Læsetid: 4 min.

16-års valgret på den europæiske dagsorden

Flere EU-lande sænker nu valgretsalderen i håb om at gøre de unge mere politisk aktive. I Danmark kæmper flere ungdomsorganisationer for stemmeret til 16-årige, men valgforsker tvivler på, at det kan få flere unge til at engagere sig i europæisk politik
27. maj 2009

Dyrker 16-årige sex? Er 16-årige voksne nok til at blive straffet for deres handlinger? Eller til at købe alkohol? Ja, siger den danske lovgivning.

Til gengæld er de hverken modne nok til at køre bil, få en tatovering - eller til at stemme. Grænserne for, hvad de unge kan bestemme, er imidlertid ikke ens rundt omkring i Europa, og i flere europæiske lande er der udsigt til, at unge helt ned til 16 år kan få lov at stemme. I både Sverige og Norge har man taget de første skridt til en sænkning af valgretsalderen, og i 2007 indførte Østrig som det første land i EU valgret til 16-årige til alle valg.

Også i Danmark er der kræfter, der arbejder for, at de 16-årige skal have lov at stemme. Blandt dem er Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Martin Justesen. Han mener, at det vigtigste argument for at sænke valgretsalderen er, at de unge skal involveres i demokratiet.

--Det er altid sjovere at følge med i noget, man har indflydelse på. Det kan godt være, at unge ikke selv betragter sig som politisk aktive, men det tror jeg, hænger sammen med, at det ofte bliver noget kedeligt noget med gamle mænd i jakkesæt, der taler i et sprog, de unge ikke forstår,-- siger han.

Nok at gå ind i et parti

Flere eksperter bakker DUF-formanden op og argumenterer blandt andet for, at en lavere valgretsalder er logisk i et samfund, hvor andelen af ældre stiger, og der derfor er risiko for, at de unges synspunkter og mærkesager glider i baggrunden. Andre eksperter er mere skeptiske over for ideen om at sænke valgretsalderen. En af dem er Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Han er enig i, at unge skal inddrages i demokratiet. Men han mener, at de unge har rig mulighed for at involvere sig i politik, selv om de ikke har stemmeret. De kan melde sig ind i skolebestyrelser, kommunale ungdomsråd og i de politiske partiers ungdomsafdelinger. Desuden mener Roger Buch ikke, at valg- og stemmeret i sig selv vil gøre de unge mere interesserede i den demokratiske proces.

--Det er nogle helt andre ting, der er drivkraften for, om man er aktiv i politik eller ej. Det er grundlæggende et spørgsmål om, hvorvidt man er blevet ramt af den politiske bacille,-- mener han.

Roger Buch er desuden af den holdning, at valgretsalder og myndighedsalder bør følges ad.

Myndighedsalder består

"Vi har 18 års myndighedsalder i Danmark, så indtil man fylder 18, er man ikke juridisk et selvstændigt individ. Sænker man valgretsalderen uden at sænke myndighedsalderen, kommer man i den situation, at unge mennesker kan være med til at bestemme over europæisk og national politik, men de kan ikke bestemme over deres eget liv. Det hænger ikke sammen," siger han.

Der er imidlertid intet i Grundloven, der dikterer, at valgretsalder og myndighedsalder skal følges ad, og DUF's holdning er da også, at de to ting sagtens kan adskilles:

"Unge under 18 år kan straffes for deres handlinger, de kan sætte børn i verden, og de skal betale skat, hvis de har et arbejde. Så hvorfor ikke bede dem om også at tage del i demokratiet?," argumenterer DUF-formand Martin Justesen.

Det er DUF's holdning, at valgretsalderen bør placeres sådan, at den ligger i forlængelse af afslutningen på folkeskolen.

"Vi synes, det giver rigtigt god mening, at man kan stemme, når man går ud af folkeskolen. Det er jo skolens opgave at ruste unge til at tage del i samfundet og demokratiet," siger DUF-formanden.

Lokale eksperimenter

På europæisk plan går tendensen i retning af at sænke valgretsalderen. Ud over Østrig og vores nordiske naboer har Tyskland, Storbritannien, Slovenien, Finland, Schweiz og Tjekkiet enten nedsat valgretsalderen eller har planer om at gøre det inden for de næste tre år. Og den europæiske trend har også sat sig spor på lokalt plan i Danmark.

I Køge Kommune vil man forsøge sig med prøvevalg for de unge til kommunalvalget i efteråret, og hele 29 andre kommuner har meddelt, at de har planer om lignende forsøg. Oppositionen i Folketinget har desuden foreslået, at der nedsættes en valgretskommission, som skal diskutere fordele og ulemper ved en lavere valgretsalder.

Valgretsalderen består

Det bliver dog under ingen omstændigheder nogen nem proces at sænke valgretsalderen. Analyseinstituttet Zapera lavede i april 2009 en undersøgelse for gratisavisen 24 timer, der viste, at hele 83 pct. af danskerne er imod at give de 16-årige valgret. Og eftersom sænkning af valgretsalderen er en grundlovsændring, som derfor kræver folkeafstemning, er den folkelige modstand imod det en afgørende forhindring. Valgforsker Roger Buch mener da heller ikke, at en sænkning af valgretsalderen vil blive gennemført i den nærmeste fremtid.

--Mit bud vil være, at vi i Danmark kommer til at beholde den nuværende valgretsalder på 18 år i mange år, formodentlig flere årtier,-- vurderer han. DUF-formand Martin Justesen lader sig dog ikke slå ud.

--Jeg tror, det er realistisk at få nedsat valgretsalderen. Det er op ad bakke, men det har det altid været at udvide demokratiet. Det var heller ikke nogen nem proces, da kvinderne fik valgret, eller da de 18-årige (fra 21 år, red.) skulle have valgret for den sags skyld,-- siger han.

Esben Christensen og Camilla Dam går på journalistlinjen på Grundtvigs Højskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu