Læsetid: 4 min.

Studenteroprøret spirer

I sidste uge demonstrerede studerende mod markedskræfternes indtog på universiteterne. Aktionen var i sig selv en smule tandløs, men som en del af en større bevægelse kan den skabe forandringer i samfundet, mener sociolog og ph.d. Rene Karpantschof
-De danske studerende er som aktivister meget pæne. De lægger sig ikke ud med nogen, fordi de ikke vil støde deres sympatisører fra sig-, siger Rene Karpantschof.

-De danske studerende er som aktivister meget pæne. De lægger sig ikke ud med nogen, fordi de ikke vil støde deres sympatisører fra sig-, siger Rene Karpantschof.

Kristine Kiilerich

27. april 2009

Onsdag besatte cirka 150 studerende centraladministrationen på Københavns Universitet. De krævede fri forskning og større med-bestemmelse på studiet.

I løbet af to fredelige dage opnåede de studerende en vis opmærksomhed fra pressen og politikerne, men det er i sig selv ikke noget nævneværdigt. Der skal mere til, vurderer sociolog og ph.d. Rene Karpantschof, der forsker i ungdomsbevægelser på Københavns Universitet.

"De danske studerende er som aktivister meget pæne. De lægger sig ikke ud med nogen, fordi de ikke vil støde deres sympatisører fra sig. Det er et dilemma, de altid stilles over for. På den ene side vil de gerne vække opsigt og skabe debat, på den anden side vil de ikke skræmme nytilkomne eller potentielle sympatisører væk. Og de er jo heller ikke interesserede i negativ omtale," siger Karpantschof.

Protesten i sidste uge er ikke banebrydende, men hvis den følges op af nye og insisterende demonstrationer, kan det måske i det lange løb gøre en forskel, vurderer Karpantschof.

Op ad bakke

Demonstrationen i sidste uge svingede sig knap nok op over 150 deltagere, men det er ikke nødvendigvis noget problem. Da studenteroprøret startede i 1968, var der ikke mange deltagere fra starten, men der var en stor velvilje blandt politikere og dele af universitetet, forklarer Karpantschof.

"Man har tit et overdrevent billede af, hvor mange der deltog i studenteroprøret i '68, fordi det huskes som noget stort. Men det er som regel en relativt lille gruppe, der demonstrerer. Det er intensiteten og opmærksomheden, der udgør det springende punkt," forklarer Karpantschof.

Hvis de studerende skal gøre sig forhåbninger om at få indflydelse, skal de vække opmærksomhed og lægge pres på politikerne.

"Det er måske de studerendes største problem i dag. Det er op ad bakke for dem, fordi de reformer, de bekæmper, er blevet gennemført af et politisk flertal, der ikke virker, som om de er til at hugge eller stikke i," siger Karpantschof.

Han mener ikke, at der er nogen nævneværdig forskel på studenterprotesterne i '68 og '09. Det handler stadig om, at de studerende gerne vil have indflydelse og medbestemmelse på deres uddannelse. Det springende punkt for studenteroprøret i 1968 var impulserne fra udlandet, pointerer Karpant-schof.

Forandringer udefra

"I '68 red man på en international bølge, der konstant nærede protesterne og øgede opmærksomheden fra både de studerende, medierne og politikerne. Forandring kommer tit udefra. Det er den samme situation, de nuværende studerende befinder sig i. De er en del af den internationale bevægelse Reclaim Your Education (Kræv din uddannelse tilbage, red.). Der er nogle rebelske undertoner i bevægelsen, som vækker opmærksomhed."

Både politiske idéer og protestformer smitter af på hinanden på tværs af grænserne. Derfor tror Karpant-schof, at de studerende på grund af de internationale tendenser har en større chance for at gøre en forskel, hvis de vel at mærke går mere til biddet.

"Besættelsen af universitetet skaber nogen opmærksomhed, men da universitetets ledelse har reageret afdæmpet, er det svært at skabe en konflikt," siger Karpantschof.

"Det ville have været mere centralt at gå i kødet på de ansvarlige for reformerne, nemlig politikerne. Det kunne også give de studerende mulighed for at indgå alliancer med oppositionspolitikere," siger Karpantschof.

Men han understreger samtidig, at de studerende konstant skal vurdere, hvad der giver flest støtter. Det kunne jo også have den modsatte effekt, hvis de besatte Christiansborg, nemlig at sympatisørerne syntes, det blev for radikalt og trak sig væk.

"Lige nu er de studerende meget langt fra at presse politikerne til noget som helst. De har fået god medieomtale, men der er ingen konflikt med universitetet og ingen politisk effekt af deres aktion. Det hele er jo foregået i bedste ro og orden," konstaterer Rene Karpant-schof.

De studerende står over for svære udfordringer i deres forsøg på at påvirke den politiske dagsorden. De ved ikke, hvordan de skal protestere, eller hvilken strategi de skal lægge for at nå ud til befolkningen.

"De ønsker så store forandringer, at det er svært at få samfundet med sig. Mange uden for studenterkredsene ved ikke helt, hvad det handler om, eller hvad den nuværende lovgivning betyder for forskningen eller de studerendes vilkår. En del opfatter måske også de studerende som forkælede," siger Karpantschof.

Det var en helt anden situation, da Skattekommissionen foreslog at sænke SU'en fra de nuværende seks til fire år.

"Udsigten til nedskæringer i SU'en fik tusindvis ud på gaderne. Her var konsekvenserne klare, og forslaget var endnu ikke vedtaget. Det gav de protesterende større indflydelse og blod på tanden, at politikerne var påvirkelige," forklarer Karpantschof.

Samtidig understreger han, at der er sket en stigning i antallet af protester i de seneste år. Selv for Danmark er det imponerende.

Fremtiden

Rene Karpantschof vil ikke udelukke et nyt studenter-oprør.

"Der er sket en øgning af overvågning og kontrol i samfundet samtidig med en større privatisering. Det har skabt dybere værdikløfter i samfundet og ført til flere uroligheder. Jeg kunne godt forestille mig en mere oprørsk aktivitet blandt de studerende i Danmark, men meget kommer jo an på dem selv," siger Karpantschof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu