Mor fik sig aldrig en uddannelse og har længe været på kontanthjælp. Far bor et andet sted. Sådan kan forholdene være for de unge, der af eksperter anses for at have en såkaldt svag hjemmebaggrund. Flere og flere af dem vokser op i almene lejligheder - dør om dør med andre unge, der også har ringe kår. I løbet af 20 år er andelen af dårligt stillede unge, som bor i almene boliger, vokset markant fra 18 til 30 procent.Det skriver Ugebrevet A4.
Tallene stammer fra en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har udarbejdet for A4. I analysen bliver der sat lup på de unge mellem 14 og 17 år, der vokser op i socialt svage familier.
På landsplan blev der fra 1986 til 2006 færre unge med svag hjemmebaggrund. Men i det sociale boligbyggeri - som betonbyggerierne Vollsmose i Odense og Gellerup-planen i Århus - gik udviklingen den stik modsatte vej. Her steg antallet af unge med svag hjemmebaggrund fra 9.900 til 11.000.
Mere opdelt samfund
Udviklingen giver panderynker hos folk med forstand på socialt boligbyggeri. Direktøren for det store boligselskab KAB i København, Jesper Nygård, siger:
"Koncentrationen af udsatte unge i de almene boliger er et af flere symptomer på, at vi får et mere og mere opdelt samfund, som bekymrer mig dybt."
Direktøren for Boligselskabernes Landsforening, Gert Nielsen, ser samlingen af de udsatte unge som en afspejling af, at deres forældre i stigende grad bor i bestemte områder.
"Familier med anden etnisk baggrund eller sociale problemer er nu i høj grad at finde i de almene boliger. Det giver en masse problemer for dem og boligselskaberne," siger Gert Nielsen.
Et af problemerne for de unge i større almennyttigt boligbyggeri er, at de ofte går på skoler, hvor der kun er få børn fra hjem med overskud. Det konstaterer forsker og sociolog Lars Benjaminsen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
"Når mange unge med svag baggrund bor i det samme område, kan det få nogle negative effekter. Eksempelvis risikerer de unge at få mindre ud af deres skolegang, hvis de går på en skole, hvor der er få ressourcestærke unge, der kan trække de ressourcesvage unge med op," siger Lars Benjaminsen.
Ifølge AErådets analyse har kun halvdelen (48 procent) af de unge med svag hjemmebaggrund fået sig en uddannelse ud over folkeskolen, når de er 25 år. Blandt alle 25-årige har 81 procent en uddannelse.
Betændt ungdomskultur
Unge fra dårligt kørende familier er mere tilbøjelige end bedre stillet unge til at stjæle eller overfalde folk. 35 procent af de unge med svag hjemmebaggrund har som 20-årige haft en straffesag på halsen for tyveri eller vold. Det tilsvarende tal for alle 20-årige er 15 procent. Gert Nielsen fra Boligselskabernes Landsforening ved ikke, om øget koncentration af udsatte unge også øger kriminaliteten. Men en ting slår han dog fast:
"Det er et problem, at der er så mange børn og unge, som lever adskilt fra mere velfungerende unge. Det er ret åbenbart, at bandemedlemmer ikke rekrutteres fra de stærkeste miljøer."
I nogle tilfælde opstår der en betændt kultur blandt unge, når for mange med dårlige kår hænger ud sammen. Det siger Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
"Vi har set eksempler på høj koncentration af udsatte unge i ungdomsboliger som har givet nogle andre normer end de gængse. De ryger hash, lever om natten og spiller høj musik. Mange af dem dropper ud af uddannelser og får ikke job," siger Hans Skifter Andersen.
Det rette miks
Fagfolkene er enige om, at der ikke findes en simpel løsning på problemerne med en høj koncentration af udsatte unge.
"Der er brug for en lang række initiativer, som tager det alvorligt, at vi er ved at udvikle et samfund mellem 'dem' og 'os'. Det handler om mere end blot, hvor folk bor. Det handler også om mulighederne for at få job og kvaliteten af skolerne," siger Jesper Nygård fra KAB.
For et halvt år siden barslede regeringens ghetto-udvalg med en række forslag. Blandt andet flere fritidsaktiviteter for unge i udsatte områder. Men konkret opfølgning er der ikke meget af ifølge Gert Nielsen fra Boligselskabernes Landsforening.
"Regeringen bør gøre langt mere for at afhjælpe problemerne i de belastede områder. Afbrændingerne i forskellige boligområder forrige vinter ser jeg som et ekstremt faretegn om, at her er nogle unge, der har det dårligt," siger Gert Nielsen.
