Nyhed
Læsetid: 4 min.

40 pct. flere fattige børn siden 2001

50.000 danske børn lever i dag i fattigdom - antallet er steget med 40 pct., siden VK-regeringen trådte til, viser ny opgørelse fra AE-rådet. 'Uanstændigt,' lyder det fra Socialdemokraterne, men Socialministeren anerkender ikke definitionen af fattigdom
Indland
7. maj 2009

I dag skal socialminister Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) på et samråd i Folketinget redegøre for deres holdning til, at den relative fattigdom i Danmark er steget. Med sig får oppositionen nyt skyts i form af en opgørelse fra AE-rådet. Den viser, at mellem 45.000 og 50.000 børn lever i relativ fattigdom. Det svarer til en stigning på 40 procent siden 2001 påpeger rådets direktør, Lars Andersen.

"Det er meget nedslående, at der bliver flere og flere børn, der lever i fattigdom - det er den værst tænkelige start på tilværelsen," siger han og peger på, at disse børn måske nok får mad, men at de vokser op uden samme muligheder som deres kammerater i forhold til at komme på ferie, få nyt tøj eller en computer.

Formand for Rådet for socialt udsatte, Preben Brandt betoner, at fattigdommen går i arv:

"Og de børn, der vokser op i familier, hvor der ud over fattigdom er psykosociale problemer, er virkelig ilde stedt," siger han.

Haldor Topsøe siger fra

Ifølge Preben Brandt er især børn, der vokser op hos forældre, som igennem flere år har været på starthjælp eller nedsat kontanthjælp, hårdt ramt.

"Man kan udlægge det som om, at voksne, der igennem længere tid har været på en fattigdomsydelse, er benhårde modstandere af at tage et arbejde, men så taler man mod sund fornuft og bedre vidende. Det er folk, der har store problemer, og deres børn betaler en meget høj pris - og det gør samfundet på sigt også," siger han og henviser til den øgede risiko for, at børn, der vokser op i fattigdom, kommer ud i sociale problemer med småkriminalitet og manglende uddannelse.

Debatten om den stigende fattigdom i Danmark har nu også fået flere erhvervsfolk op af stolen. Således langede grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, ud efter erhvervsliv og regeringen i søndagens Berlingske Tidende:

"Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20'erne og 30'erne, hvor man oplevede fattigdom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu," sagde Haldor Topsøe.

Preben Brandt ser statistikken som udtryk for en kynisme i samfundet:

"Disse forhold er hverken skabt af naturen, skæbnen eller Vorherre, men af politiske beslutninger og holdninger hos borgerne. Vi kan ikke være det bekendt, og bør ikke affinde os med det," siger han.

S: Vi taber en årgang

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen peger som Brandt på, at fattigdommen ofte nedarves.

"Børn, der vokser op i fattigdom har større risiko for at opleve andre sociale problemer. Derfor risikerer vi at tabe nærmest en børneårgang på gulvet," siger hun.

Men socialminister Karen Ellemann vil ikke forholde sig til AE-rådets tal, for hun er ikke enig i præmissen:

"Som socialminister ser jeg på fattigdom som et større overordnet begreb, der ikke kun omhandler, hvad man har af indkomst, men fattigdom skyldes også social fattigdom, kulturel fattigdom - altså evnen til ikke at magte de muligheder, samfundet giver," siger ministeren og tilføjer:

"Diskussionen er for ensidig. Men at der er børn, der er udsatte i Danmark, er jeg dybt optaget af. Der, synes jeg, vi gøre meget for at forebygge og sætte ind," siger hun og peger på fritidspas til børnene og vejledning til forældre, der ikke har styr på økonomien.

Men tilbud om økonomisk rådgivning giver Mette Frederiksen ikke meget for:

"Hvis man er ramt af starthjælp, loft over kontanthjælp eller 450-timers regel, så er der ingen penge at administrere," siger hun og anklager regeringen for at løbe fra ansvaret:

"Den placerer altid ansvaret hos andre. Hvis ikke det er forældrenes skyld, så er det kommunens eller de kriminelles. Det er både uanstændigt at fralægge sig ansvaret og uacceptabelt at se til, mens uligheden stiger," siger Mette Frederiksen.

Det afviser Karen Ellemann: "Jeg anerkender, at man godt kan være økonomisk fattig, men det er forfejlet kun at ville debattere fattigdom ud fra den definition," siger hun.

I sidste uge lod ministeren i et interview med Jyllands-Posten forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng.

"I udgangspunktet siger jeg - og det er vigtigt. Vores fintmaskede velfærdssamfund gør virkelig meget for, at mulighederne for at give sine børn et ordentligt måltid er tilstede," siger Karen Ellemann.

Analysen fra AE-rådet viser også, at der er store kommunale forskelle i antallet af fattige børn. Således lever 8,3 pct. af børn på Langeland i relativ fattigdom, mens Hillerød Kommune 'kun' har 2,4 pct. fattige børn. I København vokser 5.592 børn op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Det er en væsentlig pointe, at der er et snert af egoisme og opfattelse af millimeterdemokratiopfattelse i, at alle skal have – børnecheck, folkepension etc.

Det har jo vist sig før, at meget velhavende mennesker stiller spørgsmål til, hvorfor de, når det nu er dem som betaler mest i skat til den fælles ’husholdning’, ikke engang selv kan få folkepension o.s.v. De har ganske vist ikke behov for den. Men desværre er det sådan, og derfor er skatterne højere end de behøver at være.

Men det giver samtidig et system, hvor der ikke er tale om at ”værdigt trængende” får almisser.

peter jensen

relativ fattigdom ?
Det lyder mest som et super elastisk valgkamps begreb.

Jeg så 21 søndag på DR om emnet og der var et par familier som blev smidt ud af deres bolig pga ubetalt husleje.

Et månedligt budget på en familie (mor datter) blev listet i programmet, det indeholdt 1000kr til afbetaling på gæld og 1900kr til internet, mobil, tv.

Ehhhh, 1900kr pr måned til internet, mobil og tv ???
Og afbetaling på gæld ?

Udfra den udsendelse og det exempel som blev nævnt så kunne jeg ikke se det jeg vil kalde fattigdom.
Jeg så folk som havde brug for økonomisk coaching i rystende grad.

Jeg vil dog ikke udelukke at der ER folk som virkelig har brug for økonomisk hjælp.
De var bare ikke blandt DR's exempler.

@Jakob Vestergaard

"Et godt gæt er at det var fordi at din kommentar om at Danmark (stadig det mindst ulige land i verden),...."

DET lyder som et eventyr - et sagn fra gamle dage.

@Jakob Vestergaard

Tilføjelse - jeg undrer mig over hvilken virkelighed du befinder dig i, men hvis du har ret - HVIS klasseskellene er uden nogen virkelige virkninger -
så kan vi jo lissågodt afskaffe de skel.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Svend W. Jensen

"Med lighed mener du enshed. Med lighed mener jeg lige muligheder og hvis man vil give lige muligheder, må man nødvendigvis behandle forskelligt."

Lige præcis!

"Du frygter åbenbart ikke den udvikling, der vil ske hvis ikke middelklassen får hjælp, så vil de ikke længere være med at betale til de mere uheldige medborgeres sundhed, pleje og uddannelse. På den måde vil vi igen skabe et rent A og B hold i Danmark og den udvikling mener jeg ville være meget trist."

Den store middelklasse i Danmark har ikke brug for hjælp. De kan sagtens klare sig selv og mere til. Du skal ikke give krykker til mennesker der ikke har behovet. De rigeste har intet imod at betale til de dårligst stillede i Danmark. De er tværtimod nortorisk modstandere af den massive omfordeling som langtfra tilgodeser de absolut dårligst stillede i Danmark.

Lennart Kampmann

@ Kim Young Min

Du vil blive forbavset over den udvikling du sandsynligvis vil gennemgå når du er færdig med at være på SU.

Fra at være alles forkæmper vil du opleve at du blive fortaler for lavere skat og mere ansvar til den enkelte.

Evnen til at lægge et budget og holde det er en grundlæggende del af en voksen tilværelse. Når man bliver smidt ud af kongens foged er der en stor sandsynlighed for at man ikke kunne efterleve ansvaret. (Nogle bliver sat ud pga. administrative fejl i en kommune - det er en anden diskusion)

Hvis man ikke evner at lægge et budget og holde det, bør man søge hjælp. Ellers vil man blive smidt ud igen senere. Og det er ligegyldigt hvor stor ens kontanthjælp end måtte være.

Jeg ved det lyder hårdt, men verden derude er ikke for børn.

med venlig hilsen
Lennart

Jakob Vestergaard

@Kim Gram
"DET lyder som et eventyr - et sagn fra gamle dage."

Det er ikke et sagn. Danmark er det land i verden med den laveste ulighed, målt med Gini-koefficenten, og derfor forekommer det mig absurd at du, retorisk, foreslår at nedlægge Danmark og få selv samme verden til at regere os for at mindske uligheden.

"Tilføjelse - jeg undrer mig over hvilken virkelighed du befinder dig i, men hvis du har ret - HVIS klasseskellene er uden nogen virkelige virkninger -
så kan vi jo lissågodt afskaffe de skel."

Jeg har aldrig udtalt mig om virkningerne ved klasseforskelle, ej heller om de skal øges eller mindskes. Jeg konstaterede bare at Danmark er det mindst ulige land i verden, underforstået økonomisk.

http://fm.dk/Publikationer/Arbejdspapirer/2009/Indkomstudvikling.aspx

Bo Klindt Poulsen

Kampmann:
"Du vil blive forbavset over den udvikling du sandsynligvis vil gennemgå når du er færdig med at være på SU.
Fra at være alles forkæmper vil du opleve at du blive fortaler for lavere skat og mere ansvar til den enkelte."

Kære Kim
At Lennart Kampmann faldt i kynismens gryde som spæd er jo ikke ensbetydende med at det skulle gælde alle andre mennesker, gudskelov.

Gode mennesker som Inger og Dorte beviser da heldigvis, at man godt kan blive ældre og stadig gå ind for solidaritet og fællesskab.

Men det er da en fantastisk løsning, Kampmann tilbyder os: giv alle fattige et kursus i økonomisk styring, så fjerner vi folk der bliver sat på gaden og sikrer at enlige mødre på kontanthjælp kan fråse i både frisk frugt og medicin (selvom det selvfølgelig er lige i overkanten, når det foregår for mine dyrt betalte skattepenge - de kunne vel nøjes med frugt i den ene uge og medicin i den anden: man skal jo lære at prioritere...)

Lennart Kampmann

@ Bo Klindt Poulsen

Kald mig blot kynisk når jeg påpeger det indlysende.

Glem dog ikke at det ikke er udtryk for manglende solidaritet overfor de såkaldte svage, når jeg holder fast i at evnen til at lægge et budget og følge det er en vigtig del af voksenlivet.
Det er jo netop ikke ensbetydende med at man så svælger i kaviar og champagne, men derimod er det ensbetydende med at man undgår at blive smidt på gaden. Derfra kan man jo så se sig om efter muligheder for at forbedre sin tilværelse. (uddannelse, job, etc.)

Men at du vil stille dig an sammen med Dorte og Inger (der bliver ufrivilligt nævnt) og være moralens vogter er for mig at se mere udtryk for at du ikke vil løse de såkaldt svages problemer, men hellere fastholde dem i passive ydelser.

med venlig hilsen
Lennart

Inger Sundsvald

”Moralens vogter” – må jeg være fri!

Jeg er skam himmelhenrykt over at blive nævnt så positivt, tak for det ;-).
Det er rart til en afveksling.

@Jakob Vestergaard, Sven W m.fl.

Jeres indvendinger kan ikke bruges til noget -
for et samfund der bevidst vælger at behandle de børn der fødes i det samfund, ringere end det samfund materielt-økonomisk formår skal da øjeblikkeligt sættes under administration.

At hvis man tænker bare lidt over det - er det da indlysende at det er samfundets opgave at tjene de børn der fødes i det, og at det er meget forskruet tænkt at mene: At det tværtimod ku' være de fødtes opgave at tjene: Gud, konge og kapital.

Jakob Vestergaard

@Kim Gram

"Jeres indvendinger kan ikke bruges til noget -
for et samfund der bevidst vælger at behandle de børn der fødes i det samfund, ringere end det samfund materielt-økonomisk formår skal da øjeblikkeligt sættes under administration."

Du må på nuværende tidspunkt have forstået, at der ikke findes noget eksempel i verden på mere ligelig fordeling af indkomsten, end Danmarks eksempel. Jeg gav dig et link sidst for at underbygge det. Alligevevel mener du at Danmark skal sættes under administration - sig mig hvem forestiller du dig skal overtage opgaven - dem der har klaret sig dårligere med samme opgave i deres egne lande?

Hvis ikke du forstår min indvending mod din logik nu, så hjælper det næppe at jeg forsøger igen.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Kim Gram

"At hvis man tænker bare lidt over det - er det da indlysende at det er samfundets opgave at tjene de børn der fødes i det, og at det er meget forskruet tænkt at mene: At det tværtimod ku' være de fødtes opgave at tjene: Gud, konge og kapital."

Hvem snakker overhovedet om det!? Det er statens opgave at beskytte borgeren, men den skal ikke overbeskytte!

@Jakob Vestergaard

"Alligevevel mener du at Danmark skal sættes under administration - sig mig hvem forestiller du dig skal overtage opgaven "

Tjae - Cubanerne har jo nok ikke lige tid - så man må jo pege på nogle andre. Svaret følger senere.

Jakob Vestergaard

@ Kim Gram

Ja, havde vi bare samme tilstande som på Cuba, så ville der så godt som ingen velfærd være at fordele, så var vi alle lige fattige, selvfølgelig pånær den politiske elite, der naturligvis har fortjent et liv i luksus for den konsekvente enshed i fattigdom de formår at skabe for den jævne borger.

Sådan kan man også slippe over fordelingsproblemet. Og så i bonus få en autokratisk etparti-stat.

Ærgeligt du ikke mener de har tid, så må vi jo tage de næstbedste, - jeg venter spændt på dit forslag.

Hans Hansen

Jakob Vestergaard

Du må på nuværende tidspunkt have forstået, at der ikke findes noget eksempel i verden på mere ligelig fordeling af indkomsten, end Danmarks eksempel.

Og hvorledes skulle de børn det går ud over være skyld i voksende fattigdom?

Dårlige undskyldninger er det bare, for nogle danskere at have asociale holdninger.

Jakob Vestergaard

@Hans Hansen

Jeg har ikke argumenteret for at dette faktum, at Danmark har den mest lige indkomstfordeling, skulle hverken bedre eller forværre fattige børns vilkår, ej heller ændre på hvis skyld disse vilkår har.

Jeg har blot modargumenteret en fantasts begreb om at verden burde overtage styret af Danmark.

Det er vel ikke angribeligt at linke til fakta, når bølgerne går højt.

Det forekommer mig urimeligt at du angriber mig som asocial af den grund.

Hans Hansen

Jakob Vestergaard

Jammen jeg kan da godt se at min bemærkning kan opfattes sådan. Det var imidlertid ikke min hensigt at beskylde dig personligt for at være asocial, hvor skulle jeg vide det fra - jeg kender dig jo ikke.

Men undskyld den dårlige formulering.

Vi må alligevel konstatere at den voksende fattigdom sætter fordelingspolitiken på prøve, ikke mindst med de nyeste tiltag på skatteområdet, der oven i købet ikke ser ud til at være finansieret.

Det kræver vist en speciel form for radikal eller konservativ fordelingslogik at sænke topskatten for de rigeste uden også at gøre det i bunden, hvorefter man må spørge hvor pengene så skal komme fra til socialpolitik.

Og hvordan skal det kunne finansiere velfærdssamfundet er vist et regnestykke der passer bedst sammen med minimalstatsprincippet.

Og skidt være med de uskyldige fattige børn, og så kan de lære det. (ikke en bemærkning til dig ;-)

Jens Sørensen

At der er fattigdom i Danmark er der efter min mening ingen tvivl om.
Men for at provokere lidt, er det da ikke børn af enlige forsørgere, der er fattige.

Hvis både skilsmissebarnets far og mor er på kontanthjælp, betaler lige meget til barnet samt tillægger statstilskud, er der efter de MINDSTE satser 4.414 kr/måned til barnet.
Dette er vel at mærke efter betaling af institution men FØR huslejetilskud på ca. 2000kr/måned. som jo i princippet kun bør dække de ekstra m2 barnet lægger beslag på. Ved en normal husleje betyder det jo, at der reelt yderligere er mindst 500 kr. til barnets løbende omkostninger, altså i alt omkring 5.000 kr/måned.
Det er vel ikke så ringe endda.

Måske lidt provokerende i dette forum, men talene er altså de gældende mindste satser.

Problemet er vel dybest set, kontanthjælpens størrelse kombineret med meget høje materielle krav.
Som Peter Jensen skrev. En familie, der næsten bruger 2000kr/måned. i telefoni/fjernsyn, er altså ikke så fattige igen. Her er der helt sikkert mulighed for besvarelser.
At derudover at optage klatgæld, vidner altså lidt om økonomisk uansvarlighed. 1000 kr/måned er da også penge. Jeg tør slet ikke tænke på hvad renten er og hvad der er betalt i gebyrer.
Hvis jeg skulle vælge mellem at have tag over hovedet på den ene side eller bruge 2000 kr. på kabel- TV, nye mobiler osv. ; ja så er mit valg da ret klart.
Og bare til sidst. Ja, der er fattigdom i DK. Men det er altså ikke børnene. Børnenes problem er, at en del af "deres" penge går ind i den normale husholdning, hvilket jo egentlig ikke er meningen.
At så kontanthjælpen ikke er så høj er en anden sag.
Økonomisk er det bedre at være enlig forsørger på kontanthjælp end bare på kontanthjælp.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Ifølge min opfattelse er man vist rig, hvis man har job, hus, bil, måske sommerhus, penge nok til at købe hvad man har lyst til og formue derudover måske på 1 mio. Men mindre kan også gøre det.

Fattig er man uden tvivl på overførselsindkomst inkl. folkepension uden andre midler. For børns vedkommende er det katastrofalt at de ikke kan deltage på lige fod med deres kammerater, og det bliver det også på sigt for samfundet.
Helt fattig er man ikke hvis man, forhåbentlig midlertidigt, er på arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Lennart Kampmann

Man er naturligvis rig når man kan betale sine regninger og fattig når det modsatte gælder ;)

TIl det mere seriøse:
Fattig er man når man ikke kan udnytte de tilbud og muligheder der stilles til rådighed for en. Derfor er den værste fattigdom en manglende tro på egne evner og en opgivende indstilling.

med venlig hilsen
Lennart

@Jakob Vestergaard

Hvis du mener at det bygger på fornuft, at mene at det er i orden, at et samfund bevidst behandler børnene i det samfund, ringere end det samfund formår - så er jeg da kun glad for at blive kaldt
fantast.

Hans Hansen

Svend W. Jensen

Hvornår man kan tale om fattigdom er subjektivt i politisk forbindelse, men ganske konkret i det virkelige liv. Når danske politikere nægter at forholde sig til problemet med forskellige begrundelser, som eksempelvis anført af karen ellemann, resulterer det naturligvis i handlingslammelse, hvilket ikke kommer de berørte fattige tilgode, hvilket falder i tråd med holdningen; at det skal kunne betale sig at arbejde, noget der er svært at være uenig i.

Som eksempel på en fattig kan nævnes en hjemmeboende psykisk syg på kontanthjælp, hvis enlig forældre selv er i lavindkomst gruppen. Det kan være efterløn eller kontanthjælp, eventuel nedsat kontanthjælp.

Eftersom at der er stor forskel hvordan de forskellige kommuner fortolker den aktuelle lov, finder man eksempelvis søllerød som venstrekommune, at de holder sig til mindstesatserne, mens fx hundige som er socialdemokratisk, udbetaler op til 4000,- mere pr. måned til den syge.

EU’s statistiske kontor, EUROSTAT, tager udgangspunkt i den midterste disponible indkomst, men anvender en fattigdomsgrænse på 60 procent af den midterste disponible indkomst, der svarer til 90.000 kr. i 2004. Med en fattigdomsgrænse på det niveau ville der være godt 330.000 fattige i Danmark.

EU sætter fattigdomsbekæmpelse på dagsordenen frem til 2010
http://www.fagligt.eu/vaekstogbeskaeftigelse/fattigdom/fattigdomsbesk.aspx

EUROPA-PARLAMENTET 2009
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+MOTI...

Dorte Sørensen

I mine øjne er det grotesk at DF og regeringen nægter at lave en dansk fattigdomsgrænse – DF og regeringen må frygte at der er flere fattige i Danmark end de vil bryde sig om kommer frem, når de så hårdnakket nægter en sådan grænse.
Derudover virker det falsk når regeringen og DF bliver ved og ved at sige at SFI-rapporterne viser at fx 300-timers reglen har virket, når Hjort Frederiksen forbød SFI at spørger ind til om kontanthjælpsmodtagere var kommet i arbejde pga. af reglen eller om det mere var som et led i højkonjunkturen . Ligeledes siger Ellemann og Strøjberg, at en SFI-rappot siger, at langt de fleste der bliver udsat er fordi de ikke kan administrere deres penge. Men rapporten siger også at kontanthjælpsloft, 300-timers reglen mv. er med til at forarme folk og derved gøre dem meget udsatte.
I mine øjne er det en uartighed, når Ellemann bliver ved og ved at påstå, at hvis bare folk lærer at administrere deres penge så bliver der næsten ingen fode udsættelser, når socialrådgiverforeningen og mange andre fagfolk siger, at det største problem er at disse udsatte familier får for lave ydelser.

@Jakob Vestergaard

"Alligevevel mener du at Danmark skal sættes under administration - sig mig hvem forestiller du dig skal overtage opgaven "

Det bedste ville da være at overlade det til Danmarks egne indre selvudviklende kræfter, men om den her slags problemstillinger der synes de fleste danskere endnu at være i dyb koma - fremtidens menneskers tilbageblik vil dog nok kunne forstå det's årsager.

Dorte Sørensen

Svend W. Jensen
Var det så ikke en ide at rulle skattelettelserne på 29 mia. kr. tilbage og bruge dem til uddannelse og udbygning af vort samfund så alle kan komme med og bidrage efter evne i stedet at skubbe den yderligere ud over kanten.
I øjeblikket er flere borgerlige økonomer ved at forsøge at vise os, at skattelettelser giver vækst på 1,90 kr. ,mens væksten kun giver med 1,28 kr., hvis man bruger den samme kr. på offentlige investeringer.
Det regnestykke kunne jeg godt tænke mig at se nærmere på for at se hvordan de offentlige investeringer på fx uddannelse, infrastruktur osv. er vægtet i forhold til de dynamiske effekter som en skattelettelse skulle give.

@Svend W. Jensen

Efter at du først har fornægtet det faktum, at Danmark er det land , der har den mindste økonomiske ulighed i Verden, bliver du lyrisk og taler om ” Danmarks egne indre selvudviklende kræfter”, hvad det så er for noget.

Hvad det så er for noget ? F.eks.: De Autonome.

Det er bare selve ordet: De Autonome , jeg ikke ka' li':

Det hedder da: De Selvbestemmende.

Inger Sundsvald

Det er jo til at fortvivle over al denne relativisme.

Hvis en familie/enlig forsørger kun har råd til at putte havregryn og pasta med ketchup i ungerne sidst på måneden, så er det ikke fattigdom som i den 3. verden, hvor børnene dør af sult. Men det er ikke en værdig tilværelse i et så rigt samfund. For studerende vil den samme kost måske være en følge af for mange cafebesøg el.a.

Og der er andre ting:
- Få hundrede kroner ekstra på varmeregningen kan vælte et budget.

- Der er mennesker med arbejde, der ikke kan betale huslejen på grund af elendige lønforhold. Rigtig mange mennesker bliver sat på gaden af den grund.

- Og så er der børn som ikke kan deltage i det almindelige sociale liv med kammeraterne. Er det ikke en menneskeret her i landet?

- Man kan ganske vist få 10 æbler for 20 kroner, men med 2 børn er 20 kr./dagen kun til frugt en væsentlig udgift. I øvrigt er det måske ikke så godt for helbredet med alle de pesticider der er i lavprisvarer. Økologisk? Glem det! Hvilken udvikling får man så? Og hvilke problemer og sygdomme skal samfundet så tage sig af på sigt?

Hvorfor er det så svært at forstå, at nogen må undvære vigtig medicin, hvis der pludselig er lejrskole eller en udflugt som skal betales?

I Politiken i dag er der en opsigtsvækkende artikel på forsiden om at skattelettelser giver mest ’velstand’, som Dorte Sørensen også skriver om. Men det hjælper altså ikke på de nedslidte offentlige bygninger, uddannelserne og på infrastrukturen i det hele taget, at dem der kan arbejde og dem som ikke mangler noget får flere penge og skattelettelser.

@Inger Sundsvald

"Det er jo til at fortvivle over al denne relativisme.

Hvis en familie/enlig forsørger kun har råd til at putte havregryn og pasta med ketchup i ungerne sidst på måneden, så er det ikke fattigdom som i den 3. verden, hvor børnene dør af sult. Men det er ikke en værdig tilværelse i et så rigt samfund. For studerende vil den samme kost måske være en følge af for mange cafebesøg el.a."

----------------------

Det er lige det: Kun forholdsvisheder ( relativer )
kan være virkelige, så en forholdsvis fattigdom herinde i Danmark ER en virkelig fattigdom.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Jeg har sagt det før, og jeg gentager gerne:
Jeg vil ikke have et almissesamfund hvor ”de værdigt trængende” skal vurderes for at få tildelt midler til overlevelse.

Så hellere samme rettigheder til alle dem som betaler. Ellers vil disse velbeslåede mennesker, som forstår at bringe deres egen skattebetaling, ned ikke betale.

Det er ganske vist uhensigtsmæssigt, men sådan er det. Hvis man i mange år har betalt en brandforsikring, og så når huset brænder får at vide at det må man selv betale for man har penge nok, så er der ikke logik i det. Det er samme opfattelse jeg har m.h.t. efterløn, sygebehandling o.s.v.

Og jeg vil ikke være med til at starte en revolution for at få lavet grundlæggende om på det system. Men jeg respekterer hvis du har en anden opfattelse.

Inger Sundsvald

Faktisk under jeg Mærsk et grundbeløb som folkepensionist på 5.254 kr./md. Det får han nok ikke, for grundbeløbet udbetales ikke, når den årlige indkomst er over 477.900 kr., og nedsættes i øvrigt med 30% af det beløb, indkomsten årligt er over 267.800 kr.

Så helt galt står det altså ikke til.

Dorte Sørensen

Svend W. Jensen
Nej vi skal ikke tilbage til almisser og fattighjælp. Det er i mine øjne et stort tilbage skridt for hele samfundet.
Den danske velfærdsstat er bygget op om at vi alle bidrager og alle modtager, på den måde er der ingen der mister deres selvrespekt og alle får lige mulighed til uddannelse, sundhedsbehandling, pasning og pleje . Herved mister samfundet ikke den del af befolkningen ,, hvis families økonomi ikke har midler til uddannelse osv. Det er netop denne sammenhængskraft , der har fået Danmark og de øvrige nordiske lande op mellem verdens rigeste og mest lige samfund. Den udvikling skal vi ikke smide på gulvet.
Derudover har vi ikke verdens højeste skattetryk, hvis forsikringsordninger og arbejdsgiver bidrag regnes med. Hvis de bliver lagt til OECDS beregninger så ligger Danmark i midtergruppen af de lande som OECD sammenligner os med.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Nå, men så ville det klæde dig at respektere, at dette er vores, eller i hvert fald mit, væsentligste argument: Lige ret for Mærsk og fru/hr. Danmark. I sidste ende går regnskabet sikkert lige op, og det giver arbejdspladser i skattevæsenet. Vi stemmer formentlig ikke på det samme parti, men det er dér kampen skal stå, hvis man skal forestille at være et demokrati.

I øvrigt er det muligt at f.eks. huslejerne ikke er for høje, virksomhederne skal jo tjene penge og betale lønninger (selv om jeg ikke forstår, at huslejerne kan stige på lejligheder, som er bygget for mange år siden). Men jeg mener at mindstelønnen skal sættes op sammen med de sociale ydelser.

Jeg kan i den forbindelse ikke andet end undre mig over, at i de år hvor huspriserne steg til himmelske højder, må håndværksfirmaerne have tjent styrtende, for deres priser steg tilsvarende (uden at lønningerne fulgte tilsvarende med, og da slet ikke for de indførte ’polske blikkenslagere’) så det efterhånden kostede det samme at bygge et nyt hus som at købe et gammelt. Hvordan hænger det mon sammen med finanskrisen og den økonomiske krise?

Hans Hansen

Svend W. Jensen

Jeg må indrømme at jeg finder det besynderligt at du tror at jeg ikke har læst artiklen og de øvrige indlæg. Jeg svarer såmænd kun på dit spørgsmål direkte henvendt til mig:

Hvornår er man fattig

Eftersom VKO tilsyneladende ikke er istand til at tage problemet alvorligt, og ikke anerkender de allerede vedtagne synspunkter på området, kan jeg ikke se andre måder at beskue problemet på end at benytte EU's metoder, eftersom alt andet derfor er spekulationer.

Vi kan godt blive enige i, at der bør ryddes op i reglerne vedr. vurderingsbehovet, og hvis du er af den opfattelse at, det du noget misvisende kalder fattigdomshjælp, kun bør tildeles til egentligt trængende, har jeg absolut ingen indvending.

Derimod er det ingen hemmelighed at højrefløjen er en parodi når det gælder socialpolitik, hvilket højrefløjen tydeligt har bevist gennem hele danmarkshistorien lige fra Adam W. Moltke til idag, hvor den nærmest kan betegnes som et plagiat.

På den anden side er det heller ingen hemmelighed at venstrefløjen ikke har vist den største indsigt i økonomisk tænkning, hvorefter begge fløje viser både styrker og svagheder.

At ulighederne mellem rig og fattig er vokset siden VKO, kan dog ikke anfægtes, men kun at konstatere at det er en politisk prioritering blandt vælgerne.

Hvis flertallet af vælgerne mener at dette er iorden, er det dog ikke mærkeligt at andre igen mener at det skal kritiseres.

Hans Hansen

Svend W. Jensen

At vi så kan være og formentlig også er politiske uenige om hvem målgruppen er, hvad hjælpen skal bestå i osv er en helt anden sag.

Det er måske for tidligt at afgøre. Jeg vil gerne understrege at jeg forholder mig uvildig efter bedste evne, altså upolitisk og pragmatisk. Jeg er udelukkende interesseret i analyser og dermed ikke i ideologi.

Overordnet kan jeg beskrive min opfattelse af værdigt trængende, som eksempelvis børn der ikke kan være på lige fod med deres jævnaldrende af ikke, i dette indlæg nærmere anførte årsager.

Inger Sundsvald

Hans Hansen

Det er en smule frustrerende, når en debattør stiller et spørgsmål og afkræver er svar, ikke engang godtager, at dette er SVARET, eller har glemt spørgsmålet. Man bruger tid på at svare ærligt og frit fra ’leveren’, og hvad er reaktionen så?

”De eneste argumenter jeg har set fremført fra dig og … er …”.
Jamen det var ARGUMENTET.
Du fik selv et sigende eksempel, så det behøver jeg ikke at gentage ;-).

Det er præcis som når befolkningen har stemt forkert, så stemmer vi bare igen, indtil det rigtige resultat kommer.

Jeg er slet ikke med på (visse af) dine eller (de fleste af) Svend W. Jensens opfattelser. Men jeg respekterer at I har opfattelser der divergerer fra mine.

Det der optager mig her er artiklens emne, som udtrykkes i overskriften om: ”40 pct. flere fattige børn siden 2001”. Og dét er en skændsel, uanset hvordan man ser på tingene.

Inger Sundsvald

Jeg kan forstå, at Dorte Sørensen heller ikke har forstået noget eller har svaret forkert.

Hans Hansen

Inger Sundsvald

Du må meget undskylde, men jeg aner ikke hvad du taler om.

Inger Sundsvald

Hans Hansen

Det orker jeg ikke at forklare. men du kan læse indlæggene bare på denne side og måske på forrige.

Inger Sundsvald

Hint:
Jeg taler om Svend W. Jensens spørgsmål.

Hans Hansen

Inger Sundsvald

Dem har jeg læst, og jeg kan tilføje at jeg ikke er uenig med dine udtalelser, derfor min undren ;-)

Inger Sundsvald

Hans Hansen
Hvis din undren går på ”Jeg er slet ikke med på (visse af) dine … opfattelser”, så refererer jeg til andre emner/tråde, og formentlig også hvem der kan anses for ”værdigt trængende”.

Hans Hansen

Inger Sundsvald

Andre tråde/emner og formentlig også hvem der kan anses for værdigt trængende til hjælp.

Bortset fra at det lyder temmeligt tåget Inger, er det ingen hemmelighed at jeg ikke er enig med dig på flere områder, deriblandt visse af dine feministiske holdninger, men eftersom vi overhovedet ikke har snakket om hvem der kan betragtes som værdigt trængende j.f fattigdom, kan jeg kun erklære mig enig i dine tidlligere indlæg vedr. det forskrækkelige i at børn m.f. svigtes af samfundet af en regering uden tilstrækkelig indsigt i socialpolitik.

Vel at mærke hvis vi er enige herom ;-)

Inger Sundsvald

Hans Hansen
Det tror jeg godt vi kan blive enige om. Men vi er jo forskellige, og det er svært at blive 100% enig om alt med et andet menneske ;-).

De ”værdigt trængende” har netop været et emne her, og det er det udtryk jeg og andre slet ikke vil godtage.

Hans Hansen

Inger Sundsvald

”værdigt trængende” kan hurtig blive en strid om ord. I dette begreb lægger jeg f.eks. opfattelsen at det for mig ikke giver mening at give rige pensionister en ældrecheck, eller rige børnefamilier en børnecheck, når andre har virkelig brug for hjælp, for at sætte begrebet i kontekst.

Naturligvis kan man ikke blive enige med alle om alt.

Dorte Sørensen

Svend W. Jensen
Beklager hvis jeg har misforstået dig, men du har heller ikke lagt dig i selen for at forstå mit synspunkt.
Jeg er bange for at middelklassen ikke GIDER være med til at betale til samfundets fornødenheder, som sundhedsvæsenet, pleje, pasning og uddannelse mv., hvis de ikke selv kan se fordelene . Derfor er jeg imod dit forslag om KUN hjælp til ”værdigt trængende” og ”dem, der har hjælp behov”.. Derudover hvordan vil du lave denne afgrænsning?

Dorte Sørensen

Læste lige i Politiken.dk 11. maj 2009 kl. 23:09 i -Fogh: Jeg afleverer et forandret Danmark –

»Jeg anser det for en holdningsændring i liberal retning, at folk ikke betragter offentlige ydelser som almisser, hvor man bare kan stå med hatten i hånden. Ligesom jeg betragter det som en holdningsændring, at man ikke længere bare vil finde sig i at stå på venteliste, men rent faktisk siger, at man har betalt sin skat og derfor vil have kvalitet, for ellers går man et andet sted hen«,
siger Anders Fogh Rasmussen om sit projekt, der bygger på det, han selv kalder »kulturliberalisme«.

Den fremstilling passer ikke rigtigt til at vi kun skal give hjælp til ”værdig trængende” Men den fremstilling passer heller ikke med det socialdemokratiske velfærdsprojekt, hvor hjælpen netop ikke KUN skulle gives til værdigt trængende og dermed blev opfatte som almisse..
I mine øjne må Fogh Rasmussens udtalelse ses som en fortælling om, at han i smug har nedbrudt den danske sammenhængskraft for at give bedre vilkår til privat overtagelse af de offentlige opgaver og for at skabe større forskel i befolkningen. alt imens han har leget socialdemokrat ved hoveddøren.

Inger Sundsvald

Det er altså en mærkelig udtalelse. Jeg hæfter mig ved:
”hvor man bare kan stå med hatten i hånden”.

”BARE”? Det djævelske findes i detaljen. Jeg læser det som det sædvanlige ”noget for noget”, for så let skal man ikke slippe, uanset hvor ”værdigt trængende” man er.

I samme artikel står der at Fogh har gjort op med ”centralistiske standardløsninger”. HA! Aldrig er der før indført så gennemgribende centralisme. Og så smykker han sig med ordet ”frisind” – HA!

Billedet med hoveddøren og bagdøren er rigtig fin. Hvor mange luskestreger har vi ikke set?

- Smagsdommerne skal afskaffes – nye med den rette indstilling indføres.
- Minuttyranniet skal afskaffes – nye og flere kontrolelementer indføres.

Jeg håber inderligt, at det efterhånden går op for folk, at hverken Fogh eller den nuværende regering er socialdemokrater. Det vil tage mange år før der er rettet op på denne ”værdifasthed”.

Sider