Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sundhedsfaglige kandidater forskelsbehandles

Mange akademikere fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet får mindre i løn og dårligere pension end deres kolleger fra andre uddannelser. Grunden er, at de hører under Sundhedskartellet - og ikke de almindelige akademiske fagforeninger
Indland
29. april 2009
De sundhedsfaglige kandidater, der har en professionsbacheloruddannelse, kommer i klemme, når de som færdige kandidater skal forhandle løn og arbejdsvilkår. De hører nemlig under Sundhedskartellet og får derfor en meget lavere grundløn end deres lige så akademiske kolleger, der er i Magisterforeningen.

De sundhedsfaglige kandidater, der har en professionsbacheloruddannelse, kommer i klemme, når de som færdige kandidater skal forhandle løn og arbejdsvilkår. De hører nemlig under Sundhedskartellet og får derfor en meget lavere grundløn end deres lige så akademiske kolleger, der er i Magisterforeningen.

Jens Nørgaard Larsen

Elin Kallestrup har en godkendt kandidatuddannelse og laver præcis det samme som sine akademikerkolleger i sundhedsstaben i Region Midtjylland. Men hun er ikke ansat på almindelige akademikervilkår - den såkaldte AC-overenskomst:

"Jeg synes, det er forfærdeligt ikke at blive anerkendt for at have taget en akademisk uddannelse. Jeg er ansat som akademiker - alt hvad, jeg laver, er akademisk arbejde. Så det er utilstedeligt, at jeg ikke får den anerkendelse, der ligger i at komme ind under en akademikeroverenskomst, bare fordi jeg kommer fra en bestemt uddannelse," siger hun.

Cand.scient.san.

Elin Kallestrup har titlen cand.scient.san. og er uddannet fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet - en toårig kandidatoverbygning, som mange professionsbachelorer som eksempelvis sygeplejersker, jordemødre mv. tager. Men netop fordi de sundhedsfaglige kandidater har en professionsbacheloruddannelse, kommer i de klemme, når de som færdige kandidater skal forhandle løn og arbejdsvilkår - således også Elin Kallestrup, der oprindeligt er uddannet bioanalytiker.

Hun hører under Sundhedskartellet og får derfor en meget lavere grundløn end sine kolleger, der er i Magisterforeningen - til gengæld har hun forhandlet sig frem til nogle tillæg, så det alt i alt svarer til kollegernes løn:

"Men det skal jeg selv forhandle mig frem til. Jeg stiger heller ikke automatisk i løntrin, lige som mine kolleger gør, så jeg skal forhandle mine tillæg løbende, og der er en stor risiko for, at jeg kommer bagud på lønnen. Desuden får jeg mindre i pension," siger hun.

Også studielederen på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse synes, at det er uretfærdigt, at kandidaterne får negativ særbehandling:

"Det er jo helt urimeligt at vores kandidater ikke kan få det samme i grundløn som alle andre kandidater fra universiteterne," siger professor Svend Sabroe.

Han kan ikke forstå, at de sundhedsfaglige kandidater selv må forhandle sig til en højere løn via individuelle tillæg:

"Vores kandidater er kun sikret den samme løn, som de fik som sygeplejersker, jordmødre og fysioterapeuter. Arbejdsgiverne synes ofte også, det er mystisk, at de ikke har nogen særlig overenskomst," siger Svend Sabroe.

Sundhedskartellet

Anette Werner, der selv er cand.scient.san. og i dag er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, har taget initiativ til en underskriftindsamling blandt kandidaterne fra uddannelsen for at få ændret vilkårene:

"Jeg synes, det er meget problematisk. Jeg kender et tilfælde i Randers, hvor en kandidat har siddet og lavet akademisk arbejde for en sygeplejerskeløn," siger Anette Werner.

Der har været holdt flere møder med Sundhedskartellet, som skal give slip på cand.scient.san.'erne, hvis den nuværende ordning skal ændres, men det vil de ikke:

"Sundhedskartellet og akademikerne sidder og fremlægger tingene ud fra to forskellige virkeligheder, og det gør det svært. Men i sidste ende er problemet, at Sundhedskartellet ikke vil give slip," siger Anette Werner.

Også Personalestyrelsen bærer en del af ansvaret, mener Svend Sabroe. For det er i sidste ende dem, der bestemmer, hvem der har forhandlingsretten for cand.scient.san.'erne, når der skal forhandles overenskomst:

"Det er, som om Personalestyrelsen ikke kan kende forskel på vores uddannelse og de mange korterevarende masteruddannelser. De er bange for, at hvis de giver vores kandidater ret til akademikerløn, så skal de også til at give den samme løn til de tusindvis, der har en masteruddannelse."

Ikke overbevisende

Men det passer ikke, forsikrer chefkonsulent i Personalestyrelsen, Carsten Holm:

"Vi er ikke bange for at udvide, så flere uddannelser kommer ind under AC. Det kræver bare, at uddannelsen kan sidestilles med andre akademiske uddannelser - og at man kan sandsynliggøre, at der er en bestemt organisation, der traditionelt dækker området," siger Carsten Holm. Og det er det sidste punkt, der er problemet for de uddannede fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse:

"Når akademikerne ikke kan vise, at det er dem, der repræsenterer dem og har forhandlingsretten, så er vi betænkelige ved at tage dem ind. For så er der andre organisationer, der med større ret kan påberåbe sig at forhandle overenskomsten. Akademikerne har ikke kunnet overbevise os om, at de dækker bredere på det her område," siger Carsten Holm og tilføjer: "Sundhedskartellet har en lang tradition for at dække folk i sundhedssektoren."

Desuden mener han ikke, at problemet er specielt stort i statsligt regi:

"Der er ikke nødvendigvis tale om forskelsbehandling, for normalt vil man få en individuel kontrakt, som gør, at man kommer op og tjener det samme som sine kolleger."

Selv om Elin Kallestrup i Region Midtjylland har en sådan individuel aftale, der tilnærmelsesvis sidestiller hende med kollegerne, er hun alligevel træt af, at hun ikke kan komme på samme overenskomst:

"Der ligger også noget symbolsk i at være under akademisk overenskomst. Også i forhold til kollegerne og over for lederne. Jeg har et eksamensbevis på, at jeg er kandidat. I den universitære verden er jeg entydigt kandidat - bare ikke når det kommer til lønforhandlingerne. Det er meget desillusionerede - og det må det også være for dem, der tager uddannelsen nu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her