Læsetid: 7 min.

Socialismen skræmmer højst Cepos - og de radikales højrefløj

Venstres forsøg på, at skræmme vælgerne væk fra SF ved at betone socialismen, vil næppe lykkes. De unge vælgere påvirkes ikke af koldkrigsretorikken, og ifølge flere eksperter er SF slet ikke rigtige socialister
Venstres forsøg på, at skræmme vælgerne væk fra SF ved at betone socialismen, vil næppe lykkes. De unge vælgere påvirkes ikke af koldkrigsretorikken, og ifølge flere eksperter er SF slet ikke rigtige socialister
25. april 2009

Venstre har udråbt SF til fjende nr. ét. Det skal være slut med at lade Villy Søvndal fremstå som en hyggefætter; nu skal partiets sande socialistiske ansigt afsløres, bedyrer Venstres nye politiske ordfører, Peter Christensen. Men vil det virke? Er danskerne bange for socialismen?

"Man kan sagtens finde vælgere, for hvem det er alarmerende, at socialister skal til magten, men i forhold til at afgøre valget, er den retorik ligegyldig," siger samfundsforsker fra Aalborg Universitet Johannes Andersen.

Hvorvidt SF så overhovedet kan kalde sig socialistisk, er ifølge forskere og kommentatorer tvivlsomt. Men først tilbage til Venstres strategi - den tror hverken forskerne eller de politiske kommentatorer meget på. SF henter fortsat vælgere fra især Socialdemokraterne og de radikale, men også VKO-blokken bløder til Søvndal og co.

"Og jeg tror ikke, at de nye vælgere oplever Villy Søvndal som en yderliggående socialist, der vil revolutionere samfundet," siger politisk kommentator Hans Engell.

Den radikale højrefløj

Han peger dog på, at der er afgørende hurdler frem mod det næste folketingsvalg. Ikke mindst, når det kommer til at få de radikale med på konkrete udspil på udlændinge-, skatte- og retspolitk.

Og netop de radikale kan spille en nøglerolle i kampen om vælgerne og deres forhold til socialismen, påpeger lektor ved Statskundskab på SDU, valgforsker Robert Clemmensen. De to politiske blokke ligger så tæt i meningsmålingerne, at relativ få stemmer skal hives over, for at Venstre får succes med sin kampagne.

"Dele af vælgerkorpset vil være påvirkeligt. Nøglen er,at finde de partier, som internt har en debat om højre-venstre, og det er der hos de radikale. Regeringen vil have folk, der støtter højrefløjen hos de radikale op af stolene," siger forskeren og tilføjer:

"Det er ikke mange mandater, der skal flyttes."

Selv om dele af det radikale vælgerkorps ikke vil bryde sig om at blive kaldt socialister, er danskerne ifølge Robert Clemmensen generelt slet ikke så socialismeforskrækkede.

"Det er ikke et skældsord i samme udstrækning som i USA, hvor den amerikanske højrefløj taler om the L-word. Selv en socialdemokrat vil ikke være ked af at blive kaldt socialist," siger han.

Johannes Andersen spår heller ikke Peter Christensen og co. den store succes. Han sammenligner kampagnen med de perioder, hvor S og SF har forsøgt at udstille Venstre som liberalister, vel vidende at det store regeringsparti ligger inde mod midten - samme bevægelse, som SF ifølge Johannes Andersen har foretaget i løbet af de seneste år.

"Nu er det Venstres tur til at overveje, hvordan de bedst angriber SF. De vil møde den samme pragmatik, som Venstre selv har lagt for dagen, og en praktisk politik, hvor SF vil ligge inde på midten," siger han.

De unge er ikke bange

Hvis det kommende folketingsvalg planmæssigt bliver afholdt i 2011, åbnes stemmeboksene for første gang for omkring 240.000 unge danskere. Og her er socialismen ikke noget, der skræmmer.

"De har slet ikke politisk ideologi som skræmmebillede på samme måde, som de, der kan huske Den Kolde Krig," siger Johannes Andersen, som har forsket i unge danskeres politiske kultur.

Han peger på, at de unge er den gruppe, der er lettest at mobilisere hen over midten.

"De unge tænker på, hvor de kan gøre en forskel og få indflydelse, og for dem handler politik mere om synspunkter på miljø og ulande," siger Johannes Andersen, hvilket som bekendt klinger udmærket med SF's mærkesager.

Samme melding kommer fra Hans Engell, som henviser til, at det efterhånden er mange år siden, at der har været en 'rigtig hardcore socialisme':

"Mange nye vælgere forbinder ikke socialismen med, at staten overtager produktionsmidlerne. De fornemmer ikke, at socialisme er identificeret med et bestemt politisk-økonomisk system, men mere, at det handler om miljø, vedvarende energi og om at være noget for de svage," siger han.

Ifølge Hans Engell er risikoen for intern splid i SF langt værre end Venstres skræmmekampagne.

"Denne weekends landsmøde bliver afgørende i forhold til at se, hvor langt ledelsen i SF får opbakning til reformlinjen. Kommer Villy Søvndal og Ole Sohn godt igennem, har de bestået afgørende duelighedsprøver. Men det kræver, at samtlige SF'ere bakker op. Ellers kan der stå et billede tilbage af, at der er for meget Thybajer og Arne Würgler over foretagenet," siger han.

Ikke så socialistisk endda

På denne weekends landsmøde fremlægger SF et såkaldt reformprogram, som præsenteres som en overbygger på det eksisterende principprogram. Men de to programmer ligger langt fra hinanden i formuleringerne. I reformprogrammet er 'socialisme' eller 'socialistisk' ikke nævnt med et ord, mens de to vendinger optræder hele 36 gange i principprogrammet.

Ifølge politisk kommentator Niels Krause-Kjær taler principprogrammet til den hårde SF-kerne, der hænger valgplakater op, mens reformprogrammet skal tale til vælgerne.

"Hvis man tager en meget aktiv kerne i SF, kigger mange stadig længselsfuldt efter parolerne. Tidligere var der i langt højere grad en alliance mellem ledelsen og de aktive tillidsfolk, men i dag er alliancen mellem partiledelsen og vælgerne den stærke," siger han og tilføjer om principprogrammets besværgelser om at afskaffe kapitalismen gennem en revolutionær proces:

"Hvis man tager sætningen for pålydende, er der vist ikke mange, der er tilhængere af den kurs. Men den slags er også mest til intern brug," siger Krause-Kjær.

Ifølge historiker og venstrefløjspolitiker, Benito Scocozza er kommunisme - ikke socialisme - et skræmmeord. Derfor kommer regeringens skræmmekampagne ikke til at virke, lyder hans vurdering.

"For det første er SF ikke meget socialistisk mere - de er nærmere socialdemokrater. Og for det andet er socialisme ikke noget, der skræmmer andre end de, der i forvejen er forskrækkede over SF, som eksempelvis CEPOS," siger han og tilføjer, at selv præsident Obama også i en kort periode blev kaldt socia-list.

Men ifølge Benito Scocozza er socialismen et nærmest dødt fænomen:

"Der er masser af socialdemokrater, der kalder sig socialister, så det flyder sammen," siger han.

Med hjælp fra krisen

Skulle SF med rette kunne kalde sig socialister, ville det kræve, at partiet havde som mål at indføre en socialistisk samfundsovertagelse af produktionsmidlerne, indføre planøkonomi og demokrati på arbejdspladsen, påpeger Benito Scocozza:

"Men det ligger milevidt langt ude i fremtiden. I dag er det vel kun Enhedslisten, der reelt taler for socialisme, men de får ikke noget ud af det, selv om SF render til højre," siger han og peger på, at det lille venstrefløjsparti ikke får tilstrækkelig medieopmærksomhed til at kunne tage kampen om vælgerne op.

- Men vil udsigten til en socialisme med højere skatter og en stat, der styrer alt, ikke skræmme danskerne væk?

"Jo, det vil være et skræmmebillede for borgerlige mennesker, der er bange for at betale skat. Men problemet for dem er, at kapitalismen lige nu har spillet fallit. Selv kendte borgerlige økonomer lægger Marx frem og taler for mere regulering."

"Det mest fornøjelige ville være at slippe for at se folk fra det fallitbo, de kalder CEPOS," lyder det fra Benito Scocozza.

Selvom SF ifølge eksperterne altså slet ikke er så so-cialistiske, at det gør noget, kan de påberåbe sig titlen, når den passer til lejligheden:

"Lige nu iklæder de sig en udgave, der ikke er særlig socialistisk, men når krisen trækker til, vil de reklamere mere med det," vurderer Johannes Andersen.

Truslen mod Thorning

Ifølge Engell står Socialdemokraterne i en langt mere penibel situation med den nye folketingskandidat og tidligere Enhedslistemedlem Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Billederne af Anders Fogh med maling ned ad nakken vil blive kørt frem i valgkampen, og det vil blive udlagt, som om at Helle Thorning-Schmidt ikke har styr over optagelsen af folketingskandidaterne," siger han.

Danmark har endnu til gode at se et skatteudspil fra oppositionen. S og SF slås i øjeblikket om, hvordan det skal udformes, og imens der er lagt an til at genindføre en form for formuebeskatning, kan også erhvervslivet sandsynligvis imødese krav om at levere flere penge til statskassen. Ingen af oppositionspartierne er med i den nuværende skattereform - alle kan starte på en frisk, påpeger Hans Engell.

"Men formueskatten giver ikke ret meget, og der vil ligge et meget stort økonomisk pres på også den kommende regering. Statsfinanserne bliver totalt udbombede i de kommende år, og ønsker man nye udgifter, er man nødt til at hæve skatterne for samtlige danskere eller finde nye beskatningsområder. Det bliver en stor udfordring at skrue det sammen, uden at man skræmmer en masse vælgere væk," siger han og tilføjer:

"Men SF har i øjeblikket så godt fat, at der skal meget store selvmål og bommerter til, hvis det skal gå galt."

60 pct.: SF er ansvarlige

De foreløbige meningsmålinger tyder da heller ikke på, at Venstres retoriske angreb har den store effekt. Således mener hele 61,5 procent af vælgerne i følge en måling fra Rambøll for Jyllands-Posten, at SF er et økonomisk ansvarligt parti.

Knap halvdelen af de stemmeberettigede danskere mener endvidere, at SF skal med i en bred regering sammen med Socialdemokraterne og de radikale, hvis oppositionen vinder næste Folketingsvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mette Klinsey formulerer politik som et spørgsmål om magt og magt på populærer emner. Afgørende holdninger er udelukket i opløbet mod stemmeflerhed. Det gælder modstykket til kapitalismen og i den sammenhæng tilslutningen til krig. Men det er netop socialisme. Kun Enhedslisten går imod at føre krig mod fremmede folk. SF er fortrinsvis et nationalt parti, hvorfor partiet konkurrerer om DF's tilhængere. Men socialismen ikke blot er et parti, det er den eneste international bevægelse, der kan modsætte sig højrefløjens alliance med den de indflydelsesrige erhvervsvirksomheder og de multinationale selskaber, som overordnet regerer med helt andre formål end dem, artiklen nævner. Socialister findes i alle lande.

Henning Ristinge

En gammel leninist som Johannes Andersen (tld FS) og en ærke stalinist som Scocozza (KAP) er sgu også de rette 'eksperter' at spørge når man vil vide hvad socialisme er -

Henning Ristinge

Scocozza er national-histyoriker med en politisk teoretisk forståelse der aldrig rakte ret meget ud over maos lille røde

Andersen er sgu heller ikke ekspert i ret meget mere end vælgerstatistiske analyser

Cepos og socialister kom med forskellige løsninger på finans/økonomikrisen, men var ikke desto mindre i overensstemmelse, hvad analysen af krisen angår: erhvervs- og finansmarkedet var selv skyld i resultatet. Socialister kan i dag bemærke, at stort set kun bankerne fik gavn af finanspakkerne, Naomi Klein har en tilsvarende opfattelse af de amerikanske finanspakker (der ikke mere end andre indgreb angår pragmatismen i Deweys 'doing by learning') - og atter overraskes man over, at hun atter straks møder modspil fra netop Sverige (Johan Nordberg for Chokdoktrinen), antagelig i begge tilfælde højrefløjens tænketanke, der er nået frem til samme analyse, men derpå porvokeres politisk af socialismen.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Tag dog et på hvad Økonomisk Demokrati og en statsbank indebærer og hvilke fatale følger det kan få for dansk økonomi og arbejdsmarked!

Inger Sundsvald

Vi har ærlig talt nok i at se på hvad liberalistisk kapitalisme har haft af fatale følger for både dansk økonomi og verdensøkonomien.

Inger Sundsvald

Egentlig har vi haft tvang nok i de seneste 7,5 år.

Det ville være befriende, hvis fremtiden kunne bringe en smule frihed til f.eks. skolelærere, der er pålagt alverdens kontrolforanstaltninger, tvangsaktiverede akademikere og andet godtfolk, som samfundet har spillet hasard med m.h.t. virksomhedernes mulighed for at agere i den finanssmarte virkelighed, tvangsudsatte lavtlønnede fra lejeboliger – for ikke at tale om kommunernes tvangspålagte opgaver som staten ikke længere ser sig i stand til at udføre.

Listen kan fortsættes. Fine løsninger?