I dag skal socialminister Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) på et samråd i Folketinget redegøre for deres holdning til, at den relative fattigdom i Danmark er steget. Med sig får oppositionen nyt skyts i form af en opgørelse fra AE-rådet. Den viser, at mellem 45.000 og 50.000 børn lever i relativ fattigdom. Det svarer til en stigning på 40 procent siden 2001 påpeger rådets direktør, Lars Andersen.
"Det er meget nedslående, at der bliver flere og flere børn, der lever i fattigdom - det er den værst tænkelige start på tilværelsen," siger han og peger på, at disse børn måske nok får mad, men at de vokser op uden samme muligheder som deres kammerater i forhold til at komme på ferie, få nyt tøj eller en computer.
Formand for Rådet for socialt udsatte, Preben Brandt betoner, at fattigdommen går i arv:
"Og de børn, der vokser op i familier, hvor der ud over fattigdom er psykosociale problemer, er virkelig ilde stedt," siger han.
Haldor Topsøe siger fra
Ifølge Preben Brandt er især børn, der vokser op hos forældre, som igennem flere år har været på starthjælp eller nedsat kontanthjælp, hårdt ramt.
"Man kan udlægge det som om, at voksne, der igennem længere tid har været på en fattigdomsydelse, er benhårde modstandere af at tage et arbejde, men så taler man mod sund fornuft og bedre vidende. Det er folk, der har store problemer, og deres børn betaler en meget høj pris - og det gør samfundet på sigt også," siger han og henviser til den øgede risiko for, at børn, der vokser op i fattigdom, kommer ud i sociale problemer med småkriminalitet og manglende uddannelse.
Debatten om den stigende fattigdom i Danmark har nu også fået flere erhvervsfolk op af stolen. Således langede grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, ud efter erhvervsliv og regeringen i søndagens Berlingske Tidende:
"Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20'erne og 30'erne, hvor man oplevede fattigdom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu," sagde Haldor Topsøe.
Preben Brandt ser statistikken som udtryk for en kynisme i samfundet:
"Disse forhold er hverken skabt af naturen, skæbnen eller Vorherre, men af politiske beslutninger og holdninger hos borgerne. Vi kan ikke være det bekendt, og bør ikke affinde os med det," siger han.
S: Vi taber en årgang
Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen peger som Brandt på, at fattigdommen ofte nedarves.
"Børn, der vokser op i fattigdom har større risiko for at opleve andre sociale problemer. Derfor risikerer vi at tabe nærmest en børneårgang på gulvet," siger hun.
Men socialminister Karen Ellemann vil ikke forholde sig til AE-rådets tal, for hun er ikke enig i præmissen:
"Som socialminister ser jeg på fattigdom som et større overordnet begreb, der ikke kun omhandler, hvad man har af indkomst, men fattigdom skyldes også social fattigdom, kulturel fattigdom - altså evnen til ikke at magte de muligheder, samfundet giver," siger ministeren og tilføjer:
"Diskussionen er for ensidig. Men at der er børn, der er udsatte i Danmark, er jeg dybt optaget af. Der, synes jeg, vi gøre meget for at forebygge og sætte ind," siger hun og peger på fritidspas til børnene og vejledning til forældre, der ikke har styr på økonomien.
Men tilbud om økonomisk rådgivning giver Mette Frederiksen ikke meget for:
"Hvis man er ramt af starthjælp, loft over kontanthjælp eller 450-timers regel, så er der ingen penge at administrere," siger hun og anklager regeringen for at løbe fra ansvaret:
"Den placerer altid ansvaret hos andre. Hvis ikke det er forældrenes skyld, så er det kommunens eller de kriminelles. Det er både uanstændigt at fralægge sig ansvaret og uacceptabelt at se til, mens uligheden stiger," siger Mette Frederiksen.
Det afviser Karen Ellemann: "Jeg anerkender, at man godt kan være økonomisk fattig, men det er forfejlet kun at ville debattere fattigdom ud fra den definition," siger hun.
I sidste uge lod ministeren i et interview med Jyllands-Posten forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng.
"I udgangspunktet siger jeg - og det er vigtigt. Vores fintmaskede velfærdssamfund gør virkelig meget for, at mulighederne for at give sine børn et ordentligt måltid er tilstede," siger Karen Ellemann.
Analysen fra AE-rådet viser også, at der er store kommunale forskelle i antallet af fattige børn. Således lever 8,3 pct. af børn på Langeland i relativ fattigdom, mens Hillerød Kommune 'kun' har 2,4 pct. fattige børn. I København vokser 5.592 børn op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.
Ynkeligt at se, hvordan den nye socialminister, Karen Ellemann, forsvarer konsekvenserne af VKO-regeringens besparelsespolitik og skattelettelser for de velbjærgede ved at forsøge at abstrahere fra virkeligheden: "Som socialminister ser jeg på fattigdom som et større overordnet begreb”.
Fattigdom i vores pengefikserede samfund har åbenbart slet ikke noget med mangel på penge at gøre. Nej, så enkelt hænger tingene ikke sammen, ifølge ministeren. Men hvor ved ministeren egentlig det fra? Hvilket grundlag taler hun ud fra? Har hun måske gjort egne erfaringer på området? Lad os høre!
Det ironiske det er at denne sociale udstødning den skete da der var mest gang i hjulede i danmark. der er i den periode 2002-2008. aldrig blevet solgt så mange samtale køkkner, 4hjulstrækkere, mededes og phorche biler.gugi tøj samt andet extrem luxus. uden at helt precist og kende tallet så vil jeg med nogen ret. påstå at der har været en salgsfremgang for den extreme luxus i danmark, der nogenlunde svare til den forøgning af antallet af fattige børn i danmark.
VKO ved det godt. de er udemærkdet godt klar over denne situation. at fattigdommen øges mens de rige bare bliver rigere.Denne sociale udstøelse er direkte koncekvenes af noget for noget politikken,
at man ikke vil annerkende problemet fra regeringens side ja fortæller det ikke precist den augance som de regerere med, VKO er blevet magt for magtens skyld, hvor det vigtiste det er, at bevare magten så den omvendte robin hood kan forsætte. ved at totalt udstøde de familier der bliver ramt ja så har man bevist lavet en del og hærsk politik, jamen du er jo i arbejde så du bliver jo ikke ramt logikken, og der har jo været så meget snyd med de ydelser "det ved alle", Det er en 100% bevist politik VKO ved 100% hvilken koncekvens denne poliitik har overfor de svage samfunds grupper men projektet konkurance samfundet, det er vigtigere end social retfærdighed, og i denne process ja der vil der tabes "lidt" på gulvet.
tænk vi så denne udvikling midt i den største og længeste højkonjektur dettte land har set siden 1960ne, er det ikke ironisk, jeg mener tag bare en tur ud til rungsted havn der ser du de milder som skulle ha gavnet livet for de sovialt svage danskere, i form af ofte udskifte lystbåde.
Det er de fattiges socaile udstødning der sammen med olie overskudet og den beviste nedslidning af den offenlige sektor, der financere skattestoppet og VKO´s skattelettelser, danskeren ja de er ligeglade for VKO er jo garentien for en " stram og fair udlænninge politik".
der går en direkte linje fra de velhavedes vækst i luxus forbruget, til den sociale udstødning kurven er nærmest idendisk,
Der har været flere debatter i Folketinget med forslag fra oppositionen om at afskaffe fattigdomsydelserne i Danmark. Her har DF og regeringen hårdnakket afvist at der er fattigdom i Danmark.
Den ny slået indenrigsminister og socialminister Karen Ellemann (her ser jeg nu titlen socialminister som en vittighed, da alle områder med økonomi er lagt hen til Beskæftigelsesministeriet. Så nu står Ellemann bare og håner folketingsmedlemmerne, når de forsøger at ville tale om både økonomisk og kulturel forarmelse, da socialministeren i dag KUN har med den kulturel forarmelse at gøre) hævder, at fx folk der bliver udsat af deres lejebolig KUN bliver udsat fordi de ikke har evnet at administrere deres penge. Her nægter ministeren helt at hører på at det største problem er at de ikke har penge nok at administrere med.
Husk på, at I et demokrati er det välgene som bestemmer hvilken person der skal väre statsminister näste gang der bliver valg i Danmark og dermed om medmenneskelighed skal komme för erhvervslivets(-toppens) indtjeningsmuligheder.
Socialminister Karen Ellemand nægter at se problemets alvor, og samtidig stigmatiseres hun de udstødte og forarmede som undermennesker, der ikke besidder den rigtige finkultur og kulturelle kompetence – fy for helvede siger jeg bare. Hvad andet er det ind gement klasse hovmod!!!
Regeringen mener åbenbart at man bare kan definerer sig ud af problemet så forsvinder det
Den holdning er der perspektiver i!
Det her er sprog- og definitionsakrobatik i verdensklasse! Den nye minister er øjensynligt godt skolet i den gamle regerings foretrukne afvæbningsfinte, nemlig "der er ikke noget at komme efter", dog i let omskrivning.
Men hvor er det dog pinligt, uanstændigt og grotesk, at man skal leve i et land, hvor de rigeste med stor fornøjelse kan rage til sig, mens andre tabes fuldstændig på gulvet og de facto dømmes (inklusive deres børn) til et liv i fattigdom, med alt hvad det medfører af også social fattigdom, som i høj grad er et ægte fænomen.
Og hvor er det dog nemt at sige, at man ikke anerkender fattigdommen! Det er den slags der efterlader en alvorligt dårlig smag i munden - og et brændende ønske om nyvalg snart! Kan vi så for helvede snart få smidt de borgerlige udnyttere på porten, så vi kan få et samfund vi kan være bekendte?!
Ole Falstoft:
"Regeringen mener åbenbart at man bare kan definerer sig ud af problemet så forsvinder det
Den holdning er der perspektiver i!"
Ja, når man kan slippe af med arbejdsløshed, burde det være en smal sag at slippe af med fattigdom også.
Endnu en artikel om relativ "fattigdom" og endnu en omgang tågesnak fra bøddelhjælperne og deres usympatiske støtter.
Som jeg tidligere har skrevet i en anden artikel: begrebet "relativ fattigdom" giver ingen mening, men er et fantastisk redskab i hænderne på skrupelløse pressionsgrupper og politikere.
Lad os lave et eksperiment: Hele Danmarks befolknignen, høj som lav, fik hver en mio kr. hvad ville det betyde for den "relative fattigdom"? Intet, "realtiv fattigdom" beregnes udfra medianindkomsten og formue, så selvom alle dansker fik 1 mio kr og derved ville være det rigeste folkefærd i verden ville vi stadig have "relativ fattigdom". Begrebet er en tom floskel. Hvad med at oppositionen begyndte at se på hvordan disse mennesker faktisk kommer i arbejde i stedet for at gøre dem til ofre og bruge dem som rambuk i et ulækkert politisk spil mod regeringen? Med et SF slogan "det ku være så godt"
Søren: Det er vel hævet over diskussion at uligheden er streget i Danmark de seneste år? Det er vel også rigtigt at der er grupper hvis livsvilkår er blevet værre de seneste år takket være regeringens politik?
Det er regeringen selv der gør sig sårbar for angreb på området fordi de prøver at tale uden om. De kunne jo i stedet vælge at sige: *Ja vi ved godt at der er blevet større ulighed og det er helt fint for os. Det givet dynamik i samfundet etc.' (Som en minister jo kom til at udtale engang) men den slags er der vel ikke stemmer i.
Denne udvikling er en bombe under samfundets 'sammenhængskraft' som denne regering taler meget om i andre sammenhænge
Prøv at "tænke ud af boksen".
Der er fattige i alle lande .
Man kan skændes om internationale sammenligningsgrundlag, definitioner og om nominel / relativ fattigdom o s v - og det er lettere at være fattig i Danmark, USA, Sverige Italien m v end i Zimbabwe o s v BUNDLINIEN er, at der er fattige.
Er der nogen der i Danmark (eller internationalt) har forsøgt at afdække, hvad der gør, at nogle mennesker bliver fattige og andre lever et godt liv? Det varierer givet fra land til land og fra kultur til kultur.
Jeg er ikke uden efter de sædvanlige kliche-forklaringer fra de sociale behandlere , men en analyse af de forskellige faktorer, og af om der er nogle typiske fællesnævnere ( opvækst, sygdom (fysisk / psykisk) , adfærdsproblemer , måden at møde omverdenen på , manglende selvtillid o s v), , så man på forhånd kan se, hvem der er i farezonen og forebygge?
Fattigdomsdebatten i Danmark er, som jeg oplever den, præget af ideologiske køllesving og i mindre grad af vilje til at gøre noget - utraditionelle tilgange er vist på forhånd dødfødte i debatklimaet ?
Flere nuværende folketingsmedlemmer for regeringspartierne (bl.a. Peter Christensen) har i årenes løb dummet sig med udtalelser a lá "større ulighed i samfundet er et mål i sig selv"
Synspunktet er sådan set reelt nok, og helt legalt at have. Regeringens politik har tilsyneladende været vellykket for den unge venstreløves mål er tilsyneladende blevet nået!
Problemet for Karen E og resten af regeringen er imidlertid, at man forsøger at udgive sig for at være lige så sociale som socialdemokraterne for at bevare regeringsmagten.
Når fakta så viser at uligheden stiger og stiger, så er (bort)forklaringer nødvendige og et sympatisk ansigt som kan finde en medlidende grimasse der kan passe en stor fordel. Udnævnelsen af Karen E. skal nok forstås i den sammenhæng. Ingen anden borgerlig politiker simulerer empati så flot.
Svend W:
"Det er velfærdssystemet, der skal nytænkes og reformeres."
Ganske enig.
Det er en fornøjelse at se, at du kritiserer de gældende politiske forhold og mekanismer så klart og tydeligt.
Hvis du går et skridt videre i din "systemkritik", kommer du formodentligt frem til, at politikerne er dybt uansvarlige, idet de bevidst undlader at fokusere på det du kalder knopskydning. Det burde være en pligt for samtlige politikerne at fokusere på statens effektivitet, men over en bred kam svigter de alle denne opgave.
Hvis ikke det nuværende politiske system evner at forholde sig hensigtsmæssigt, realistisk og ansvarligt til velfærdssystemet og statens andre store udfordringer, må konklusionen blive, at det grundlæggende er det politiske system der skal nytænkes og revideres.
@Robert Kroll
”Er der nogen der i Danmark (eller internationalt) har forsøgt at afdække, hvad der gør, at nogle mennesker bliver fattige og andre lever et godt liv? Det varierer givet fra land til land og fra kultur til kultur.”
Frem for nogen Karl Marx – du skal bare begynde fra en ende ”Det Kommunistiske Manifest” og arbejde dig frem til ”Kapitalen”. Herud over er det sundt at studere Immanuel Wallerstein, der med sine globale analyser giver flere forklaringer som er både tidsvarende og sammenhængende!
Svend W,
vi skal naturligvis holde os til emnet.
Men tillad mig alligevel de sidste bemærkninger om det du kaldte en afsporing (hvilket dog bestemt ikke var ment som én).
Jeg er kritisk overfor ethvert politisk system som ikke evner at forholde sig realistisk og modent til statens udfordringer. Ligeledes er jeg kritisk overfor, hvordan vores lovgivere udvælges, og hvordan de må navigere i det politiske rum - det er netop ikke befordrende for at der udpeges personer med de fine egenskaber vi er enige om at politikere bør besidde (og som nogle politikere også har).
Jeg er ked af, at du ser min systemkritik som defamering af politikere, nedladenhed m.v., og tager anstød af min jargon. Intentionen fra min side er ikke at agere enfant terrible, men at forsøge at tydelige både strukturelle og konkrete problemer. Det er ærgerligt, at det åbenbart ikke lykkes særligt godt...
rettelse:
at forsøge at tydeliggøre
"...men fattigdom skyldes også social fattigdom, kulturel fattigdom - altså evnen til ikke at magte de muligheder, samfundet giver," siger ministeren "
OK, og hvad vil hun så gøre ved det?
Vi har nogle kommuner med socialrådgivere, men gør de andet end at give folk kontanthjælp?
Hvordan vil hun f.eks. forhindre at en ung sent udviklet ender op som kulturelt, social og pekuniært forarmet? Hvordan vil hun sørge for at folk bliver samlet op fra dér hvor de nu en gang er?
Jeg har gennem kortere og længere perioder levet af dagpenge, kontanthjælp og såmænd også starthjælp. De forskellige ydelser har ikke haft nogen som helst indvirkning på min evne, lyst eller mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den eneste forskel har været at jeg i økonomisk for mig gunstige perioder har haft råd til at spise sundt i stedet for usundt, bruge f.x. tandtråd i stedet for tændstikker, ligesom der også har været bedre råd til transport og passende tøj, når familien skulle besøges. På den baggrund er jeg ikke nogen tilhænger af at man bedriver socialpolitik ved hjælp af beskæftigelsespolitik og omvendt.
Svend W. Jensen: Det spørgsmål man bør stille vælgerne er om de ønsker det dansle velfærdssystem bevaret - med de fejl og mangler det har - om de fortsat støtter et samfund hvor 'få har for meget og færre for lidt' eller om de hellere ser samfundet udvikle sig i en mere liberalistisk retning med større ulighed og flere relativt fattige.
Og så bør man forvente at de politiske parter melder klart ud og står ved deres holdninge i stedet for som vi har se under Fogh at prøve at liste liberalistiske principper ind under dække af noget helt andet (f. eks. 'kortere ventelister')
Ole Falstoft,
det kan vel også tænkes, at Svend kritiserer planløsheden i hvordan velfærden fordeles?
Desuden burde retningslinjerne for i hvilken grad staten ønsker at fokusere på borgernes ve og vel (velfærdsstaten), hhv. borgernes personlige frihed og ansvar (liberalisme) vel fremgå af statens fundats, vores Grundlov? Spørgsmålet er jo ganske grundlæggende for hvordan vi opfatter staten, og vores rolle som borger.
"Jeg har gennem kortere og længere perioder levet af dagpenge, kontanthjælp og såmænd også starthjælp. De forskellige ydelser har ikke haft nogen som helst indvirkning på min evne, lyst eller mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet."
Det fortæller vel mere om din arbejdsmoral, end det gør om regeringens øjensynelige umenneskelighed. Nogle mennesker har det ikke godt med en imidlertidig mangel på beskæftigelse andre trives ved at have mere tid til at sove længe mm. Nogle mennesker finder dette i længden trivielt, andre gør ikke.
Det er ikke pinlig siger den nyslået socialminister karen Elleman.
Målet må være: Det skal være slut at fogeden kommer og sætter folk på gaden. Velfærdsminister Karen Jespersen. (2007)
Statestikken taler vel sit eget sprog. En stigning - en kraftig stigning i antallet af familier med børn som ender på gaden, smidt ud af fogeden, og antallet af fattige.
Den nyslåede socialminister Karen Elleman mener altså ikke det er en pinlig tendens for som hun siger så ville det være pinlig hvis regeringen intet gjorde.
Kan vi andre så konkludere at enten står tidligere velfærdsminister Karen Jespersens ord ikke til trone, og det er altså et faktum at blot man siger man "gør/gjorde" noget tydeligvis ikke har kunnet knække den tragediske og pinlige stigende negative kurve af familier med børn som er endt på gaden, og en stigning af fattige mennesker i dette land. Dette land Danmark som hylder den skandinaviske velfærdsmodel. Dette land som brøster sig af lighed, velfærd for alle. Virkeligheden for en bestemt gruppe i dette land; Danmark ser og tager sig tydeligvis markant anderledes ud. For dem handler det om valget mellem indkøb af fødevarer eller tandpasta, hårshampoo osv. En banalitet, en bagatel vil mange, og med rette sige. Men den selvsamme socialminister værgede indtil flere gange under den ugentlige spørgetime i folketinget sig ved at sige at spørgsmål om økonomisk fattigdom henhører hos beskæftigelsesministeriet. Socialministeren vil nu kigge på de lån og afdrag som kan være én af årsagerne til budgettet for disse familier ikke slår til. Vil det sige at disse familier kan se frem til gældssanering eller skal de skoses og belæres og skældes ud for fortids økonomiske kalkulationer som for nogle har ført dem ud i endnu mere håbløs gæld. Jeg er ikke så "lalle-glad" at jeg forestiller mig at man vil eftergive gammel "klat" gæld - både de store og de små "klatter" gæld hist og pist og her og der, men regner mere med at man vil gøre en indsats for at udstille og smøre mere salt i såret ved at bore i den gæld som mange af dem har.
Hvis den "strategi" skal give mening, er der sikkert mange i Karen Ellemans kvarter og omegn som også burde stå skoleret for deres økonomiske fejlslående dispositioner.
Jeg synes modsat socialministeren at det ér pinlig - mega - pinlig at flere og flere sættes på gaden, at antallet af fattige stiger, og at vi nok ikke endnu har set det toppe. Vi hører stadig om disse familiedramer, som flere eksperter siger kan få meget dramatiske konsekvenser for de børn som er vokset op med fattigdom og blevet smidt ud af deres hjem, det er pinlig at det ovenikøbet stiger. Det tiltag socialministeren taler om med underretning fra boligforeninger osv. er jo allerede værktøjer som boligselskaberne allerede bruger.
Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening udtaler til 21 Søndag DR1 at det jo handler om at forklare disse ansvarlige politikere at det lader sig ikke gøre at bede folk om at blive bedre til at administre deres penge på en i forvejen lav ydelse. Med andre ord en lav ydelse som kontanthjælp og starthjælp som grundlæggende er den økonomiske årsag til den sociale deroute hjælper det ikke blot at bede folk om at blive bedre til at bruge deres penge. Det er som om man enten siger: du egner dig åbenbart ikke til at have med penge at gøre, eller beder man folk om at skære endnu mere væk af daglige fornødenheder?
De to verdner dels den som socialministeren lever i, og dels den som disse familier med børn og andre fattige lever i, synes at være så stor, så vid og så bred at det åbenbart går udover en socialministers fatteevne at man vitterlig kan stå i dette for "os" andre så banale valg mellem mad til ungerne eller hårshampoo eller tandpasta, hvor det for flere og flere ender med at blive smidt ud af ens egen bolig pga. økonomiske problemer forårsaget af udgifter som er højere end indtægter.
Enten ender socialminister Karen Elleman som alle de andre socialministre, velfærdsministre som en der siger "Tag dig nu sammen Taber" og "bare se og komme i arbejde" eller også holder Karen Ellemans humanistiske sind og hjerte, uanset hendes liberalistiske standpunkt, ikke til hvis medierne holder på, hvis fagfolk holder på med kritikken, så tvivler jeg på hun holder ret længe på den post, for uanset hvad man ellers kan være politisk uenig med Karen Elleman så mærker man underneden far Uffe Ellemans humanistiske anstændighed som går igen hos Karen Elleman. En anstændighed som nogle måske har en forventning om med tilkomsten af Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men som vi vil erfare blot er en narresut. Lars Løkke Rasmusen ér og bliver mere af det samme - mere Fogh - generelt mere ulighed.
Karen Elleman vil ikke kunne opretholde denne hårde facade, den hårde bryske retorik. Hun ender som en Birthe Rønn H. som uanset om man sku det tro det eller ej, synes at eje "tvivlens nådegave".
Denne debat drejer sig primært om økonomisk fattigdom. Den sociale, kulturelle, mentale og åndelige fattigdom kan eller kan ikke være sammenhængende hermed, men er i denne forbindelse underordnet.
Det er uomtvisteligt at det at skulle leve af starthjælp og reduceret kontanthjælp liv reducerer de ramtes muligheder for livsudfoldelse og medfører egentlig armod.
Regeringens mål er at det skal kunne betale sig at arbejde, og at de reducerede ydelser skal lægge pres på de pågældende m.h.p. at komme i arbejde, arbejdsprøvning revalidering, jobtræning osv.
Succeskriteriet har været, at en del af kontant- og starthjælpsmodtagerne er er kommet i arbejde under en eller anden form. Jeg kender ikke de aktuelle tal, men sidst, jeg så nogle, drejede det sig om et pænt stykke under 50%.
Altså er der en "restgruppe" på et stykke over 50 % som ikke kommer i arbejde og det er denne "restgruppe" inklusive dens børn, som armoden rammer . I min optik er det forargeligt, at regeringen, CEPOS og andre liberalister accepterer dette.
Omvendt ville det være ærlig snak, hvis man sagde: Vores politik taber denne restgruppe på gulvet. Det må vi accepterer, for det er konsekvensen af vores politik.
Men den nye socualminister taler uden om og kommer med bortforklaringer.
Armodproblemet er reelt og den nuværende regering med hjælp af DF agter ikke at løse det.
Borgerlige politikkere har en forbløffende evne til, at undlade at se virkeligheden som den er, når det kommer til de mest udsatte grupper i samfundet
Karen Ellemanns ynkelige forsøg på at bortforklare at der findes fattigdom i Danmark, er simpelthen så arogant at det råber til himlen.
Faren Uffe, havde i det mindste en vis charme til at lægge et formildende skær over hans udgydelser. En evne der ikke er Karen Ellemann beskåret
Det ville være synd at sige at Karen Ellemann er steget i min agtelse ved nærmere bekendtskab.
Mage til infamt kvindemenneske skal man da lede længe efter.
Relativ fattigdom er for den der lever i det absolut. Penge giver muligheder, fx kan du komme paa lejretur, faa nyt toej og ikke brug, du faa kvalitetsmad og ikke kvantitet, du kan gaa til sport. Lyder maaske som et luksusproblem, men det er ting der bestemmer om du er inde eller ude af det sociale faellesskab. Og om du derfaar for opoevet de sociale kompetencer der er saa vigtige for at begaa sig i livet. For dem der ikke har gaaet den vej kan jeg af personlig erfaring sige, at det resten af livet er op imod stroemen for at proeve at finde ud af hvilken regler du skal spille efter - det er alt fra talesprogets og kropssprogets gramatik, hvilket toej der sender de rigtige signaler, tilegne sig basale indlaeringsvaerktoejer, hoefelighedsfraser osv.
Social fattigdom ér økonomisk fattigdom!
Kulturel fattigdom er simpelthen "a contradiction in terms". Kultur er i udgangspunktet rigdom, når økonomien sies fra.
Det er længe siden, at man har hørt så gedigen en gang vrøvl! Talen hen og bortforklaring under par. Var det ikke lige fordi, at det er det sociale, der er på spil, er sådan en gang vås fra Fru Ellemann overhovedet ikke værd at kommentere. Det er så langt ude i hampen...
Men en SÅ sølle udviklingsretning, er det bedre at Danmark afskaffes - og at området bliver underlagt et verdensparlament, for det kan da dårligt blive værre end nu.
Kim Gram og Svend W Jensen
Håber at jeg har misforstået jet, men mener I at fattigdom og forarmelse af en gruppe danskere er i orden, da der er mange flere og mere forarmede ud i andre dele af verden.
@Dorthe Sørensen
"men mener I at fattigdom og forarmelse af en gruppe danskere er i orden, , da der er mange flere og mere forarmede ud i andre dele af verden.
Nej! Det er ikke i orden, og forstår ikke helt hvordan du ku' læse noget sådant udfra det jeg skrev.
@ Svend W. Jensen
Ja vort velfærdsstat er opbygget så også de familier, der ikke behøver hjælp får hjælp. Det er netop en af de formene ting ved Velfærdsstaten, da alle få hjælp og alle hjælper til . Det er det der giver solidaritet , så alle kan få hjælp ved en uforudset udvikling samt få hjælp til at uddanne sig osv. – så borgerne i Danmark ikke alene er afhængig af enes families økonomiske formåen. Derfor MÅ regeringen og DF ikke få lov at genindfører en ren fattighjælp, som de desværre er i fuldgang med.
HVIS og jeg siger HVIS velfærd skal have MAGT som den måske har AGT MÅ det nødvendigvis betyde at velfærd NETOP ér for dem som økonomisk, socialt og kulturelt har været, er udsat og fremover vil være indbefattet af en "social begivenhed". HVIS regeringen godt støttet af de sædvanlige hunde-kor fra piatisterne forsætter deres klamme behavoristiske belønningsstil med skattelettelser til dem som i forvejen har så pænt rigelig med både samtalekøkkener, forgyldte have og carporte til de to biler, spabade, private pensions- og sygeforsikringer nok til at forsørge en hel fattig,snak om fattig! landsby i en hvilken som helst vilkårlig landsby i Afrika, imens der er flere såkaldte "økonomiske incitamenter" pisk til de ledige, fratagelse af såkaldte økonomiske service ydelser også kaldet almisser, hvis disse "sociale tilfælde" ikke makker ret, ikke retter ind til højre, ikke fatter hvad der for "os andre" synes som en selvfølgelighed. Så glemmer "vi andre" blot den lille detalje at der som mange social love som formål indleder loven med noget i retning med at opnå de SAMME MULIGHEDER på linje med ALLE ANDRE, men man giver jo ikke de sammme real økonomiske muligheder som alle andre. Ønsker man som studerende at tjene lidt ekstra ved siden af i en i forvejen lav SU I FORHOLD vel at mærke til hvad tingene ellers koster omkring os, men tager man ekstra job så ryger ofte helt de økonomiske ydelser man f.eks. får ved økonomisk friplads osv. Det er som om samfundet er blevet enig om at der SKAL være ulighed, der SKAL være forskel på top, mellem og bund. Er vi i det her land i virkeligheden ikke ved at indføre et økonomisk kastesystem som ikke lader meget tilbage i forhold til det vi fleste ynder at lade os facinere og måske væmmes ved som eksisterer i bedste velgående i Indien. Er det i virkeligheden ikke det samfund vi på flere områder er godt på vej til at indføre her til lands. Et økonomisk apartheid om du vil. Det synes mere og mere som om at den verden ministre, kommunale borgmestre, meningsdannere og andet "kendis-godtfolk" her til lands stiltiende accepterer at vi har udviklet over tid og sted dette økonomiske kastesystem. Socialminister vedholder at det ikke er pinlig. Jeg vedholder at det ér pinligt.
Svend W:
"Det er spørgsmålet"
Og Dorte Sørensen er der fluks med et bud på det rigtige svar :-)
Ligger det ikke langt udenfor trådens tema at diskutere fordelingspolitik, eller hvordan velfærden skal skrues sammen?
Måske kunne emnet tages op senere i tråden, når de mere artikel-nære kommentarer ophørte? Eller i en anden tråd?
Det kan givetvis blive en lang og forhåbentligt spændende debat. Glæder mig til at deltage...
@ Kim Gram
"Nej! Det er ikke i orden, og forstår ikke helt hvordan du ku' læse noget sådant udfra det jeg skrev."
Et godt gæt er at det var fordi at din kommentar om at Danmark (stadig det mindst ulige land i verden), skal afskaffes pga. for stor ulighed og regeres af et verdensparlament, var så himmelråbende ude af proportioner, at det lød som sarkasme. Jeg troede også du var sarkastisk.
Velfærd for dem der har brug for det. Man giver ikke krykker til folk der ikke har brug for det. Det gør man dog i Danmark.
@ Svend W. Jensen:
takker for din præcisering af mit indlæg og behageligt at vi er enig.
@ Svend W. Jensen
Vores Velfærdssamfund er netop godt ,fordi vi er gået fra almisser og ren fattighjælp. Det at alle har ret og pligt til at deltage efter evne er det der limer vores samfund sammen og har gjort det til et af de rigeste i verden. Det mener jeg ikke at DF og regeringen skal have lov at ødelægge.
Mht. skattetrykket så ligger Danmark i mellem gruppen, hvis forsikringsordninger og arbejdsgiverbidrag regnes med. OECD har netop ikke medregnet forsikringsordninger og arbejdsgiver
Vi er i Danmark gået for vidt. Alle får hjælp, også de der ikke har brug for det. Dermed kommer de kompetente til at miste initiativ og virkelyst, mens de svage bliver holdt fast i en offerrolle.
Udgangspunktet må være at man skal søge at klare sig selv, og hjælpe dem der har brug for det. Og så skal der stilles krav.
En af mulighederne for at overkomme problemet med at kongens foged sætter folk på gaden, er at uddanne kontanthjælpsmodtagere og andre, der har behov, i grundlæggende økonomi og budgettering. Det kombineret med almindelig disciplin vil sikkert have en mærkbar effekt.
Det kan godt være at folk er ofre, men vi skal da ikke fastholde dem i offerrollen. Hjælp skal genopbygge folk, ikke fastholde dem i fattigdom.
I den forstand er det underordnet om man henvender sig mest til rød eller blå stue, da det er sund fornuft der er udgangspunktet.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Hr. Lennart Kampmann
Rørende enig.
Lennart Kampmann
Nej vi skal ikke holde folk i offerrollen , defor skal vi hurtigst afskaffe de fattigdomsydelser som regeringen har indført med DFs stemmer. Folk skal igen kunne leve livet så de får overskud til at søge arbejde og forsøge at gennemføre en omskoling.
Vi skal igen have tillid så folk igen kan føle et selvværd, så de får overskud til at komme videre. Med andre ord vi må hurtigst muligt afskaffe al den kontrol og styring med alt og alle som DF og regeringen har indført.
Dorte Sørensen
Rørende enig i alle dine indlæg ;-)
”Deroute
Karen Ellemann bør begynde på en frisk.
Har vi fattige børn i Danmark? Ja, faktisk lever hele 59.000 i relativ fattigdom, viser de seneste tal fra SFI. Det svarer næsten til en hel skoleårgang.
Det er børn, der kommer fra hjem, hvor pengene er så små, at madpakken er dårlig, og skoletasken er genbrug. Og hvor det er så pinligt at invitere nye venner med hjem, at børnene allerede fra starten er ensomme og stigmatiserede. Mens kammeraterne og deres familier bliver rigere og rigere, får disse børn stadig relativt mindre at byde på – deraf den relative fattigdom.”
http://politiken.dk/debat/ledere/article706964.ece
Der er få rige hædersmænd i Danmark, Haldor Topsøe er én af dem:
”Som århundredevidnet Haldor Topsøe, grundlægger af den hæderkronede forskningsvirksomhed Haldor Topsøe A/S, forleden sagde til Berlingske Tidende: »Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt«.
Desværre vil regeringens medlemmer og ordførere hellere tale om dem som har penge nok, men ikke kan administrere deres økonomi, samt dem som er alkoholikere eller andet. Dem kan man desværre heller ikke gøre noget for, for de vil angiveligt ikke selv. Det er ikke noget vi tror, det er noget vi véd.
@ Hr. Lennart Kampmann:
Jeg tror det må bero på både en misforståelse og en fordom af rang når du blandt andet skriver det her:
"En af mulighederne for at overkomme problemet med at kongens foged sætter folk på gaden, er at uddanne kontanthjælpsmodtagere og andre, der har behov, i grundlæggende økonomi og budgettering. Det kombineret med almindelig disciplin vil sikkert have en mærkbar effekt".
Hvorfor?
Fordi man kan uddanne nok så meget man vil folk på kontanthjælp og for den sags skyld folk bag de mange ligusterhække i grundlæggende økonomi og budgettering, men det hjælper lige så meget som at pisse i bukserne en kold vinterdag, sålænge man FASTHOLDER folk på så ekstrem lave ydelser som både kontanthjælp og især starthjælp er. Og så klager jeg ikke engang selvom jeg er på SU. Det har jeg jo så heldigvis selv valgt, modsat hvad ikke er tilfældet for mange med kontanthjælp og starthjælp, førtidspension osv. Deri ligger en hel diskussion for sig. Så derfor hjælper det ikke en dyt at belære, piske, skubbe, incitamentere og hvad vi ellers har af "manegement ord" i vores samfunds iver for at fortælle om hvordan man administrere og prioriterer de i forvejen "små basseører" til blot det daglige forbrug; mad, udgifter til husleje, for andre høje udgifter til medicin. Og så har vi slet ikke talt om udgifter til tøj, buskort for naturligvis har de ikke råd til bil, dårlig nok til en cykel osv. Ja igen så har vi slet, slet ikke talt om forbrug til biograf- sports- og ferie ture. Det sidste eksisterer kun i reklamerne for denne gruppe. Der ligner onsdag en søndag og vis a vi.
Jeg gentager, det må bero på en misforståelse og fordom af rang, siden folk tror at ved at "undervise og uddanne og vejlede" i grundlæggende økonomi og budgettering så sku det problem være løst. Så er der ud af en kontanthjælp, førtidspension, almindelig pension, starthjælp være til både gården, gaden og det kulturelle. Nix, Hr. Lennart kampmann, her må jeg desværre skuffe dig. Virkeligheden har forlængst overgået både misforståelsen, fordommen og de sørgelige tal i de hårde statistikker over antallet af flere fattige.
Men jeg kan godt se for mig at den kære socialminister vil til at sende folk på dag- og aftenskole i håndtering af økonomi. Så kan vi endnu mere skubbe til dem og fortælle dem: Tag jer nu sammen Sociale Taber! du har en et par eller tre tusinde tilovers til dig selv når de faste udgifter er betalt, og mad, tøj er ikke iden her sammen hæng faste udgifter. Mens andre vel mageligt har plus 5-6000 kr. til overs til dem selv når deres faste udgifter er betalt. Så ér det jo heller ingen sag at sige til "dem over i ghettoen": Tag jer nu sammen, hvor svært kan det være, når man selv har sit på det tørre for sig og sine.
Inger Sundsvald
Rat at vi er enige, men vi høre nok også mange af de samme Folketingsdebatter. Her er Karen Ellemann blevet en skuffende oplevelse. Inger Støjberg har ikke skuffet, da hun havde gjort sig kendt som Fogh Rasmussens Komiske Ali.
Dorte Sørensen
Igen enig. M.h.t. Inger Støjbjerg, så er jeg personligt ked af at mit gode navn er blevet til en vittighed med ”Komiske Inger”, men jeg må indrømme at det er velvalgt til fru Støjbjerg – og så som ligestillingsminister :(
….
Min yngste datter var laborant, og arbejde hos Haldor Topsøe – en fabelagtig virksomhed, som formår at tage sig af sine medarbejdere på en anstændig måde, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Tænk hvis vi havde en regering med samme kvaliteter.
S.K: "Jeg har gennem kortere og længere perioder levet af dagpenge, kontanthjælp og såmænd også starthjælp. De forskellige ydelser har ikke haft nogen som helst indvirkning på min evne, lyst eller mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet."
T.O.B.J: "Det fortæller vel mere om din arbejdsmoral, end det gør om regeringens øjensynelige umenneskelighed. Nogle mennesker har det ikke godt med en imidlertidig mangel på beskæftigelse andre trives ved at have mere tid til at sove længe mm. Nogle mennesker finder dette i længden trivielt, andre gør ikke."
Kære Thomas Ole Brask Jørgensen
Uden at folde min livshistorie eller søvnvaner ud her, skylder jeg at fortælle at min manglende tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kun hænger sammen med dovenskab og lav moral, men overvejende knytter sig til arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Når det er sagt, så var hensigten med mit indlæg at tilvejebringe en observation fra det virkelige liv, nemlig at en forringelse af det økonomiske råderum ikke altid fører til det der er regeringens hensigt, nemlig et fornyet engagement på arbejdsmarkedet. I mit tilfælde betyder en lavere ydelse ikke andet end en lavere levestandard.
Pointen var således kun at påpege at jeg ikke tror økonomiske sanktioner hjælper ret meget i retning af at trække folk ind på arbejdsmarkedet - en holdning der nok hænger sikker sammen med at jeg generelt ikke tror ret meget på straf, mens jeg er en stor tilhænger af gulerødder.
Alligevel opfatter jeg nu ikke regeringens beskæftigelsespolitik som "umenneskelig", sådan som du insinuerer. Den er såmænd ligeså menneskelig som den er søvndyssende. Pointen er jo at man kunne være kommet meget længere hvis man, under hele højkonjunkturen, havde brugt kræfterne mindre på kontrol og mere på at tilbyde svage (i arbejdsmarkedsmæssig forstand) borgere forskellige muligheder i form af efteruddannelse, fleksjob eller førtidspension. Alt sammen på frivillig basis selvfølgelig. Yes, jeg ved godt at frivillighed lyder lidt langhåret, men den er altså bedre end sit rygte.
@ Hr. Søren Kristensen
"Pointen var således kun at påpege at jeg ikke tror økonomiske sanktioner hjælper ret meget i retning af at trække folk ind på arbejdsmarkedet - en holdning der nok hænger sikker sammen med at jeg generelt ikke tror ret meget på straf, mens jeg er en stor tilhænger af gulerødder."
Se det er jo en helt anden snak end dit første indlæg. Men måske læser jeg blot det helt anderledes end du gør. Jeg beklager, at jeg var en smule harsk i min retorik.
Økonomiske sanktioner hjælper ikke meget hvis det ikke følges op med tilbud om uddannelse. Nu snakker vi ikke om latterlige aktiveringsforløb eller andre uvirksomme tiltag.
" Pointen er jo at man kunne være kommet meget længere hvis man, under hele højkonjunkturen, havde brugt kræfterne mindre på kontrol og mere på at tilbyde svage (i arbejdsmarkedsmæssig forstand) borgere forskellige muligheder i form af efteruddannelse, fleksjob eller førtidspension. Alt sammen på frivillig basis selvfølgelig. Yes, jeg ved godt at frivillighed lyder lidt langhåret, men den er altså bedre end sit rygte."
Enig i det meste. Det er her, at regeringen har svigtet og det stemmer jo næppe overens med ideen om et videnssamfund. Men jeg fastholder stadig, at lavere sociale ydelser retfærdiggøres ved muligheden for uddannelse.
Svend W. Jensen
Jeg havde håbet at jeg havde misforstået dig. Men dit ønske gå jo på at vende tilbage til almisser og fattighjælp. Det er ikke en god løsning i mine øjne.
Dels vil det skabe mere ulighed og flere familier vil ikke kunne give deres børn den god uddannelse til glæde for hele samfundet, Flere familier vil ikke få råd til en ordentlig sundhedsbehandling og flere vil ikke blive helbredt og derved kan være med til at løfte vores fælles samfund. Bare for at nævne et par beklagelige tendenser ved en omlægning til fattigdomsydelser.
Jeg taler/tænker også på de begrænsninger/sanktioner regeringen har lagt ind med årene. Et lofts-helvede af dit og dat, som i forvejen bare høvler og barberer af de såkaldte økonomiske ydelser som i forvejen var pænt lave nok. Det så netop være hvis man spørger både den forrige beskæftigelsesminister Hjorten og den nye Papegøje Inger STØJberg komiske ali som et incitament til at gå ud og blive opvasker, gå med aviser osv. Deres loft over kontanthjælp, deres regler om 10, 20, 300, 450-timers dit og dat har snart gjort at billedlig talt ender vi som dværge for at kunne stå oprejst for der vitterlig i mere end én forstand IKKE højt til det loft efterhånden.
Svend W. Jensen
Du frygter åbenbart ikke den udvikling, der vil ske hvis ikke middelklassen får hjælp, så vil de ikke længere være med at betale til de mere uheldige medborgeres sundhed, pleje og uddannelse. På den måde vil vi igen skabe et rent A og B hold i Danmark og den udvikling mener jeg ville være meget trist.
I mine øjne burde vi i stedet bruge de 29mia. kr., som regeringen og DF ønsker at sende ud i de mest velhavenes lommer med de bebude skattelettelser., til at uddanne og udbygge vort samfund. Ligeledes burde vi imens vi stadig har Nordsø olien få udbygget vor vedvarende energiforsyning.
Sider