Baggrund
Læsetid: 10 min.

En uønsket succes

Gør man status over syv et halvt års udlændingepolitik med Anders Fogh Rasmussen, er der grund til at kippe med flaget. Integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet går nemlig over al forventning. Der er dog fra politisk side forbavsende stille omkring den positive udvikling. Den er nemlig slet ikke velkommen
Bøn. Ikea i Tåstrup er et af de steder, hvor de har været i stand til ansætte nydanskere uden større vanskeligheder. Virksomhedens muslimske ansatte beder i et -multifunktionsrum-, og de muslimske kvinder kan iføre sig et særligt Ikea-tørklæde, når de arbejder og på den måde leve op til de religiøse krav, de mener er nødvendige at opfylde. Her er det en sælger, der har været ansat i syv år, som beder i rummet.

Bøn. Ikea i Tåstrup er et af de steder, hvor de har været i stand til ansætte nydanskere uden større vanskeligheder. Virksomhedens muslimske ansatte beder i et -multifunktionsrum-, og de muslimske kvinder kan iføre sig et særligt Ikea-tørklæde, når de arbejder og på den måde leve op til de religiøse krav, de mener er nødvendige at opfylde. Her er det en sælger, der har været ansat i syv år, som beder i rummet.

Kristine Kiilerich

Indland
18. april 2009

Det går ufatteligt godt. Lidt over hver fjerde polit- og oeconstuderende har anden etnisk herkomst end dansk, og her af er ca. hver anden kvinde. Og også på lavere niveau lykkedes det i stor stil at få både mænd og kvinder med anden etnisk herkomst end dansk fjernet fra overførselsindkomst og indlemmet som skattebetalere. Med hensyn til indvandrerne på arbejdsmarkedet er man nu to år forud for regeringens plan fra 2004. Således er 57 procent af nydanskere nu i arbejde og udgør med 134.760 personer en god del af det danske arbejdsmarkedet.

"Hvis vi ser på udviklingen fra 2000 og frem til i dag, så er vi, hvis ikke dét land i Europa, så et af dem, der har haft den højeste vækstrate for indvandrere i arbejde," siger Torben Møller Hansen, der siden 1999 har været direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at få nydanskere ind på arbejdsmarkedet.

Årsagen til successen er ifølge Torben Møller Hansen, at Fogh i stor stil har ladet arbejdsmarkedets parter klare sig selv. På den måde har man fundet lavpraktiske løsninger på de problemer, der måtte opstår; bederummet er blevet til multifunktionsrum, tørklæder er blevet til firmatørklæde osv. Man har i det danske land fundet løsninger, som alle kunne leve med. Og det har for mange virksomheder været meget enkelt.

Den største udfordring under Fogh har ifølge Hansen sådan set ikke været integrationen i sig selv på det medmenneskelige plan, men den heftige værdidebat, der med Dansk Folkeparti som spydspids har været dominerende.

"Man kan jo godt undre sig over, at man politisk set totalt overser det positive og i stedet hele tiden har besværliggjort integrationen for virksomhederne ved at hæve hver en lille ting, der potentielt kunne blive til et problem, op på det højeste værdipolitiske niveau," siger Torben Møller Hansen.

Forklaringen er ifølge Hans Kornø Rasmussen, der er cand. polit. og ph.d i international økonomi og forfatter til bogen Den danske stamme om indvandring i Danmark, at ingen politisk set vinder på succeshistorien om integrationen på arbejdsmarkedet.

"Oppositionen har en interesse i at nedtone det, fordi de så kan komme og gøre det bedre, og på samme måde vil regeringen også gerne holde debatten i live, så det igen kan blive et tema ved næste valg. Dansk Folkeparti har den dårlige integration som bevæggrund for endnu flere stramninger. Så alle er sådan set interesseret i at sige, at det ikke går godt, selvom det gør det," siger Hans Kornø Rasmussen.

En slidt melodi

Han medgiver, at man i 90'erne stod med en udfordring med hensyn til indvandring, fordi man i modsætning til f.eks. Holland og England stort set ikke havde set massiv indvandring i Danmark før 1985. Vores udgangspunkt var et usædvanligt homogent samfund, hvor mange ældre stort set ikke havde været i kontakt med andre etniciteter end den danske, og hvor den kristne religion aldrig rigtigt var blevet udfordret. Man var som samfund langt fra gearet til den omvæltning, der skete, og man havde ifølge Rasmussen samtidig en "håbløs indstilling" til integration. Så selvom daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen glere gange strammede udlændingelovgivningen, skabte samfundsomvæltningen alligevel, med terrorangrebet 11. september som en medvirkende faktor, plads til et historisk skift.

Det var et skifte, ikke kun i den førte politik, men også i hvordan man i Danmark så på og talte om indvandrere og flygtninge. Hvor kritik af indvandrere og flygtninge før var nærmest tabubelagt, begyndte man nu i læserbreve og diverse debatter at se med mere kritiske briller på de nye danskere.

Det afgørende skifte skete ifølge forfatter og redaktør Morten Uhrskov Jensen i 1995. Afsenderen var ikke politisk, men derimod den såkaldte frie presse i form af Ekstra Bladet med daværende chefredaktør, Svend Ove Gade, ved roret.

"Med deres kampagner 'Godhedens pris', 'Moske, moske ikke' og 'De fremmede' legitimerede og rykkede Ekstra Bladet niveauet for debatten og var stærkt medvirkende til det dramatiske skift, vi ser i dansk politik i 2001," siger Morten Uhrskov Jensen.

Det var da også ligeledes i 1995, at netop Dansk Folkeparti blev dannet og begyndte at sætte nye standarder for, hvor kategorisk man kunne samle flygtninge og indvandrere under én hat med en religion i form af islam, der i modsætning til biblen kun kan læses på én måde. Dansk Folkeparti fik større og større tilslutning og kørte med kampagner med slagord som 'Volden ud af Danmark! Tryghed nu!', en politik rettet mod indvandrere og flygtninge med en hidtil uset negativ indgangsvinkel. Og selvom man fra både borgerlig side i skikkelse af daværende Venstre-formand, Uffe Ellemann Jensen, og fra socialdemokratisk side i form af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen op til 1999 undsagde Dansk Folkepartis kategoriske linie, stoppede man i partiet ikke af den grund. Tværtimod. Pia Kjærsgaard sagde således i 1999:

"Overalt trænger islam sig frem på danskernes bekostning. Hele vores kulturgrundlag smuldrer med et flertal af politikerne som islams beredvillige hjælpere. Det er ganske utåleligt, og vi må kræve handling for at standse multietniseringen."

Det er en linje og en retorik, der er fortsat uanfægtet i de sidste 14 år og har præget udlændingepolitikken fra det øjeblik, Anders Fogh blev statsminister, og DF samtidig stod med en nøgleposition i dansk politik i 2001. Med valgplakater med slogan som 'dit land, dit valg, stem dansk', fik DF et fantastisk valg og opnåede hele 19 mandater.

Ingen modstand

For idehistoriker og forfatter Rune Engelbreth Larsen er der ud over de nævnte årsager også andre faktorer, der spiller ind i forhold til den enorme medvind, DF har oplevet frem til i dag, og som har bestemt den førte politik på udlændingeområdet under Fogh.

Og netop vores forhenværende statsminister er i følge Larsen en vigtig brik. Ikke fordi han nødvendigvis deler værdier med DF, men fordi han ifølge Engelbreth i modsætning til Uffe Ellemann Jensen i højere grad er en magtpolitiker. En mand der for at få magten i Danmark er villig til at gå meget langt.

Så selvom de udenlandske medier i bl.a. Sverige og Tyskland ved regeringsskiftet råbte op om, at man i Danmark slap den indre svinehund løs, og selvom Anders Fogh efter valget talte om en bredt funderet udlændingepolitik, så gjorde Pia Kjærsgaard ret i at tage det hele med et skuldertræk.

"Det er ikke os, der sidder med aben. Det er klart Anders Fogh Rasmussen. Han vil forfærdelig gerne være statsminister, og vi vil gøre ham til statsminister. Det ønsker han selvfølgelig ikke at sætte over styr," sagde hun i 2001 kort efter valget.

Men den manglende modstand stoppede ikke her. For oppositionen lagde sig efter et års tid med de borgerlige ved magten ligeledes på ryggen.

"Man blev rådvild over DF's succes og fandt på den komplet håbløse strategi at prøve at kopiere dem minus to til 10 procent. En strategi, som objektivt set må ses som en kolosal fiasko, men som man alligevel efter 7,5 år over en bred front fortsætter med. Jeg ved ikke, om politikere har en hukommelse, der stopper ved sidste mandag, eller hvad der sker?" siger Rune Engelbreth Larsen.

For ham at se er strategien dødsdømt, fordi den i stor stil udstiller, at oppositionen ingen stemme har, men blot er en billig kopi.

"Man viser i DF karakterstyrke og politisk format, fordi man ikke er til salg eller skifter mening, fordi den er upopulær. De går efter det lange seje træk og bliver ved med at 'tale for alle danskere', selvom de kun har 13-14 procent af stemmerne, og Pia Kjærsgaard er den mest forhadte politikker i Danmark. Hvad har de andre? - En politisk rygrad som en regn-orm og en stærk frygt for modvind i meningsmålingerne," siger Rune Engelbreth Larsen.

Han ser det langt fra som unikt, at der er et parti som DF i Danmark. Alle europæiske lande har stort set deres pendant. Det, der med oppositionens hjælp gør Danmark så unikt, er den store magt, de har, og at de slipper afsted med deres retorik. Selvom mange er trætte af DF, så kommer vi ifølge Engelbreth aldrig af med dem på baggrund af politisk vilje. Der er nemlig ikke noget egentligt alternativ.

Han giver dog Hans Kornø Rasmussen ret i, at sangen om de farlige muslimer i dag er slidt, og at DF i virkeligheden må betragtes som en samling dinosaurer, hvis man ser lidt længere frem i tiden. Men han påpeger, at det også er udtryk for DF's succes, at deres 'sang er slidt'.

"Ser du på udviklingen i EU, og ser du på den generelle globalisering, er det jo oplagt, at de vil tabe i det lange løb. Om man så kunne lukke grænserne nu, så ville antallet af danske muslimer jo naturligt vokse i de kommende år. De bor her, de uddanner sig, og de arbejder; Løbet er kørt. DF kan dog stadig besværliggøre og radikalisere udviklingen, netop fordi vi har vænnet os til deres dæmoniserende 'sang', altså propagandaen om de danske muslimers kollektive trussel," siger Rune Engelbreth Larsen.

De farlige medarbejdere

Her er vi tilbage ved succesen på det danske arbejdsmarked. For hvor vi i syv et halvt år har befundet os i et politisk dødvande set med oppositionsbriller og er blevet tudet ørene fulde med tale om farlige muslimer fra magthaverne, så har de danske virksomheder og indvandrere og flygtninge alligevel fundet hinanden.

"Der er kommet indvandrere nok ud i kontakt med den danske befolkning til, at vi ikke længere kan holde forskrækkelsen i live. Erhvervslivet har taget et kæmpe slæb, bl.a. fordi de har brug for flere hænder. I den sammenhæng har integration ikke været et valg, men en forudsætning, og så har de fået det til at lykkedes," siger Hans Kornø Rasmussen.

Når først mennesker møder hinanden til daglig, bliver skræmmebilledet ifølge forfatteren svært at holde i live. Danskerne er blevet vant til, at der lever indvandrere i Danmark, og børn i dag vokser op blandt 2. og 3. generationsindvandrere uden at tænke nærmere over det. Så selv om debatten om tørklæder osv. sikkert vil fortsætte i en version 6.0, fordi politikerne lever af den, vil folk ifølge Rasmussen tage det mindre og mindre alvorligt. Ville man på Christiansborg, blandt debattører og journalister oprigtigt talt integration, gjorde man på den baggrund nok klogest i at holde sin mund.

"Ser vi f.eks. på familiesammenføring, som var et centralt tema for otte år siden, så har det jo løst sig selv, fordi det bare ikke udgjorde noget stort problem. Det er gået meget stille og roligt, selvom en del har gjort deres til, at det skulle mislykkes. Det må vi jo takke Gud og Allah for," siger Hans Kornø Rasmussen.

Den køber Morten Uhrskov Jensen, der selv er såkaldt nationalkonservativ, dog ikke, selvom også borgerlige stemmer i dag mener, at udlændingeproblematikken er uddebatteret, og det er tid til at komme videre. For ham kunne det synspunkt nærmest være komisk, hvis det ikke samtidig var så alvorligt.

"Det undrer mig, at ellers velbegavede mennesker ikke kan se det eller har modet til at erkende, at Danmark står over for meget, meget alvorlige problemer. Jeg forstår det ikke," siger Morten Uhrskov Jensen.

Han anerkender, at integration - eller som han foretrækker det, assimilering - på arbejdsmarkedet er væsentligt, men ser den kulturelle assimilering som det afgørende. Idealet er for ham de danske jøder, og man skal derfor fortsætte stramningerne også på det kulturelle område.

"Det skal ingen særkrav være overhovedet. Svømning - det er efter danske regler. Særlige spisevaner, glem det - det er væk. I morgen, hvis det stod til mig. Det er ren salamipolitik, hvor man prøver at føre sharia ind af bagdøren," siger Morten Uhrskov Jensen.

Han mener, at det er indlysende, at straffeniveauet skal hæves, og at kriminalitet, hvis man ikke er dansk statsborger, langt hurtigere skal føre til udvisning. Kriminelle, der ikke er danskere, skal ikke tolereres. Der skal strammes endnu hårdere.

"Hvorfor dog ramme en 21-årig dansker, der forelsker sig i en amerikaner? Nej, man burde indføre landekvoter. Det er stramning, der vil noget. Hvor man ud fra en helt nøgtern betragtning siger, vi har gode og dårlige erfaringer med visse lande og så give kvoter derefter. Man har jo ikke standset indvandringen fra de muslimske lande, men kun stigningstaksten," siger Morten Uhrskov Jensen.

- Man skulle lovgive direkte på muslimer?

"Nej. Man skulle lovgive på lande. Jeg sagde netop landekvoter," siger Morten Uhrskov Jensen og griner:

"Men det er da klart, at jeg har i tankerne, at Pakistan, Somalia og Tyrkiet ville blive hårdt ramt."

For Hans Kornø Rasmussen er det utroværdigt, at DF og co. bliver ved med at synge de samme gamle slagere om åbne ladeporte og det ulmende muslimske herredømme, men samtidig fuldstændig logisk, da hele grundessensen i DF netop er stramninger over for indvandrere og flygtninge.

"Den holder ikke længere, men de skal nok blive ved alligevel og bygge videre på 'danske værdier' og ungdomskriminalitet. Det er dybt urimeligt, men de bliver nødt til at fastholde det negative billede, fordi det udgør en central del af, hvad de er som parti," siger Hans Kornø Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Relster:

"Gør man status over syv et halvt års udlændingepolitik med Anders Fogh Rasmussen, er der grund til at kippe med flaget. Integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet går nemlig over al forventning."

I det omfang man med rimelighed kan påstå at "ntegrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet går over al forventning", må man sige, at det er sket på trods og ikke på grund af regeringens udlændingepolitik. Regeringens udlændingepolitik går som bekendt først og fremmest ud på at mistænkeliggøre, dæmonisere og chikanere indvandrerne...

Det interessante ved det hele er at det jo er rigtigt nok at der ER kommet flere indvandrere og flygtninge i arbejde; typisk er det som rengørings-arbejdere, sosu-assistenter eller som bygge & anlægs-arbejdere, eller i lager eller transport-branchen. Eller som ufaglært arbejdskraft - da det gik godt for fabrikkerne rundt omkring i det her ganske danske land.

Nu sker der det, at finanskrisen er over os. Gæt hvem der så først bliver fyret? Det gør den ufaglærte arbejder, hvadenten han er dansker eller indvandrer eller den person, der ikke taler dansk godt nok eller forstår dansk nok til at begå sig på en arbejdsplads...

Og gad vide hvad danske regler er ? Er det mon de regler for svømning der blev indført i 1970erne om at piger og drenge bader nøgne sammen efter at have haft svømning eller er det 1950ernes mere puritanske udgave af svømningen. Og selv idrætstimerne i 1970erne var altså opdelt efter køn -i hvert fald i den skole jeg gik i dengang.

Jeg går ud fra, at Morten Urhskov mener, at også amerikanerne så skal integrere sig kulturelt, dvs. de skal allesammen tale dansk, spise svinekød, og drikke sig fulde til fester eller hvad? Prøv at sige det til Microsoft i Danmark eller til Ecco sko eller til Danisco eller Lego eller Danfoss; de vil sikkert allesammen fortælle ham, at det kan han godt glemme...

Det er som om Morten Uhrskov (og andre med ham) mener at der findes en oprindelig dansk kultur, som er så oprindelig, at muslimerne f.eks. kommer og ødelægger den.

Mht. den jødiske kultur, så gik jeg faktisk i skole med jøde, og hun var sur over, at hun skulle blive hjemme fredag aften, fordi det var sabbat-aftenen.
Mht. jøderne ser de integrerede ud; er det næppe. Der er stadig ortodokse jøder i det her land, hvor kvinderne nægter at lade andre mænd end deres egen mænd røre ved dem.

Det interessante er så, at netop indvandrerne fra især Pakistan, Somalia og Tyrkiet klarer sig ganske glimrende i Danmark. De eneste, der har store problemer med, også ifht. volds-statistik-kerne, er libaneserne (palæstinserne/araberne).

Og kunne vi ikke også godt få at vide hvad Morten Uhrskov mener med kriminalitet? Jeg tror næppe han taler om den tosse, som har domme for flere spritkørsler bag sig - men snarere om vold, hvadenten den nu er simpel eller mere rå og afstumpet.

Jeg ved heller ikke hvad jeg skal sige til Morten Uhrskov's holdning til særlige spisevaner: I folkeskolen er dette altså ikke noget problem, al den stund at det er mødrene eller fædrene, som smører ungernes madpakker. Og han vil vel ikke blande sig i om ungernes frikadeller er lavet af svinekød eller lammekød....

Altså kan de særlige spisevaner kun findes i børnehaverne og vugge-stuerne; gad vide om han vil servere svinekød for en jøde der kom som gæst i hans hjem. Næppe. Det er vel logisk at i de børnehaver f.eks. hvor der er mange muslimske børn, der laver man mad efter hvordan muslimer spiser. Typisk vil det være uden svinekød.

Og man kan rent faktisk godt vokse sig stor og stærk uden at spise svinekød. Måske kan man spise pizza med oksekød og ost på? (undtagen hvis man er jøde...) eller man kan måske spise kylling...eller sambusa....

Og hvordan vil Morten Uhrskov så klassificere f.eks. Syrien? I princippet er det jo et muslimsk land; der er også store kristne mindretal i landet. I andre lande f.eks. Irak og Iran er der såmænd også kristne mindretal.

Mht. selve integrationen af indvandrerne på arbejds-markedet viser det jo blot (og flot!) at den danske model med at lægge beslutningerne ud decentralt, har vist sig (igen) at være en styrke. De problemer, der er opstået er blevet løst - og alle er glade :)

Nå ja, ikke Morten Uhrskov... eller Dansk Folkeparti... men den tid de har haft, rinder nu ud...

Lars Peter Simonsen

Ja, Heldigvis er deres fise ved at være kolde, som man sagde i de "gode gamle.danske dage", de så krampagtigt forsøger at bilde os ind eksistrede uden for Morten Korch filmene. Jeg er født i 1950 og er vokset op på landet, det var ikke specielt idyllisk eller noget, sku' jeg hilse at sige! Det er ikke tilstande nogen skal ønske sig tilbage....

Søren Kristensen

Jeg synes det er dejligt at tænke på at langt de fleste muslimer er lige søde som fx. amerikanere, svenskere eller hollændere, når man først få lært dem at kende og at kun meget få af dem går rundt og drømmer om at sprænge os alle sammen i luften.

Inger Sundsvald

Søren Kristensen

Det synes jeg også ;-)

Tøger Thorkel

Men for at vende tilbage til debatter, hvis andre kræfter havde regeret, kunne man have brugt den New Zealandske model, og på den måde få en såkaldt "True Integration" hvor der integreres horizontalt.

Aaen:
Indvandrere tager faktisk høje uddannelser på universitetet. Men der er mange med rengøringsarbejde og SOSUarbejde og der rammer arbejdløsheden ikke. Der skal til evig tid gøres rent og mennesker skal passes til evig tid.

Det er da glædeligt at det går fremad for integrationen, men det kan blive blive bedre endnu. Så har regerings workfare/sanktions-integrationsindsats rent faktisk nyttet..!

Jeg er igang med en professionsbachelor, og på uddannelsen går der flere indvandrere, der kun havde boet i landet i 2-3 år da de påbegyndte uddannelsen. De er da et levende bevis på at muslimer uddanner sig og integrerer sig.

Deres historier er imidlertid ikke så interessante for medierne og for borgerlige politikere, for indvandregruppens gennemgående utilpassethed skulle jo gerne kunne bruges som politisk agenda.