Læsetid: 2 min.

Studerende i kamp mod markedskræfter

I går besatte omkring 150 studerende centraladministrationen på Københavns Universitet. De krævede fri forskning og øget studenterindflydelse. Rektor Ralf Hemmingsen så roligt til, imens de studerende indtog universitetets ældste bygninger med soveposer, musik og folkekøkken
I går besatte omkring 150 studerende centraladministrationen på Københavns Universitet. De krævede fri forskning og øget studenterindflydelse. Rektor Ralf Hemmingsen så roligt til, imens de studerende indtog universitetets ældste bygninger med soveposer, musik og folkekøkken
23. april 2009

"Vi er her idag for at lave oprør. Det nytter ikke at gøre modstand. Nu sætter vi markedskræfterne ud af spil," råber Michael Hunnicke Jensen ind i mikrofonen. Han står på ladet af en lastvogn på Vor Frue Plads i København. Foran ham står cirka 150 studerende og klapper. Der lyder høje pift og jubel.

De studerende deltager i en protestaktion mod de danske universiteters styreform. De er utilfredse med, at de har mistet indflydelse på deres uddannelse, og de mener, at forskningen er styret af erhvervslivets behov frem for samfundets.

"Universiteterne er blevet virksomheder, der kontrolleres af en egenrådig ledelse. Samtidig er forskningen ikke længere fri, den er styret af det private erhvervsliv. Universiteterne skal være selvstændige, og de studerende skal have indflydelse på deres egen uddannelse," siger Michael Hunnicke Jensen, der læser historie og er talsmand for foreningen 'Reclaim your Education' (kræv din uddannelse tilbage, red.). Det er en international bevægelse, der mener, at neoliberalismen har overtaget styringen med universiteterne og med hård hånd ødelægger enhver kreativitet på universiteterne.

"Viden er blevet en handelsvare. Det er en udvikling, vi er dybt imod," siger Michael Hunnicke.

Besættelsen af Københavns Universitet skal foregå over to dage, hvor de studerende barrikaderer indgangene, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde. Der er arrangeret frie forelæsninger, folkekøkken og endda en sovesal til de overnattende gæster.

Besættelsen

På pladsen står de studerende i grupper og lytter til brandtaler. Der bliver klappet, hujet og buhet med jævne mellemrum. I udkanten står Kristian Andersen fra RUC og lytter. Han har aldrig været med til at besætte et universitet før og ser forventningsfuldt frem til de næste par dage som besætter.

"Jeg er virkelig spændt på, hvordan det vil gå. Hvor mange, der vil møde op, og hvordan omverdenen vil reagere på vores aktion. Jeg ved ikke, om de bliver vrede eller bare er ligeglade med vores krav," siger Kristian Andersen. Han er glad for at kunne deltage i besættelsen og vise omverdenen, at der er noget galt med samfundet, når universiteterne og de studerende ikke selv bestemmer.

Inde i universitetets gårdhave dukker rektor Ralf Hemmingsen op for at tage bestik af situationen.

Han gelejdes straks afsted igen for at forhandle med to studenterrepræsentanter.

"Jeg er foreløbig ikke bekymret for situationen. At de studerende interesserer sig for forsknings- og ytringsfrihed er jeg kun glad for. Det har været universitetets rolle i over 200 år," siger rektor Ralf Hemmingsen.

Han vil hverken tilslutte sig eller tage afstand fra de studerendes besættelse, men tage tingene som de kommer.

Michael Hunnicke Jensen er ikke i tvivl om, at det her kun er begyndelsen: "Vi vil fortsætte vores radikale kritik af regeringen, indtil de gør noget ved det. Det bliver ikke det sidste, man har hørt fra os," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu