Læsetid: 4 min.

Vestjyske kommuner konkurrerer om vindkraft

Langs Vestkysten er der fuldt fart på vindmølleplanlægningen. Men de nye regler, dikteret fra Christiansborg, skaber usikkerhed
Vindmøller er blevet populære i Vestjylland. Kommunerne ligger nærmest i indbyrdes konkurrence om at blive den grønneste, mest klimavenlige og stærkest vindkraftproducerende kommune, og borgere står i kø og render de nationale myndigheder på dørene for at få lov at blive medejere af morgendagens store møller.

Vindmøller er blevet populære i Vestjylland. Kommunerne ligger nærmest i indbyrdes konkurrence om at blive den grønneste, mest klimavenlige og stærkest vindkraftproducerende kommune, og borgere står i kø og render de nationale myndigheder på dørene for at få lov at blive medejere af morgendagens store møller.

Torben Huss

20. april 2009

Det kan godt være, at Anders Fogh Rasmussen i en årrække satte den danske vindkraftudbygning i stå. Det kan også godt være, at de nye nationale mål er for kortsigtede og beskedne. Og det kan være, at der i visse af landets kommuner og blandt et antal potentielle vindmøllenaboer er modstand mod nye møller. Men i Vestjylland er der ingen nølen. Her, hvor vestenvinden dagligt minder om energipotentialerne, er der i dag fuld fart på planlægningen.

Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted kommuner ligger nærmest i indbyrdes konkurrence om at blive den grønneste, mest klimavenlige og stærkest vindkraftproducerende kommune. Borgere står i kø og render de nationale myndigheder på dørene for at få lov at blive medejere af morgendagens store møller.

"Der er bestemt grøde i det. Der er rigtig mange projekter på tegnebrættet i de tre kommuner," siger Lars Knudsen, afdelingschef i Ringkjøbing Landbobank, der har specialiseret sig i finansiering af vindmølleprojekter.

Allerede som udgangspunkt er man langt.

"Thisted kommune har i dag 226 møller og producerer 80 pct. af sin strøm med vindkraft," fortæller arkitekt Lise Degn, ansvarlig for vindmølleplanlægning i kommunens planafdeling.

"De sidste 20 pct. af elforbruget sikres i øvrigt af andre vedvarende kilder, og Thisted er allerede i dag mere end 100 pct. selvforsynende med grøn energi."

Senest tilkommet er seks store møller ved Gettrup nær Nissum Bredning: Hver med en kapacitet på to megawatt (MW) og over 100 meter høje.

Lige syd for, i Lemvig kommune, har man i dag 126 møller med en samlet kapacitet på 92 MW, mens man i landet største kommune, Ringkøbing-Skjern, har næsten 300 møller, der med en kapacitet på 110 MW i 2007 producerede el svarende til 65.000 parcelhuses forbrug.

Færre, men større

Nu skal kapaciteten øges. Små og ældre møller skiftes ud med nye og større.

"På sigt vil vi halvere antallet, men fordoble produktionskapaciteten," fortæller byplanarkitekt Merete Nørby, Lemvig kommunes planlægningsafdeling, med henvisning til, at de nye møller bliver markant større end dem, der i dag præger landskabet.

"Vi har været dukse og fulgt opfordringen fra Connie Hedegaard om at kortlægge, hvor der kan opføres nye møller."

Lemvig kunne sidste sommer som den første kommune i landet præsentere en vindmølleplan med de nye placeringsmuligheder, bl.a. baseret på forslag fra borgere der gerne vil være medejere af kommende projekter med forureningsfri elproduktion.Interessen i kommunen er så stor, at 2.000 lokale borgere har forhåndstegnet andele i 10 vindmøller á 3,6 MW eller mere, som Nissum Brednings Vindmøllelaug ønsker at opføre, men som udefra kommende investorer nu også lægger billet ind på. Projektet trues - ikke af lokal modstand, men paradoksalt nok af en strid om, hvem der skal have del i eventyret.

På sigt er det Lemvigs ambition at nå op på 158 MW, men allerede inden udgangen af næste år mener Merete Nørby, at der kan være etableret 34 MW nye møller.

I Ringkøbing-Skjern - hjemsted for vindmøllegiganten Vestas - produceres halvdelen af strømmen i dag af vinden. Fra 2020 vil kommunen imidlertid være selvforsynende med energi ved bl.a. at øge vindmøllekapaciteten fra dagens 110 til 460 MW. Ifølge den kommunale vindenergiplan vil denne firedobling af kapaciteten kunne klares af blot 182 store møller, markant færre end dagens antal. Møllerne vil producere det dobbelte af kommunens elforbrug i dag og skåne atmosfæren for 0,7 mio. ton CO2 om året.

Usikkerheden

Alle steder i vestkystkommunerne er ambitionerne store. Spørgsmålet er, i hvilken grad de kan indfries. For der er fortsat en række eksterne usikkerhedsfaktorer.

"Vi står lige nu i et vadested," siger Lars Knudsen, Ringkjøbing Landbobank.

"Den økonomiske krise kan mærkes ved bl.a. en stærkt faldende elpris, der skaber usikkerhed om mølleprojekternes rentabilitet."

Han påpeger, at en stor andel af afregningsprisen på vindmøllestrøm i Danmark er variabel, dvs. markedsbestemt, og derfor forringes, når de internationale energipriser falder i takt med økonomiens nedtur. I Tyskland er der fast pris på vindmøllestrømmen, hvad der gør investeringer i nye møller mere sikre.

Usikkerheden om, hvad der kan tjenes på de danske møller, gør ifølge Lars Knudsen bankerne mere omhyggelige i deres granskning, før de giver lån.

"Vi er bestemt ikke gået kolde på dette område, og vi har netop nu en del projekter under behandling, men kravene til mølleprojekterne og deres budgetter er blevet relativt skrappe," siger han.

Der er flere barrierer og usikkerhedsfaktorer, skabt af det gældende energiforligs bestemmelser.

"Den ny bestemmelse om, at møllenaboer kan søge erstatning for tabt ejendomsværdi, vil forhale planprocessen voldsomt," mener Thisted kommunes Lise Degn.

Bestemmelsen, indskrevet i energiforliget på krav fra Dansk Folkeparti, kan betyde, at mølleejerens indtægtsgrundlag udhules. De første 27 ansøgninger om erstatning er indleveret, men endnu er der ikke truffet nogen afgørelse, som kan signalere, hvor dyr ordningen bliver for mølleejerne.

"Jeg synes ikke, det er fair, at vindmølleprojekter, men ikke f.eks. gylletanke, rammes af denne erstatningsordning. Hvis det viser sig, at nye mølleejere skal betale en mærkbar erstatning foruden at betale til energiforligets grønne fond samt afgive 20 pct. af projektet i form af lokale anparter, så kan rentabiliteten måske blive bragt i tvivl, og så kan det da godt være, at der ikke kommer nær så mange møller op, som vi håber," siger Lise Degn.

I de tre vestkystkommuner er de ambitiøse planer ved at være på plads. Nu holder man vejret og afventer, hvad sagsbehandlingen efter energiforligets nye bestemmelser bringer med sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu