Læsetid: 2 min.

Trut i tågehornet

Regeringen er uklar i mælet om sprog på universiteterne. Forståelsen af værdien af sproglig mangfoldighed drukner i modstridende paroler om 'styrkelse af dansk' og 'forskning i verdensklasse (på engelsk)'
27. april 2009

Side syv i regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport Sprog til tiden handler ifølge overskriften om "styrkelse af dansk sprog på universiteterne". Men teksten handler i virkeligheden mindst lige så meget - hvis ikke mere - om brugen og styrkelsen af engelsk. Regeringen vil blandt andet "iværksætte en undersøgelse af undervisningsniveauet i engelsksprogede kurser", hvilket ikke indlysende synes at føre til en styrkelse af dansk sprog på universiteterne.

Hvis man prøver at forstå logikken i dokumentet, bliver man helt rundtosset. Om det er tilsigtet eller ej, er uvist. Sikkert er det, at man efterlades med en usikker fornemmelse af, hvad der egentlig skal styrkes og hvorfor.

Den engelske fare

Fra et uddannelsesmæssigt synspunkt er det sådan set meget fornuftigt, at rapporten bekymrer sig om styrkelsen af engelsk på universiteterne. Det er populært at mene, at brugen af engelsk på universiteterne truer det danske sprogs udvikling og status, men som situationen ser ud i øjeblikket, er brugen af engelsk som undervisningssprog formodentlig en større trussel mod uddannelsernes kvalitet end mod det danske sprog.

Det ser muligvis anderledes ud på forskningsområdet, som pudsigt nok ikke nævnes i regeringens opfølgningsrapport, selvom spørgsmålet om forskningssprog figurerer prominenti sprogudvalgets forarbejde.

Den engelske farce

Fraværet skyldes måske, at et andet aktuelt dokument fra regeringen, Videnskabsministeriets midlertidigt tilbagetrukne udkast til den såkaldte bibliometriske forskningsindikator, med al tydelighed ikke satser på en styrkelse af dansk, tværtimod. Regeringens ønske om at styrke dansksproget undervisning på universiteterne- hvad enten det nu er etreelt mål eller ej - er i direkte konkurrence med regeringens egen forestilling om, at forskning helst skal bedrives på engelsk for at "værei verdensklasse".

Hvorvidt der er tale om en overordnet strategi mellem de to dokumenter, er svært at sige. Men det virker oplagt, at det ikke nytter meget at arbejde for, at dansk skal styrkes som under-visningssprog, hvis man samtidig arbejder målrettet på at skabe en situation, hvor den forskning, som skal ligge til grund for undervisningen, stort set udelukkende er engelsksproget.

Lys i fyret

At diskussionen om dansk og engelsk på universiteterne ikke handler om enten-eller, men snarere både-og, er efterhånden klart for de fleste. Måske med undtagelse af regeringen, hvis tågesnak er med til at tilsløre det faktum, at sproglig mang-foldighed, ikke sprogligensporethed, er en styrke for både universiteterne og det omgivende samfund.

Universiteterne udgør ifølge regeringens opfølgningsrapport "fyrtårne og kraftcentre i den bredere kulturelle og sproglige udvikling i Danmark". Hvis universiteterne skal udfylde den rolle, er det essentielt, at der er plads til både dansk og engelsk - og flere sprog, i forskellige roller. En sproglig ensretning, hvad enten den går i retning af dansk eller engelsk, vil med garanti ikke føre til, at universiteterne frigør det potentiale, de har for at levere undervisning og forskning i verdensklasse.

Styrkelse af sprog - i flertal - på universiteterne, i både undervisning og forskning, er faktisk en god ide. Lad os håbe, at den snart siver ind, også hos regeringen.

Janus Mortensen er ph.d.-studerende ved RUC og i øjeblikket gæst ved Cardiff University i Wales

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu