Tyge Trier, der repræsenterer tuneseren Slim Chafra.
Marianne Vølund fremlægger sin påstand således: "Opholdspligten betyder, at man ikke har mulighed for at bo sammen med sin familie, og meldepligten gør det umuligt at tage frem og tilbage mellem Sandholm og familien, for det har de ikke råd til."
En udlænding på tålt ophold modtager godt 100 kr. hver anden uge.
"Både meldepligten og det at tvinge tre-fire voksne mænd til at bo sammen udgør et brud på retten til privatliv," mener hun.
13 af de 21 udlændinge på tålt ophold har fået en udvisningsdom, som ikke kan gennemføres.
Ifølge Marianne Vølund er det tålte ophold for udlændinge, som ikke kan udvises, et brud på menneskerettighedskonventionens artikel 14 om diskrimination: "Etniske danskere kommer ud i det normale liv, efter de har afsonet deres fængselsstraf. Men de her mennesker bliver fortsat frihedsberøvet," siger hun.
"Ud over at tuneserloven er ødelæggende for deres liv og dertil chikanerende og ydmygende, så er den også formålsløs. Hovedformålet med meldepligten er angiveligt at sikre udlændingenes tilstedeværelse inden udrejse, men de kan alligevel ikke udsendes fra dag til dag," siger hun.
I den første måned har Udlændingeservice administreret den pålagte natlige opholdspligt således, at en udlænding efter ansøgning kan få lov at tilbringe hver anden weekend sammen med sin familie, forklarer Marianne Vølund.
"Men jeg går ud fra, at Menneskeretsdomstolen vil mene, at samvær med familien kun i hver anden weekend er i strid med artikel otte, især når der ikke er nogen reel grund til den pålagte opholdspligt," lyder hendes vurdering.
Fire slags meldepligt
Ifølge Marianne Vølund har Rigspolitiets Udlændingeafdeling hidtil givet fire varianter af meldepligt:
De tre udlændinge, som PET anser for at være til fare for statens sikkerhed, er alle pålagt daglig meldepligt. Syv af de 18 tålte udlændinge skal melde sig tre gange om ugen, fire skal melde sig to gange, og endelig kan tre nøjes med én gang ugentligt at møde op i politivagten i Center Sandholm, de få sekunder, afkrydsningen varer. Fire har endnu ikke fået pålagt meldepligt.
Flere af de tålte udlændinge, der har fået pålagt meldepligt tre gange ugentligt, har kone, børn og anden familie i Danmark. Det gælder f.eks. for Fouad, 52-årig palæstinenser fra Libanon. Fouad er far til ni børn mellem 12 og 33 år, som bor i Århus, samme sted som hans syv børnebørn.
"Den her meldepligt går ikke kun ud over mig. Også min familie straffes. Mine børn bliver anderledes, når jeg ikke er hos dem. Jeg savner dem hele tiden," siger Fouad til Information.
Det gælder også en 37-årig afghaner, som ligeledes er pålagt meldepligt tre gange om ugen, selv om han ifølge Marianne Vølund ikke kan udvises. Hans afghanske kone har nemlig flygtningestatus i Danmark, og parret har netop fået et barn i marts.
Også blandt de, der har fået pålagt meldepligt to gange ugentligt, er der tålte udlændinge med nær familie i Danmark, f.eks. 49-årige Zezva fra Tjetjenien, hvis to børn på 16 og 18 år lever i Danmark. Eller 39-årige Dagmawi fra Ethiopien, hvis ægtefælle og 1-årige barn bor i Odense.