Nyhed
Læsetid: 3 min.

80.000 arbejdsløse rammes af reformkaos

Ny reform betyder, at de arbejdsløse ender med lange ventetider og dis-countaktivering, forudser AE Rådet. Socialrådgiverne deler bekymringen, og oppositionen kalder timingen katastrofal
Indland
16. maj 2009

De 82.100 danskere, der allerede har fået en fyreseddel, kan nu også blive taberne i den reform af beskæftigelsessystemet, som træder i kraft 1. august.

Det konkluderer ny analyse foretaget af AE Rådet (tidligere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Den understreger, at reformen rammer på et meget uheldigt tidspunkt med boomende ledighed og pres på jobcentrene.

"De ledige vil blive mødt af medarbejdere i færd med en stor omstillingsproces som følge af reformen. Sagsbehandlerne vil have svært ved at navigere i det nye system - ved ikke, hvem man samarbejder med, hvad reglerne er, og hvad tingene må koste," siger Lars Andersen, direktør i AE Rådet.

Det vil resultere i mindre tid til at finde det rette tilbud til de arbejdsløse og til at håndtere sager til tiden.

Længere udsigter til job

Med reformen overtager kommunerne ansvaret for dagpengemodtagerne, som tidligere lå i statsligt regi.

Men konsekvensen for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bliver dårligere service og længere udsigter til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mener Lars Andersen:

"Der går længere tid, før man finder den vej, som man vil kunne leve af i fremtiden, og det kommer i langt højere grad til at handle om, at man bare skal i en eller anden form for aktivering."

Omlægningen sker, selvom både LO og DA har advaret imod det, og selv om jobcentrene for tiden har meget svært ved at overholde sagsfristerne i forvejen.

Kun omkring 30 procent af de ledige i kommunerne får deres aktiveringstilbud til tiden i dag, og problemet forventes at blive større efter sommerferien.

Lars Andersen anklager derfor regeringen for at "gamble med de ledige" midt i en krisetid.

Også arbejdsmarkedsfor-sker Flemming Larsen pe-ger på, at reformen rammer på et uheldigt tidspunkt:

"Det bekymrer mig, at ti-mingen er så katastrofal, for modellen er ikke lavet til et tidspunkt, hvor ledigheden stiger, sådan som vi ser nu," siger han.

Kaos i jobcentrene

AE Rådet forudser, at der i meget mindre omfang vil blive gjort brug af uddannelse som aktiveringsredskab. Et andet problem bliver, at kommunerne ikke vil tænke udover kommunegrænserne. Det kommer især til at gå hårdt ud over de ledige med længere uddannelser:

"Specielt for folk med mere uddannelse er det et pro-blem, at tilgangen er kommunal. For arbejdsmarkedet er altså meget større end kommunen," påpeger Lars Andersen, der også frygter, at nogle vil få forkerte tilbud, som ikke gavner deres chancer for job.

Dansk Socialrådgiverfor-enig bekræfter, at refor-men kan skabe kaos i jobcentrene og dermed for den ledige:

"Vi er egentlig tilhængere af reformen, men vi er meget bekymrede for igen at blive ramt af kaos på grund af endnu en reform," siger socialrådgiverformand, Bettina Post, der efterlyser en udsættelse af reformen.

Opposition: Uansvarligt

S, SF, R og Ø tager afstand fra reformen og timingen, oply-ser SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen:

"Det er katastrofal timing. Jeg er bange for, at det hele ender med et sammenbrud, fordi man laver en stor reform, samtidig med at arbejdsløsheden vokser."

S-ordfører, Torben Hansen frygter for borgernes ser-vice:

"Det betyder, at de ledige ikke får den service, de skal have," siger han og kalder det "uansvarligt".

Men sekretariatschef i Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Erik Holck Hansen er uforstående over for kritikken:

"Tidligere sad der nogle mennesker, som skulle ad-ministrere to styringssystemer. Nu skal de kun administrere ét, og det frigør ressourcer," påpeger Erik H. Hansen, der mener, at det ville skabe mere bøvl at udskyde reformen.

Refleks side 4-5: Og ingen taler om den arbejdsløse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her